Kommunikation og kildekritik

Internettet har gjort det meget nemmere at kommunikere med folk over hele verden og at få adgang til viden, som det ofte tog lang tid og krævede hårdt arbejde at skaffe sig. Internettet rummer dog ikke kun troværdige informationer, men også manipulerede budskaber, propaganda og konspirationsteorier. Det er ikke altid helt let at finde ud af, om de oplysninger, man finder på nettet, er troværdige eller ej, men der er forskellige redskaber, der kan hjælpe en på vej med at gennemskue og analysere intentionen bag informationer og budskaber online

Introduktion

Kommunikation og kildekritik

Introduktion Kommunikation og kildekritik

Hjemmesider, SMS, Blogs, YouTube.Google, Snapchat, Facebook og andre sociale medier. I dag foregår rigtig meget af vores kommunikation online. Vi eksponeres dagligt via vores færden på internettet og de sociale medier, for påvirkninger ud fra forskellige interesser. Dette kræver en evne til at kunne forholde sig distanceret og kritisk til det, man hører og ser. At inddrage forskellige kommunikations- og kildekritiske værktøjer i den forbindelse kan være vigtige midler til at komme bag om budskaber. 

 

IMG 2598
Foto: Hildegunn Juulsgaard Johannesen

På de sociale medier, hvor en stor del af den danske befolkning henter og udvælger sine nyheder fra, kommunikeres budskaber ud via mange kanaler og ud fra mange interesser. Det betyder, at der blandt de informationer, vi dagligt modtager, eksisterer alt lige fra nyheder fra etablerede mediehuse til informationer og nyheder, der går uden om pressens kritiske filter. Her er det vigtigt at kunne stille sig kritisk og stille kritiske spørgsmål overfor de mange informationer internettet tilbyder. Viden om kommunikation og kildekritik kan i den sammenhæng være et vigtigt redskab også i forbindelse med projektarbejde eller præsentationer, som man bør benytte sig af, for at komme "bag om" budskaber.

Indhold

 

Dette tema behandler emner som KOMMUNIKATION, KILDEKRITIK, PROPAGANDA, FAKE NEWS og KONSPIRATIONSTEORIER online. 

 

- At kunne genkende, analysere og forholde sig kildekritisk og få forståelse for mekanismerne bag propaganda, konspirationer og mere generelle manipulationer online

- At arbejde med kommunikationsredskaber med henblik på at analysere og fortolke intentioner og ophavssituationer bag online budskaber

Diskussion

 

Drøft spørgsmålene nedenfor to og to, i små grupper eller på klassen

 

  • Hvad er det for virkeligheder, der konstrueres gennem eksempelvis konspirationsteorier og fake news?
  • Har I oplevet at tro på en historie på internettet, som viste sig at være falsk eller som viste sig at være delte meninger om, hvorvidt historien var sand eller falsk?
  • Er kildekritik vigtigere nu end før efter jeres vurdering?

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Diskussion

Konspirationsteorier og alternative forklaringer

Diskussion Konspirationsteorier og alternative forklaringer

 

Fag: Samfundsfag/historie

I dette tema skal I diskutere konspirationsteoriers betydning og konsekvenser for holdninger og virkelighedsbilleder, hvorfor de er fængende og hvorfor nogle mennesker ønsker alternative forklaringer på centrale hændelser i historien. 

 

Blev prinsesse Diana myrdet af den britiske efterretningstjeneste? Stod den amerikanske regering bag angrebet på World Trade Center d. 11. september 2011 i New York? Var Lee Harvey Osvald i virkeligheden ikke ene om at dræbe Præsident Kennedy, men i ledtog med kommunister, mafiaen eller den amerikanske? Har amerikanerne faktisk aldrig været på Månen, men blot fabrikeret falske beviser for at få det til at se sådan ud? 

Kun et klik væk og man kan møde en konspirationsteori. Tilhængere af konspirationsteorier som tilbageviser eksempelvis menneskeskabte klimaforandringer, at vacciner fører til autisme og dem, der mener, at 11. september var USA's eget værk, gør alle flittigt brug af internettet. 

 

Aldrin Apollo 11 original

Er månelandingen fake og optaget i et Hollywood-studie? En af de mere sejlivede konspirationsteorier om månelandingen i 1969. Af NASA [Public domain], via Wikimedia Commons

Inden diskussionen

 

Inden I går i gang med diskussionsspørgsmålene nedenfor, er der en fagtekst, der skal læses. Spørgsmål til teksten og forslag til noteteknik ses i skemaet nedenunder. I skal trykke på linket på knappen nedenfor for at komme til teksten.  

Spørgsmål til teksten

- Hvordan kan konspirationsteorier være med til at påvirke folks opfattelse af verden?

- Hvilke begrundelser findes der i forskningen om, at konspirationsteorier fænger ?

- Hvordan har konspirationsteorier virket op gennem historien?

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

 

Gå til teksten:

 

Tryk her

Diskussion

 

Overvej nu, hvorfor konspirationsteorier opstår. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

    • Kender I nogle af de nævnte konspirationsteorier på forhånd og kan fortælle mere om dem?
    • Undersøg de karakteristika, der er ved en konspirationsteori  ved at benytte redskabet Hvordan er konspirationsteorier opbygget. Kan I på baggrund heraf nævne andre eksempler på konspirationsteorier end dem, der er nævnt i teksten?  Begrund hvorfor, der er tale om konspirationsteorier.
    • Kender I til konspirationer, der er blevet afsløret af journalister eller historikere?
    • Synes I, at det er et problem, at den slags forestillinger, der almindeligvis opfattes om konspirationsteorier, tilsyneladende er meget udbredte? Hvorfor/ hvorfor ikke?

 

Af Nikolaj Petersen og red. af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Video

Udpegning af fjenden

Video Udpegning af fjenden

Denne video beskriver i korte træk, hvordan propagandateknikken "Udpegning af fjenden" er opbygget. Omtankeonline.dk er udviklet af University College Syd, UC SYD efter opdrag fra Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme. Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme er en del af Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge og Integrationsministeriet.

Opgave

Debat på sociale medier
- Om argumentation online

Opgave Debat på sociale medier - Om argumentation online

 

Fag: Dansk/ kommunikation og IT

I denne opgave skal I arbejde med argumentation, herunder Toulmins argumentationsmodel og I skal arbejde med konspirationsteoriers argumentation. I skal desuden forholde jer til intentionerne bag det at skabe konspirationsteorier. 

 

I dagligdagen støder vi hele tiden på situationer, hvor vi har brug for at kunne gennemskue forskellige former for tilrettelagte tekster: I anmeldelser og reklamer, kommentarer i avisen, kronikker, politiske debatter, læserbreve etc. Hensigten med de forskellige tekster er, at få læseren til at tænke eller handle på en bestemt måde, men ofte vil det være mere eller mindre skjult, hvad hensigten er. Vi har som læsere altså brug for at kunne gennemskue tekstens argumentation.  

stockvault speech bubbles over smartphone177007

Foto: Stockvault.net

Opgaven

 

Step 1: Læs om kommunikation og argumentation

 

I skal arbejde to og to eller i grupper. Inden I går i gang med opgaven, er der en fagtekst, der skal læses. Spørgsmål til teksten og forslag til noteteknik ses i skemaet. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten.  

