Sociale medier, sociale virkeligheder

Internettet er blevet en uundgåelig del af vores hverdag. Det er her vi danner netværk og fællesskaber. Her får vi serveret vores nyheder og informationer fra customized nyhedsfeeds og reklamer. Det er desuden her vi oplever onlinedebatter ud fra likes og delinger gennem vennerne. Dette kan bevirke, at virkelighedsopfattelser udvikles, forhandles og forstærkes uden dybereliggende teknologisk forståelse for de sociale mediers funktionsmåder og uden opmærksomhed på ophav, tendens og interesser farvet af diverse debattråde og algoritmer. I dette tema går vi bag om de sociale medier. Vi ser på, hvordan vi ser virkeligheden gennem en bestemt optik, og hvordan vi selv er med til at skabe et billede af virkeligheden gennem klik og likes.

 

 

 

Introduktion

Introduktion


At leve i en digital tidsalder, betyder, at vi næsten altid er forbundet med andre i et online fællesskab. På internettet får vi serveret vores nyheder og informationer gennem filtre, der afgør, hvad vi ser på vores nyhedsfeeds og gennem kliks og likes afgøres det, hvem vi ser flest opdateringer fra. Vi danner billeder af virkeligheden og vores opfattelser udvikles, forhandles og forstærkes gennem et socialt netværk af klik, likes, delinger og algoritmer. 

Faktisk deler vi ALT. Lidt afhængig af vores profilers offentlige eller private indstillinger deler vi informationer med The Word Wide Web og potentielt er disse informationer forbundet til hele verden. I den forbindelse ses der en række konsekvenser, som man bør forholde sig til. 

- For det første er det tydeligt at en række sager om Hacking og deling af billeder og oplysninger, viser de uheldige konsekvenser af folks brug og færden især på de sociale medier og internettets åbne kanaler. På den måde fungerer internettet som en slags tatovering. Billeder og oplysninger lagres, så de kan downloades, hackes og hentes frem igen. Vores oplysninger bruges i vid udstrækning af andre, i forhold til at markedsføre bestemte produkter eller budskaber.

- For det andet debatteres det livligt i dagspressen og blandt eksperter, hvorvidt teknologiens selektering og sortering af informationer er med til at præge og påvirke vores holdninger og adfærd på de sociale medier.  Et kendskab til internettets funktioner kan bruges i reklameøjemed. Viden om viralitet, dvs. hvordan man får informationer og budskaber spredt mest muligt, kan benyttes som redskab til reklamevirksomhed eller som redskab til at sprede budskaber og holdninger. 

 

stockvault touchscreen smartphone with social media icons177153

Kilde: Stockvault.net

Indhold

 

Dette tema behandler ud fra en kritisk dimension, emner som BUDSKABER, EFFEKTER og FUNKTIONER på de sociale medier: 

 

    • Hvad er det for budskaber og redigeringer af virkeligheder, der deles og fremmes på de sociale medier?
    • Hvad er det for mekanismer, der kan opstå på de sociale medier, som skaber spredning og deling af information og som påvirker vores adfærd online?
    • Kan man tale om, at teknologien er en neutral størrelse eller findes der "spøgelser i maskinen"?

Diskussion

 

 Drøft spørgsmålene nedenfor to og to, i små grupper eller på klassen

 

    • Hvor meget tid, vil I tro, I bruger hjemme på sociale medier som Facebook, Snapchat, YouTube, Twitter m.m.om ugen?
    • Hvor mange billeder, videoer, statusopdateringer, tweets, snaps osv. har I hver især postet i denne uge?
    • Hvor meget og hvad liker i?

 

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

Diskussion

Spøgelset i maskinen
- Algoritmer på de sociale medier

Diskussion Spøgelset i maskinen - Algoritmer på de sociale medier

 

Fag: Dansk/samfundsfag/kommunikation og IT

I dette tema skal I diskutere algoritmers betydning for vores nyhedsbilleder og vores holdninger, om der er et "spøgelse" i maskinen og hvorvidt vi selv er med til at forstærke vores holdninger via de sociale medier. I skal desuden forholde jer til fænomenet Ekkokammereffekt og sortering af informationer. To større undersøgelser har hver deres bud på, hvad der ligger bag. 

 

For firmaerne bag sociale medier vil det få stor betydning, hvis deres popularitet dalede på grund af at brugerne brugte mindre tid på mediet og i værste fald lukkede deres profiler. Derfor forsøger de fleste sociale medier at skræddersy det indhold, vi ser. Vi får som brugere indlæg og opdateringer fra profiler, som vi tidligere har liket, kommenteret og delt og vi modtager ligeledes reklamer, nyheder og historier som minder om det, vi før har liket, kommenteret og delt. Der findes således ikke to profiler på eksempelvis Facebook, hvor nyhedsfeedet er det samme. Men hvilken betydning har dette for vores adfærd online og for vores opfattelser af verden omkring os? 

IMG 1915

Foto: Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Inden diskussionen

 

Inden I går i gang med diskussionsspørgsmålene nedenfor, er der en fagtekst, der skal læses. Spørgsmål til teksten og forslag til noteteknik ses i skemaet nedenunder. I skal trykke på linket på knappen nedenfor for at komme til teksten.  

Spørgsmål til teksten

- Hvad er algoritmer og hvad betyder de for det, vi ser på vores nyhedsvæg eksempelvis på Facebook?

- Hvilken betydning har de sociale medier for vores holdningsdannelse og adfærd?

- Hvad har hovedskylden for ekkokammereffekt? Er det teknologien eller er det os selv? Eller er det en kombination?

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

Gå til teksten:

Tryk her

Diskussion

 

Overvej nu, hvad det betyder, når sociale medier kan udregne, hvad I gerne vil se. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 


- Hvad kan det have af betydning for det, I interesserer dig for og det I mener, at algoritmer er med til at afgøre det I ser?

- Forestil jer, hvad det er der sorteres fra?

- Hvad betyder det for danskerne, at de får deres nyheder gennem de sociale medier? Kan det efter jeres vurdering ændre eller forstærke danskernes holdninger til politik eller andet?

- Hvad kan det betyde, at reklamebureauer i stigende grad benytter sig af kendskab til forbrugeradfærd på de sociale medier?

 - Hvad kan I selv gøre for at nuancere de historier, informationer og nyheder, I får på jeres nyhedsvæg?

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Opgave

Youtubere
- At pynte på virkeligheden

Opgave Youtubere - At pynte på virkeligheden

Fag: Dansk/kommunikation og IT

I denne opgave skal I skal arbejde med produktion og formidling af en multimodal tekst. I skal arbejde med Youtubere, realitystjerner, redigering af virkeligheden og online budskaber. 

