Utopia

Både historisk og i samtiden eksisterer drømmen om det perfekte samfund. Denne drøm handler ofte om mere eller mindre bevidst selektion, dvs. valg og fravalg af bestemte menneskelige og samfundsmæssige forudsætninger. Ofte gøres regnskabet op i forhold til dem, der er med og dem, der er udenfor. Drømmen om det perfekte samfund, Utopia, stiller os desuden overfor et væsentligt etisk spørgsmål om forholdet mellem midler og mål. Hvad kan man tillade sig, når man vil nå sit mål og må det være på bekostning af andre?

Introduktion

Utopia

Introduktion Utopia

Det er forholdsvis nyt, at vi kommunikerer og former holdninger til verden på nettet via de sociale medier. Hændelser, opdateringer eller videoer er det, som danner kulturelle og sociale netværk og er med til at danne opfattelser af verden og forandrer holdninger.

 

IMG 2239 4

 

Drømmen om det perfekte samfund er ikke noget nyt. Det findes både i litteraturen og i historien. Det nye er, at disse drømme formidles ud og opstiller nye muligheder og håb for folk, der ønsker ændringer i deres liv, via internettet og de sociale medier. Det vil sige, at drømmen kan spredes hurtigt og nå ud til millioner og på den måde potentielt påvirke rigtig mange mennesker til måske at synes og tro på noget bestemt.

Utopia, som dette tema handler om, handler om idealsamfundet, dvs. en drøm om et samfund med harmoni, lighed, frihed og overflod. Altså et slags glansbillede, som ikke kan lade sig gøre at skabe i virkeligheden. 

Ofte fører drømmen om et utopia til, at der opbygges parallelsamfund, fordi man ønsker et alternativ til det samfund, man ellers er en del af. På den måde kan det blive en kamp mellem os og dem, dvs. os med de rigtige opfattelser og dem med de forkerte. Filosoffen Vincent F. Hendricks taler her om, at vi på de sociale medier befinder os i virkelighedsbobler, fordi vi hele tiden frasorterer og vælger til i forhold til egne holdninger og meninger. Derfor ser vi ikke altid det, der findes udenfor boblen. Målet kan dermed ende med at blive så vigtigt, at det er på bekostning af andre. Dette så man under Hitler Tyskland, hvor drømmen om et samfund bygget op omkring den "rene" race førte til, at jøderne blev udnævnt til den "urene" race og sendt i koncentrationslejre og udryddet i milliontal. 

Indhold

 

Dette tema behandler emner som FORHOLDET MELLEM MÅL OG MIDLER, UTOPIER/DYSTOPIER, PROPAGANDA, GRUPPEDYNAMIKKER OG FJENDEBILLEDER på de sociale medier: 

 

- Hvilke drømmebilleder om det ideelle samfund fremstilles på de sociale medier og kan det være med til at påvirke vores billede af hinanden og verden?

- Hvilke fjendebilleder fremstilles på de sociale medier og kan det være med til at påvirke vores billede af hinanden og verden?

Diskussion

 

 Drøft spørgsmålene nedenfor to og to, i små grupper eller på klassen

 

- Hvordan ser Utopia ud? 

- Er det realistisk at tro på en idealstat eller en utopi?

- Hvorfor bliver disse drømme om det perfekte samfund ofte urealistiske, og hvorfor bliver kampen herom ofte på bekostning af andre?

- Har I oplevet at nogle beskriver deres liv som et glansbillede på de sociale medier?

- Hvordan skabes trusselsbilleder, og hvordan er de med til at skabe accept omkring et 'os og dem'? 

 

 

Af Kirsten Margrethe Andersen og Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

Diskussion

Skiftende trusler og fjendebilleder

Diskussion Skiftende trusler og fjendebilleder

Fag: Samfundsfag/ historie

I dette tema skal I diskutere hvorfor og hvordan trussels- og fjendebilleder opstår, og hvordan de ændres over tid.

 

På internettet og de sociale medier er der en overflod af historier, videoer, billeder og holdninger der brydes, som kan være med til at forstærke vores opfattelse af “fjenden”. Vi har hele tiden mulighed for at følge med i alt hvad der sker, af gode som forfærdelige ting.

 

stockvault nuclear explosion illustration234429

Paddehatteskyen forårsaget af en atombombe var et af ikonerne på et trusselsbillede, som herskede under den kolde krig (1947-1991) fra ca.midt 1960'erne og frem til murens fald i 1989. Kilde: Stockvalt.net

Inden diskussionen

 

Inden I går i gang med diskussionsspørgsmålene nedenfor, er der en fagtekst, der skal læses. Spørgsmål til teksten og forslag til noteteknik ses i skemaet nedenunder. I skal trykke på linket på knappen nedenfor for at komme til teksten.  

 

Spørgsmål til teksten

- Hvad betyder frygt for vores oplevelse af verden?

- Hvordan er frygt med til at skabe fortællinger som måske ikke bygger på faktuelle sandheder?

- Hvordan har fjenden skiftet ansigt gennem historien?

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

 

Gå til teksten:

 

Tryk her

Diskussion

  

Overvej nu, hvad de skiftende fjendebilleder betyder for jer. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvad er efter jeres vurdering den største trussel i verden i dag? 

- Kommer truslen mod Europa primært udefra eller indefra efter jeres mening?

- Hvorfor tror I fjendebilleder opstår?

 

I historien har vi set, hvad fjendebilleder kan betyde. Under nazismen blev jøderne udpeget til den store fjende og blev på den måde nogle man kunne samle sin vrede og frustration imod, da nøden var stor i Tyskland i 1930'erne.

- Hvilken konsekvensen har det at skabe fjendebilleder i dag efter jeres vurdering?

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Opgave

Når fjenden er "ansigtsløs"
- Om othering og hadefulde ytringer

Opgave Når fjenden er "ansigtsløs" - Om othering og hadefulde ytringer

Fag: Samfundsfag/historie

I denne opgave skal I arbejde med temaer om fællesskaber og dem, der falder udenfor herunder begreberne Hatespeech og Othering. 

 

Da 1. verdenskrig brød ud i sensommeren 1914 troede alle, at krigen ville være slut til jul. Men i julen 1914 var der stadig krig og den kom faktisk til at vare helt frem til 1918. I julen 1914, indtraf en besynderlig begivenhed, der stadig fascinerer. Soldaterne lagde våbnene ned, myldrede op af skyttegravene og fejrede jul sammen både venner og fjender. Flere steder spillede man fodbold sammen, som det ses på billedet. Fjenden havde pludselig fået et "ansigt" og var derfor meget sværere at slå ihjel. 

 

Stretcher bearers Battle of Thiepval Ridge September 1916 2

Britisk soldater bærer en tysk såret soldat fra en skyttegrav ved slaget ved Somme september 1916. Ernest Brooks [Public domain], via Wikimedia Commons

Opgaven

 

Opgaven handler om fællesskaber og dem, der falder udenfor.

 

Step 1: Læs om den "ansigtsløse" fjende.

I skal arbejde to og to eller i grupper. Inden I går i gang med opgaven , er der en fagtekst, der skal læses. Spørgsmål til teksten ses i skemaet, men I skal trykke på linket for at komme til teksten. Der er desuden forslag til, hvordan I kan skrive noter til teksten. 

 

Spørgsmål til teksten

- Hvilken betydning har det, når vi giver dem, der falder udenfor den gruppe vi tilhører umenneskelige træk?

- Hvilken betydning har det, at vi indgår i fællesskaber i forhold til, hvordan vi opfatter andre grupper i samfundet?

- Hvorfor er hatespeech eller hadetale et udbredt fænomen på internettet og de sociale medier?

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

 

Gå til teksten:

 

Tryk her 

stockvault when hell freezes over142481 1

Kilde: Stockvalt.net. 

Step 2: Brainstorm

 

I skal to og to eller i en gruppe lave en brainstorm over, hvilke fællesskaber I indgår i, hvilke I ikke gør og hvilke grupper, der falder udenfor det fællesskab I tilhører. Brug evt. et stort stykke papir til at inddele jeres brainstorm i nogle kolonner med hver sin overskrift. Brug desuden redskabet Biases og gruppedynamikker som refleksionsværktøj i jeres brainstorm.

 

- Hånden på hjertet, kan der være nogle fordomme og stereotyper omkring de grupper, der falder udenfor jeres fællesskaber?

 

Step 3: Indenfor og udenfor fællesskaber i Danmark

 

Næste del bliver at finde frem til grupper, I mener falder udenfor fællesskabet eller samfundet i Danmark. Find nogle eksempler på grupper og subkulturer ved at søge på internettet og finde artikler fra aviserne (Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet, B.T., Information, Kristligt Dagblad osv.). Det kan være sociale, religiøse, politiske grupper, ungdomssubkulturer eller bestemte kriminelle miljøer. Udvælg 1 gruppe I vil gå i dybden med.

- Hvad bliver der skrevet om disse grupper? Hvilken omtale får de?

Step 4: Præsenter

 

I skal til sidst præsentere jeres arbejde for resten af klassen. Gør jer nogle overvejelser om, hvordan I vil formidle jeres præsentation. Skal det være gennem digital produktion som en film eller tegnefilm eller skal det være mundtligt gennem en tale o.l.?