 

Spørgsmål til teksten

- Hvad er kommunikation?

- Hvad er kendetegnet ved online debatter?

- Hvordan adskiller online kommunikation fra kommunikation ansigt til ansigt?

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

 

Gå til teksten:

 

Tryk her 

Step 2: Arbejd med Toulmins argumentationsmodel

 

I skal arbejde i grupper. Dette er et udpluk af nogle nyhedsartikler om de sociale medier. Brug redskabet Argumentation og prøv at se om

 

1. I kan finde påstand, belæg og hjemmel.

2. Desuden gendrivelse, rygdækning og styrkemarkører.

3. Diskuter om der i tekstuddragene gøres brug af bestemte strategier i forhold til argumentationen. Dette kan I også finde under redskabet Argumentation.

 

stockvault facebook logo on laptop keyboard183704

Foto: Stockvault.net

 

Tekst 1: Når Facebook gør os dummere

...Når vi går på de sociale medier, opsøger vi hovedsagelig information og holdninger, vi i forvejen er enige i. Og vi boltrer os gerne i falsk information, hvis det understøtter vores holdning. Polariseringen er et enormt demokratisk problem i en tid, hvor de sociale medier er blevet vores primære nyhedskanal...

Kilde: Fra Berlingske Tidende, d. 12. januar 2016

 

Tekst 2:  Sådan fucker vores praleri på Facebook med kærligheden

...I en ny artikel fortæller britiske The Telegraph om skilsmisseadvokater, der oplever klienter, som klager over deres uperfekte ægteskaber. De bliver skilt, fordi deres ægteskab ikke lever op til deres forestilling om et perfekt ægteskab. Blandt andet fordi de bliver bombarderet med glansbilleder på de sociale medier.

Først tænkte jeg, at det måtte være en joke. Måske briterne er sådan lidt smådumme. Men så ringede jeg til et par danske psykologer, der begge rådgiver par, som er ved at gå fra hinanden – og deres svar var nedslående.

Kilde: Eurowoman, d. 26. august 2016

 

Tekst 3: Ingen panik – unge har fint styr på sociale medier

Online drukspil fører til dødsulykker, unge anorektiske piger deler sulteråd på Instagram og unge er bare generelt afhængige af sociale medier. Dette er overskrifter, der har præget mediernes billede af de unge, men pas på med at drage forhastede konklusioner om de unges brug af sociale medier. Det resulterer blot i misforståelser og overdramatisering, mener den amerikanske forsker Danah Boyd fra New York University.  

Folkeskolelærer Kristian Nøhr Jensen fra Korsager Skole i Brønshøj kan godt genkende gymnasieelevernes reaktion fra sin egen skole. I et indlæg på folkeskolen.dk forsvarer han de unges evner til at navigere på de sociale medier. De unge er langt mere kildekritiske, end skeptikere gerne vil tro, fortæller videre til Information. 

Kilde: Information, d. 25. april 2014 

 

Step 3: Arbejd med argumentation

 

Lav en brainstorm i gruppen og find et emne i gruppen, der optager jer. Find en påstand og se om I kan komme op med et belæg og en hjemmel for jeres påstand. Når I har været runden rundt, skal I vende jeres påstand på hovedet og se om I kan finde belæg og hjemmel på ny. Fortsæt herefter med et nyt emne.

 

Eksempel: 

 

Runde 1

Runde 2

 

Påstand: Der er sundt at løbe

Belæg: Ens kondition bliver bedre

Hjemmel: At leve sundt er med til at øge levealderen

 

Påstand: Det kan være usundt at løbe

Belæg: For meget løb kan være skadeligt for hjertet

Hjemmel: Det er en udbredt misforståelse, at ekstremsport skulle gavne helbredet.

Diskussion

 

Overvej nu, hvordan debatter online egentlig foregår og hvorfor det kan være nemmere eller sværere at debattere online modsat ’ude i virkeligheden’ eller ansigt til ansigt med en anden. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

  • Har I deltaget i debatter på sociale medier og hvilke?
  • Kender I til debatter, der er startet på de sociale medier og siden er kommet i nyhederne på tv eller i avisen?
  • Kender I til sager, hvor politikere eller andre kendte meningsdannere har oplevet chikane online?
  • Hvad er god tone efter jeres mening, når vi debatterer på de sociale medier?
  • Er det lettere eller sværere at debattere med en god tone online modsat offline? Hvorfor? Hvorfor ikke?

 

 

 

Af Lene Illum Skov og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Opgave

Skab jeres egen konspirationsteori

Opgave Skab jeres egen konspirationsteori

Fag: Samfundsfag/historie

I denne opgave skal I arbejde med konspirationsteorier. I skal analysere en konspirationsteori og I skal selv prøve at skabe en. Herefter skal I diskutere, hvordan man kan nedbryde jeres konspirationsteorier. 

 

Konspirationsteorier stiller ofte en masse spørgsmål og forsøger at finde flere beviser for sin teori. Faktisk kan næste alt være beviser også det, der måske kan modbevise teorien. Men man kan prøve at vende konspirationsteorierne på hovedet og vende argumenterne om. Her vil man i nogle tilfælde kunne opdage det mere usandsynlige eller ligefrem absurde i konspirationsteorien. Eksempelvis, at The Beatles - som var manges store idoler i 60'erne - i virkeligheden var hemmelige agenter for det britiske kongehus, hvor de havde fået til opgave at sprede Hippie-kulturen til hele verden, så Prins Charles kunne dække sine ører under langt hår. I det næste skal I arbejde med at analysere en konspirationsteori ved at diskutere beviser, motiver og modbeviser. Herefter skal I selv prøve at skabe en konspirationsteori, men også selv være med til at pille den fra hinanden igen. 

 

Opgaven

 

Step 1:  Påstand på påstand

 

Konspirationsteorier er ofte bygget op omkring nogle bestemte strategier og mønstre i deres argumentation. Ofte handler det om at finde "beviser" for at noget, som ikke er bevist, findes. Fakta vendes på hovedet, så de passer ind i en given konspirationsteori. Hvis man ser på en begivenhed, som terrorangrebet mod World Trade Center i New York d. 11. september 2001, findes der ligeså mange konspirationsteorier, som der er dage i et år, hvis ikke flere. En af påstandene lyder, at 11. september i virkeligheden var iscenesat af USA selv. Her bruger man forskellige forklaringer  på denne påstand ved at finde en slags "bevisførelse" for påstanden, eksempelvis hvorfor man ikke opfangede de to passagerfly i luftrummet over Manhatten, som havde unormale flybaner.

 

1969 moonlanding commemorative stamp 10c 1 2

Foto: Af Bureau of Engraving and Printing (U.S. Post Office) [Public domain], via Wikimedia Commons

 

Opgaven går nu ud på at undersøge, hvilke argumenter nogle af de mest kendte konspirationsteorier benytter sig af. I skal arbejde to og to eller i grupper. Gå ind på redskabet Kendetegn ved konpsirationsteorier og læs mere. Herefter skal I undersøge nogle af de mange påstande/ konspirationsteorier, der har været om enten mordet på John F. Kennedy i 1963  eller 11. september 2001. I skal kun vælge et af emnerne og medtag kun 2-3 af argumenter indenfor jeres valgte konspirationsteori. Skriv konspirationsteori + jeres emne og find artikler om jeres emne i søgeordsfeltet på Google eller lignende. Drøft undervejs med jeres lærer om, hvorvidt I er inde på relevante hjemmesider i jeres søgning eller ej.

