Deltager og producent

 

At lægge en sjov video på YouTube, like en vens status på Facebook eller sende et billede på Snapchat betyder, at vi både deltager som beskuer og producerer indhold, når vi er online. Det kan dog være svært at få det fulde overblik over, den effekt vores deltagelse har, og hvem der på den anden side af skærmen ser og læser det indhold, vi producerer. Hvilken betydning har det vi afsender for dem, der modtager? Lige så svært er det at gennemskue, hvordan andre producerer indhold og hvilken konsekvens det har. Hvordan bruges og eventuelt misbruges indhold? Hvordan sættes det sammen og hvordan påvirker indholdet os?  I dette tema ser vi nærmere på, hvad det vil sige at producere og deltage ansvarligt online. Hvilke overvejelser, forbehold og hensyn, bør vi tage, når vi er online med omtanke?

Introduktion

Deltager og producent

Introduktion Deltager og producent

Mange oplever de sociale medier som en konstant tilstedeværelse i det sociale liv og interaktionen med andre. Vi deltager derfor og producerer indhold som andre kan reagere og agere på. 

 

Ved et enkelt klik kan man komme på opdagelse i hele verden og se hvad andre mennesker har produceret af tekst, billeder og video. De fleste af os deltager i en digitaliseret verden, hvor stort set alle potentielt har mulighed for at komme i kontakt med hinanden og vi gør det hyppigt. Hvem har ikke set folk glo ned i mobiltelefonen, samtidig med, at de forsøger at føre en samtale med personen overfor? Filosoffen Vincent Hendricks ser det således:

 

- "Det er pinball-effekten...... Som en lille bold i en flippermaskine bliver man kastet mellem det offentlige og det private rum, og det forvirrer hjernen. Hvis man bliver forstyrret, kan det faktisk tage op til 20 minutter at komme tilbage på sporet. Koncentration kan godt gå hen og blive en mangelvare i vores samfund, hvis vi ikke finder en måde at afbalancere den måde, hvorpå vi er private, offentlige, semi-offentlige osv." 

Kilde: B.T.: "Han er ekspert i sociale medier - men gider ikke være på hverken Facebook, Twitter eller Instagram", 19. april 2016


Her er det vigtigt at holde tungen lige i munden, stoppe op og måske deltage med samme sæt af værdier, som man besidder og har tillært sig i den fysiske verden. Udover deltagere er vi typisk også medskabere, når vi producerer tekst, video og billeder, der uploades, tweetes, snappes etc. Her handler det om, at vi reflekterer over, hvad vi kan påvirke gennem vores digitale produktioner og hvor svært det er at slette, når indholdet først er ude online.

 

IMG 2713 2 1

Indhold

 

Dette tema behandler emner som SELVFREMSTILLING, VIDEO- og BILLEDDELING, KRITIK og ETIK på de sociale medier:

 

- Hvilke selvbilleder og idealer fremmes på de sociale medier, og kan det være med til at påvirke vores billede af virkeligheden og hinanden?

- Hvilken betydning har video- og billedmediet for vores sociale liv, og hvilken påvirkning kan billeddeling have for vores grænser mellem privat og offentlig? Er der overhovedet nogen grænse mere?

- Hvad ligger der i etisk og kritisk tænkning online?

 

Diskussion

 

Drøft spørgsmålene nedenfor to og to, i små grupper eller på klassen

 

    • Hvorfor ønsker vi at fremstille os selv på en bestemt måde, og hvorfor bringer vi noget af os selv ud i det offentlige rum på de sociale medier, som måske egentlig er privat for os?
    • Hvad kan hacking af informationer betyde på sigt efter jeres vurdering?
    • Er vi efter jeres vurdering i stand til at bruge vores dømmekraft og sunde fornuft, når nogen hænges ud på nettet eller intime billeder deles?
    • Hvad er digital dannelse, og hvad indebærer det i forhold til vores adfærd online?

 

  

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Diskussion

Snap, du er på! Et øjeblik eller for evigt?
- Om hacking og billeddeling

Diskussion Snap, du er på! Et øjeblik eller for evigt? - Om hacking og billeddeling

Fag: Dansk/samfundsfag/kommunikation og IT

I dette tema skal I diskutere temaer som hacking og billeddeling. I skal desuden forholde jer til fordele og ulemper ved det populære sociale medie; Snapchat.

 

Snapchat er det hurtigst voksende medie blandt unge. Halvdelen af Snapchats brugere er mellem 13 og 17 år. Der tages en masse snaps i alle mulige øjeblikssituationer - både sjove, alvorlige, hemmelige og intime billeder, som videresendes. Heldigvis fordufter snaps kort efter de er sendt eller gør de?

preview17

Kilde: Stockvault.net. Pixabay

Inden diskussionen

 

Inden I går i gang med diskussionsspørgsmålene nedenfor, er der en fagtekst, der skal læses. Spørgsmål til teksten og forslag til noteteknik ses i skemaet. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten.  

Spørgsmål til teksten

- Hvad kan billeddeling uden samtykke have af konsekvenser?

- Kan I pege på flere konsekvenser af hacking?