Diskussion

 

Overvej nu, hvad det betyder, når nogen er udenfor fællesskabet. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvordan foregår marginalisering og Othering efter jeres vurdering?

- Hvorfor er det efter jeres vurdering lettere at sidde bag skærmen og skrive hadefulde kommentarer end ansigt til ansigt? Burde der være en forskel?

- Kan I finde eksempler på fordomme, der har bragt bestemte befolkningsgrupper udenfor samfundet, hvis I ser på det historisk set?

- Hvad vil det sige, at fjenden ingen ansigt har?

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

 

Video

Udpegning af fjenden

Video Udpegning af fjenden

Denne video beskriver i korte træk, hvordan propagandateknikken "Udpegning af fjenden" er opbygget.

Opgave

Hvem vil mig noget?
- Om propaganda

Opgave Hvem vil mig noget? - Om propaganda

 

Fag: Dansk/samfundsfag/historie/kommunikation og IT

I denne opgave skal I arbejde med propaganda. I skal arbejde med propagandateknikker og virkemidler i propaganda online og I propagandafilm samt arbejde med, hvordan propaganda spredes online og via de sociale medier.

 

Hvordan kan det være, at propaganda er fascinerende og forførende, selvom det bygger på mere eller mindre åbenlyse fordrejninger og forfalskninger? Hvilke argumenter, forklaringer og fortællinger er grundstenene bag propaganda, hvorfor opstår de og hvordan bruges de i propaganda online?

 

stockvault illustration of the earth global connect175173

Kilde: Stockvalt.net. Jack Moreh

Opgaven

 

Opgaven handler om, hvordan propaganda produceres og spredes både i dag og under Nazi-tyskland i 1933-1945. I skal både arbejde med analyse, produktion og præsentation.

Step 1: Læs om propaganda og propagandafilm

 

I skal arbejde to og to eller i grupper. Inden I går i gang med opgaven , er der en fagtekst, der skal læses. Spørgsmål til teksten ses i skemaet, men I skal trykke på linket for at komme til teksten. Der er desuden forslag til, hvordan I kan skrive noter til teksten. 

 

Spørgsmål til teksten

- Hvordan adskiller spredning af propagandabudskaber sig fra den propaganda, der foregik før internettet og de sociale medier kom?

- Hvilken betydning har det, at propaganda fremstår moderne og spiller på ungdomskulturer?

- Hvad er vigtige virkemidler i propagandaen før og nu?

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

 

Gå til teksten:

Tryk her 

stockvault empty movie theatre209226

Kilde: Stockvalt.net. Jack Moreh

Step 2: Se sekvenser fra 2 propagandafilm 

 

Se sekvenser af propagandafilmen  "Triumph of the Will". Filmen varer 144 minutter, men findes i mindre bidder online. Se også "Donald Duck - Der Fuehrer's face". Den kan findes på internettet. Brug redskabet propagandateknikker, brug den del om virkemidler under redskabet Online propagandateknikker og brug også redskabet Appelformer.

- Hvilke filmiske virkemidler og retoriske appelformer benytter Adolf Hitler sig af i Triumph of the will og hvordan "sælger" han sit budskab efter din vurdering?

- Hvordan fremstilles Hitler i henholdsvis Triumph of the Will og i Donald Duck - Der Fuehrer's face?

Step 2: Vælg et budskab 

 

Vælg et emne, der rører sig i den offentlige debat. Det kan være indenfor skole, klima, sundhed eller politik. I skal vælge at være enten for eller imod i debatten. I skal altså vælge et ståsted, en politisk position eller holdning, som jeres budskab skal bygge på. Når I har valgt et ståsted ud fra en bestemt politisk position, skal I udvælge et mål for jeres budskab. Hvad er det I gerne vil fortælle? Men I skal også overtale andre til at synes om jeres sag og til dette skal I finde frem til, hvad der gør jeres budskab unikt og følelsesbetonet. I skal bruge redskabet USP/ESP og finde frem til jeres unikke produkt.

Step 3: Skriv et Tweet

 

Når I har fundet jeres USP og ESP skal I udforme et fængende tweet på 280 ord om jeres politiske ståsted og tema i den offentlige debat. Dette skal til slut vises for resten af klassen. 

Step 4: Præsentation

 

Diskuter og begrund hvilke effekter, der findes under redskabet Online propagandateknikker, som I mener kan være med til at sprede propagandaen mest muligt. Begrund hvorfor i et kort oplæg på 5 minutter for resten af klassen, hvor I samtidig viser jeres Tweet.

 

Diskussion

 

 Overvej nu, hvorfor propaganda påvirker os. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller i klassen: 

 

- Hvordan tror I, at spredning af propagandabudskaber i dag adskiller sig fra den propaganda, der foregik før internettet og de sociale medier kom?

- Hvilken form for propaganda kan være forførende, appellerende og dragende og få en til at tilslutte sig en politisk eller religiøsgruppe, organisation eller bevægelse efter din vurdering? Hvorfor? Begrund.

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Diskussion

Ismernes utopier
- Drømmen om det perfekte samfund

Diskussion Ismernes utopier - Drømmen om det perfekte samfund

 

Fag: Samfundsfag/ historie

I dette tema skal I diskutere fænomenet Utopia, dvs. drømmen om det perfekte samfund eller sted på jord og I skal se nærmere på, hvad de grundlæggende ideologiske retninger går ud på. 

 

Gennem historien har mennesker drømt om et andet og bedre sted at bo. Paradis, himmerige på jord eller Slaraffenland. I reklamebranchen appelleres der ofte til drømmen om paradis på jord, når rejsebureauer lokker med hvide strande og kolde drinks eller når spilfirmaer lokker med den store gevinst, der vil kunne give dig den økonomiske mulighed for at rejse væk. Forfatteren Thomas More kaldte i sin fortælling fra 1516 dette land for Utopia.

 

stockvault on the shore207461

Foto: Stockvault.net 

 

Inden diskussionen

 

Inden I går i gang med diskussionsspørgsmålene nedenfor, er der en fagtekst, der skal læses. Spørgsmål til teksten og forslag til noteteknik ses i skemaet nedenunder. I skal trykke på linket på knappen nedenfor for at komme til teksten.  

Spørgsmål til teksten

Hvordan fremhæves det perfekte liv i dag og hvilken rolle spiller de sociale medier her?

- Hvad er en ideologi et bud på?

- Hvad er en utopi og hvordan hænger utopier sammen med drømmen om idealsamfundet?

 

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

 

Gå til teksten:

 

Tryk her

Diskussion

 

Overvej nu, hvad ideologier og drømmen om det perfekte samfund betyder for jer. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

    • Hvilke menneskelige omkostninger har nogle ideologier efter din vurdering haft? Begrund hvorfor
    • Hvorfor tror I at politiske ideologier og religioner har en forestilling om det gode samfund eller paradis?
    • Er det ok at kæmpe for et godt samfund og hvor går grænsen for denne kamp?

  

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Utopia

Utopia stammer fra Thomas Moores fiktive rejseberetning fra 1516 og betyder stedet, som "ikke er". Utopia handler om det ideelle samfund præget af harmoni, frihed, lighed og overflod, dvs. et samfundsideal, som ikke er realistisk eller virkeligt. Forestillinger af den slags har eksisteret siden antikken og kristendommens indførelse, blandt andet som et ønske i antikken om at vende tilbage til det perfekte Atlantis eller kristendommens forestilling om Paradiset.

 

 

 

Redskaber

Propagandateknikker

Redskaber Propagandateknikker

Propaganda bygger ofte på systematisk kommunikation, som har til hensigt at påvirke andre. Propaganda består typisk af udvalgt information og den benytter ofte værdiladet sprog som en del af sin argumentation. 

 

Der findes et væld af forskellige teknikker, der kan betegnes som teknikker bag propaganda. Nogle af disse er beskrevet nedenfor:

 

Dæmonisering af fjenden

I konflikt og krig forsøger parterne ofte at skabe opbakning ved at dæmonisere og umenneskeliggøre modparten. På den måde fremstilles mennesker fra den anden nation, religion eller etniske gruppe typisk som umoralske, værdiløse eller ligefrem undermennesker frem for som ligeværdige individer. Ofte bruges stærke billeder og ikke-underbyggede påstande som fx at fjenden dræber civile, kvinder og børn, så tilhørerne påvirkes følelsesmæssigt og handler derudfra. 

Med på vognen

Denne teknik dækker over, når en afsender forsøger at overtale nogen til Denne teknik dækker over, når en afsender forsøger at overtale nogen til at gøre noget under dække af at ”alle andre gør det". Den fremstiller afsenderens ideer som båret af en uundgåelig massebevægelse, som det kun vil give mening at slutte op om. Psykologisk baserer den sig på menneskers naturlige ønske om at være på det vindende hold og frygt for at blive efterladt på perronen, når toget er kørt.  

Selektiv udvælgelse

For at være effektiv må propaganda være af en sådan karakter, at modtageren ikke opdager, at vedkommende bliver udsat for propaganda. Derfor kan det være en god idé at undgå deciderede løgne og i stedet selektivt udvælge de sandheder, der underbygger éns egne formål. Propagandakunsten består således i at give publikum det, de vil høre, dog nøje udvalgt på baggrund af, hvad I som afsender har brug for at fortælle dem.