I teorierne vil I finde mange påstande for, at konspirationsteorien har fundet sted. I vil desuden finde ud af, at teorierne også mener, at magtfulde mænd har haft nogle bestemte motiver. I nogle af teksterne, I finder på nettet vil I desuden kunne finde forskellige eksperter, som har forsøgt at modbevise teorien. Inddel et skema i 4 kolonner, hvor I som hovedoverskrift skriver:

Påstand, spor, motiv og modbeviser.

Her er der et eksempel på, hvordan skemaet kan se ud, hvis man arbejder med konspirationsteorier om månelandingen i 1969:

 

1. Påstand

Månelandingen i 1969 fandt aldrig sted.

- Den blev optaget i et hollywoodstudie

2. Spor

- Flaget på billederne blafrer, selvom der ingen astmosfære er på månen

- Der er ingen stjerner på himlen

3. Motiv

- For at amerikanerne var før Sovjet i rumkapløbet.

- For at John F. Kennedys deadline om at nå månen inden 1970 blev overholdt, som den afdøde præsident John F. Kennedy havde spået om. 

4. Modbeviser

- Ifølge undersøgelser kan flaget godt flagre  på månen på trods af atmosfæren

- Hvis man havde fokuseret på at tage billeder af stjernerne i baggrunden kunne man have gjort det. Eksponeringstiden på kameraet er ikke lang nok til at stjernerne kan ses. 

  

Step 2: Opbygning af konspirationsteorier

 

Denne del af opgaven skal gennemføres to og to eller i en gruppe og har til formål, at I gennem arbejdet med at konstruere jeres egen konspirationsteori skal blive bevidste om, hvad der gør sådanne teorier virkningsfulde. Det skulle gerne gøre jer i stand til bedre at kunne gennemskue konspirationsteorier, når I møder dem i andre sammenhænge.  

Find en virkelig begivenhed, som I gerne vil skabe en konspirationsteori om. Den skal helst være betydningsfuld, men ikke nødvendigvis verdens- eller danmarkshistorisk. Begivenheder fra jeres lokalområde kan også være interessante.

Step 3: Brainstorm

 

 


 

Se videoen her til inspiration og lav herefter en brainstorm om, hvem der kunne tænkes at stå bag jeres udvalgte begivenhed. Hvem er den onde superfjende, og hvilke tegn kunne tyde på, at det var dem, der var bagmændene?

 

Step 4: Nedfæld jeres konspirationsteori på et papir i noteform

 

Begynd herefter at skabe jeres fortælling og de konkrete argumenter, I vil bruge. Lad jer inspirere af kendetegnene ved konspirationsteorier under redskabet Kendetegn ved konspirationsteorier. 

Step 5: Lav en film

 

Lav en film, hvor I præsenterer jeres teori. I bestemmer selv, hvilken filmgenre I vil benytte. Filmens længde må max. være 2 min. Overvej undervejs, om I får gjort jeres argumenter så stærke som muligt. Vær opmærksom på, om det lykkes jer at forføre jeres publikum, eller om der er noget, der kan skærpes. Brug redskaberne Narrative strukturer og Appelformer som inspiration.

Step 6: Oplæg til debat

 

Under konstruktionen af jeres konspiration var jeres hovedmål at overtale og forføre jeres publikum til at tro på den sandhed, som I præsenterede. Jeres opgave er nu at skabe rammer for en dialog, hvor der er plads til forskellige synsvinkler og at argumentere åbent.

 

Begivenheden, der skal behandles, er det samme, som I behandlede i jeres film, men nu er jeres opgave at skabe en så nuanceret debat som muligt. Alle skal have mulighed for at deltage. Der skal være plads til, at folk har forskellige opfattelser, men der skal være fokus på at vise, bevise og overbevise frem for at overtale og forføre. Hvis deltagerne ikke selv udfordrer hinandens udsagn med modargumenter, er det jeres opgave at gøre det ved at henvise til forhold, der ikke synes at passe med deres opfattelse.

 

Diskussion

 

Overvej nu, hvad det betyder, at konspirationsteorier er udbredte online. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvorfor tror I, at konspirationsteorier opstår?

- Hvornår er I selv blevet grebet af eller overbevist af en konspirationsteori?

- Hvad er den mest "skøre" konspirationsteori, I er stødt på?

- Kan sammensværgelser holdes hemmelige over længere tid? Hvorfor? Hvorfor ikke? Begrund jeres svar

 

 

 

 Af Nikolaj Petersen og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Diskussion

Fake news og misinformation

Diskussion Fake news og misinformation

Fag: Samfundsfag/kommunikation og IT

I dette tema skal I diskutere fake news betydning og konsekvenser for holdninger og virkelighedsbilleder. Hvorfor findes fake news og hvorfor hopper vi på dem?

 

IMG 2611

Google Trends, der giver et overblik over, hvordan hele verden bruger søgemaskinen, kunne konstatere at begrebet "fake news" kun blev anvendt/søgt på meget lidt før præsidentvalget i USA i november 2016, mens søgningen steg stødt herefter. Begrebet blev et væsentlig tema under og efter den amerikanske valgkamp ligesom bl.a. diskussionen om, hvorvidt russiske hackere var indblandet i valgkampens udfald.

 

Inden diskussionen

 

Inden I går i gang med diskussionsspørgsmålene nedenfor, er der en fagtekst, der skal læses. Spørgsmål til teksten ses i skemaet og I skal trykke på linket nedenunder for at komme til teksten. Der er desuden forslag til, hvordan I kan skrive noter til teksten. 

Spørgsmål til teksten

-  Hvorfor er fake news et stort fænomen?

- Hvad er den afgørende forskel mellem fake news og "almindelige" historier på internettet?

- Hvordan opstår fake news ?

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

 

Gå til teksten:

Tryk her 

Diskussion

 

Overvej nu, hvorfor fake news findes. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvilke grunde kan personer have til at sprede fake news?

- Kender I danske eksempler på brug af fake news?

- Hvad betyder det for den politiske debat, at fake news bruges til at fremme bestemte politiske og økonomiske formål?

- Kan I give eksempler på personer, der har brugt fake news i deres politiske kommunikation?

- Vurdér, hvornår historier er “falske” og opsigtsvækkende nok til at skabe overophedede debatter. Kan I give eksempler fra aktuelle debatter, hvor fake news har bragt "sindende" i kog?

 

Ekstraopgave 

 

- Faktatjek en nyhed, som I selv finder på Facebook eller et andet sted på nettet. Det kan være i den aktuelle debat eller I kan bruge rokokoposten.dk., som er et satireblad, der udelukkende producerer falske nyheder for sjov.  Brug redskabet “Tjek på falske nyheder” og se videoerne "Fake News" og "Fake News - faktatjek".

- Prøv herefter selv at lave en fake news, hvor I bruger nogle af de elementer, fake News benytter sig af. Brug igen redskabet“Tjek på falske nyheder” og videoerne "Fake News" og "Fake News - faktatjek" i jeres arbejde.