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

 

Gå til teksten:

Tryk her

Diskussion

 

Overvej nu, hvad det betyder, når et medie som Snapchats popularitet er voksende, men også har en række uheldige sager bag sig. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Giver Snapchat os en falsk forestilling, når mediet er lagt op til, at billeder fordufter men alligevel kan gemmes via eksempelvis skærmdumps?

- Hvad betyder det for samfundet, at der er en stigende tendens til, at intimbilleder deles uden samtykke fra den person, det går udover?

- Hvilken betydning har hacking efter jeres vurdering i forhold til persondata og sikkerhed?

 

 

 

 Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Opgave

Kritisk tænkning i online debat
- Arbejd med avisens debatgenrer

Opgave Kritisk tænkning i online debat - Arbejd med avisens debatgenrer

Fag: Dansk/kommunikation og IT

I denne opgave skal I arbejde med kommunikationskritiske redskaber til analyse og produktion i den offentlige debat. I skal desuden arbejde med genrer som kronik, kommentarer og blogindlæg i forhold til avismediet som online debatfora.

 

Hverdagskultur, politik og debat produceres i dag i stigende grad digitalt. I denne proces ses et mix eller et remix af indhold og udtryksformer i form af forskellige tekster, billeder og lyd koblet sammen i multimodale produktioner. Her er vi både deltager og producent, når vi søger, analyserer og producerer indhold. I denne skønne blanding af informationer, er kildekritik vigtig at mestre, for at kunne forholde sig kritisk til det indhold, man møder online. 

For 30-40 år siden var det almindeligt, at finde oplysninger og informationer via en bibliotekar, der kunne forestå informationssøgningen. I dag er der sket en teknologisk revolution på området, der gør informationssøgning til  allemandseje. Hele 98 procent af informationssøgningen foregår derfor primært af almindelige mennesker, dvs. amatører på feltet, via søgemaskinen Google. Adgang til viden er blevet lettere. Samtidig er faren for misinformation desto større. Ophavsret og kildekritik er derfor afgørende for at kunne navigere hensigtsmæssigt online. Ikke bare i forhold til andres produktioner er dette vigtigt. Det samme gælder det ansvar vi selv har, når vi producerer, deler og liker indhold på internettet og på de sociale medier.

  

stuart miles2

Kilde: Stockvalt.net. Stuart Miles

Opgaven

 

Opgaven handler om, hvordan folk uden særlige faglige forudsætninger i et specifikt emne ofte får taletid i debatter, grundlæggende fordi, der er tale om interessante og markante personligheder. Der kan også være tale om, at vi selv bidrager til en debatkultur, præget af vores holdninger og måske uden den fornødne indsigt i en given problemstilling. Allerede i 2007 pegede den amerikanske forfatter Andrew Keen i bogen "Cult of the amateur" på denne problemstilling om det, han kaldte “amatøreksperter”. Keen er her især bekymret over den måde, hvorpå den nuværende internetkultur undergraver autoriteten hos lærde eksperter og fagfolk. Her har alle, inklusiv os selv, mulighed for at skrive og mene noget.

Når man arbejder kildekritisk med aviser og journalistiske genrer og vil finde frem til, hvad man gerne vil bruge kilderne til, kan det være centralt at spørge til ophav, dvs. hvem har skrevet teksten og hvilket budskab ligger bag. Det næste spørgsmål, der kan være vigtigt at få afklaret er, hvordan man selv tænker at bruge teksten:

- Skal kilden bruges som baggrundsmateriale til en begivenhed?

- Skal kilden bruges til at beskrive de holdninger og tendenser, som kilden er en del af?

Sidst men ikke mindst, kan det være en god idé at orientere sig i den tekstgenre som kilden er et udtryk for. Disse elementer er opgaven centreret om. 

 

Step 1: Debatindlæg: Ophav 

 

I skal arbejde i grupper (minimum 4 personer). Dette er et udpluk af tre debatindlæg om "selvudnævnte eksperter". Diskuter følgende spørgsmål som debatindlæggene nedenfor refererer til:

- Hvem står bag ekspertudsagn i dag og hvilken betydning kan det siges at have ifølge de to skribenter til debatindlæggene?

Herefter skal I skrive en kommentar til debatten på 4-5 linjer. Hent evt. inspiration fra kommentartråden, som findes under debatindlægget bragt i Information, d. 18. oktober 2016: "Selvbestaltede orakler gør os alle dummere" af Jonathan Løw. Scroll ned i bunden af artiklen, så finder I folks kommentarer.