Øgenavne

Vil man påvirke sine tilhørere til at tage afstand fra og opbygge fordomme om en person eller en gruppe, kan det være et effektivt middel at bruge nedsættende ord og sarkasme ved beskrivelse af dem. 

Sort og hvid

Det kan være særligt effektfuldt at fremstille en situation, en sag eller et produkt på en forenklet måde og kun lade sine tilhørere have to valgmuligheder (sort og hvid), hvoraf det ene åbenlyst er bedre end den andet. Lykkes det at overbevise tilhøreren om, at der kun er disse muligheder – eller dvs. reelt kun en ønskværdig mulighed – er man sikker på vedkommendes opbakning.

Syndebuk

Denne teknik går – som navnet siger – ud på at en person eller en gruppe gøres til syndebuk for problemer, som de ikke har forårsaget. Ved således at give dem skylden flyttes opmærksomheden væk fra dem, der var de reelt ansvarlige, og/eller fra de problemer, som samfundet oplever. 

 

Ekstraopgave 

 

I skal arbejde to og to eller i grupper og tage udgangspunkt i ovenstående teknikker.

 

Find eksempler på brug af de seks propagandateknikker:

 

  • Start med at lave en brainstorm i jeres gruppe og se, hvilke eksempler I kan komme på
  • Find andre eksempler på nettet ved at lave en billedsøgning på Google.

 

Overvej nu, om I kender andre propagandateknikker:

 

  • Skriv de eksempler, som I kan komme på, ned.
  • Kig endnu en gang på billedsøgningen fra Google – kan I finde andre teknikker, der anvendes her?

 

Diskuter til sidst, om der er nogen af de billeder i jeres Google-søgning, som I ikke mener, er propaganda.’

 

  • Begrund jeres holdning.

 

 

 

Af Nikolaj Petersen

 

Video

Utopier i et historisk lys

Video Utopier i et historisk lys

Rikke Alberg Peters fra Historielab.dk giver her en historisk gennemgang af begrebet Utopia.Gennemgangen er et udtryk for Rikke Alberg Peters synsvinkel på Utopia

Dystopia

En dystopi er, modsat Utopia, et skræmmebillede. Dystopi er ofte et fremtidsscenarie, der bygger på en forestilling om, at fremtiden går i retning af truende teknologiske, kemiske og biologiske udviklinger og/eller et overvågnings- og kontrolsamfund. Det var især i 1900-tallet, at der opstod en litterær genre indenfor Science Fiction, der beskæftigede sig med disse dystre samfundssyn. To kendte værker er George Orwells roman "1984" fra 1949 og Aldous Huxleys "Fagre nye verden" fra 1932.

Diskussion

Fra utopi til dystopi - Et fremtidsscenarie

Diskussion Fra utopi til dystopi - Et fremtidsscenarie

Fag: Dansk og kommunikation og IT

I dette tema skal I diskutere og reflektere over forholdet mellem det private og offentlige liv i forhold til et fremtidsscenarie, som bogen "The Circle" fra 2013 har skitseret. Desuden skal I tage stilling til hvor grænsen går for, hvad der kan forestilles at være en utopi og hvornår denne udvikler sig til en dystopi.

 

 "Privacy is theft, sharing is caring, secrecy is lies." Citatet er fra den skønlitterære roman "The Circle".

Forestil dig en fremtid, hvor der blot er et stort firma, der ejer hele den digitale verden. Firmaet hedder The Circle. Forestil dig nu, at du hedder Mae. Du er 24 år og har lige fået et eftertragtet job i kundeservice i virksomheden. Maden er økologisk og alle farver er afstemte og passer til virksomhedens Vibe. Virksomhedens ansatte, som tæller 12.000 medarbejder og går under navnet “Circlers” er alle unge begavede og hårdtarbejdende folk i 20 års alderen, som zinger, poster, kommenterer og uploader 24 timer i døgnet. Som ansat i The Circle behøver man ikke engang at tage hjem og være alene. The Circle er et kæmpe sted, hvor alle dine fester og venner er inden for den samme lukkede cirkel. Et lukket kredsløb, som firmaets navn indikerer.

 

stockvault internet of things concept globalized interconnected world181047

 

The Circle har udkonkurreret Facebook og alle de andre sociale netværk med et altomfattende socialt medie, som hedder TruYou. De har desuden monopol på hele internettet og al netbetaling i hele verden. TruYou er med andre ord INTERNETTET og med næsten 100 procent af verdens befolkning som brugere, har de nærmest magtmonopol i verden.

Hovedpersonen Mae, som du skal forestille at være, er stræbsom og finder meget hurtigt ud af, at hvis man skal stige i graderne indenfor firmaet, skal man være social, ja nærmest “oversocial”. Hvis du ikke er det, men i stedet lidt sky og gerne vil passe dig selv, ja, så slår firmaet hårdt ned på dette. 

The Circle stræber efter at vide alt og at man skal fortælle alt, til alle. Firmaets ledelse består af tre mænd kaldet “de vise mænd”. De fremstår nærmest helt guddommelige. Efterhånden kræver ledelsen, at deres medarbejdere ikke blot deltager og kommenterer aktivt på TruYou, men de skal også filme sig selv og være konstant online. The Circles magt bliver ved med at vokse. Selv politikere vælger at lægge alt ud og efterhånden ved firmaet alt og de kan overvåge alle. 

The Circle har også et andet produkt på markedet, som hedder SeeChange. Små kameraer er sat op næsten alle steder i hele verden. Der er tale om så små kameraer, at de slet ikke bemærkes. Mottoet for nettjenesten er at “alt hvad der sker, skal frem i lyset”. Maes firmachef Bailey, fortæller her om SeeChange: 

”I stedet for at søge på nettet for så bare at finde en eller anden redigeret video i elendig kvalitet går I nu hen på SeeChange og skriver Burma. Eller også skriver I navnet på jeres high school-kæreste. Efter al sandsynlighed har en eller anden sat et kamera op i nærheden, ikke? Hvorfor skulle jeres nysgerrighed på verden ikke blive belønnet? Hvad hvis I gerne vil se Fidji, men ikke kan komme dertil? SeeChange. Hvad hvis I vil tjekke, hvordan det går med jeres barn i skolen? SeeChange. Det er den ultimative gennemsigtighed, Intet filter. Se alt. Altid."

Fremtidsscenariet er hentet fra bogen af Dave Eggers: "The Circle" fra 2013 

IMG 2680

Diskussion

 

Intet filter. Alt er synligt. I The Circle indtræder hovedpersonen Mae med stort engagement hos en stor tekno-gigant, hvor begejstringen for firmaets værdier og aktiviteter indoktrinerer hovedpersonen til at acceptere en total teknologisk indtrængen af sit og andres liv. Firmaets devise er at gøre demokratiet totalt gennem de sociale medier. Et spørgsmål, der kan stilles er om de gode intentioner dækker over et ønske om at styre og overvåge folk? Hovedpersonen ender med at gå så langt, at hun foreslår at en Account hos The Circle skal gøres lovpligtig, som det mest effektive mål til at øge stemmetallet ved valg.

 

Overvej nu med afsæt i fremtidsscenariet, hvor den etiske grænse går mellem offentligt og privat? Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvor går den etiske grænse efter jeres vurdering i forhold til firmaer og regeringers overvågninger af borgere, eksempelvis når kommuner bruger Facebook og andre sociale medier til at fælde folk for socialt bedrageri?

- Er det efter jeres vurdering ok at begrunde overvågning med, at det er for folks eget bedste? Begrund gerne med eksempler

- Er gennemsigtighed, som den præsenteres i The Circle, en vej til mere demokrati eller til mere overvågning? Begrund gerne jeres svar

- Hvor går grænsen mellem Utopia og Dystopia, eller mellem et idealsamfund og et totalitært samfund? Begrund gerne med aktuelle eksempler og eksempler fra historien

 

Forfatterne Dave Eggers og George Orwell behandler begge fremtidsscenarier, hvor total overvågning, indoktrinering og hjernevask i sidste ende fører til totalitære systemer. I Dave Eggers roman er det, det gigantiske IT-firma The Circle, der opnår magt igennem monopolet på internettet og i1984 er det regeringen "Big Brother", der har den totale magt: "Vi klemmer dig fuldstændig tom og fylder dig med vore tanker og ideer", siger tankepolitiet i romanen 1984 fra 1949. "Det er den ultimative gennemsigtighed, Intet filter. Se alt. Altid" er en af mottoerne i The Circle fra 2013

- Hvilke sammenfald og forskelle er der mellem de to fremtidsscenarier og måden at fremstille det dystopiske samfund på?

- Hvad er de to fremtidsromaner efter jeres vurdering en kommentar til i den samtid, de er blevet skrevet i?

 

Af Nadine Malich-Bohlig og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Video

Hatespeech

Video Hatespeech

I denne video giver to kammerater deres bud på, hvad de mener, hatespeech er. Omtankeonline.dk er udviklet af University College Syd, UC SYD efter opdrag fra Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme. Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme er en del af Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge og Integrationsministeriet

Redskaber

Online propagandateknikker

Redskaber Online propagandateknikker

Historier, som deles på nettet og går viralt er ofte historier, der appellerer til følelser. Det kan være vrede, konflikt eller sensationer. Her er sandheden ikke det væsentligste, men manipulationen som kan føre til overtalelsen.