 

TVs realitystjerner er i dag blevet byttet ud til fordel for hjemmeproducerede videoer om almindelige menneskers liv, uploadet på kanalen YouTube. Her kan vi følge med i oplevelser fra youtubernes hverdag, få tips og tricks til spil og makeup eller se skøre påfund og stunts.


stockvault main social media brands illustration176934

Opgaven

 

Opgaven handler om, hvordan den interessante historie kommer ud på nettet, og hvordan der nogle gange bliver pyntes lidt på virkeligheden for at gøre historien spændende for modtageren.

 

Step 1: Læs om Youtubere og redigering af virkeligheden

 

I skal arbejde to og to eller i grupper. Inden I går i gang med opgaven, er der en fagtekst, der skal læses. Spørgsmål til teksten ses i skemaet, men I skal trykke på linket nedenunder skemaet for at komme til teksten. Der er desuden forslag til, hvordan I kan skrive noter til teksten. 

 

Spørgsmål til teksten

-  Hvorfor er youtubere et stort fænomen?

- Hvad er den afgørende forskel mellem "reality-tv" og nutidens YouTube-stjerner?

- Hvordan adskiller de to fænomener sig fra hinanden og er der nogle lighedspunkter?

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

 

Gå til teksten:

Tryk her 

Step 2: Den interessante video

 

I skal arbejde i grupper og udvælge en oplevelse, en af jer har haft. Det kan være en tur i tivoli eller biografen, noget I har været vidne til eksempelvis et gadetyveri o.l. I skal gøre jeres oplevelse interessant for andre at læse om. Det skal I gøre ved at skrive et manuskript på 1-3 sider, hvor I smører "tykt" på med følelser og spænding for at gøre oplevelsen mere interessant. Pointen er her, at I ikke skal lyve, men gøre oplevelsen mere interessant. Brug gerne redskaberne "Narrative strukturer"  og "STEPPS" for at skabe en sammenhængende og fængende fortælling. 

 

Tjekliste til manuskript

- Hvordan inviteres modtageren ind?

- Hvilke følelser er sprog og billeder med til at skabe?

Hvor er fortællingens afgørende vendepunkt?

- Hvordan slutter historien og hvad er pointen?

Step 3: YouTuberen

 

 Herefter skal I selv prøve at være youtuber: I skal lave en video på højst 3 minutter, hvor I fortæller om oplevelsen i "youtuber-stil" og bruger det dokument, I har skrevet som jeres manuskrift til videoen. 

Step 4: Clickbait og Tweets

 

Nu handler opgaven om at få nyheden til at gå viralt, og derfor handler det om at få skrevet noget man vil klikke på og skabe et tweet der vækker interesse. For at finde frem til det væsentlige og interessante fra jeres oplevelse, altså det som "sælger", skal I bruge teknikker fra reklameverdenen. I skal finde jeres USP og jeres ESP, dvs. det unikke eller det helt særlige ved jeres oplevelse og det følelsesbetonede, dvs. det, der skal få modtageren af tweetet til at få sympati. Se mere om USP og ESP under redskabet USP/ESP inden I går igang. Herefter skal I prøve at beskrive jeres oplevelse med 

 

1. en fængende overskrift. som kan bruges som Clickbait. Brug redskabet Clickbait. 

2. maks 280 tegn. Det er, hvad et Tweet på Twitter kan fylde.

Step 5: Præsentation

 

 Til sidst skal I præsentere jeres Clickbait og Tweet for resten af klassen, og så skal de gætte, hvad jeres oplevelse gik ud på. Når gætteriet er ovre skal I vise jeres video og herefter fortælle jeres oplevelse og baggrunden for den. Var den i virkeligheden så interessant, som I fortæller på videoen?

Diskussion

 

Overvej nu, hvad det betyder, når virkeligheder redigeres online. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

    • Når man skal beskrive ting for andre og få dem til at synes de er interessante så de deler éns blog, video eller lign. hvad skal der så til efter jeres vurdering? Er det en redigering af hverdagen?
    • Hvad tror I der sker med debatten på de sociale medier, når budskaber skal være korte og præcise? Hvad er fordelene og hvad er ulemperne?
    • Hvad kan det betyde for budskabet, at tekster skal være korte, når man ikke kan se den som modtager, de beskeder man sender?

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

 

Video

Feriedrømme

Video Feriedrømme

Videoen handler om visninger, systemer, interne links og målrettet markedsføring: - Hvorfor kommer reklamen op på flere tjenester som Google og Facebook? - Hvad er digitale fodspor og målrettet reklamer? - Hvad betyder det for de visninger, vi får? Omtankeonline.dk er udviklet af University College Syd, UC SYD efter opdrag fra Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme. Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme er en del af Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge og Integrationsministeriet.

Opgave

Fanget i en boble
- Om bobledannelser på sociale medier

Opgave Fanget i en boble - Om bobledannelser på sociale medier

 

Fag: Dansk/ samfundsfag/ kommunikation og IT

I denne opgave skal I arbejde med såkaldte "bobledannelser" online - hvorfor og hvordan virkelighedsbobler eller filterbobler opstår og hvorfor der er delte meninger om betydningen af disse for demokratiet.

 

En sæbeboble, der svæver afsted i vinden er et smukt syn. Den tynde hinde og farvespillet kan være en fryd for øjet. Men sæbebobler har det med at briste enten af sig selv, eller når de rammer noget. Sådan kan det også være, når bobler opstår på de sociale medier. Lidt som balloner, der pustes op, for tilsidst at briste. 

 

IMG 2261

Opgaven

 

Opgaven handler om, hvordan bobledannelser opstår på de sociale medier. Teorien om bobler på sociale medier kommer fra finansverdenen, hvor man ser priser eller aktiver overstige deres egentlige værdi. Vi kender det typisk fra boligmarkedet, eksempelvis i boligkrisen, som opstod som følge af finanskrisen i 2007-2009.

 

I skal i opgaven arbejde med, hvordan bobledannelser kan opstå på baggrund af nogle effekter, der formodentlig har gode vækstvilkår på de sociale medier. I skal først lave en brainstorm og herefter enten skrive et essay eller et læserbrev om filterbobler på de sociale medier og hvorvidt de kan være skadelige for demokratiet.

Step 1: Læs om bobledannelser og andre effekter på de sociale medier

 

I skal arbejde to og to eller i grupper. Inden I går i gang med opgaven , er der en fagtekst, der skal læses. Tekstens hovedpunkter og spørgsmål til teksten ses i skemaerne, men I skal trykke på linket for at komme til teksten. Der er desuden forslag til, hvordan I kan skrive noter til teksten. 

 

Spørgsmål til teksten

-  Hvad vil bobledannelser sige?

- Hvordan kan det være, at bobledannelser, viralitet og forskellige effekter måske kan være med til at udfordre demokratiet?

-  Hvad sker der når bobledannelser kan være årsag til en polarisering af holdninger og virkelighedsopfattelser?