  

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Redskaber

Tjek på falske nyheder

Redskaber Tjek på falske nyheder

Nedenfor er en liste, I selv kan holde øje med, hvis I har mistanke om, at der er noget "uldent" ved den nyhed I læser: 

Tjek: 

 

Troværdighed

Er historien fra et nyhedsmedie, der er troværdigt? Er historien fra et nyhedsmedie I kender? (DR, Politiken, Ekstra Bladet, TV-2, Information, BT etc.)

Artiklens URL

Har artiklen eller hjemmesiden en mærkelig eller lang URL (internetadresse)?

Indhold

Passer overskriften og indholdet med hinanden? Er der noget, der tyder på, at artiklen er “klippet” sammen af forskellige tekststykker?

Layout

Hvordan er teksten opbygget med tekstyper, linjeskift m.m.? Nogle gange kan Fake News websites være “løse” i deres layout

Dato

Er der tale om en ny nyhed eller en gammel nyhed, der er genbrugt til lejligheden?

Billeder og video

Er billeder og videoer korrekte eller klippet ind fra andre artikler. Tjek evt. om billedet eller videoen har en selvstændig URL (anden internetadresse)

Kilder

Hvordan kildehenvises der undervejs i artiklen og kan man se, hvor citaterne stammer fra?

Andre nyhedsmedier

Er artiklen at finde i andre nyhedsmedier? Sammenlign historien med andre nyhedsmediers.

Politiske holdninger/ Personlige interesser

Spiller dine egne holdninger ind? Vil du gerne tro på artiklen? 

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Ansigtsløs kommunikation

 

Vi kommunikerer ikke kun gennem det talte og skrevne sprog, når vi står ansigt til ansigt med hinanden. I lige så høj grad er det kroppen og mimikken samt stemningen og den fysiske nærhed, der har betydning. Når vi kommunikerer over nettet ser vi ind i en skærm i stedet for ind i et ansigt, og når vi mangler de andre signaler, så kan tonen blive hård og vi kan risikere at misforstå hinanden. Dette forhold kaldes ansigtsløs kommunikation.

 

Video

Fake News - Faktatjek

Video Fake News - Faktatjek

Idéhistoriker og ph.d. Rikke Louise Alberg Peters fra Historielab giver her tre gode råd til at lave et hurtigt faktatjek af nyhedskanaler på internettet.

Redskaber

Den komparative metode- Vurdering af enkeltoplysninger på nettet

Redskaber Den komparative metode- Vurdering af enkeltoplysninger på nettet

Det kan ofte være svært at finde ud af, om informationer fra internettet er til at stole på eller ej. Én strategi kan være slavisk at undersøge den hjemmeside, hvor man har fundet oplysningerne på, ved hjælp af en tjekliste med relevante fokusspørgsmål (jf. Tjekliste-metoden). Det er dog som regel et ret omfattende arbejde – især hvis man skal gøre det med mange hjemmesider.

Komparative metode

 

Nogengange kan det derfor være mere formålstjenligt i stedet at bruge den såkaldte ”Komparative metode”, hvor man sammenligner oplysninger fra forskellige kilder for at vurdere, om oplysningerne er korrekte. Denne strategi går altså ud på at dobbelttjekke oplysninger. Men hvilke principper skal man arbejde ud fra, når man sammenligner og vurderer kvaliteten, og hvilke slutninger skal man undgå? Vær opmærksom på hyppige fejlslutninger som nedenstående:

 

Demokratiprincippet

Du kan ikke slutte fra, at flertallet af de undersøgte hjemmesider påstår noget til, at det er sandt, for det kan jo rent faktisk være, at mindretallet er bedre inde i sagerne.

Halvtolv-princippet

Selvom halvdelen af hjemmesiderne siger, at en begivenhed fandt sted kl. 11, og den anden halvdel, at den fandt sted kl. 12, kan du ikke bare tage gennemsnittet og konkludere, at begivenheden fandt sted kl. 11.30.

 

Autoritetshierarkier

 

Inden for al slags viden eksisterer et autoritetshierarki – jo større autoritet en person eller organisation har, desto sikrere kan vi være på, at de oplysninger, vedkommende giver, er pålidelige. 

Et eksempel på et sådant autoritetshierarki er, når man fx i historiefaget skelner mellem dels 1. og 2. håndsvidner og dels primære og sekundære kilder. Som hovedregel vil vi sige, at en person, der selv har oplevet en begivenhed (1. hånd), fortæller om den, er mere troværdig end en beretning fra en person, som han har fået fortalt en historie om begivenheden og videregiver den (2. hånd). Helt entydig er billedet dog ikke, da der kan forekomme tilfælde, hvor 1. håndsvidner ikke er mere pålidelige end 2. hånds. Fx kan det være, at førstnævnte var fuld og åndsfraværende, mens 2. håndsvidnet har fået historien fortalt af en særdeles opmærksom iagttager og selv formår at videregive den kompetent. I tilfælde, hvor man ved, at et 2. håndsvidne har sine oplysninger fra et bestemt 1. håndsvidne, vil man dog vægte 1. håndsvidnets udsagn højest, fordi vedkommende er tættest på begivenheden. Man taler i sådanne tilfælde om, at de to personer indgår i en overleveringskæde, og at den overleverede kilde, der er tættest på begivenheden i kæden (her: 1. håndsvidnet), er primær kilde til begivenheden, mens den, der videregiver oplysninger fra den primære kilde, betragtes som sekundær. I kildekritisk arbejde går man, hvis man søger kilder til en begivenhed, altid efter at finde primære kilder, mens man roligt kan se bort fra sekundære kilder, der jo blot gentager pointerne. 

Et andet eksempel er det, som man finder inden for de fleste fagområder, hvor der dels findes (videnskabelige) eksperter og dels almindelige mennesker, der udtaler sig. Her vægter fageksperters udsagn baseret på videnskabelige undersøgelser naturligvis tungere end andres. Inden for fagområderne sætter dette sig også igennem i de tekster, der produceres, idet man for eksempel skelner mellem forsknings-, oversigts- og populærlitteratur:

Forskningslitteratur

er der, hvor forskere dokumenterer deres videnskabelige resultater og offentliggør ny viden. Dette kan ske i mange former, men de mest almindelige er bøger og artikler i videnskabelige tidsskrifter.

Oversigtslitteratur

er faglitterære hjælpemidler, såsom lærebøger og leksikonartikler, der sammenfatter allerede eksisterende viden fra forskningslitteraturen i oversigtsform. Oversigtslitteraturens funktion er altså at opsummere, forenkle og formidle afhandlingslitteraturens resultater og erkendelser, der kan i denne proces slibes en del kanter af, således at nuancerne forsvinder. 

Populærformidling

er tekster om faglige emner skrevet af ikke-fagpersoner, fx journalister eller lægmænd med interesse for emnet. Denne type litteratur virker typisk lettere og mere tilgængelig, men er ofte endnu mere skåret til end oversigtslitteraturen. 

 

Når du som informationssøger skal vurdere troværdigheden af informationer, er grundreglen, at du skal gå efter at komme så tæt som mulig på deres udspring. Led derfor efter originalkilden, og dobbelttjek altid vigtige oplysninger på et højere autoritetsniveau, end det, du har fundet det på. Gå så vidt muligt efter originalen og forskningslitteratur – eller alternativt oversigtslitteratur skrevet af fagpersoner – frem populærfremstillinger, hvis du skal verificere informationerne. 