Propaganda handler om at manipulere, dvs. manipulere med budskaber, så de virker tiltrækkende og interessante at tilslutte sig eller "købe". Propaganda handler både om at overtale og forføre men også at opnå så mange tilhængere af ens budskaber, som muligt. Her tilbyder internettet og de sociale medier både muligheden for at bruge billede, lyd og video som virkemidler i propagandaen, men de sociale medier understøtter og forstærker også en række effekter og mekanismer som kan være med til at sprede propagandaen.

Effekter på de sociale medier

 

Online propaganda handler både om at udnytte et marked, dvs. brugerne af de sociale medier og udnytte de effekter, som findes på sociale medier med henblik på at at opnå spredning af ens budskaber og mulighed for større tilslutning. Effekterne nedenfor kan være med til at fremme propagandaen.

 

Ekkokammereffekt

Undersøgelser viser, at vi opsøger, liker og deler information, vi er enige i. Det betyder, at vi forskanser os i fløje, hvor vi får det svar tilbage, som svarer til vores eget - som i et ekko. Det giver et bestemt verdensbillede, hvor vi sorterer det fra, der er i modstrid med det, vi mener. Det, at man er enig gør ikke debatten mere nuanceret, tværtimod kan det ende med at gruppens standpunkter bliver mere hårde. Dette ses ofte i online debattråde om poltiske emner.

  • For propaganda er ekkokamre nyttige, da det gennem propagandaen bliver lettere at opretholde synspunkter, som er i tråd med ens budskaber. På den måde kan man fastholde sine tilhører. 

Polariseringseffekt

Polariseringseffekten opstår fordi vi undgår informationer og holdninger, der udfordrer vores verdensbilleder, også selv om de måske bygger på veldokumenterede kilder. Dette kan føre til verdensbilleder, der bygger på udokumenterede rygter, mistillid og paranoia overfor dem, der ikke deler samme verdensbillede. I stedet ses en tendens til, at vi samler os i grupper (modpoler) og det bliver ofte, et "os mod dem". Her er det nemt at skabe rygter og fordomme om andre, der ikke deler vores verdensbillede.

  • Dette er også nogle tendenser man kan bruge i sin propaganda, hvor verden ofte fremstilles sort og hvid, og hvor det handler om at udpege fjenden, altså skabe "et os og dem" som propagandamiddel.

Lemmingeffekt

Undersøgelser viser, at venner er det væsentligste filter i forhold til det, vi får vist på de sociale medier. Vi liker og deler hyppigst det, som vores venner synes og som vi er enige i. Vi er ikke så kritiske overfor informationer så længe, de understøtter vores eksisterende livsopfattelse. Et forskerhold fra Italien mener, at det er den primære årsag til, at falsk information har så gode vilkår på de sociale medier. Det er let at "hoppe med på vognen", følge strømmen (lemmingeffekt) og synes det samme som andre, også selvom historiernes sandhedsværdi kan være til debat.

  • I propaganda kan man bruge dette til at manipulere folk til at synes noget bestemt blandt andet ved, at falske informationer har så gode kår på de sociale medier.

Sneboldeffekt

Når en video eller historie går viralt på nettet er det betegnelsen for, at en historie eller video spredes til rigtig mange lidt ligesom en kædereaktion eller en rullende snebold, der bliver større og større. Viralitet stammer fra begrebet virus og refererer til den samme hurtige spredning, hvor eksempelvis YouTube og Facebooks maskiner viser det flere og flere steder på folks nyhedsfeed. En viral nyhed kan være præget af det uventede, spille på følelser eller skabe gys og afsky. Hvis den vækker folks interesser ud over nærmeste venner har den potentiale til at gå viral.

  • For propaganda er spredning af budskaber vigtig og på den måde er viralitet en meget vigtig mekanisme i propagandaen online, fordi effekten kan medvirke til at propagandaens budskaber spredes hurtigt og til mange.

  

Virkemidler

 

Virkemidler af forskellig karakter bruges til at fremme propagandaen. Dels bliver propagandaen genkendelig gennem genre, sprog og symboler, vi kender og dels appellerer den til vores følelser. 

 

Skabelse af personbilleder

  • Helte fortællinger bruger heltefigurer, populære ledelsesskikkelser eller portrættere medlemmer af gruppen på en heroisk måde. Formålet er, at man skal se op til helteskikkelserne og ønske at være ligesom dem. På den måde kan man blive draget af gruppens budskaber hvis man får en følelse af, at man vil blive populær og succesrig, hvis man "køber" det verdensbillede, der "sælges". 

  • Fortælling om de andre handler om at skabe en fortælling om en eller andre grupper, som fremstilles fundamentalt anderledes end "os". Faktisk så forskellig, at andre fremstilles som ikke menneskelige eller inhumane. Fortællingen om de andre har til formål at skabe stærke negative følelser mod medlemmer fra en anden gruppe og bruges også for at overbevise om, at det er helt acceptabelt at chikanere eller i værste fald skade dem.

  •  At nedgøre andre kan gøres gennem sprog, billeder eller symboler som midler til at skabe negative forestillinger om andre mennesker. Dette kan være at bruge bestemte stereotyper om grupper eller bruge følelsesmæssige billeder. Det kan være at sammenligne andre mennesker med dyr eller blot at beskrive folk med andre synspunkter i meget negative vendinger.

Skræmmebilleder

Skræmmebilleder eller skræmmekampagner går ud på at skabe en fortælling, der har til formål at skræmme folk til at erklære sig enig i et budskab. Reklamer bruger eksempelvis ofte "det pinlige" som trussel - eksempelvis for at sælge en kur for dårlig ånde eller en deodorant, der modvirker lugtgener og skjolder under armene. Politisk og religiøs propaganda derimod spiller ofte på menneskers frygt for, at noget meget slemt vil ske, hvis man ikke slutter op om en bestemt sag eller budskab. Det kunne være ved at true med, at nogle vil overtage magten, eller som miljøaktivist, at dyreracer uddør. Det kunne være fortællingen om, at jorden går under.

Fortællingens genre og opbygning

Propaganda kan bygge på velkendte genrer og fortællerstrukturer. Det kan være opstillet som en dokumentar for at spille på det faktaprægede, dvs. der er "videnskabelig dokumentation" for at sige det, vi gør. Det kan også være, at man spiller på de dramatiske virkemidler, der findes indenfor fiktionsverdenen for at vække sympati for budskabet og afsky mod dem og det, som går mod propagandaens synspunkt. Det kan være man bygger sin propaganda op som et drama, en reklame eller en musikvideo ved at bygge på velkendte temaer og opbygninger, som findes i litteratur og film:

    • kampen mellem det gode og det onde, hvor der både optræder en helt og en antihelt.
    • Hjem ude hjem er en velkendt måde at bygge fortællinger op på, hvor helten i historien starter hjemme. Der sker nogle afgørende ting i fortællingen, der gør at helten må drage ud og efter en masse prøvelser på sin rejse, finder ud af, at det bedste findes hjemme, hvorefter helten vender retur.
    • Mod et klimaks. Her handler det om at bygge fortællingen op mod et afgørende klimaks eksempelvis i kampen mod fjenden og det onde.
    • Cliffhanger er en teknik, hvor man slutter sin fortælling af med en åben slutning. Her ved vi ikke hvad der sker med helten, men fortællingen sluttes af et sted, hvor spændingsniveauet er højt og hvor seeren eller læseren ønsker at vide mere. Teknikken bruges ofte i serier. Så bliver man nød til at se næste afsnit for at se, hvad der sker. I propaganda kan det være med til at pirre nysgerrigheden. 

Filmiske virkemidler

Filmiske virkemidler handler om filmens udtryk, dvs måden, billederne og lyden bruges på. Filmiske virkemidler er med til at opbygge historien ved at skabe en stemning, eksempelvis spændingen mod et klimaks eller bestemte scenarier. Instruktøren og filmholdets arbejdsmanuskrift indeholder overvejelser om næsten hver detalje, som kan have indflydelse på filmens udtryk. Om helten skal filmes nedefra i frøperspektiv eller oppefra i fugleperspektiv? Hvilket farvetema filmen skal have. Lys eller mørke? Skal billeder stå skarpe eller være mere aktionpræget og sløret? Skal klip være korte og skabe højt tempo eller være længere for et roligere udtryk? Skal der være underlægningsmusik eller voiceover?

Alt i alt er filmiske virkemidler med til at fortælle historien og bygger på bestemte genremønstre. Hvis en film er en gyser vil musikken og billederne virke mørke, dystre og uhyggelige, mens varme billeder og glad musik kan være med til at skabe en komedie eller et romantisk drama. 

Historiebrug

Her bliver historien brugt til at fortælle eller tolke noget bestemt i historien. Historien gør, at man har en retfærdig sag.

Eksempelvis er vikinger, nordisk mytologi og Danmarks oldtid blevet brugt som symboler indenfor højreekstremistiske grupper og indenfor nazistiske og nynazistiske bevægelser i Danmark, som dels identificerer sig med de "tapre " vikinger og dels bruger vikingerne i deres propaganda om det oprindelige nordiske folk uden fremmed indflydelse. Hvis man kender lidt til tiden og de mange folkevandringer, der har fundet sted i Europa er det svært at opretholde denne forestilling. Dels var der ikke et samlet nordisk folk, dels levede de fleste i det danske område af jorden helt fredeligt og var for det meste ikke krigeriske og på togt. Når vikingerne rejste ud mødte de mange forskellige befolkningsgrupper. 