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

 

Gå til teksten:

 

Tryk her

Step 2: Lav en brainstorm - brug mindmap

 

I skal arbejde to og to eller i grupper og lave en brainstorm hvor I ud fra artikler eller videoer I har set på internettet eller sociale medier giver eksempler på a) tilskuereffekten, b) lemmingeffekten, c) polariseringseffekten. Ordforklaringerne finder I i begrebslisten. Lav gerne brainstormen som et mindmap enten digitalt eller analogt. Det vil kunne styrke jeres arbejde, når I senere skal udarbejde en skriftlig produktion.

 

 3: Undersøgelse

 

Det diskuteres i øjeblikket i forskningen hvorvidt såkaldte filterbobler  på sociale medier er med til at præge de demokratiske processer i samfundet. Er polariseringseffekter og ekkokamre noget, der skabes og styrkes i kraft af de sociale medier eller har de altid eksisteret og er blevet mere synlige via de sociale medier? Undersøg diverse artikler på nyhedsmedier som Information, Berlingske, Politiken, Danmarks Radio og TV 2 m.fl. om filtebobler og de sociale medier og undersøg, hvordan diverse journalister og eksperter svarer på spørgsmålet:

 

- Er de sociale mediers filtebobler ødelæggende for demokratiet? 

- Hvorfor/hvorfor ikke?

 

Brug eksempelvis søgeord som filterbobler, ekkokammer, polariseringseffekt  og sociale medier

 

Step 3: Skriv et essay eller læserbrev

 

Skriv et essay eller læserbrev om Sociale medier og den offentlige politiske debat, hvor du/ I forholder dig/jer til spørgsmålet - Er de sociale mediers filterbobler ødelæggende for demokratiet? Teksten skal fylde 1-2 sider. Brug redskabet Argumentation, i jeres skriveproces.

 

HVAD ER ET ESSAY?
Et essay er en kort tekst om et emne skrevet i en let og personlig stil. Du kan nøjes med at gå i dybden med dele af emnet, som du finder interessant. Et Essay skal rumme egne oplevelse, undren og overvejelser. Dine tanker og overvejelser er her vigtige at få skrevet frem. Du skal ikke være ekspert på området men forholde dig til emnet på en åben måde. Dermed kan det være en god idé at sætte sig ind i debatten i medierne om det emne, dit essay handler om. Sproget skal skrives til nogen som ikke kender dig ligesom et blogindlæg. Derfor er det vigtigt at gøre teksten spændende for læseren at læse gerne i litterær stil med brug af billedsprog.
HVAD ER ET LÆSERBREV?

Et læserbrev er en kort skriftlig tekst, som typisk indsendes til at nyhedsmedie som avisen, og som indeholder dit personlige syn på et bestemt emne eller sag. Ofte har det til formål at få ændret på noget, man er utilfreds med eller blot for at deltage i samfundsdebatten på en konstruktiv måde. Et læserbrev er derfor en argumenterende tekst, hvor du underbygger din overordnede påstand dvs. dit hovedsynspunkt med belæg. Den nemmeste måde at finde påstand og belæg på er ved at sætte derfor foran påstand og fordi foran belægget.

Eks: Fordi mange bilister i byen kører for stærkt. Derfor er det vigtigt, at der kommer flere ressourcer til fartkontrol og trafiksikkerhed i byerne.

Step 4: Klassediskussion

 

Hovedpointerne i essays og læserbreve diskuteres på klassen. 

IMG 2253

Diskussion 

 

Overvej nu, hvad bobledannelser kan betyde for den offentlige debat. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

  • Hvad kan det "farlige" være ved dannelse af filterbobler på de sociale medier? For demokratiet? For fællesskabet? for det enkelte menneske?
  • Kan I give eksempler på, hvor I selv har følt jer "fanget i en boble", dvs. at noget er blevet pustet op og blevet større end det burde?

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Diskussion

Sneboldeffekten
- når ting går viralt

Diskussion Sneboldeffekten - når ting går viralt


Fag: Dansk/samfundsfag/kommunikation og IT

I dette tema skal I diskutere de mekanismer, der ligger bag historier og nyheder der spredes på internettet og går viralt. I skal desuden diskutere konsekvenser ved, at videoer bliver delt uden personers samtykke. 

 

Når historier går viralt på sociale medier, er der tale om historier, der spredes i stor udstrækning og opnår et stort publikum. Begrebet stammer fra biologien og kommer fra begrebet virus. Virus er noget man kan blive smittet med i forbindelse med forkølelse og influenza. På samme måde kan historier sprede sig på de sociale medier og komme i berøring med rigtig mange mennesker.Inden diskussionen

 

Inden diskussionen

 

Inden I går i gang med diskussionsspørgsmålene nedenfor, er der en fagtekst, der skal læses. Spørgsmål til teksten og forslag til noteteknik ses i skemaet nedenunder. I skal trykke på linket på knappen nedenfor for at komme til teksten.  

Spørgsmål til teksten

- Hvad vil det sige, at ting går viralt?

- Hvilke forhold gør sig gældende før man kan tale om en viral nyhed?

- Hvilke konsekvenser kan viralitet og digitale fodspor have?

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

 

Gå til teksten:

Tryk her

 

IMG 2297

Diskussion

 

Overvej nu, hvad det betyder, når historier og videoer går viralt. Diskuter  følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

    • Hvorfor er nogle historier mere velegnet til at blive virale hits?
    • Hvad tror du, der skal til før historier bliver virale?
    • Hvad kan vi dele med god samvittighed?
    • Hvad vil det efter jeres vurdering sige at være brændemærket digitalt? 

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Dilemma

Debatroulette

Dilemma Debatroulette

Fag: Dansk/ samfundsfag/ kommunikation og IT

I denne opgave skal I arbejde med dilemmaer, der alle handler om forskellige udfordringer og problemstillinger forbundet med de sociale medier som medieplatform.

stockvault my or your way keys show conflict or disagreement227897

Kilde: Stockvault.net

Dilemmaer forbinder man ofte med udtrykkene "et valg mellem pest eller kolera" eller "et valg mellem to onder". Skal en kræftpatient som ved, at han eller hun skal dø alligevel vælge at modtage kemo-behandlinger for at forlænge sit liv eller skal han/hun vælge at sige nej til behandling, forkorte sit liv, men være foruden bivirkningerne fra kemoterapien? Dilemmaer handler i sin enkelthed om, at der ikke er et rigtig svar, men der kan være flere mere eller mindre rigtige svar på dilemmaet.

Nedenfor findes 4 dilemmaer i forbindelse med online færden på nettet og de sociale medier. Opgaven kan enten løses som diskussioner i grupper eller i form af en debatroulette, som beskrevet nedenfor

 Klik på et af dilemmaerne i skemaet:

Dilemma 1:

Hvor går grænsen? - Billeddeling uden samtykke

Tryk her

Dilemma 2: 

Vi er vores egen redaktør på de sociale medier - At dele eller ikke at dele

Tryk her 

Dilemma 3: 

Lemmingeffekten på sociale medier - Jagten på den gode historie

 Tryk her

Dilemma 4:

Den interessante video - Har youtubere et ansvar?