 

stockvault inform mislead indicates telling signboard and board231285

Kilde: Stockvault.net. Stuart Miles

 

Tekst 1: Selvbestaltede orakler gør os alle dummere

"...Det er en besynderlig debatkultur, vi efterhånden har udviklet i Danmark. Noget af det mest opsigtsvækkende ved debatterne om danskhed og sænkningen af de sociale ydelser er de selvudnævnte, alvidende orakler, der præger dem. Disse ’orakler’ formår i tiltagende grad at trænge eksperter og forskere i baggrunden. I trykte, digitale og sociale medier eksponeres vi i stigende omfang for holdninger fra bestsellerdebattører, som ikke går af vejen for at mene noget om alt"

Kilde: Af Jonathan Løw, Information, d. 18. oktober 2016

 

Tekst 2:  Lad eksperterne stå for de seriøse debatter og lad os alle tage et skridt tilbage og lytte mere

"...Problemet opstår, når den gennemsnitlige dansker tror, at resten af verden har lyst til eller bliver beriget af at høre hans/hendes personligt funderede holdning til indvandring, hvordan vi skal bekæmpe terrorisme eller andre komplekse forhold som disse. 

...Medmindre man har studeret et emne grundigt og derfor kan betegnes som uddannet eller ekspert inden for det emne, bør man ikke dele sin mening med det formål at bidrage til debatten. For når man kommenterer på noget, man ikke ved tilstrækkeligt om, bidrager man ikke til debatten. Man trækker niveauet ned og hiver substansen ud.

...Disse folk (de fleste af dem) ville jo aldrig stille sig op på gaden, i klasselokalet, i bussen, på arbejdspladsen eller i 7-Eleven og råbe sin uforbeholdne mening til indvandring, den danske velfærdsmodel eller global opvarmning."

Kilde: Jyllandsposten, d. 7. august 2016

 

Tekst 3: Opråb til politikere og selvudnævnte orakler: Prøv at mene noget mindre

"...Næste gang, du er på Facebook og er i gang med at copy-paste nogle argumenter ind i en debat, du dybest set ikke har personlig dybdeviden indenfor, så tryk i stedet på delete og træk vejret. 

...Og efter sådan en rundtur i debat-Danmark står det lysende klart: Langt, langt størstedelen af alle kommentarerne i debatten på tværs af medier er baseret på copy-paste viden, hvor de samme ”sandheder”, som andre har fremsagt, gentages mere eller mindre ordret.

...For helt ærligt: Antallet af virkeligt indsigtsfulde danskere, når det kommer til klimaforandringerne, kan tælles på meget få hænder. Det er meget få danskere, som rent faktisk har de intellektuelle og empiriske forudsætninger for at vurdere de faktiske klimatiske forhold, men paradoksalt nok sjældent disse få mennesker, der får eller tager ordet.

...Hvad med at bruge al den tid, vi bruger på at mene noget om meget, på virkelig at sætte os ind i noget og forstå kompleksiteten af dette?"

Kilde: Af Jonathan Løw, Avisen.dk, d. 1 marts 2017

 

Step 2: Arbejd med genrer indenfor avismediet

 

I skal nu arbejde med genrer indenfor avismediet. I gruppen deler I jer op i to hold. I vælger herefter i de små grupper enten at analysere en selvvalgt kronik eller en kommentar/et blogindlæg, hvor I skal bruges redskabet Kommunikationskritik i jeres analyse (se skemaet nedenfor) . Brug redskabet Kronik og blog for at indhente mere viden om genrene. 

Kronik

Analyser en kronik fra en avis fra de etablerede mediehuse i Danmark, som Berlingske Tidende, Ekstra Bladet, Politiken, Information etc. Søg på: Kronik+navnet på avisen. Brug redskabet Kronik og blog til at blive klog på genren. Når kronikken er udvalgt skal I bruge redskabet Kommunikationskritik og analysere teksten ud fra modellens spørgsmål, både del 1 og del 2.

Kommentar eller blogindlæg


Analyser enten en kommentar eller et blogindlæg fra en avis fra de etablerede mediehuse i Danmark, som Berlingske Tidende, Ekstra Bladet, Politiken, Information etc. Søg på: Kommentar eller blog+navnet på avisen. Brug redskabet Kronik og blog til at blive klog på genren. Når kommentaren eller blogindlægget er udvalgt skal I bruge redskabet kommunikationskritik og analysere teksten ud fra modellens spørgsmål både del 1 og del 2.

 

Step 3: Opsamling i den "store" gruppe

 

Til sidst samles I i den "store" gruppe og fortæller hinanden om jeres analysearbejde. Diskuter herunder de to genres måder at præsentere deres emne eller tema på.

 

- Hvad adskiller de to genre, og hvad er ens?

- Hvad skal man være opmærksom på, hvis man evt. vil bruge en af de to genrer i informationssøgning eller som kilde til en opgave?

 

Step 4: Skriftlig produktion

 

Til sidst skal I vælge et emne, som optager samfundsdebatten, og skrive en kronik eller et blogindlæg til en avis. For at bevare jeres troværdighed som skribent skal I benytte de spørgsmål, der findes i modellen under redskabet Kommunikationskritik. I skal være opmærksomme på, hvordan I præsenterer teksten og den problemstilling I behandler for jeres læsere, så jeres argumentationen fremstår tydelig og gennemskuelig. I kan bruge redskabet Kronik og blog som et slags skelet i jeres skriftlige produktion.

Diskussion

 

Overvej nu, hvad det betyder, at være kritisk deltager og producent online. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvad betyder det at være kritisk på nettet, og hvordan kan viden om genre og kilder være med til at underbygge dette?