Religiøse og nationale symboler i sprog og billeder

  • "Ladet" sprog. Nogle ord har stor følelsesmæssig magt og bruges ofte i propaganda til at manipulere. Ofte er ordene forbundet med nationalisme eller religion. "Ladet" sprog kan være med til at påvirke den måde, vi ser på andre grupper på. 
  • Symboler og billeder kan bruges i propaganda  ved at bruge velkendte symboler/billeder for at appellere eksempelvis til nationalisme eller for at få et budskab til at virke mere almindeligt end det i virkeligheden er

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Dilemma

Debatroulette

Dilemma Debatroulette

Fag: Dansk/ samfundsfag/ kommunikation og IT

I denne opgave skal I arbejde med dilemmaer, der alle handler om forskellige udfordringer og problemstillinger forbundet med de sociale medier som medieplatform.

stockvault my or your way keys show conflict or disagreement227897

Kilde: Stockvault.net

Dilemmaer forbinder man ofte med udtrykkene "et valg mellem pest eller kolera" eller "et valg mellem to onder". Skal en kræftpatient som ved, at han eller hun skal dø alligevel vælge at modtage kemo-behandlinger for at forlænge sit liv eller skal han/hun vælge at sige nej til behandling, forkorte sit liv, men være foruden bivirkningerne fra kemoterapien? Dilemmaer handler i sin enkelthed om, at der ikke er et rigtig svar, men der kan være flere mere eller mindre rigtige svar på dilemmaet.

Nedenfor findes 4 dilemmaer i forbindelse med online færden på nettet og de sociale medier. Opgaven kan enten løses som diskussioner i grupper eller i form af en debatroulette, som beskrevet nedenfor

 Klik på et af dilemmaerne i skemaet:

Dilemma 1:

Hvor går grænsen? - Billeddeling uden samtykke

Tryk her

Dilemma 2: 

Vi er vores egen redaktør på de sociale medier - At dele eller ikke at dele

Tryk her 

Dilemma 3: 

Lemmingeffekten på sociale medier - Jagten på den gode historie

 Tryk her

Dilemma 4:

Den interessante video - Har youtubere et ansvar?

 Tryk her

 

Opgaven kan løses på forskellige måder. Man kan vælge at diskutere de 4 dilemmaer i grupper og senere tage dem op i klassen eller man kan som foreslået nedenfor arbejde med terningeslag og tildelte roller i diskussionen. 

 

Step 1: Terningeslag

 

Hver gruppe får 1 dilemma, de skal diskutere. I grupperne er der nogle, der får tildelt en bestemt rolle eller opgave. Dette afgøres via et terningeslag. Formålet med at have roller i diskussionen er, at holde dialogen igang og nå rundt om de mange problemstillinger, der kan være forbundet med dilemmaerne. Nedenfor fremgår det af skemaet, hvilke roller der hører til terningeslaget.

 

Terningeslag

Rolle

1'er

Ordstyrer:

Ordstyreren holder ro og orden, og sørger for at alle bliver hørt i debatten. 

3'er

Indpisker:

Indpiskeren er den, der hele tiden har til opgave at holde diskussionen i gang. Indpiskeren skal finde på de provokerende, skøre og overraskende spørgsmål og kommentarer undervejs. 

5'er

Kritisk ven:

Den kritiske ven stiller de kritiske spørgsmål og forsøger at føre diskussionen hen, hvor dilemmaet kan ses fra flere vinkler. Det er vigtigt, at den kritiske ven nuancerer diskussionen. 

6'er

Spion:

Spionen er den, som tager notater og forsøger at drage de vigtigste konklusioner ud af diskussionen. Spionen skal bruge oplysningerne, når spionen efter diskussionen er forbi skal forlade gruppen og gå videre til den næste gruppe. Når spionen forlader sin gruppe tager han/hun dilemmaet med videre til den næste gruppe. Her skal spionen komme med gruppens 3 vigtigste hovedpunkter og præsentere dem for den nye gruppe.

Step 2: Nye grupper dannes

 

Efter 10 minutter afslutter ordstyreren diskussionen. Spionen tager dilemmaet med til det næste bord. Inden diskussionen går i gang slås der med terningen for nye roller og spionen præsenterer den nye gruppe for de 3 vigtigste hovedpunkter i diskussionen fra den "gamle" gruppe. Denne øvelse kan køre til alle grupperne har været igennem alle 4 dilemmaer. Det er således kun spionen, der forlader sin gruppe.

Step 3: Opsamling

 

Der samles til sidst op i klassen på de 4 dilemmaer. 

 

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Opgave

Med på vognen
- om propaganda og gruppedynamikker

Opgave Med på vognen - om propaganda og gruppedynamikker

Fag: Dansk/samfundsfag/ historie

I denne opgave skal I arbejde med fænomenet Utopia, dvs. drømmen om det perfekte samfund eller sted på jord. I skal desuden arbejde med politiske og religiøse ideologier og med gruppemekanismer, der får mennesker til at blive tiltrukket af fællesskabet. Herunder skal I arbejde med folkedrab, menneskerettigheder og slutte af med at udforme en kortere argumenterende tekst - et debatindlæg. 

 

Mennesker er sociale væsner. Det betyder, at grupper og fællesskaber har stor betydning for vores måde at handle og agere på og i forhold til at skabe vores identitet. I gruppen eller i fællesskaber træffes en række beslutninger. Fællesskabet indeholder også hierarkier, sammenhold og samspil blandt medlemmerne, der sørger for at gruppen fungerer, men måske også fungerer som en slags kontrolinstans i forhold til at have en mening som gruppe. I gruppen dikteres det således også, hvad og hvilke meninger, der falder udenfor fællesskabet. 

 

stockvault standing out from the crowd a blue goldfish escapes from the shoal179156

Foto: Stockvault.net

Opgaven

 

Opgaven handler om, hvordan gruppedynamikker fungerer og påvirker det enkelte menneske. Hvilke gruppedynamikker gør sig gældende? Hvilke rettigheder har det enkelte menneske overfor overgreb fra andre?

Step 1: Læs propaganda og gruppedynamikker

 

I skal arbejde to og to eller i grupper. Inden I går i gang med opgaven, er der en fagtekst, der skal læses. Spørgsmål til teksten ses i skemaet, men I skal trykke på linket for at komme til teksten. Der er desuden forslag til, hvordan I kan skrive noter til teksten. 

 

Spørgsmål til teksten

 - Hvor går grænsen mellem mål og midler?

- Hvilken betydning har det, at vi "køber" tanken om et utopisk samfund?

- Hvorfor er der ofte nogle, der gøres til syndebuk når ideologier slås om retten til at opbygge et idealsamfund?

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

Gå til teksten:

 

Tryk her

 Step 2: Lav et mindmap over gruppedynamikker

Skaermbillede 2017 04 23 kl. 14.07.46

 

Hvad der sker under gruppepres og pres fra autoriteter er noget af det, der har optaget forskere indenfor social psykologi. Især i 60-70'erne blev en række forsøg igangsat på mennesker, som man nok i dag ville finde uforsvarlige. Alligevel fortæller undersøgelserne os noget om, hvor vigtigt det er for os som mennesker ikke at føle, at vi falder helt udenfor fællesskabet og gruppen. Men også hvilke roller vi indtager i grupper og fællesskaber.

I skal lave et mindmap over de ti nævnte gruppedynamikker som findes under redskabet Biases og gruppedynamikker. Se billedet som eksempel på et mindmap. Herunder skal I komme med egne eksempler eller fra den offentlige debat på, hvordan disse dynamikker har optrådt på de sociale medier. 

 

Step 3: Skriv et debatindlæg

 

Grupperinger i et samfund eller i online fællesskaber kan have betydning for, hvem der er indenfor og hvem der i værste fald marginaliseres. Menneskerettigheder er en guideline til at beskytte det enkelte individ i et samfund. I skal  nu skrive et debatindlæg på ca.1-2 sider til en blog om menneskerettigheder. I skal vælge at have fokus på et af 8 punkter på listen som nævnes i faktaboksen "Verdenserklæringen om Menneskerettigheder" og I skal bruge opbygningen til jeres tekst som nævnes i faktaboksen "argumenterende tekst". 

Lad jer desuden inspirere af følgende:

 ”Du må aldrig alene bruge det andet menneske som middel”. Bruges et andet menneske som middel, til at opnå noget bestemt, så handles der uetisk. Sådan opsummerede den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) etikken.Verdenserklæringen fastslår endvidere, at

"at alle mennesker uanset race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i erklæringen"

 

Verdenserklæringen om Menneskerettigheder

Verdenserklæringen om Menneskerettigheder blev vedtaget i FN (De Forenede Nationer) i 1948 med henblik på at fokusere på det enkelte menneskes værdi og behov for beskyttelse. Overgreb på mennesker under 2. verdenskrig gjorde det synligt, at der var behov for mere end blot fred mellem nationer. De mange menneskelige tab, krænkelser og forfølgelser af bestemte grupper herunder det store folkedrab på jøderne viste et behov for, at det enkelte individ kunne beskyttes. Menneskerettigheder har derfor til formål at beskytte det enkelte individ mod overgreb fra staten. Siden 1948 er der blevet vedtaget en række folkeretligt bindende menneskerettighedskonventioner. På justitisministeriets hjemmeside kan man finde de 8 vigtigste:

 

  • FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder,
  • FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,
  • FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,
  • FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder,
  • FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,
  • FN’s konvention om barnets rettigheder,
  • FN’s konvention om vandrende arbejdstageres rettigheder, og
  • FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

 

Danmark har tiltrådt de nævnte konventioner med undtagelse af FN’s konvention om vandrende arbejdstageres rettigheder. 