 

Sådan gør I!

 

Grundregel: Tjek altid flere internetsider og sammenlign oplysningerne.

Vurdering af oplysningerne. Indplacér internetsiderne i et autoritetshierarki - er der fx tale om:

 

      • Primære eller sekundære kilder?
      • Videnskabelige eksperter eller lægmænd?
      • Forskningslitteratur, oversigtslitteratur eller populærformidling?
      • Kan jeg verificere oplysningerne på et højere autoritetsniveau?

 

 

 

Af Nikolaj Petersen

Opgave

11. september konspirationsteorier
- Om at arbejde kildekritisk med hjemmesider

Opgave 11. september konspirationsteorier - Om at arbejde kildekritisk med hjemmesider

Fag: Samfundsfag / historie

I denne opgave skal I arbejde med en konspirationsteorier om begivenhederne d. 11. september 2001 og kildekritik.

 

Dem, der husker angrebet mod World Trade Center d. 11. september i 2001, vil nok opleve de mest uvirkelige billeder tone sig frem på nethinden, som var det en Hollywood produceret katastrofefilm: To fly med små 20 minutters mellemrum fløj ind i de to tvillingetårne, som var symbolet og hjertet af USA's økonomiske magtcentrum. Senere ses 9/11 som indgangen til en ny æra i terrorens tegn.

 

512px North face south tower after plane strike 9 11

Robert on Flickr, via Wikimedia Commons

Et hav af konspirationsteorier 

 

Måske er det netop det uvirkelige, det utrolige og det uforklarlige, der har været drivkraften bag et utal af konspirationsteorier, der er opstået i kølvandet af begivenhederne d. 11. september 2001. Tilsyneladende er det de mange åbne spørgsmål, som ‘hvorfor styrtede de to tårne så let sammen’ og ‘hvorfor blev Osama Bin Laden, så hurtigt efter angrebet, udnævnt til bagmand’, der har givet næring til teorierne. Mange mener, at de har patent, kender og jagter sandheden om 9/11. Disse kalder sig for Truthers. Selvom konspirationsteorierne er blevet tilbagevist et utal af gange spredes de og trives de i bedste velgående online.

Opgaven

 

Opgaven handler om, hvorfor en begivenhed som d. 11. september 2001 er omgærdet af et stort antal konspirationsteorier. I skal arbejde med at analysere konspirationsteoriernes kendetegn samt give en kildekritisk vurdering af oplysninger på nettet.

Step 1: Informationssøgning

 

I skal arbejde sammen to og to eller i grupper. Foretag søgninger online på "911 konspirationsteorier" på dansk og på engelsk. Find 3-5 hjemmesider på nettet, der beskæftiger sig med konspirationsteorier om 11. september. Sørg for at de ikke alle sammen er hentet fra den samme oprindelige kilde. 

Step 2: Foretag en kildekritisk analyse

 

- Foretag først en kildekritisk analyse, hvor I bruger spørgsmålene til at analysere hjemmesidernes ophav ud fra redskabet Kildens ophav 

- Vurder herefter kilderne ud fra et autoritetshierarki, som I finder under redskabet Den komparative metode - Vurdering af enkeltoplysninger på nettet

- Anvend til sidst Tjeklistemetoden - at forholde sig kritisk til en hjemmeside til at vurdere, i hvilken grad jeres hjemmesider er egnet som kilder til begivenhederne i USA d. 11. september 2001. Hvorfor/ hvorfor ikke ? Begrund og skriv jeres begrundelser ned som I kan bruge i jeres præsentationer senere i forløbet. 

Step 3: Find kendetegn ved konspirationsteorier

 

Lav en liste over de konspirationsteorier, I har fundet på jeres hjemmesider om 9/11 og find ud af, om de svarer til nogle af de kendetegn I kan finde under redskabet Kendetegn ved konspirationsteorier

Step 4: Hvordan modbevises teorierne?

 

- Holder konspirationsteorierne? Hvilke modbeviser har I fundet undervejs som tilbageviser nogle af teorierne. Skriv dem op på en liste.

Step 5: Præsentation

 

 Udarbejd en kort præsentation af jeres arbejde på 5-10 minutter for resten af klassen. Brug Prezi, Powerpoint eller et andet præsentationsværktøj.

Diskussion

 

Overvej nu, hvorfor konspirationsteorier om 9/11 er så omfattende. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

    • Kendte I nogle af de konspirationsteorier om 9/11 i fandt I jeres søgninger på forhånd og kan fortælle mere om dem?
    • Synes I, at det er et problem, at konspirationsteorier om 9/11 tilsyneladende er meget udbredte? Hvorfor/ hvorfor ikke?

 

 

Af Nikolaj Petersen og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Redskaber

Tjeklistemetoden - At forholde sig kritisk til en hjemmeside

Redskaber Tjeklistemetoden - At forholde sig kritisk til en hjemmeside

Hjemmesider er en af de helt centrale grundpiller i den udveksling af informationer, der foregår på Internettet. Skal du kritisk vurdere oplysninger på nettet, vil en oplagt tilgang derfor være at fokusere på hjemmesider. Et værdifuldt redskab, der gør det, er den såkaldte ”Tjekliste-metode”. Som dens navn lægger op til, sker det gennem en liste med tjekspørgsmål, som kan hjælpe dig med at gøre dit arbejde systematisk.

Tjeklistemetoden

IMG 2209

Metoden går ud fra, at I som udgangspunkt har et emne eller en problemstilling, som I gerne vil undersøge ud fra en eller flere hjemmesider. I undersøger nu hjemmesiderne en for en ud fra listen, der er bygget op om 5 grundspørgsmål (hvem, hvad, hvornår, hvordan og hvorfor) og en række underspørgsmål – se skemaet nedenfor. Gennem spørgsmålene finder I oplysninger om både hjemmesidens indhold og dens kontekst (dvs. de forhold, den er blevet til under), fx hvem der er afsender, målgruppe og hensigt. Ud fra det, som I finder ud af om indholdet og konteksten kan I så reflektere over to og to eller i små grupper, hvad I kan bruge hjemmesiden til i forhold den sag, som I gerne vil undersøge.

 

Sådan gør I

  1. Start med at gøre dig klart, hvilket formål du har med at besøge siden. Hvad er det, du gerne vil finde ud af? 
  2. Gennemarbejd hjemmesiden ved hjælp at tjeklisten. 
  3. Vurdér, hvad du kan bruge hjemmesiden til i forhold til dit emne/formål, og hvad du skal være på påpasselig med at bruge den til?

 

Grund

spørgsmål

Kodeord

Analyse

spørgsmål

Tips og tricks

Hvem? Afsender

- Er afsenderen en specifik forfatter, webmaster eller organisation? 

- Hvem er forfatter til den konkrete tekst, du vil bruge?

- Hvilken autoritet har afsenderen til at udtale sig om netop dette emne? Professionel eller selvudnævnt ekspert?

- Er afsenderen en officiel institution eller en privatperson? 

 

- Hvad betyder ovennævnte for min brug af hjemmesiden?

- Find websidens "Om os", "Om siden", eller “About”, og læs, hvad der står.

- Tjek hvad der står om forfatter/afsender på andre hjemmesider.

- Undersøg web-adressen.