 Tryk her

 

Opgaven kan løses på forskellige måder. Man kan vælge at diskutere de 4 dilemmaer i grupper og senere tage dem op i klassen eller man kan som foreslået nedenfor arbejde med terningeslag og tildelte roller i diskussionen. 

 

Step 1: Terningeslag

 

Hver gruppe får 1 dilemma, de skal diskutere. I grupperne er der nogle, der får tildelt en bestemt rolle eller opgave. Dette afgøres via et terningeslag. Formålet med at have roller i diskussionen er, at holde dialogen igang og nå rundt om de mange problemstillinger, der kan være forbundet med dilemmaerne. Nedenfor fremgår det af skemaet, hvilke roller der hører til terningeslaget.

 

Terningeslag

Rolle

1'er

Ordstyrer:

Ordstyreren holder ro og orden, og sørger for at alle bliver hørt i debatten. 

3'er

Indpisker:

Indpiskeren er den, der hele tiden har til opgave at holde diskussionen i gang. Indpiskeren skal finde på de provokerende, skøre og overraskende spørgsmål og kommentarer undervejs. 

5'er

Kritisk ven:

Den kritiske ven stiller de kritiske spørgsmål og forsøger at føre diskussionen hen, hvor dilemmaet kan ses fra flere vinkler. Det er vigtigt, at den kritiske ven nuancerer diskussionen. 

6'er

Spion:

Spionen er den, som tager notater og forsøger at drage de vigtigste konklusioner ud af diskussionen. Spionen skal bruge oplysningerne, når spionen efter diskussionen er forbi skal forlade gruppen og gå videre til den næste gruppe. Når spionen forlader sin gruppe tager han/hun dilemmaet med videre til den næste gruppe. Her skal spionen komme med gruppens 3 vigtigste hovedpunkter og præsentere dem for den nye gruppe.

Step 2: Nye grupper dannes

 

Efter 10 minutter afslutter ordstyreren diskussionen. Spionen tager dilemmaet med til det næste bord. Inden diskussionen går i gang slås der med terningen for nye roller og spionen præsenterer den nye gruppe for de 3 vigtigste hovedpunkter i diskussionen fra den "gamle" gruppe. Denne øvelse kan køre til alle grupperne har været igennem alle 4 dilemmaer. Det er således kun spionen, der forlader sin gruppe.

Step 3: Opsamling

 

Der samles til sidst op i klassen på de 4 dilemmaer. 

 

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Algoritmer og de sociale medier

Sociale medier som Facebook, Google+ og Twitter bruger algoritmer som er en slags matematisk formel, der bestemmer hvilket indhold, I ser. Det er de historier, der trender og det som menes at være mest relevant og værd at se for jer, der vises. Eksempelvis er der en slags filter på nyhedsfeedet på Facebook, der gør, at I ikke ser alle opdateringer og fotos fra venner. Hvor meget tid, I bruger på at læse en artikel kan afgøre, om I linkes til artikler med samme temaer eller når I liker venners opslag kan det afgøre, hvem I ser flest opslag fra.

Redskaber

Appelformer

Redskaber Appelformer

Argumenter er en del af det at kommunikere både ansigt til ansigt, men også skriftligt. Argumentation handler om at blive hørt og overbevise andre ved at knytte forskellige påstande og meninger sammen. Argumentation kan appellere til forskellige "stemninger" hos modparten. Den kan eksempelvis spille på tilhørerens uvidenhed om et emne eller på tilhørernes følelser og fordomme i stedet for tilhørerens logik og fornuft. Dette kaldes for logos, patos og etos. I argumentationen vil disse tre appelformer sjældent optræde alene, men oftest være indflettet i hinanden.

 

Logos

Argumenter, der appellerer til logikken

Her bruges fornuften som redskab i argumentationen. Hvad er den logiske årsag til at "købe" argumentet?

Det logiske argument kan med fordel bakkes op af statistikker, fakta, ekspertudtalelser o.l. og skal være bygget konkret og faktuelt op. Start sætninger med:

- "Det vil sige...."

- "Med andre ord..."

-" På den måde..."

- "Det betyder..."

Patos

Argumenter, der appellerer til følelserne

Her bruges følelser som redskab i argumentationen. Det handler om at skabe medfølelse og empati ved brug af levende og overbevisende budskaber ved eksempelvis at bruge metaforer og fortællinger. Argumenterne skal tale til folks følelser og vække glæde, frygt, vrede, sympati osv. Start sætninger med:

-"ligesom...."

-" forestil dig..."

-"Hvad nu hvis..."

Etos

Argumenter, der appellerer på baggrund af afsenderes autoritet

Etos appellerer til tillid og troværdighed hos afsenderen. Det er her, du kan hævde at være ekspert på området eller have den rigtige uddannelse, erfaring eller baggrund i forhold til at udtale dig.

Start sætninger med:

-"Jeg har erfaring i..."

-"siden...."

-"som ekspert på området"

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen  

Ekkokammereffekt

Et ekko gentager som bekendt de ord, man siger. Ekkokammer eller ekkokammereffekt er ikke et fænomen, som er specifikt relateret til internettet, men hypotesen er her, at folk i stigende grad kun møder holdninger og synspunkter, som understøtter i stedet for at modsige hinanden. Ekkokamre kan være et resultat af den filtrering, algoritmer er sat til at lave, men kan også opstå på grund af social omgangskreds eller individuelle præferencer. 

Redskaber

STEPPS

Redskaber STEPPS

Historier, der går viralt følger ofte et mønster, der på engelsk kaldes STEPPS. Men alle delelementerne behøves dog ikke at være til stede før en historie spredes og ender med at gå viralt. Sprogbrug og bestemte ord, der vækker interesse eller forargelse, som eksempelvis ordet sex, kan være med til at forstærke historiers muligheder for at blive spredt. Trinnene i STEPPS ser således ud: 

STEPPS

 

(S) Social anseelse

Historien skal få folk, der deler og liker til at virke vigtige og "med på vognen". Den skal give social status og anseelse.

(T)Triggere eller udløsere

Historien skal forstærke vores forestillinger om noget, eksempelvis når vi ser ordet Cola tænker vi på USA eller måske et slogan fra en cola-reklame. Der skal altså være noget genkendeligt, der udløser historien.

(E) Emotion eller følelser

Historien skal spille på følelserne, uanset om de er positive eller negative. En god historie på de sociale medier har ofte et konfliktpotentiale i sig selv eller omhandler en sød eller rørende historie.

(P) Public eller bred interesse

Historien skal have bred interesse i den offentlige debat. Det kan være temaer, der ellers fylder i dagspressen eksempelvis flygtninge, terror, folkeskolen, fodbold, de ældre osv.