- Hvilken betydning har selvudnævnte eksperter for de debatter, der foregår offentligt og online efter jeres vurdering?

- Kan der efter jeres vurdering være et problem i, at flere giver udtryk for at være eksperter i offentlige diskussioner?

 

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Video

Selfies

Video Selfies

Her diskuterer to klassekammerater en anden klassekammerats selfie. - Hvad er en god selfie? - Hvordan må den ikke være? - Hvad kan man tillade sig, når man laver en selfie og poster den? Omtankeonline.dk er udviklet af University College Syd, UC SYD efter opdrag fra Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme. Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme er en del af Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge og Integrationsministeriet.

Opgave

At være mig selfie
- Om identitet og selviscenesættelse

Opgave At være mig selfie - Om identitet og selviscenesættelse

Fag: Dansk/samfundsfag/historie/kommunikation og IT

 

I denne opgave skal I arbejde med portrætter, iscenesættelse, persondyrkelse og propaganda herunder en historisk analyse af Hitlers selviscenesættelse som led i propagandaen under Nazi-Tyskland i 1930'erne og 1940'erne. Desuden skal I arbejde med mere nutidige portrætter af danske og internationale statsledere.

 

IMG 2391

I 2014 blev ordet selfie tilføjet til den danske retskrivningsordbog. I dag er det helt almindelig adfærd at vende kamerafunktionen om på sin Smartphone og tage et billede af sig selv, enten alene eller med flere på billedet. Men hvad er det for at fænomen, der får folk til at stille op i alle mulige og umulige positurer og nogle gange får personer til at gå for tæt på vandkanten eller vejkanten? Hvad er det for et fænomen, der har ført til udviklingen af selfiestangen? Hvorfor er det vigtigt at skabe opmærksomhed om os selv og skabe billeder af os selv på en bestemt måde

 

 

 

 

Opgaven

 

Opgaven handler om, hvordan iscenesættelse gennem portrættet har været benyttet og bliver benyttet som led i heltedyrkelse og propaganda. Et portræt kan være mange ting, både et maleri, et fotografi, en statue eller skulptur. Der kan være tale om et regulært portræt eller et selvportræt alt efter, hvem der har skabt det. Selvportrættet er som navnet antyder skabt af hovedpersonen selv mens et almindeligt portræt ofte vil være produceret af en anden med hovedpersonen på billedet som bestillingsmand- eller kvinde. 

 

Step 1: Læs om Selfies og iscenesættelse historisk og nu

 

I skal arbejde to og to eller i grupper. Inden I går i gang med opgaven, er der to fagtekster, der skal læses. Spørgsmål til teksten og forslag til noteteknik ses i skemaet. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten.  

 

Spørgsmål til teksten

- Hvorfor er selvportrættet og dermed også selfies en vigtig del af selviscenesættelse og identitet?

- Hvilken betydning har det politiske selvportræt haft gennem historien?

- Hvordan indgår selvportrættet og persondyrkelsen i propaganda?

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

 

Gå til teksten:

 

At være mig selfie - om identitet og selviscenesættelse

Tryk her

Historiske selfies - om persondyrkelse og iscenesættelse

 

Tryk her

 

Step 2: Historisk iscenesættelse - analyse af Adolf Hitlers propaganda

 

Denne del af opgaven handler om, hvordan Adolf Hitler iscenesættes gennem portrættet og hvordan portrættet gennem tiden har været benyttet som middel til at sætte diverse statsledere i et bestemt lys. I denne del af opgaven deles klassen op i grupper. Hver gruppe udvælger et af billederne nedenfor. I skal benytte redskabet Billedanalyse af portræt og gennemgå punkterne i redskabet, så I både laver en redegørelse, analyse, refleksion og perspektivering af billedet. 

 

Billede 1: Adolf Hitler med Joseph Goebbels datter Helga (født i 1932) (senere dræbt af sine forældre i maj 1945 i Berlin). Billedet er fra1937.

512px Bundesarchiv Bild 183 2004 1202 500 Adolf Hitler Joseph Goebbels Tochter 5

Bundesarchiv, Bild 183-2004-1202-500 / CC-BY-SA 3.0 [CC BY-SA 3.0 de (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/de/deed.en)], via Wikimedia Commons

 

Billede 2: Adolf Hitler holder tale ved Kroll Opera Hus til Rigsdagen i december1941om Roosevelt og krigen i Stillehavet, hvor han erklærer krig mod USA.

Bundesarchiv Bild 183 1987 0703 507 Berlin Reichstagssitzung Rede Adolf Hitler 2

Bundesarchiv, Bild 183-1987-0703-507 / unbekannt / CC-BY-SA 3.0 [CC BY-SA 3.0 de (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/de/deed.en)], via Wikimedia Commons

Billede 3: Adolf Hitlers gestik i en typisk nationalsocialistisk tale fra 1927. Når han ønskede at understrege pointer løftede han sin højre hånd.