- Undersøg, hvem der linker til siden ved at skrive “link: (websidens adresse)” i Google.

Hvad? Indhold

- Hvad fortæller hjemmesiden om?

- Hvor detaljerede og nøjagtige er informationerne på hjemmesiden?

- Hvordan argumenteres der for hjemmesidens påstande?

 

- Hvad betyder ovennævnte for min brug af hjemmesiden?

- Sammenlign evt. med oplysninger fra andre kilder, fx en lærebog, et leksikonopslag eller en artikel.

Hvornår? Aktualitet

- Hvornår blev siden oprettet?

- Hvornår er den sidst opdateret?

 

- Hvad betyder ovennævnte for min brug af hjemmesiden?

- Kig på den enkelte side og på hovedsiden efter oplysningerne.

- Undersøg om der er døde links.

Hvordan? Sprog og synsvinkel

- Hvilken teksttype er der tale om? (er den fx informerende eller argumenterende?)-

- Er der formuleringer og ordvalg, der tyder på et partsindlæg (valg af side i en diskussion eller en tendens) ?

- Hvilke indtryk får man af hjemmesiden og emnet gennem sidens layout evt. illustrationer? 

- Hvordan er hjemmesiden struktureret?

- Hvad kan der samlet siges om hjemmesidens synsvinkel/tendens?

 Er der kildehenvisninger eller links til andre sider, som du har tiltro til?

- Hvad betyder ovennævnte for min brug af hjemmesiden?

 

 

Hvorfor? Formål

- Hvad er formålet med siden?

- Er formålet gennemskueligt eller skjult?

-  Hvilke interesser ligger der bag siden?

 

- Hvad betyder ovennævnte for min brug af hjemmesiden?

 

 

 

Af Nikolaj Petersen

Video

Fake News

Video Fake News

Idéhistoriker og Ph.d. Rikke Louise Alberg Peters fra Historielab fortæller her om Fake News - hvad der kendetegner Fake News og hvorfor Fake News faktisk påvirker os.

Uløste gåder

Når der er uløste spørgsmål og uklarheder i en sag, har konspirationsteorier det med at blomstre. En nordisk parallel til mordet på præsident John F. Kennedy, som har fået konspirationsteorier til at blomstre er mordet på den svenske statsminister Oluf Palme i 1986. Selvom efterforskningen har været massiv, har man aldrig kunnet finde Olof Palmes morder og dermed motivet bag. Derfor har spekulationerne været mange. Lige fra en simpel mordsag begået af en forstyrret mand til en indviklet sag med involvering af mange milliarder kroner, våbenindustrien, CIA, mafiaen og et korrupt svensk politi. 

 

Redskaber

Kendetegn ved konspirationsteorier

Redskaber Kendetegn ved konspirationsteorier

Hvad er forskellen på en konspiration og en konspirationsteori?

 

Konspiration

betyder en sammensværgelse - nogle planlægger i hemmelighed - et plot eller et forsøg på at ramme bestemte folk eller organisationer eksempelvis regeringsledere eller regeringer. 

Der findes eksempler på, at konspirationer har fundet sted i historien. En af de mest kendte poltiske sammensværgelser - Watergateskandalen 1974 - førte efter afsløringen frem til, at den daværende præsident Richard Nixon måtte gå af som præsident før tid. Sammensværgelsen kom frem i lyset, da to journalister fandt ud af, at et indbrud i modkandidaternes hovedbygning, Watergate, havde forbindelse til Nixons valgkamp. Indbrudstyvenes opgave var, at plante aflytningsudstyr og stjæle dokumenter, der kunne øge chancerne for Nixons genvalg som præsident. 

Konspirationsteori

er en teori om, at en konspiration har fundet sted. Her forsøger man at finde beviser og motiver bag sin teori. Teorierne opstår, fordi nogen stiller spørgsmålstegn til de officielle udmeldinger eller ønsker at finde en anden forklaring end den officielle. De kan have et politisk afsæt, som en kritik eller mistro mod eksempelvis en præsident eller regering. Nogle af de mest kendte begivenheder i historien, der findes en række konspirationsteorier omkring, er terrorangrebet d. 11. september 2001, månelandingen i 1969 og mordet på John F. Kennedy i 1963. 


Påstand på påstand

 

Ofte bygger konspirationsteorier på bestemte tankemønstre og måder at argumentere på, som adskiller teorierne fra videnskabelige forklaringer. Tre typiske kendetegn ved konspirationsteorier er, at:

 

    • De accepterer påstande for teorien, som de aldrig ville acceptere, hvis sagen gik den anden vej.
    • Der bruges ofte åbenlyst usandsynlige "hjælpe-påstande", fordi de støtter konspirationsteorier. 
    • Selvmodsigelser er ofte en del af konspirationsteorierne.

 

Konspirationsteoriers kendetegn

 

Magtens løgn

Teorierne indeholder en forestilling om, at myndighederne eller andre med stor magt har fabrikeret en officiel, falsk forklaring på begivenheder. De overser således, at tolkningen af en historisk hændelse i et demokratisk samfund sjældent dikteres ovenfra, men at den snarere er en forståelse, som samfundets forskellige parter når frem til gennem dialog. 

En ond superfjende

Teorierne påstår, at der er en magtfuld organisation med onde hensigter bag konspirationen. Organisationen er så mægtig og kompetent, at den ikke begår fejl og kan skjule næsten alle beviser. Meget tyder dog på, at jo større en organisation er, desto sværere vil den have ved at skjule sine aktiviteter, og interessant i forhold til denne forestilling er det, at de historiske konspirationer, som men kender til, ofte har begået stribevis af fejl, selvom disse sammensværgelser kun har bestået af ganske få personer. 

Alt betyder noget

Grundlæggende går ophavsmændene til teorierne ud fra, at alt har betydning, og at intet sker tilfældigt. Fordi sammensværgelsen er så omsiggribende, kan man hvor som helst finde tegn på, at sammensværgelsen eksisterer, og derfor giver selv de mindste detaljer meningsfulde hint. 

Bevise "huller"

Fokus i teoriernes argumentation rettes typisk mod at vise, at der er huller i den almen anderkendte tolkning af begivenhederne frem for at underbygge egne påstande.

Immune overfor kritik

Konspirationsteoretikere bruger ofte argumentation, som gør deres teori umulig at modbevise. Hvis en modstander spørger til, hvorfor der ikke findes dokumenter med planer for, hvordan World Trade Center skulle sprænges d. 11/9 2001, kan det affejes med en hypotese om, at de sammensvorne er så magtfulde, at de har været i stand til at fjerne alle spor. 

Årsag-virkning

Konspirationsteoretikere tager det som en selvfølge, at der er passende proportioner mellem årsag og virkning. De kan ikke acceptere tilfældigheder og utilsigtede konsekvenser, og derfor må en stor begivenhed have en stor årsag. Et uheld eller en sindsforvirret gerningsmand kan således ikke være en tilstrækkelig forklaring på kendte og indflydelsesrige personers død. Tænk bare på prinsesse Diana og John F. Kennedy – ifølge konspirationsteoretikere må deres dødsfald ganske enkelt have en større årsag i form af en sammensværgelse. 