(P) Praktisk værdi

Historien skal have en værdi, man kan bruge i forhold til egne interesser eller hverdagsliv.

(S) Stories eller fortællinger

Historien skal være en god fortælling og godt opbygget gerne med en simpel dramatisk udvikling.

 

 

 

 Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Opgave

Hvert skridt tæller!
- Om overvågning og digitale fodspor

Opgave Hvert skridt tæller! - Om overvågning og digitale fodspor

 

Fag: Dansk/samfundsfag/kommunikation og IT

I denne opgave skal I arbejde med overvågning og digitale fodspor og hvilke dilemmaer, der kan være forbundet med overvågning og brug af data.

 

Når vi færdes i det offentlige rum, betyder ny teknologi, at vi let kan spores. Det kan være via de mange overvågningskameraer, der hænger rundt omkring og holder øje med, at vi ikke begår lovovertrædelser. Men vi kan også blive sporet gennem de indbyggede styresystemer, der findes i vores mobiler, som via GPS-koordinatorer kan registrere, hvor vi befinder os.  Det er dog ikke kun i det offentlige rum andre kan spore vores daglige færden. Hver gang vi logger ind, klikker eller søger online sætter vi digitale fodspor, som kan fortælle noget om vores valg og interesser. 

 

 

stockvault online security concept fingerprint174328

Foto: Stockvault.net

Opgaven

 

Opgaven handler om overvågning, og hvordan vi er med til at producere data om os selv, som i vid udstrækning benyttes af sociale medier, reklamevirksomheder og andre, der kan have interesse i vores data.

 

Step 1: Læs om overvågning og digitale fodspor

 

I skal arbejde to og to eller i grupper. Inden I går i gang med opgaven, er der en fagtekst, der skal læses. Spørgsmål til teksten og forslag til noteteknik ses i skemaet. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten.  

Spørgsmål til teksten

- Hvorfor er overvågning et udbredt fænomen, når vi færdes offentligt?

- Hvad er digitale fodspor og hvad bruges de til?

-  Hvilke dilemmaer rejser overvågning i samfundet?

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

 

Gå til teksten:

Tryk her 

Step 2: Lav en brainstorm

 

Lav en brainstorm over alle de steder, hvor I mener, der kan blive samlet data ind om jer 

Lav herefter en brainstorm over, hvem I mener kunne have interesse i jeres data.

 

Step 3: Hvad er overvågning - undersøgelse 

 

Overvågning i Danmark - Digital overvågning - Overvågning på sociale medier - privatliv på nettet - digitale fodspor

 

Vælg et af ovenstående temaer og foretag en søgning på internettet, hvor I finder mere information om et af temaerne.

Step 4: Rollespil

 

Handler overvågning om tryghed og tillid eller om kontrol, salg af data og udspionering?

Klassen deles op i en gruppe for og en gruppe imod overvågning. Find argumenter for eller imod overvågning i jeres gruppe og omsæt argumenterne til et lovforslag. Split eventuelt den store gruppe op i mindre arbejdsgrupper. Find herefter en talsmand i gruppen, som kan fremføre jeres lovforslag. Talsmanden skal være tro over for gruppens lovforslag. De andre gruppedeltagere bakker deres talsmand op og kommer med input løbende i debatten.

Step 5: Afstemning

 

Lav til sidst en afstemning i klassen om I er for eller imod overvågning. Diskuter herefter om lovforslagene er realistiske. 

 

Step 6: Lav et blogindlæg

 

På baggrund af de diskussioner og den undersøgelse I har foretaget, skal I skrive et blogindlæg. I et blogindlæg er skrivestilen sådan, at forfatterens tanker og oplevelser af en sag, et emne, et synspunkt eller en idé serveres for læserne. Til at fange læseren vil det dog være en idé, at gøre sig det klart, hvilken appel, man ønsker at ramme læseren med. Brug derfor redskabet Appelformer, for at blive skarp på tekstens form og anslag. Blogindlægget bevæger sig indenfor essaygenren. 

 

HVAD ER ET ESSAY?
Et essay er en kort tekst om et emne skrevet i en let og personlig stil. Du kan nøjes med at gå i dybden med dele af emnet, som du finder interessant. Et Essay skal rumme egne oplevelse, undren og overvejelser. Dine tanker og overvejelser er her vigtige at få skrevet frem. Du skal ikke være ekspert på området men forholde dig til emnet på en åben måde. Sproget skal skrives til nogen, som ikke kender dig. Det samme gør sig gældende for et blogindlæg. Derfor er det vigtigt at gøre teksten spændende for læseren. Skriv gerne i litterær stil med brug af billedsprog.

 

Blogindlægget skal fylde 1-2 sider og må gerne indeholde billeder og figurer, der matcher tekstens budskaber. Upload det på klassens blog, hvis der er udarbejdet en til forløbet eller lad det være et "fiktivt" indlæg, som afleveres i wordformat til jeres underviser. 

 

Diskussion

 

Overvej nu, hvilken etisk betydning overvågning og brug af data kan have. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen

 

    • Hvilke konsekvenser kan en stigende overvågning have?
    • Er det efter jeres vurdering mere trygt med overvågning eller giver det en falsk tryghed? Er overvågning nødvendig?
    • Overvej, hvad jeres digitale fodspor bruges til. Hvem har interesse i jeres digitale fodspor?
    • Har digital overvågning efter jeres vurdering nogle etiske konsekvenser? 

 

 

 Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Redskaber

Clickbait

Redskaber Clickbait

Så meget koster det.., her er tegnene på.. eller derfor skal du....

Sætninger, der starter på den måde er typisk begyndelsen på overskrifter, der skal få dig til at blive nysgerrig og klikke på den. Dette kaldes Clickbait og har til formål at lokke dig til at klikke. Overskriften fungerer altså som en slags madding.

I overskriften får I ikke afsløret artiklens fulde information og indhold, men I får lyst til at klikke jer ind for at læse mere. Hjemmesiden eller artiklen, I klikker jer ind på efterfølgende indeholder annoncer fra reklamevirksomheder, der har til hensigt at friste jer til at købe. Når I er klikket ind får hjemmesidens ejere typisk annoncepenge fra annoncørerne for deres klik. 

Fælles for disse “Clickbait”-overskrifter er netop, at de skjuler det væsentligste indhold i en artikel, for at få jer til at blive nysgerrige. 

Clickbaits starter ofte med:

Her 

Sådan

Derfor

Dette/ denne/ disse

Ekstraopgave 

 

Step 1: Diskuter brugen af Clickbaits

 

Gå på nettet og ind på Ekstra Bladet, B.T., Se og Hør og andre aviser og trykte mediers hjemmesider. Se om I kan finde overskrifter, som I synes er Clickbaits. Begrund, hvorfor. 

 

Step 2: Lav Clickbaits

 

Formuler herefter 3 forskellige Clickbaits.