Bundesarchiv Bild 102 13774 Adolf Hitler

Bundesarchiv, Bild 102-13774 / Unknown Heinrich Hoffmann / CC-BY-SA 3.0 [CC BY-SA 3.0 de (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/de/deed.en)], via Wikimedia Commons

Billede 4: Polen 1940. Pleje af tyske bosættere i Polen. Her ses en dreng med et portræt af Adolf Hitler.

Bundesarchiv Bild 137 075664 Polen Betreuung von Umsiedlern2

Bundesarchiv, Bild 137-075664 / CC-BY-SA 3.0 [CC BY-SA 3.0 de (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/de/deed.en)], via Wikimedia Commons

 

Step 3: Billedanalyse af verdens statsledere og historiske personer

 

I det næste skal I arbejde med portrætter af verdens statsledere enten i historien eller nu. Gå sammen to og to eller i små grupper og udvælg en person I vil undersøge nærmere. Søg på Google billeder. I skal igen analysere billedet ved at bruge redskabet Billedanalyse af portræt

 

Step 4: Præsentation

 

Fremlæg herefter jeres analyse af jeres valgte portrætter for klassen i et oplæg på ca. 5-10 minutter, både det danske under step 3 og det udenlandske eksempel, I har valgt under step 4. 

Step 5: Selfie- og helfiekulturen

 

Nu har I været igennem portrættet, iscenesættelsen og persondyrkelsens betydning som politisk middel  både historisk og i nutidig sammenhæng. I sidste del af opgaven skal I lave et kort indlæg til en blog, evt. klassens blog eller en fiktiv blog om selfie- og helfiekulturen. I kan bruge den fagtekst, I har læst tidligere som baggrundsstof. Genren er en essay-tekst på ca. 1-3 sider. 

 

 ET ESSAY
... er en kort tekst om et emne skrevet i en let og personlig stil. Du kan nøjes med at gå i dybden med dele af emnet, som du finder interessant. Et Essay skal rumme egne oplevelse, undren og overvejelser. Dine tanker og overvejelser er her vigtige at få skrevet frem. Du skal ikke være ekspert på området men forholde dig til emnet på en åben måde. Sproget skal skrives til nogen som ikke kender dig ligesom et blogindlæg. Derfor er det vigtigt at gøre teksten spændende for læseren at læse gerne i litterær stil med brug af billedsprog.

Diskussion

 

Overvej nu, hvilken betydning, portrættet har som middel til politiske budskaber og propaganda. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvordan kan portrættet eller selvportrættet af en bestemt person efter jeres vurdering være et vigtigt middel i politiske budskaber og propaganda?

- Hvad betyder selfie og helfie-kulturen for vores identitet?

- Hvorfor tror I det er vigtigt at iscenesætte sig selv som individ og/eller som medlem af en gruppe?

- Hvilken betydning har iscenesættelsen efter jeres vurdering for vores opfattelser af magtfulde personer i historien?

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Diskussion

Filmet og delt
- Om billeddeling uden samtykke

Diskussion Filmet og delt - Om billeddeling uden samtykke

Fag: Dansk/samfundsfag/kommunikation og IT

I dette tema skal I diskutere temaer som billeddeling uden samtykke, at blive filmet i det skjulte og hævnporno.

 

Hævnporno er et udtryk, der i stigende grad bliver brugt, når vi skal forklare, hvordan nøgenbilleder bliver spredt og delt på nettet. Det handler dog langt fra altid om hævn. Deling af billeder med et intimt indhold kan skyldes mange ting. Det kan være mobning, manglende omtanke eller billedet kan have seksuel værdi. Derfor kan det give mening at snakke om billeddeling uden samtykke fra den person, der optræder på billedet.

 

Inden diskussionen

 

Inden I går i gang med diskussionsspørgsmålene nedenfor, er der en fagtekst, der skal læses. Spørgsmål til teksten og forslag til noteteknik ses i skemaet. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten.  

Spørgsmål til teksten

- Hvorfor deler vi billeder uden samtykke?

- Hvad kan billeddeling uden samtykke have af konsekvenser?

Forslag til noteteknik

Skriv noter i to kolonner. I første kolonne skriver I teksten hovedtemaer (kolonne 1). Her kan I anføre de hovedtemaer eller begreber, der optræder i teksten. Giv anden kolonne hovedoverskriften: problemstilling/undring (kolonne 2). Her kan I anføre problemstillinger eller undrespørgsmål forbundet med teksten indhold. På den måde bliver det nemmere at diskutere og få stillet de spørgsmål og undren I end måtte sidde tilbage med.

 

Gå til teksten:

Tryk her

Diskussion

 

Overvej nu, hvilken etik og moral, der er vigtig, når man arbejder med temaet billeddeling uden samtykke. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen

 

  • Hvilke retningslinjer skal vi efter jeres vurdering overholde i forhold til at dele billeder?
  • Hvilken pligt har vi hver især for at slette og begrænse delingen af intime billeder uden samtykke?
  • Hvad er god opførsel, når vi uploader billeder til de sociale medier?