Til bagmændenes fordel

Endelig er et udbredt træk ved konspirationsteorier, at de så at sige vender forholdet mellem årsag og virkning på hovedet. De ser først og fremmest på, hvem der drager fordel af en begivenhed, og slutter derudfra, at de samme personer også må være bagmændene bag den. Teorierne overser således, at der handlinger ofte har utilsigtede konsekvenser og kan komme til at gavne helt andre personer. 

 

 

 

Af Nikolaj Petersen og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Redskaber

Kilders ophav

Redskaber Kilders ophav

Det er vigtigt at gøre sig klart, at der ikke findes dårlige kilder, hvis man skal arbejde med informationer og kilder. Det kommer helt an på, hvilket problem man skal bruge kilderne til at belyse.

Kilder med et propagandistisk indhold eller konspirationsteorier kan for eksempel ikke sige noget om, hvordan noget er eller var i samfundet før og nu.Til gengæld kan de sige noget om, hvordan nogen ønsker eller har ønsket at fremstille verden, andre eller sig selv på. Når man arbejder kildekritisk og vil finde frem til, hvad man gerne vil bruge kilderne til, kan det være nødvendigt at stille følgende afklarende spørgsmål:

- Skal kilden bruges som baggrundsmateriale for en begivenhed?

Her er det ikke nok kun at bruge én kilde, men der skal inddrages flere kilder.

- Skal kilden bruges til at beskrive holdninger og tendenser i den ophavssituation eller historiske kontekst kilden er blevet til i?

Her vil det igen være vigtigt at inddrage flere kilder for at analysere, om kilden er et udtryk for en snæver holdning hos kildens afsender, eller om kilden er et udtryk for en bredere holdning i befolkningen.

Kilder siger altså ikke noget i sig selv. Det er først, når vi begynder at spørge, at vi kan bruge kilderne til at afdække et svar. Kildearbejde handler derfor om at gøre sig klart, hvad man skal bruge kilderne til. Det næste skridt i sin kildekritiske analyse vil være at komme bag om den såkaldte ophavssituation, det vil sige - hvem ophavsmanden bag kilden er og hvorfor kilden er blevet til. Dette analyseres lettest gennem brugen af hv - spørgsmål, som ses i skemaet nedenfor: 

 

HV-spørgsmål til ophavssituationen

  • Hvem har skrevet den? (Ophav/ afsender)
  • Hvornår er den skrevet? 
  • Hvor er den skrevet?
  • Hvem er den skrevet til? 
  • Hvad var dens formål og hensigt? 
  • Hvilken sammenhæng er den indgået i?
  • Er kilden troværdig? (Her sammenlignes der ofte med andre kilder)
  • Er oplysningerne repræsentative for en holdning eller tendens i tiden eller for en begivenheds størrelse og vigtighed? Eller er der tale om enkeltstående tilfælde?

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Begrebsoversigt

Begrebsoversigt

 

De er opstået mange nye ord, begreber og betegnelser i forbindelse med udviklingen af nettet og de sociale medier, og den måde nettet bliver brugt af os selv og med forskellige formål. Men også gamle fænomener har fået fornyet liv. Se oversigten nedenfor for nogle af de mest gængse, som også anvendes og kan findes rundt omkring på siden; oversigten er ikke udtømmende.

 

Algoritmer

 

Algoritmer er matematiske formler. På internettet og på de sociale medier bruges algoritmer til at filtrere indholdet man ser, gennem nogle bestemte faktorer som alder, geografi, interesser og uddannelse, som vi måske har angivet, da vi oprettede en profil på et socialt medie. Men også vores søgehistorik, og det vi har liket og delt, kan “fodre” algoritmerne, så de i højere grad kan målrette det indhold, vi ser. Internettet består af et virvar af algoritmer, og matematiske formler, som ingen ud over producenten af formlen ved, hvad indeholder. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Ansigtsløs kommunikation

 

Vi kommunikerer ikke kun gennem det talte og skrevne sprog, når vi står ansigt til ansigt med hinanden. I lige så høj grad er det kroppen og mimikken samt stemningen og den fysiske nærhed, der har betydning. Når vi kommunikerer over nettet ser vi ind i en skærm i stedet for ind i et ansigt, og når vi mangler de andre signaler, så kan tonen blive hård og vi kan risikere at misforstå hinanden. Dette forhold kaldes ansigtsløs kommunikation. uvm.dk, Undervisningsministeriet.

Bobledannelse/filterbobler

 

Termen "filterboble" blev introduceret i 2012, for at beskrive den effekt computeralgoritmer kan have på, hvad vi ser på internettet. Antagelsen er, at søgealgoritmerne udvælger, eller filtrerer, forskelligt indhold tilpasset til den enkelte baseret på personens politiske ståsted, sociale baggrund, nationale identitet, osv. På den måde kan Google og andre internetfirmaer skabe et afgrænset informationsrum, en filterboble, for os alle hver især på internettet. Selv om begrebet filterbobler ofte benyttes, er det fortsat svært for forskere at bevise dets eksistens og dets påståede store effekt. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Clickbait

 

Bait er det engelske ord for lokkemad. Clickbait er derfor lokkemad i form af overskrifter el. lign. der lokker brugeren til at klikke på et bestemt link. Det er en måde, hvor der åbner sig en mulighed for at sende dig reklamer, og clickbaits medvirker derfor til at kunne skabe målbar, økonomisk værdi for afsenderen. dsn.dk.

Digital mobning/Cyberbullying

 

Digital mobning kan være psykisk belastende og have store konsekvenser for offeret; tonen kan blive hård, når dem der mobber ikke ser mobbeofrets ansigt og reaktioner. Mobningen begrænser sig ikke kun til én situation, men kan foregå døgnet rundt, så mobbeofret har aldrig fri. Det kan nemmere foregå i det skjulte online, hvor voksne ikke helt kan følge med. redbarnet.dk.

Digitale fodspor

 

Vores adfærd online registreres hver gang vi søger og klikker. Vi sætter altså digitale fodspor, når vi færdes på nettet og laver en søgning på eksempelvis Google, når vi liker et opslag på Facebook eller uploader en tekst, en video eller et billede. Det kan være alt fra ip-adresse, ens fysiske tilstedeværelse på et givent tidspunkt, til de resultater man har klikket på i en Google søgning. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Dystopi 

 

En dystopi er, modsat en utopi, et skræmmebillede. Dystopi er ofte et fremtidsscenarie, der bygger på en forestilling om, at fremtiden går i retning af truende teknologiske, kemiske og biologiske udviklinger og/eller et overvågnings- og kontrolsamfund. Det var især i 1900-tallet, at der opstod en litterær genre indenfor Science Fiction, der beskæftigede sig med disse dystre samfundssyn. To kendte værker er George Orwells roman "1984" fra 1949 og Aldous Huxleys "Fagre nye verden" fra 1932.