Step 3: Lav en afstemning

 

Lav en afstemning på klassen om Clickbaits.

- hvem har fundet på den bedste eller mest skøre og vilde clickbait?

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Redskaber

USP/ESP

Redskaber USP/ESP

I reklameverdenen handler det om at nå ud til forbrugerne med sine produkter ved at appellere til forbrugerens hjerne og hjerte. Der er stor konkurrence om forbrugerne, og det er derfor vigtigt, at man som virksomhed og producent adskiller sig fra andre. Her handler det om at få en særlig position blandt forbrugerne - gerne førstepladsen - hos den målgruppe, der passer til det produkt, man vil sælge. Det samme kan siges om online budskaber, hvor det også kan være en konkurrence om at opnå opmærksomhed hos modtagerne. Det er derfor vigtigt at have nogle særlige strategier, når man skal kommunikere sit produkt eller sit budskab ud.

 

USP - Unique Selling Proposition

Begrebet USP eller lidt fordansket unikke salgsbudskaber betyder at ens produkt skal være unikt og enestående. Det skal gøres klart, hvad der adskiller lige netop dette produkt eller dette budskab fra andres. Det er derfor vigtigt, at produktet rammer målgruppen meget præcist, så målgruppen føler sig helt skarpe på, hvad de får ud af at købe produktet eller følge budskabet. Det unikke og betydningsfulde skal derfor betones kraftigt. Et USP skal fremstå klart og tydeligt. Der skal kun findes et USP, altså en unik salgspointe for produktet. På den måde fremhæves det helt enestående og unikke. Det skal være svært for konkurrenterne at efterligne eller gøre det bedre.

ESP - Emotional Selling Proposition

Ofte er det ikke nok blot at fokusere på det unikke, når man skal ramme forbrugeren eller modtageren. Det er blevet langt sværere at adskille sig fra andre med sit produkt og dermed også at kunne pege på det unikke. Ofte forsøger man derfor at ramme målgruppen på en anden måde, nemlig ved at appellere til målgruppens følelser. Dette kaldes for ESP og handler om at ens salgsbudskab skal appellere til folks følelser eller holdninger, der rækker udover det faktuelle omkring produktet eller budskabet. Når Nike eksempelvis bygger deres budskab op om en vindermentalitet, er det ikke sikkert man vinder alt med et par Nikesko på, men man får følelsen af at være en vinder. 

En ny tendens, der er vundet frem i reklameverdenen de sidste år er at spille på ironi og humor, dvs. at appellere til de følelser, der har med glæde og grin at gøre. Selvironi og parodier er med til at gøre ens produkt interessant. Dette kaldes ISP - Ironic Selling Points

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Facebook som nyhedskanal

Facebook, som første gang så dagens lys i 2004 menes i dag at have næsten 1,5 milliarder månedlige brugere i verden. I Danmark viser undersøgelser, at Facebook bruges som nyhedskanal for danskerne. I 2015 fik 47 % deres nyheder gennem de sociale medier.

Cyberangreb

 

Et cyberangreb er typisk rettet mod virksomheder, store koncerner eller regeringer. I 2017 ramte et cyberangreb eksempelvis virksomheder og myndigheder i lande som Danmark, Ukraine, Rusland, Tyskland, Norge, Storbritannien, Frankrig, Spanien, USA, Australien og Indien. Hackere havde krypteret filerne på ofrenes computere, og forlangte penge for at gendanne dem. Der blev udsendt meddelelser om, at computerne vil blive åbnet igen, mod en løsesum. A.P. Møller-Mærsk blev nedlagt af den såkaldte Goldeneye-virus og måtte betale en beskeden løsesum på 67.000kr. til en ukendt hackerorganisation.

 

 

Redskaber

Narrative strukturer

Redskaber Narrative strukturer

Når vi præsenterer et budskab eller en historie, bruger vi ofte fortællingens virkemidler for at formidle vores pointer frem. Vi møder hele tiden tekster, der er bygget op efter fortællingens grundelementer, når vi skal berette om noget, der faktisk er sket. Som afsendere af en tekst skal vi derfor overveje, hvilke virkemidler der bedst egner sig til at få et budskab frem, og som modtagere skal vi være i stand til at gennemskue, hvordan andre gennem fortællinger forsøger at påvirke os som læsere. Det sker ofte på en måde, der knytter an til vores sanser og følelser. I rigtig mange fortællinger er det konflikten, der skaber drama og spænding. Konflikten skabes både i forhold til en proces eller et forløb (Berettermodellen), men også blandt de medvirkende aktører (Aktantmodellen). Modellerne forklares nedenfor

Berettermodellen

 

 

Skaermbillede 2016 09 26 kl. 05.58.32

 

Berettermodellen består af:

 

Anslag

Anslaget er historiens begyndelse. Her skal læserens eller seerens interesse vækkes, eksempelvis ved at præsentere konflikten på en spændende måde. 

Præsentation

Her får man noget at vide om personerne i teksten eller filmen, eksempelvis noget om deres baggrund.

Uddybning

Her bevæger man sig tættere på konflikten eller plottet i fortællingen.

Point of no return

Point of no return er den fase, hvor der ingen vej er tilbage. Konflikten kan ikke undgås.

Konfliktoptrapning

Her forstærkes konflikten og spændingen stiger.

Klimaks

Klimaks ender ofte med en slags forløsning, eksempelvis at konflikten løses.

 

Tjekliste til berettermodellen

 

Når I anvender berettermodellen både som et redskab til at analysere tekster og film og som redskab til selv at opbygge fortællinger, er det vigtigt at holde strukturen. Brug derfor nedenstående tjekliste. 

 

Anslag/åbning

  • Hvordan inviteres vi ind i historien?
  • Hvilke billeder er sproget med til at skabe?

 

Præsentation og uddybning

    • Noter de vigtigste nøgleord der uddyber anslaget, dvs. hvordan "bibeholdes" spændingen i fortællingen.

 

Point of no return og konfliktoptrapning

    • Hvor er fortællingens afgørende vendepunkt?
    • Hvad kan ses som fortællingens Point of no return

 

Klimaks og udtoning

    • Hvordan slutter historien og hvad er pointen?

 

Aktantmodellen 

 

Den måde vi fortæller om og fortolker fortiden samt nutidige begivenheder på, følger ofte bestemte fortællerstrukturer. Modellen giver overblik over de vigtigste personer og deres forhold til hinanden i fortællingen. Ved hjælp af aktantmodellen, kan vi få uddybet relationerne og konflikten mellem aktørerne i fortællingen - hvem der er skurk eller helt i fortællingen eller hvem, der støtter helten, og hvem der yder modstand. 

 kkkkkk2Modellen består af 6 roller og 6 aktører (AKTANTER) og 3 projekter eller forløb (AKSER)

 

Aktanter

Subjekt

er hovedpersonen. Subjektet har et mål eller en hensigt som hovedpersonen gerne vil opnå.