Kilde: http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/international/menneskerettigheder/fn-og-menneskerettigheder

 

Argumenterende tekst

Et debatindlæg er en argumenterende tekst. En god idé vil være at bygge jeres tekst op således:  

 

Formål med teksten

Hvad vil du overbevise læseren om?

Opbygning

1. Præsentation af emne

2. Flere synspunkter

3. For og imod synspunkterne bl.a. ved at argumentere for sit eget synspunkt

4. Ens eget synspunkt gentages : eks. på baggrund heraf er det tydeligt, at intet mål begrunder forfølgelse af andre 

Udtryk holdning og mening

Brug ord som: 

- Mener, siger, tænker, føler, finder og synes 

 Bind sætninger sammen

 Brug vendinger og ord som

1. viser diskussion og synspunkter: På den ene side, på den anden side, for det første og for det andet, med andre ord

2. understreger synspunktet: Fordi, derfor, som følge deraf

3. udtrykker modsætninger: Men, modsat, til gengæld 

Step 3: Reflekter

 

Overvej nu, om der er sammenhænge mellem de gruppedynamikker I arbejdede med under step 1 og jeres debatindlæg om menneskerettigheder under step 2.

- Hvordan er forholdet mellem gruppe og individ, og hvordan hopper man af vognen, hvis man oplever enkelte individer online eller offline blive udsat for krænkelser fra en gruppe?

Diskussion

 

 Overvej nu, hvorfor gruppedynamikker eksisterer. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen: 

 

- Hvilke gruppedynamikker kan efter jeres vurdering påvirke fællesskaber og få flere i fællesskabet til at tro og følge bestemte udlægninger og fortællinger?

- Hvilke menneskelige omkostninger har nogle ideologiske udlægninger haft for enkelte grupper og har gruppedynamikker og propaganda her spillet ind? Begrund hvorfor

- Er det ok at kæmpe for et bestemt mål og hvor går grænsen for denne kamp?

 

  

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

  

Retorik i fjendebilleder

Retorik betyder "veltalenhed" og "talekunst" og handler om, hvad god tale og skrift er, og hvordan man taler og skriver godt. Retorik spiller en stor rolle i at opbygge fjendebilleder. Det er her italesættelsen af det eller de onde, der truer os, der er omdrejningspunktet. Historisk set fra nazisternes propaganda til de allieredes under 2. verdenskrig, er der brugt velkendte retoriske greb til at skabe fjendebilleder; et "os mod dem". Fjenden umenneskeliggøres og repræsenterer "ondskaben" i egen person. 

 

Redskaber

Biases og gruppedynamikker

Redskaber Biases og gruppedynamikker

Bias

 

Bias kommer fra engelsk og betyder skævhed, forudindtagethed eller tendens. Begrebet bruges om de forkerte konklusioner, vi ind i mellem drager, når vi vurderer informationer. Ofte hænger vores vurderinger sammen med de holdninger og synspunker, som vi deler med nær familie og venner. Det kan dog også skyldes mangler i vores hukommelse. Vi laver alle fejlkonklusioner, som indimellem bevirker, at vi træffer halvdårlige beslutninger, vælger forkert og fejlfortolker situationen.

Nedenfor er nævnt 6 biases, der ind imellem begrænser os, når vi skal foretage rationelle og fornuftige vurderinger på baggrund af informationer og argumenter:

 

Confirmation

 

Confirmation Bias handler om, at vi drages mod informationer, der bekræfter den holdning, vi har på forhånd. Vi ser det, vi leder efter og glemmer det, der modarbejder vores synspunkter. På den måde opsøger vi, husker og foretrækker vi både informationer men også mennesker, der bekræfter vores verdensopfattelse. Vi elsker derfor, at erklære os enige med dem, vi er enige med. Derfor læser vi ofte kun artikler og opslag på nettet og sociale medier, som vi deler holdninger med og vi hænger ud med venner, der deler synespunkter og interesser. Vi vælger derfor ofte individer, grupper og nyhedskilder fra, der gør os usikre på vores synspunkter og ståsteder.

Ingroup

Ingroup Bias er en tendens til at favorisere den gruppe, man selv er en del af, i forhold til andre. Det kan handle om at være fan af et bestemt fodboldhold eller foregå i større sammenhæng, hvor nogle folk eller folkefærd favoriseres i forhold til race, religion eller nationalitet. Denne bias kan derfor have en stærk indflydelse både som individ og i gruppen. Eksempelvis kan det give udslag i opfattelsen af andre eller i tildelingen af ressourcer. Uanset gruppens størrelse og natur har mennesker en tendens til at se medlemmerne af deres egen gruppe som de “gode” mens dem, der er udenfor gruppen, er mindre gode eller decideret onde. Dette fører i værste fald til fordomme og gruppekonflikter. 

Projection

Projection Bias handler om en tendens til at tro at andre har samme holdning, som man selv har, også selvom det ikke er særlig sandsynligt. Man antager, at andre tænker, føler, tror og opfører, som man selv gør eller ville gøre, fordi man tager udgangspunkt i sig selv. På den måde tror man, at ens måde at tænke på og handle på er typisk for alle, og derfor vil alle andre normale mennesker reagere på samme måde, som man selv vil. 


Status quo

Som mennesker har vi en tendens til at være bekymret for forandringer, hvilket ofte fører os til, at træffe sikre valg, for at tingene forbliver de samme eller ændre sig så lidt som muligt. Status Quo Bias handler derfor om, at vi foretrækker det velkendte fremfor det ukendte. Vi holder fast i vores rutiner, politiske partier og vores yndlingsmåltider på restauranter. En konsekvens af dette er, at vi tror på at valg, der forandrer vil forværre vores situation, selvom vi reelt ikke kan vide det. At lade stå til og ikke deltage i forandringer kan eksempelvis føre til, at man blot bliver tilskuer. Tilskuer til positive forandringer, men måske også tilskuer til mobning eller vold, fordi man ikke føler sig i stand til at ændre ved tingenes tilstand.

Negativity

Negativity Bias handler om at vi synes at noget, der er negativt har en større effekt på vores mentale humør end neutrale og positive ting har. Også selv om balancen mellem det positive og negative er nogenlunde lige stor. Med andre ord vil noget meget positivt generelt have mindre betydning for vores personlige adfærd, end noget der er lige så følelsesmæssigt, men negativt. Et godt eksempel er i vores vurdering af kriminalitet og vold. Selvom vold og kriminaliteten overordnet set kan være faldende, vil de fleste mennesker hævde, at den er steget eller fokusere på voldshandlingerne fremfor en positiv nyhed om færre indsatte i fængslerne. En yderligere tendens i den henseende er, endnu en bias, hvor vi neglicerer sandsynligheder. Eksempelvis, at vi har langt større chance for at dø i et trafikuheld end ved et flystyrt. Alligevel er der mange, der ser det negative og ikke tør at sætte sig ind i et fly. Det samme gør sig gældende i forhold til vores frygt for at ende i et terrorangreb. Der er stadig større sandsynlighed for at dø i en faldeulykke end at blive offer for terror.

Backfire effect

Backfire effect bruges til at beskrive det fænomen, at nogle personer tror mere på og holder fast i et synspunkt i endnu stærkere grad, når de bliver konfronteret med beviser, der er i modstrid med dette synspunkt.

 

Gruppedynamikker

 

Vores identitet skabes i relation til andre mennesker. Gruppedynamikker er betegnelsen for de processer, som danner grundlag for, hvordan en gruppe fungerer, dvs. hierarkier, sammenhold og samspil indenfor gruppen. Men også gruppens forhold til andre udenfor gruppen. Gruppedynamikker kan derfor være med til at præge vores holdninger og synspunkter og i værste fald føre til  fordomme og had mod andre. 

Nedenfor er der nævnt nogle af de effekter, der kan forekomme i gruppefællesskaber:

 

Med på vognen

 

Med på vognen er en mekanisme, hvor individer ofte ubevidst vil følge strømmen, fordi resten af gruppen gør det, uden hensyntagen til egne synspunkter og holdninger. Det vælger man at ignorere. Man kan sige, at mennesket er flokdyr, så når gruppen vælger en vinder eller en vej, har vi en tendens til at lukke vores “individuelle hjerner” ned og gå med gruppens tænkning. Dette hænger sammen med vores indbyggede ønske om at passe ind og tilpasse os gruppen.

Gruppepolarisering

 

Gruppepolarisering handler om, at medlemmer i en gruppe ofte ender med mere ekstreme holdninger, end de måske ellers ville få som enkeltindivider. Mekanismen handler om, at holdninger ofte forenkles og bliver mere ekstreme, når de kun dyrkes indenfor en snæver kreds uden modspil udefra. 