Ekkokammer

 

Et ekko gentager som bekendt de ord, man siger. Ekkokammer eller ekkokammereffekt er ikke et fænomen, som er specifikt relateret til internettet, men hypotesen er her, at folk i stigende grad kun møder holdninger og synspunkter, som understøtter i stedet for at modsige hinanden. Ekkokamre kan være et resultat af den filtrering, algoritmer er sat til at lave, men kan også opstå på grund af social omgangskreds eller individuelle præferencer. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Ekstremisme

 

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legiti­mere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. Der findes mange former for ekstremistiske ideologier og miljøer og mange måder at benævne dem. I en række sammenhænge taler man om voldelige eller militante former for ekstremisme. Ovenstående definition er en samlebetegnelse for både miljøer, hvortil der er knyttet personer og grupper, som begår terror eller andre voldshandlinger, og miljøer, hvorfra der udgår andre ulovlige handlinger, for eksempel chikane, trusler, forherligelse af terror. stopekstremisme.dk, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Fake news

 

Kort sagt er fake news falske nyheder. Det er som sådan ikke noget nyt fænomen, men med internettet har det fået nye og gunstige vilkår. I folkemunde bliver det med jævne mellemrum brugt om alt, som defineres som værende en løgn. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Grooming

 

Begrebet "grooming" omhandler processen, hvor en person opbygger et tillidsfuldt forhold til en, typisk sårbar, ung. Det foregår ofte online. Groomeren vil forsøge at knytte dets offer til sig ved at være en fortrolig, omsorgsfuld og hjælpende "ven", med henblik på at opnå et givent mål. Det kan fx være med henblik på at få den unge til at sende intime billeder og videoer til senere afpresningsmuligheder; eller for at få den unge til at tilslutte sig ekstremistiske fællesskaber eller at påtage sig ekstreme ståsteder og holdninger. Det er en kompliceret proces, som kan strække sig over uger og måneder. Nettets Vildveje, Medierådet.dk; Børns Vilkår.

Hacking

 

Hacking betyder uautoriseret adgang til en computer og kan ske på mange måder og på forskellige niveauer. Det kan derfor være både private og statslige aktørers forsøg på at tiltvinge sig adgang til, eller manipulere med, borgeres eller institutioners digitale identitet.
faktalink.dk; dsn.dk.

Hadefulde ytringer

 

Hadefulde ytringer er tale, der angriber en person eller gruppe på baggrund af race, religion, etnisk oprindelse, seksuel orientering, handicap eller køn. Et menneskeretligt dilemma opstår, når vi online oplever hadefulde ytringer. På den ene side skal der være vide rammer for ytringsfriheden. På den anden side er der regler for at udtale sig hadefuldt. Institut for Menneskerettigheders definition lyder således: "Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status". Institut for Menneskerettigheder.

Hævnporno

 

Hævnporno er et begreb der bliver brugt om deling af seksuelle billeder, nøgenbilleder eller videoer af en person, uden personens samtykke. Dette er ulovligt. Undersøgelser viser, at især kvinder er ofre for denne type handlinger. redbarnet.dk; danskstalkingcenter.dk.

Ideologier/ismer

 

En ideologi er en helhed af idéer, begreber og synspunkter, der afspejler en bestemt politisk eller social holdning. En ideologi beskriver, hvordan et samfund er indrettet, og hvordan det bør se ud i fremtiden. En ideologi har ofte et matchende program for, hvordan mennesker kan tilpasse sig samfundet. Ideologier kaldes altid noget med ”isme” eksempelvis socialisme, liberalisme, nationalisme og konservatisme. ordnet.dk

Konspirationsteori

 

En konspirationsteori kan beskrives som ”antagelsen om, at der bag en bestemt hændelse kan findes en skjult plan eller årsag, som ikke er umiddelbart tilgængelig for alle. Konspirationsteorier problematiserer og undersøger disse sammenhænge og tilbyder et alternativ til de officielle forklaringer. De udpeger samtidig de “rette skyldige” og beretter om det “sande” hændelsesforløb.” Ph.d.Rikke Alberg Peters, turbulens.net.

Lemmingeffekt

 

Lemmingeffekten handler om det fænomen, at alle i en gruppe automatisk følger strømmen og gør det samme som de andre. ordnet.dk

Othering/andetgørelse

 

Othering/andetgørelse er en proces, der kan opstå, i relationen mellem mennesker - både i grupperinger og i individuelle interaktioner. Det betyder, at nogle ses som genkendelige og som nogen, der hører til, mens andre ses som fremmede og noget andet.

Phishing

 

Forsøg via en hjemmeside eller e-mail på at franarre brugere personlige oplysninger (at »fiske«) med henblik på misbrug ved at se ud, som om spørgeren repræsenterer en legitim kilde, fx fra en bank eller en offentlig myndighed. Kan også foregå via telefonopkald eller sms. informationsordbogen.dk.Øverst på formularen

 

Polariseringseffekt

 

I en samfundskontekst kan polarisering opstilles som markante modsætningsforhold eller modsatrettede holdninger. Der er således tale om poler, som er langt fra hinanden. Polariseringseffekt betyder, at man grupperer sig i forhold til dem, man er enig med. På den måde forstærkes egne og gruppens synspunkter. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Pranks

 

En Prank er det man kan kalde en “practical joke”. En prank defineres ved at være et nummer, hvor man har til hensigt at gøre grin med nogen ved at sætte dem i en pinlig situation. ordnet.dk

Propaganda

 

Propaganda kommer af det latinske ord propagare, som betyder at udbrede. Ifølge den Den store Danske ordbog (Gyldendal), er propaganda: "systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagernes holdninger og adfærd". Propaganda handler altså om at overtale og forføre i modsætning til saglig argumentation, der forsøger at vise, bevise og overbevise gennem samtale og debat. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Selfie

 

En selfie er et selvportræt ofte taget med den omvendte kamerafunktion, der findes på en smartphone. Siden 00’erne er fænomenet eksploderet og er især blevet et stort fænomen på sociale medier. ordnet.dk.

Shitstorm

 

En Shitstorm er en situation, der karakteriseres ved, at nogen eller noget bliver mødt med voldsom kritik og usædvanlig mange negative reaktioner og udtalelser - især på de sociale medier. ordnet.dk.

Sneboldeffekt

 

En sneboldeffekt er en udvikling der, når den først er sat i gang, er svær at stoppe og fører mere og mere med sig. ordnet.dk.

Tilskuereffekt/Bystander-effekten

 

Tilskuereffekten, også kaldet bystander-effekten, er et psykologisk fænomen, som beskriver, hvorfor mennesker forholder sig passive i katastrofesituationer. Herunder hvordan mennesker har tendens til at aflæse andres reaktion, for derigennem at vurdere situationen.

Trolls

 

Trolls er personer eller robotter med kendte eller anonyme onlineprofiler, der deltager i debatter på sociale medier og internettet for at provokere og piske en stemning op. Det kan være hadske kommentarer i debattråde, usande historier eller falske profiler. Et middel er at skrive historier, som er grove men ikke utroværdige, for at få folk til at hoppe i fælden. Andre spreder had og ukorrekte budskaber med vilje for at forstyrre en debat baseret på fakta eller prøve at få nogen til at ændre holdning. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Utopia

 

Utopia stammer fra Thomas Moores fiktive rejseberetning fra 1516 og betyder stedet, som "ikke er". Utopia handler om det ideelle samfund præget af harmoni, frihed, lighed og overflod, dvs. et samfundsideal, som ikke er realistisk eller virkeligt. Forestillinger af den slags har eksisteret siden antikken og kristendommens indførelse, blandt andet som et ønske i antikken om at vende tilbage til det perfekte Atlantis eller kristendommens forestilling om Paradiset.

 

 

 

På "Omtanke Online" bruger vi cookies for at give dig en bedre oplevelse.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og bruges primært til trafikmåling.