Objekt

er det mål, hovedpersonen (subjektet) gerne vil opnå. Det kan være en person, som hovedpersonen er forelsket i, det kan være en genstand; en skat eller lignende eller det kan være noget mere abstrakt; en følelse af hævn eller begær.

Giver 

er den, der ender med at overdrage objektet til modtageren. Det kan være en person eller noget mere udefinerbart som en oplevelse, der fører til, at måler er opnåeligt for hovedpersonen

Modtager

er den, der til slut modtager målet (objektet). Det er ofte hovedpersonen (subjektet) selv.

Modstander

er noget eller nogen, der står i vejen for, at hovedpersonen (subjektet) kan opnå det, han/hun gerne vil (objektet). Det kan være en person, en svaghed ved hovedpersonen selv eller et fænomen udefra, som naturkatastrofer o.l., der står i vejen. Der kan således godt være tale om flere modstandere.

Hjælper

er nogen eller noget, der hjælper hovedpersonen (subjektet) til at opnå sine mål. Hjælper kan være personer som en ven, eller egenskaber hos hovedpersonen (subjektet) som viljestyrke, godhed og kærlighed eller andre kræfter, eksempelvis overnaturlige kræfter. Det kan også være ting, som sværd eller våben o.l.

 

Akser

Projektakse

er hovedforløbet, dvs. hovedpersonens (subjektets) kamp for at opnå sit mål (objektet)

Konfliktakse

handler om, at hovedpersonen (subjektet) møder både hjælp og modstand på sin vej mod målet (objektet) 

Kommunikationsakse

 viser hvordan modtageren, som kan være, men ikke altid er hovedpersonen (subjektet) får/eller ikke får objektet eller når sit mål

  

 

Af Lene Illum Skov og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Begrebsoversigt

Begrebsoversigt

 

De er opstået mange nye ord, begreber og betegnelser i forbindelse med udviklingen af nettet og de sociale medier, og den måde nettet bliver brugt af os selv og med forskellige formål. Men også gamle fænomener har fået fornyet liv. Se oversigten nedenfor for nogle af de mest gængse, som også anvendes og kan findes rundt omkring på siden; oversigten er ikke udtømmende.

 

Algoritmer

 

Algoritmer er matematiske formler. På internettet og på de sociale medier bruges algoritmer til at filtrere indholdet man ser, gennem nogle bestemte faktorer som alder, geografi, interesser og uddannelse, som vi måske har angivet, da vi oprettede en profil på et socialt medie. Men også vores søgehistorik, og det vi har liket og delt, kan “fodre” algoritmerne, så de i højere grad kan målrette det indhold, vi ser. Internettet består af et virvar af algoritmer, og matematiske formler, som ingen ud over producenten af formlen ved, hvad indeholder. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Ansigtsløs kommunikation

 

Vi kommunikerer ikke kun gennem det talte og skrevne sprog, når vi står ansigt til ansigt med hinanden. I lige så høj grad er det kroppen og mimikken samt stemningen og den fysiske nærhed, der har betydning. Når vi kommunikerer over nettet ser vi ind i en skærm i stedet for ind i et ansigt, og når vi mangler de andre signaler, så kan tonen blive hård og vi kan risikere at misforstå hinanden. Dette forhold kaldes ansigtsløs kommunikation. uvm.dk, Undervisningsministeriet.

Bobledannelse/filterbobler

 

Termen "filterboble" blev introduceret i 2012, for at beskrive den effekt computeralgoritmer kan have på, hvad vi ser på internettet. Antagelsen er, at søgealgoritmerne udvælger, eller filtrerer, forskelligt indhold tilpasset til den enkelte baseret på personens politiske ståsted, sociale baggrund, nationale identitet, osv. På den måde kan Google og andre internetfirmaer skabe et afgrænset informationsrum, en filterboble, for os alle hver især på internettet. Selv om begrebet filterbobler ofte benyttes, er det fortsat svært for forskere at bevise dets eksistens og dets påståede store effekt. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Clickbait

 

Bait er det engelske ord for lokkemad. Clickbait er derfor lokkemad i form af overskrifter el. lign. der lokker brugeren til at klikke på et bestemt link. Det er en måde, hvor der åbner sig en mulighed for at sende dig reklamer, og clickbaits medvirker derfor til at kunne skabe målbar, økonomisk værdi for afsenderen. dsn.dk.

Digital mobning/Cyberbullying

 

Digital mobning kan være psykisk belastende og have store konsekvenser for offeret; tonen kan blive hård, når dem der mobber ikke ser mobbeofrets ansigt og reaktioner. Mobningen begrænser sig ikke kun til én situation, men kan foregå døgnet rundt, så mobbeofret har aldrig fri. Det kan nemmere foregå i det skjulte online, hvor voksne ikke helt kan følge med. redbarnet.dk.

Digitale fodspor

 

Vores adfærd online registreres hver gang vi søger og klikker. Vi sætter altså digitale fodspor, når vi færdes på nettet og laver en søgning på eksempelvis Google, når vi liker et opslag på Facebook eller uploader en tekst, en video eller et billede. Det kan være alt fra ip-adresse, ens fysiske tilstedeværelse på et givent tidspunkt, til de resultater man har klikket på i en Google søgning. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Dystopi 

 

En dystopi er, modsat en utopi, et skræmmebillede. Dystopi er ofte et fremtidsscenarie, der bygger på en forestilling om, at fremtiden går i retning af truende teknologiske, kemiske og biologiske udviklinger og/eller et overvågnings- og kontrolsamfund. Det var især i 1900-tallet, at der opstod en litterær genre indenfor Science Fiction, der beskæftigede sig med disse dystre samfundssyn. To kendte værker er George Orwells roman "1984" fra 1949 og Aldous Huxleys "Fagre nye verden" fra 1932.

Ekkokammer

 

Et ekko gentager som bekendt de ord, man siger. Ekkokammer eller ekkokammereffekt er ikke et fænomen, som er specifikt relateret til internettet, men hypotesen er her, at folk i stigende grad kun møder holdninger og synspunkter, som understøtter i stedet for at modsige hinanden. Ekkokamre kan være et resultat af den filtrering, algoritmer er sat til at lave, men kan også opstå på grund af social omgangskreds eller individuelle præferencer. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Ekstremisme

 

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legiti­mere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. Der findes mange former for ekstremistiske ideologier og miljøer og mange måder at benævne dem. I en række sammenhænge taler man om voldelige eller militante former for ekstremisme. Ovenstående definition er en samlebetegnelse for både miljøer, hvortil der er knyttet personer og grupper, som begår terror eller andre voldshandlinger, og miljøer, hvorfra der udgår andre ulovlige handlinger, for eksempel chikane, trusler, forherligelse af terror. stopekstremisme.dk, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Fake news

 

Kort sagt er fake news falske nyheder. Det er som sådan ikke noget nyt fænomen, men med internettet har det fået nye og gunstige vilkår. I folkemunde bliver det med jævne mellemrum brugt om alt, som defineres som værende en løgn. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Grooming

 

Begrebet "grooming" omhandler processen, hvor en person opbygger et tillidsfuldt forhold til en, typisk sårbar, ung. Det foregår ofte online. Groomeren vil forsøge at knytte dets offer til sig ved at være en fortrolig, omsorgsfuld og hjælpende "ven", med henblik på at opnå et givent mål. Det kan fx være med henblik på at få den unge til at sende intime billeder og videoer til senere afpresningsmuligheder; eller for at få den unge til at tilslutte sig ekstremistiske fællesskaber eller at påtage sig ekstreme ståsteder og holdninger. Det er en kompliceret proces, som kan strække sig over uger og måneder. Nettets Vildveje, Medierådet.dk; Børns Vilkår.