Hvis individerne i gruppen har tendens til at træffe valg med høj risiko, vil det betyde at de som gruppe, vil træffe endnu mere risikofyldte valg. Hvis individerne i gruppen derimod er mere forsigtige bliver de gerne mere forsigtige, efter at have diskuteret det i gruppen. Polariseringen kan derfor gå i begge retninger.

Tilskuereffekt

 

Tilskuereffekten sker når individer blot er tilskuere uden at gribe ind, på grund af andre menneskers tilstedeværelse. Der findes flere eksempler på, at individer ikke griber ind og hjælper i nødsituationer. Når vi befinder os i en situation, hvor vi ikke kan overskue det, der sker for øjnene af os, så lader vi som om alt er normalt og vi kigger væk. Så når ingen handler eller gør noget, så tænker man ofte, så behøver jeg heller ikke. Groft sagt siger man, at risikoen stiger, for at ingen griber ind, i takt med gruppens størrelse. Fænomenet ses i forbindelse med mobning og online mobning. At handle og gå mod strømmen er at løbe en risiko. En typisk frygt, når man kommer i tilskuerrollen, handler om at undgå at blive stødt ud af den gruppe, man er en del af. 

Othering

Othering er en proces, hvor en person eller en gruppe bliver opfattet anderledes og ikke som en del af gruppen. Ofte handler det om frygt for den anden. Vi glemmer i den proces at andre mennesker er sammensat af følelser, ideer, motivationer, refleksioner og prioriteter ligesom, vi selv er. Derfor er det ofte lettere at betragte "de andre" som mindre menneskelige og mindre værd, end os selv.

En anden tendens er at gøre “de andre” til en homogen gruppe, dvs. vi ikke længere ser alle de forskelle, der kan være. På den måde kan vi skabe rammerne for vores eget fællesskab gennem foragten for andre, som vi ikke vil ligne.

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Redskaber

Appelformer

Redskaber Appelformer

Argumenter er en del af det at kommunikere både ansigt til ansigt, men også skriftligt. Argumentation handler om at blive hørt og overbevise andre ved at knytte forskellige påstande og meninger sammen. Argumentation kan appellere til forskellige "stemninger" hos modparten. Den kan eksempelvis spille på tilhørerens uvidenhed om et emne eller på tilhørernes følelser og fordomme i stedet for tilhørerens logik og fornuft. Dette kaldes for logos, patos og etos. I argumentationen vil disse tre appelformer sjældent optræde alene, men oftest være indflettet i hinanden.

 

Logos

Argumenter, der appellerer til logikken

Her bruges fornuften som redskab i argumentationen. Hvad er den logiske årsag til at "købe" argumentet?

Det logiske argument kan med fordel bakkes op af statistikker, fakta, ekspertudtalelser o.l. og skal være bygget konkret og faktuelt op. Start sætninger med:

- "Det vil sige...."

- "Med andre ord..."

-" På den måde..."

- "Det betyder..."

Patos

Argumenter, der appellerer til følelserne

Her bruges følelser som redskab i argumentationen. Det handler om at skabe medfølelse og empati ved brug af levende og overbevisende budskaber ved eksempelvis at bruge metaforer og fortællinger. Argumenterne skal tale til folks følelser og vække glæde, frygt, vrede, sympati osv. Start sætninger med:

-"ligesom...."

-" forestil dig..."

-"Hvad nu hvis..."

Etos

Argumenter, der appellerer på baggrund af afsenderes autoritet

Etos appellerer til tillid og troværdighed hos afsenderen. Det er her, du kan hævde at være ekspert på området eller have den rigtige uddannelse, erfaring eller baggrund i forhold til at udtale dig.

Start sætninger med:

-"Jeg har erfaring i..."

-"siden...."

-"som ekspert på området"

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen  

Redskaber

USP/ESP

Redskaber USP/ESP

I reklameverdenen handler det om at nå ud til forbrugerne med sine produkter ved at appellere til forbrugerens hjerne og hjerte. Der er stor konkurrence om forbrugerne, og det er derfor vigtigt, at man som virksomhed og producent adskiller sig fra andre. Her handler det om at få en særlig position blandt forbrugerne - gerne førstepladsen - hos den målgruppe, der passer til det produkt, man vil sælge. Det samme kan siges om online budskaber, hvor det også kan være en konkurrence om at opnå opmærksomhed hos modtagerne. Det er derfor vigtigt at have nogle særlige strategier, når man skal kommunikere sit produkt eller sit budskab ud.

 

USP - Unique Selling Proposition

Begrebet USP eller lidt fordansket unikke salgsbudskaber betyder at ens produkt skal være unikt og enestående. Det skal gøres klart, hvad der adskiller lige netop dette produkt eller dette budskab fra andres. Det er derfor vigtigt, at produktet rammer målgruppen meget præcist, så målgruppen føler sig helt skarpe på, hvad de får ud af at købe produktet eller følge budskabet. Det unikke og betydningsfulde skal derfor betones kraftigt. Et USP skal fremstå klart og tydeligt. Der skal kun findes et USP, altså en unik salgspointe for produktet. På den måde fremhæves det helt enestående og unikke. Det skal være svært for konkurrenterne at efterligne eller gøre det bedre.

ESP - Emotional Selling Proposition

Ofte er det ikke nok blot at fokusere på det unikke, når man skal ramme forbrugeren eller modtageren. Det er blevet langt sværere at adskille sig fra andre med sit produkt og dermed også at kunne pege på det unikke. Ofte forsøger man derfor at ramme målgruppen på en anden måde, nemlig ved at appellere til målgruppens følelser. Dette kaldes for ESP og handler om at ens salgsbudskab skal appellere til folks følelser eller holdninger, der rækker udover det faktuelle omkring produktet eller budskabet. Når Nike eksempelvis bygger deres budskab op om en vindermentalitet, er det ikke sikkert man vinder alt med et par Nikesko på, men man får følelsen af at være en vinder. 

En ny tendens, der er vundet frem i reklameverdenen de sidste år er at spille på ironi og humor, dvs. at appellere til de følelser, der har med glæde og grin at gøre. Selvironi og parodier er med til at gøre ens produkt interessant. Dette kaldes ISP - Ironic Selling Points

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Ekstremisme

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legiti­mere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. Der findes mange former for ekstremistiske ideologier og miljøer og mange måder at benævne dem. I en række sammenhænge taler man om voldelige eller militante former for ekstremisme. Ovenstående definition er en samlebetegnelse for både miljøer, hvortil der er knyttet personer og grupper, som begår terror eller andre voldshandlinger, og miljøer, hvorfra der udgår andre ulovlige handlinger, for eksempel chikane, trusler, forherligelse af terror. 

Begrebsoversigt

Begrebsoversigt

 

De er opstået mange nye ord, begreber og betegnelser i forbindelse med udviklingen af nettet og de sociale medier, og den måde nettet bliver brugt af os selv og med forskellige formål. Men også gamle fænomener har fået fornyet liv. Se oversigten nedenfor for nogle af de mest gængse, som også anvendes og kan findes rundt omkring på siden; oversigten er ikke udtømmende.

 

Algoritmer

 

Algoritmer er matematiske formler. På internettet og på de sociale medier bruges algoritmer til at filtrere indholdet man ser, gennem nogle bestemte faktorer som alder, geografi, interesser og uddannelse, som vi måske har angivet, da vi oprettede en profil på et socialt medie. Men også vores søgehistorik, og det vi har liket og delt, kan “fodre” algoritmerne, så de i højere grad kan målrette det indhold, vi ser. Internettet består af et virvar af algoritmer, og matematiske formler, som ingen ud over producenten af formlen ved, hvad indeholder. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Ansigtsløs kommunikation

 

Vi kommunikerer ikke kun gennem det talte og skrevne sprog, når vi står ansigt til ansigt med hinanden. I lige så høj grad er det kroppen og mimikken samt stemningen og den fysiske nærhed, der har betydning. Når vi kommunikerer over nettet ser vi ind i en skærm i stedet for ind i et ansigt, og når vi mangler de andre signaler, så kan tonen blive hård og vi kan risikere at misforstå hinanden. Dette forhold kaldes ansigtsløs kommunikation. uvm.dk, Undervisningsministeriet.

Bobledannelse/filterbobler

 

Termen "filterboble" blev introduceret i 2012, for at beskrive den effekt computeralgoritmer kan have på, hvad vi ser på internettet. Antagelsen er, at søgealgoritmerne udvælger, eller filtrerer, forskelligt indhold tilpasset til den enkelte baseret på personens politiske ståsted, sociale baggrund, nationale identitet, osv. På den måde kan Google og andre internetfirmaer skabe et afgrænset informationsrum, en filterboble, for os alle hver især på internettet. Selv om begrebet filterbobler ofte benyttes, er det fortsat svært for forskere at bevise dets eksistens og dets påståede store effekt. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Clickbait

 

Bait er det engelske ord for lokkemad. Clickbait er derfor lokkemad i form af overskrifter el. lign. der lokker brugeren til at klikke på et bestemt link. Det er en måde, hvor der åbner sig en mulighed for at sende dig reklamer, og clickbaits medvirker derfor til at kunne skabe målbar, økonomisk værdi for afsenderen. dsn.dk.