 

  

 

 Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Dilemma

Debatroulette

Dilemma Debatroulette

Fag: Dansk/ samfundsfag/ kommunikation og IT

I denne opgave skal I arbejde med dilemmaer, der alle handler om forskellige udfordringer og problemstillinger forbundet med de sociale medier som medieplatform.

stockvault my or your way keys show conflict or disagreement227897

Kilde: Stockvault.net

Dilemmaer forbinder man ofte med udtrykkene "et valg mellem pest eller kolera" eller "et valg mellem to onder". Skal en kræftpatient som ved, at han eller hun skal dø alligevel vælge at modtage kemo-behandlinger for at forlænge sit liv eller skal han/hun vælge at sige nej til behandling, forkorte sit liv, men være foruden bivirkningerne fra kemoterapien? Dilemmaer handler i sin enkelthed om, at der ikke er et rigtig svar, men der kan være flere mere eller mindre rigtige svar på dilemmaet.

Nedenfor findes 4 dilemmaer i forbindelse med online færden på nettet og de sociale medier. Opgaven kan enten løses som diskussioner i grupper eller i form af en debatroulette, som beskrevet nedenfor

 Klik på et af dilemmaerne i skemaet:

Dilemma 1:

Hvor går grænsen? - Billeddeling uden samtykke

Tryk her

Dilemma 2: 

Vi er vores egen redaktør på de sociale medier - At dele eller ikke at dele

Tryk her 

Dilemma 3: 

Lemmingeffekten på sociale medier - Jagten på den gode historie

 Tryk her

Dilemma 4:

Den interessante video - Har youtubere et ansvar?

 Tryk her

 

Opgaven kan løses på forskellige måder. Man kan vælge at diskutere de 4 dilemmaer i grupper og senere tage dem op i klassen eller man kan som foreslået nedenfor arbejde med terningeslag og tildelte roller i diskussionen. 

 

Step 1: Terningeslag

 

Hver gruppe får 1 dilemma, de skal diskutere. I grupperne er der nogle, der får tildelt en bestemt rolle eller opgave. Dette afgøres via et terningeslag. Formålet med at have roller i diskussionen er, at holde dialogen igang og nå rundt om de mange problemstillinger, der kan være forbundet med dilemmaerne. Nedenfor fremgår det af skemaet, hvilke roller der hører til terningeslaget.

 

Terningeslag

Rolle

1'er

Ordstyrer:

Ordstyreren holder ro og orden, og sørger for at alle bliver hørt i debatten. 

3'er

Indpisker:

Indpiskeren er den, der hele tiden har til opgave at holde diskussionen i gang. Indpiskeren skal finde på de provokerende, skøre og overraskende spørgsmål og kommentarer undervejs. 

5'er

Kritisk ven:

Den kritiske ven stiller de kritiske spørgsmål og forsøger at føre diskussionen hen, hvor dilemmaet kan ses fra flere vinkler. Det er vigtigt, at den kritiske ven nuancerer diskussionen. 

6'er

Spion:

Spionen er den, som tager notater og forsøger at drage de vigtigste konklusioner ud af diskussionen. Spionen skal bruge oplysningerne, når spionen efter diskussionen er forbi skal forlade gruppen og gå videre til den næste gruppe. Når spionen forlader sin gruppe tager han/hun dilemmaet med videre til den næste gruppe. Her skal spionen komme med gruppens 3 vigtigste hovedpunkter og præsentere dem for den nye gruppe.

Step 2: Nye grupper dannes

 

Efter 10 minutter afslutter ordstyreren diskussionen. Spionen tager dilemmaet med til det næste bord. Inden diskussionen går i gang slås der med terningen for nye roller og spionen præsenterer den nye gruppe for de 3 vigtigste hovedpunkter i diskussionen fra den "gamle" gruppe. Denne øvelse kan køre til alle grupperne har været igennem alle 4 dilemmaer. Det er således kun spionen, der forlader sin gruppe.

Step 3: Opsamling

 

Der samles til sidst op i klassen på de 4 dilemmaer. 

 

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Iscenesættelse

Iscenesættelse handler om at sætte noget i gang, iværksætte eller skabe noget, der ofte har til hensigt at præsentere noget på en bestemt måde. Iscenesættelsen kan have et "teatralsk" indhold, som har til hensigt at blive præsenteret for et offentligt publikum. 

Video

Snapchat

Video Snapchat

- Er det ok at sende intimbilleder? - Hvem må gøre det? - Hvad kan konsekvenserne være? Omtankeonline.dk er udviklet af University College Syd, UC SYD efter opdrag fra Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme. Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme er en del af Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge og Integrationsministeriet.

Redskaber

Kommunikationskritik

Redskaber Kommunikationskritik

Kommunikation handler om, hvem der siger hvad til hvem, gennem hvilken kanal og med hvilket formål/effekt. 

Når vi er online møder vi hele tiden tekster, som er produceret og tilrettelagt med det formål at få os til at købe noget, mene noget eller handle på en bestemt måde. Det er derfor vigtigt, at vi som brugere af internettet kan gennemskue og forholde os kritisk til de tekster, vi møder, hvad enten det er skrevne tekster, lyd, billeder, film osv. Vi skal kunne gennemskue, hvem der har produceret og publiceret teksten og hvorhenne (gennem hvilken kanal), hvad tekstens formål er, hvem der skal læse den, og hvilken effekt tekstens producent gerne vil opnå med teksten.