Hacking

 

Hacking betyder uautoriseret adgang til en computer og kan ske på mange måder og på forskellige niveauer. Det kan derfor være både private og statslige aktørers forsøg på at tiltvinge sig adgang til, eller manipulere med, borgeres eller institutioners digitale identitet.
faktalink.dk; dsn.dk.

Hadefulde ytringer

 

Hadefulde ytringer er tale, der angriber en person eller gruppe på baggrund af race, religion, etnisk oprindelse, seksuel orientering, handicap eller køn. Et menneskeretligt dilemma opstår, når vi online oplever hadefulde ytringer. På den ene side skal der være vide rammer for ytringsfriheden. På den anden side er der regler for at udtale sig hadefuldt. Institut for Menneskerettigheders definition lyder således: "Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status". Institut for Menneskerettigheder.

Hævnporno

 

Hævnporno er et begreb der bliver brugt om deling af seksuelle billeder, nøgenbilleder eller videoer af en person, uden personens samtykke. Dette er ulovligt. Undersøgelser viser, at især kvinder er ofre for denne type handlinger. redbarnet.dk; danskstalkingcenter.dk.

Ideologier/ismer

 

En ideologi er en helhed af idéer, begreber og synspunkter, der afspejler en bestemt politisk eller social holdning. En ideologi beskriver, hvordan et samfund er indrettet, og hvordan det bør se ud i fremtiden. En ideologi har ofte et matchende program for, hvordan mennesker kan tilpasse sig samfundet. Ideologier kaldes altid noget med ”isme” eksempelvis socialisme, liberalisme, nationalisme og konservatisme. ordnet.dk

Konspirationsteori

 

En konspirationsteori kan beskrives som ”antagelsen om, at der bag en bestemt hændelse kan findes en skjult plan eller årsag, som ikke er umiddelbart tilgængelig for alle. Konspirationsteorier problematiserer og undersøger disse sammenhænge og tilbyder et alternativ til de officielle forklaringer. De udpeger samtidig de “rette skyldige” og beretter om det “sande” hændelsesforløb.” Ph.d.Rikke Alberg Peters, turbulens.net.

Lemmingeffekt

 

Lemmingeffekten handler om det fænomen, at alle i en gruppe automatisk følger strømmen og gør det samme som de andre. ordnet.dk

Othering/andetgørelse

 

Othering/andetgørelse er en proces, der kan opstå, i relationen mellem mennesker - både i grupperinger og i individuelle interaktioner. Det betyder, at nogle ses som genkendelige og som nogen, der hører til, mens andre ses som fremmede og noget andet.

Phishing

 

Forsøg via en hjemmeside eller e-mail på at franarre brugere personlige oplysninger (at »fiske«) med henblik på misbrug ved at se ud, som om spørgeren repræsenterer en legitim kilde, fx fra en bank eller en offentlig myndighed. Kan også foregå via telefonopkald eller sms. informationsordbogen.dk.Øverst på formularen

 

Polariseringseffekt

 

I en samfundskontekst kan polarisering opstilles som markante modsætningsforhold eller modsatrettede holdninger. Der er således tale om poler, som er langt fra hinanden. Polariseringseffekt betyder, at man grupperer sig i forhold til dem, man er enig med. På den måde forstærkes egne og gruppens synspunkter. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Pranks

 

En Prank er det man kan kalde en “practical joke”. En prank defineres ved at være et nummer, hvor man har til hensigt at gøre grin med nogen ved at sætte dem i en pinlig situation. ordnet.dk

Propaganda

 

Propaganda kommer af det latinske ord propagare, som betyder at udbrede. Ifølge den Den store Danske ordbog (Gyldendal), er propaganda: "systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagernes holdninger og adfærd". Propaganda handler altså om at overtale og forføre i modsætning til saglig argumentation, der forsøger at vise, bevise og overbevise gennem samtale og debat. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Selfie

 

En selfie er et selvportræt ofte taget med den omvendte kamerafunktion, der findes på en smartphone. Siden 00’erne er fænomenet eksploderet og er især blevet et stort fænomen på sociale medier. ordnet.dk.

Shitstorm

 

En Shitstorm er en situation, der karakteriseres ved, at nogen eller noget bliver mødt med voldsom kritik og usædvanlig mange negative reaktioner og udtalelser - især på de sociale medier. ordnet.dk.

Sneboldeffekt

 

En sneboldeffekt er en udvikling der, når den først er sat i gang, er svær at stoppe og fører mere og mere med sig. ordnet.dk.

Tilskuereffekt/Bystander-effekten

 

Tilskuereffekten, også kaldet bystander-effekten, er et psykologisk fænomen, som beskriver, hvorfor mennesker forholder sig passive i katastrofesituationer. Herunder hvordan mennesker har tendens til at aflæse andres reaktion, for derigennem at vurdere situationen.

Trolls

 

Trolls er personer eller robotter med kendte eller anonyme onlineprofiler, der deltager i debatter på sociale medier og internettet for at provokere og piske en stemning op. Det kan være hadske kommentarer i debattråde, usande historier eller falske profiler. Et middel er at skrive historier, som er grove men ikke utroværdige, for at få folk til at hoppe i fælden. Andre spreder had og ukorrekte budskaber med vilje for at forstyrre en debat baseret på fakta eller prøve at få nogen til at ændre holdning. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Utopia

 

Utopia stammer fra Thomas Moores fiktive rejseberetning fra 1516 og betyder stedet, som "ikke er". Utopia handler om det ideelle samfund præget af harmoni, frihed, lighed og overflod, dvs. et samfundsideal, som ikke er realistisk eller virkeligt. Forestillinger af den slags har eksisteret siden antikken og kristendommens indførelse, blandt andet som et ønske i antikken om at vende tilbage til det perfekte Atlantis eller kristendommens forestilling om Paradiset.

 

 

 

På "Omtanke Online" bruger vi cookies for at give dig en bedre oplevelse.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og bruges primært til trafikmåling.