Digital mobning/Cyberbullying

 

Digital mobning kan være psykisk belastende og have store konsekvenser for offeret; tonen kan blive hård, når dem der mobber ikke ser mobbeofrets ansigt og reaktioner. Mobningen begrænser sig ikke kun til én situation, men kan foregå døgnet rundt, så mobbeofret har aldrig fri. Det kan nemmere foregå i det skjulte online, hvor voksne ikke helt kan følge med. redbarnet.dk.

Digitale fodspor

 

Vores adfærd online registreres hver gang vi søger og klikker. Vi sætter altså digitale fodspor, når vi færdes på nettet og laver en søgning på eksempelvis Google, når vi liker et opslag på Facebook eller uploader en tekst, en video eller et billede. Det kan være alt fra ip-adresse, ens fysiske tilstedeværelse på et givent tidspunkt, til de resultater man har klikket på i en Google søgning. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Dystopi 

 

En dystopi er, modsat en utopi, et skræmmebillede. Dystopi er ofte et fremtidsscenarie, der bygger på en forestilling om, at fremtiden går i retning af truende teknologiske, kemiske og biologiske udviklinger og/eller et overvågnings- og kontrolsamfund. Det var især i 1900-tallet, at der opstod en litterær genre indenfor Science Fiction, der beskæftigede sig med disse dystre samfundssyn. To kendte værker er George Orwells roman "1984" fra 1949 og Aldous Huxleys "Fagre nye verden" fra 1932.

Ekkokammer

 

Et ekko gentager som bekendt de ord, man siger. Ekkokammer eller ekkokammereffekt er ikke et fænomen, som er specifikt relateret til internettet, men hypotesen er her, at folk i stigende grad kun møder holdninger og synspunkter, som understøtter i stedet for at modsige hinanden. Ekkokamre kan være et resultat af den filtrering, algoritmer er sat til at lave, men kan også opstå på grund af social omgangskreds eller individuelle præferencer. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Ekstremisme

 

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legiti­mere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. Der findes mange former for ekstremistiske ideologier og miljøer og mange måder at benævne dem. I en række sammenhænge taler man om voldelige eller militante former for ekstremisme. Ovenstående definition er en samlebetegnelse for både miljøer, hvortil der er knyttet personer og grupper, som begår terror eller andre voldshandlinger, og miljøer, hvorfra der udgår andre ulovlige handlinger, for eksempel chikane, trusler, forherligelse af terror. stopekstremisme.dk, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Fake news

 

Kort sagt er fake news falske nyheder. Det er som sådan ikke noget nyt fænomen, men med internettet har det fået nye og gunstige vilkår. I folkemunde bliver det med jævne mellemrum brugt om alt, som defineres som værende en løgn. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Grooming

 

Begrebet "grooming" omhandler processen, hvor en person opbygger et tillidsfuldt forhold til en, typisk sårbar, ung. Det foregår ofte online. Groomeren vil forsøge at knytte dets offer til sig ved at være en fortrolig, omsorgsfuld og hjælpende "ven", med henblik på at opnå et givent mål. Det kan fx være med henblik på at få den unge til at sende intime billeder og videoer til senere afpresningsmuligheder; eller for at få den unge til at tilslutte sig ekstremistiske fællesskaber eller at påtage sig ekstreme ståsteder og holdninger. Det er en kompliceret proces, som kan strække sig over uger og måneder. Nettets Vildveje, Medierådet.dk; Børns Vilkår.

Hacking

 

Hacking betyder uautoriseret adgang til en computer og kan ske på mange måder og på forskellige niveauer. Det kan derfor være både private og statslige aktørers forsøg på at tiltvinge sig adgang til, eller manipulere med, borgeres eller institutioners digitale identitet.
faktalink.dk; dsn.dk.

Hadefulde ytringer

 

Hadefulde ytringer er tale, der angriber en person eller gruppe på baggrund af race, religion, etnisk oprindelse, seksuel orientering, handicap eller køn. Et menneskeretligt dilemma opstår, når vi online oplever hadefulde ytringer. På den ene side skal der være vide rammer for ytringsfriheden. På den anden side er der regler for at udtale sig hadefuldt. Institut for Menneskerettigheders definition lyder således: "Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status". Institut for Menneskerettigheder.

Hævnporno

 

Hævnporno er et begreb der bliver brugt om deling af seksuelle billeder, nøgenbilleder eller videoer af en person, uden personens samtykke. Dette er ulovligt. Undersøgelser viser, at især kvinder er ofre for denne type handlinger. redbarnet.dk; danskstalkingcenter.dk.

Ideologier/ismer

 

En ideologi er en helhed af idéer, begreber og synspunkter, der afspejler en bestemt politisk eller social holdning. En ideologi beskriver, hvordan et samfund er indrettet, og hvordan det bør se ud i fremtiden. En ideologi har ofte et matchende program for, hvordan mennesker kan tilpasse sig samfundet. Ideologier kaldes altid noget med ”isme” eksempelvis socialisme, liberalisme, nationalisme og konservatisme. ordnet.dk

Konspirationsteori

 

En konspirationsteori kan beskrives som ”antagelsen om, at der bag en bestemt hændelse kan findes en skjult plan eller årsag, som ikke er umiddelbart tilgængelig for alle. Konspirationsteorier problematiserer og undersøger disse sammenhænge og tilbyder et alternativ til de officielle forklaringer. De udpeger samtidig de “rette skyldige” og beretter om det “sande” hændelsesforløb.” Ph.d.Rikke Alberg Peters, turbulens.net.

Lemmingeffekt

 

Lemmingeffekten handler om det fænomen, at alle i en gruppe automatisk følger strømmen og gør det samme som de andre. ordnet.dk

Othering/andetgørelse

 

Othering/andetgørelse er en proces, der kan opstå, i relationen mellem mennesker - både i grupperinger og i individuelle interaktioner. Det betyder, at nogle ses som genkendelige og som nogen, der hører til, mens andre ses som fremmede og noget andet.

Phishing

 

Forsøg via en hjemmeside eller e-mail på at franarre brugere personlige oplysninger (at »fiske«) med henblik på misbrug ved at se ud, som om spørgeren repræsenterer en legitim kilde, fx fra en bank eller en offentlig myndighed. Kan også foregå via telefonopkald eller sms. informationsordbogen.dk.Øverst på formularen

 

Polariseringseffekt

 

I en samfundskontekst kan polarisering opstilles som markante modsætningsforhold eller modsatrettede holdninger. Der er således tale om poler, som er langt fra hinanden. Polariseringseffekt betyder, at man grupperer sig i forhold til dem, man er enig med. På den måde forstærkes egne og gruppens synspunkter. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Pranks

 

En Prank er det man kan kalde en “practical joke”. En prank defineres ved at være et nummer, hvor man har til hensigt at gøre grin med nogen ved at sætte dem i en pinlig situation. ordnet.dk

Propaganda

 

Propaganda kommer af det latinske ord propagare, som betyder at udbrede. Ifølge den Den store Danske ordbog (Gyldendal), er propaganda: "systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagernes holdninger og adfærd". Propaganda handler altså om at overtale og forføre i modsætning til saglig argumentation, der forsøger at vise, bevise og overbevise gennem samtale og debat. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Selfie

 

En selfie er et selvportræt ofte taget med den omvendte kamerafunktion, der findes på en smartphone. Siden 00’erne er fænomenet eksploderet og er især blevet et stort fænomen på sociale medier. ordnet.dk.

Shitstorm

 

En Shitstorm er en situation, der karakteriseres ved, at nogen eller noget bliver mødt med voldsom kritik og usædvanlig mange negative reaktioner og udtalelser - især på de sociale medier. ordnet.dk.

Sneboldeffekt

 

En sneboldeffekt er en udvikling der, når den først er sat i gang, er svær at stoppe og fører mere og mere med sig. ordnet.dk.

Tilskuereffekt/Bystander-effekten

 

Tilskuereffekten, også kaldet bystander-effekten, er et psykologisk fænomen, som beskriver, hvorfor mennesker forholder sig passive i katastrofesituationer. Herunder hvordan mennesker har tendens til at aflæse andres reaktion, for derigennem at vurdere situationen.

Trolls

 

Trolls er personer eller robotter med kendte eller anonyme onlineprofiler, der deltager i debatter på sociale medier og internettet for at provokere og piske en stemning op. Det kan være hadske kommentarer i debattråde, usande historier eller falske profiler. Et middel er at skrive historier, som er grove men ikke utroværdige, for at få folk til at hoppe i fælden. Andre spreder had og ukorrekte budskaber med vilje for at forstyrre en debat baseret på fakta eller prøve at få nogen til at ændre holdning. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Utopia

 

Utopia stammer fra Thomas Moores fiktive rejseberetning fra 1516 og betyder stedet, som "ikke er". Utopia handler om det ideelle samfund præget af harmoni, frihed, lighed og overflod, dvs. et samfundsideal, som ikke er realistisk eller virkeligt. Forestillinger af den slags har eksisteret siden antikken og kristendommens indførelse, blandt andet som et ønske i antikken om at vende tilbage til det perfekte Atlantis eller kristendommens forestilling om Paradiset.

 

 

 

På "Omtanke Online" bruger vi cookies for at give dig en bedre oplevelse.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og bruges primært til trafikmåling.