Kommunikationsmodel

 

Ciceros kommunikationsmodel kan være et godt redskab til at skabe overblik og tænke med, når I skal analysere kommunikationsforholdene i en tekst. Begreberne i modellen hænger sammen og er hele tiden i forbindelse med hinanden. Det er det pilene i modellen viser. I en analyse kan det være hensigtsmæssigt at fokusere på de enkelte dele i modellen, men det er vigtigt altid at samle delene til sidst.

Modellen er en relationsmodel, dvs. at hver enkelt hjørne påvirker de andre betingelser i modellen. Den sproglige udformning afhænger af modtageren, men også kommunikationens omstændigheder er væsentlige. Der er stor forskel på om kommunikationen foregår over nettet,på de sociale medier, via mail eller ansigt til ansigt på en skole, på arbejde eller i fritiden. Modellen kan med fordel udvides med et element, som handler om formålet med kommunikationen. Se modellen nedenfor

Ciceros model 1

Taler 

er afsender i kommunikationen

Emnet 

er omdrejningspunktet for det afsenderen taler om.

Tilhørere

er dem eller den, kommunikationen er henvendt til, altså modtageren af kommunikationen.

Sprog

er det middel, som emnet præsenteres igennem. Det kan være argumentationen, metaforerne og/eller appelformerne. En afsender vil altid vælge sit sprog efter emne og modtager. Der er stor forskel i sproget alt afhængig af, om det er en skoleopgave eller en sms man sender til sin kæreste. Dvs. at modtageren også påvirker sproget.  Der arbejdes herunder med det brede tekstbegreb, dvs. tekster omfatter alle typer af (menneskelig) kommunikation. Tekstbegrebet dækker derfor over skrift, billeder, multimodale udtryksformer og sammenhængen mellem disse. I en digital sammenhæng kan "sprog" derfor dække al kommunikativ indpakning i form af visuelle virkemidler og effekter. 

Omstændigheder 

skal forstås som omstændigheder uden for teksten, som har betydning for teksten, såsom historiske eller samfundsmæssige omstændigheder, forholdet mellem afsender og modtager, og i forhold til det medie teksten er beregnet til. I moderne kommunikation handler omstændigheder således også om selve mediets form og design, der har betydning for kommunikationen. Eksempelvis lægger Snapchat og Instagram primært op til visuel kommunikation, YouTube handler om levende billeder, mens Twitter er tekstbåren og Facebook både baseres på tekst, billeder og video.

Spørgsmål til modellen

 

Modellen kan omformuleres til 5 spørgsmål, som er vigtige at stille og forholde sig til, når I skal undersøge, hvad der er på spil i forskellige kommunikationssituationer 

 

    • Hvem står bag teksten, og hvilken betydning kan det siges at have?
    • Hvem henvender teksten sig til, og hvordan gør den det?
    • I hvilken situation fungerer teksten, og hvilken betydning har det?
    • Hvad omhandler teksten, og hvilke interesser kan der ligge bag?
    • Hvem påvirker og påvirkes af teksten?

 

Kilde: Jeppe Bundsgaard: Kommunikationskritiske kompetencer, Gyldendal 2014, s. 67

 

 

 

Af Lene Illum Skov og Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

Digital dannelse

Digital dannelse handler om at kunne begå sig med omtanke socialt og etisk på digitale medier. Digital dannelse opnås gennem positive, men også kritiske samspil med andre brugere. Her er omdrejningspunktet for digital dannelse at forholde sig kritisk og kunne handle på baggrund af nøje overvejelser om egne og andres intentioner og handlinger. På den måde kan man på sigt indgå i trygge  fællesskaber i den digitale verden.

 

Redskaber

Kronik og blog

Redskaber Kronik og blog

Det første spørgsmål man bør stille sig, når man møder en tekst online er, hvad det er for en type tekst, og indenfor hvilken genre?

Der kan være stor variation i tekstens type, som har betydning for tolkningen teksten. Taler vi om en åben tekst, hvor hensigten er at andre skal læse med, blive oplyst og påvirket af et bestemt emne eller er teksten lukket, f.eks. et personligt brev eller en besked i messenger? Hvad er hensigten bag - at beskrive en sag eller sætte nogle eller noget i et bestemt lys? Genrene gør brug af en bestemt type sprog, som også påvirker tolkningen, og måden man henvender sig på.

Nedenfor ses to typer af genrer indenfor opinionsgenren. Disse genre findes ofte på internettet eksempelvis i onlineaviser. Disse typer af tekster skal behandles vidt forskelligt, hvad enten det er fortolkningsanalyse eller et skriftligt arbejde, der er tale om.  

Kronik

 

En kronik er en tekst i en avis, som ikke er skrevet af avisens faste skribenter. Ofte er det en ekspert, forsker eller meningsdanner, som ønsker at belyse et emne, fra flere perspektiver, uden det dog behøves at være et højaktuelt emne. Der er altså tale om en opinionstekst, der har til hensigt at påvirke andre men som oftest bygger sin argumentation op omkring en viden om et bestemt emne og ofte bruger forskning, statistik og ekspertudsagn i sin argumentation. I kronikken ønsker skribenten ofte at belyse et problem fra forskellige vinkler uden at give et endeligt svar. Genren er altså åben og byder læseren ind. Ofte er en kronik opbygget ved at indlede teksten med at præsentere et problem, eksempelvis en påstand eller konkrete oplevelser. Herefter sættes forskellige opfattelser typisk op overfor hinanden. Afslutningen er åben og stiller spørgsmål eller forsøger at få læseren til at se sagen i et større perspektiv og tænke videre over problemet efter kronikken er læst.

Da avisen stiller rubrikker til rådighed overfor kronikøren kan den til forveksling ligne en avisartikel, men den er altså forskellig fra en sådan, da den er et udtryk for kronikørens syn på sagen. Dette vil fremgå i teksten, så læseren får øje på, at teksten ikke nødvendigvis svarer overens med avisens overordnede holdning. Avisens holdning vil derimod fremgå af avisens leder.

Skriv en kronik

 

I en kronik er det vigtig, at I viser, I kan diskutere forskellige synspunkter og argumentere for og imod på en neutral måde. Det handler her om, at I har taget stilling, men også ønsker at læseren klædes på til at kunne tage en kvalificeret vurdering af jeres stillingtagen, fordi den er velargumenteret og påstandene er underbygget. En kronik indeholder derfor overordnet en redegørelse og en diskussion.

I redegørelsen fremfører I forskellige synspunkter der findes om jeres emne, eksempelvis som forskere, politikere, meningsdannere eller statistikker har fremført. Dette gør I på en neutral måde.

I diskussionen sammenligner I synspunkterne gennem jeres argumentation. I skal igen argumentere så neutralt som muligt og til sidst komme med en konklusion. I behøver ikke at have personlige holdninger. Det vigtigste er, at I kan argumentere.

En kronik er typisk opbygget således:

 

Indledning

Præsentation/opridsning af problemstilling 

Redegørelse

af centrale synspunkter i teksten/ synspunkter fra flere vinkler

Karakteristik

af debatten

Diskussion

Argumenter i debatten holdes op mod hinanden

Konklusion

Sammenfatning af synspunkter og pointer

Blog 

 

En blog er oprindelig en slags online logbog eller dagbog. Til forskel fra en almindelig dagbog giver bloggen dog mulighed for at andre kan kommentere eller skrive deres blogindlæg. Bloggen er knyttet til den, som skriver den, altså bloggeren, og er derfor forbundet til det personlige udsagn og udtryk. På den måde er en blog ikke underlagt en redaktør, som tilfældet med eksempelvis en kronik, der får plads i en avis. Enhver har derfor mulighed for at blogge. Her kan både holdninger og oplevelser komme til udtryk. Alligevel er der forskel på om bloggen er en slags personlig dagbog eller bliver brugt i andre sammenhænge. Nedenfor er der eksempler på blogtyper:

 

Den personlige blog

Kan være meget populær især, hvis den kommer fra kendte youtubere eller bloggere. Normalt vil den personlige blog dog være kendetegnet ved at have en mindre læserskare.

Den professionelle blog

Oftest behandler den bestemte emner indenfor eksempelvis teknologi, marketing, økonomi, videnskab, politik m.m.

Den politiske blog

Kan fungere som et slags talerør for politikere eller politiske partier. 

Livsstils-

bloggen

Der findes efterhånden rigtig mange blogge og bloggere, der kredser om emner som mad, sundhed og mode.

Avisernes blog

De fleste danske avishuse har efterhånden en blog, hvor avisernes læsere har mulighed for at skrive blogindlæg. Eksempelvis har Ekstra Bladet Folkets Røst, som giver både politikere, eksperter og almindelige folk mulighed for at skrive indlæg til resten af befolkningen.

 

Blogs kan bruges som organ for virksomheder, politikere eller i aviser, hvor de bruges i professionel sammenhæng, men ofte med enten et kommercielt eller politisk afsæt. Dette adskiller dem i væsentlig grad fra de rent personlige og på den måde er bloggen en svær genre. Alligevel vil der være nogle tommelfingerregler, som man kan tage afsæt i både, når man skal analysere en blog, men også hvis man skal udarbejde en skriftlig fremstilling. Nedenfor vises en række karakteristika ved bloggen:

 

Karakteristika

Bloggen har et personligt afsæt og bruger ofte jeg-formen.
  Stilmæssigt er bloggen en dagbog eller logbog, da den lægger vægt på den personlige stemme
  Forsøger på en autentisk måde at udtrykke holdninger, tanker og erfaringer
  Har ofte et aktuelt afsæt, dvs. den tager udgangspunkt i en oplevelse, en sag eller noget andre bloggere har skrevet.
  Den indbyder ofte til debat, således at den ikke bliver statisk men brugt som et socialt medie. 
  Den linker ofte til andre blogs for på den måde at indgå i et blognetværk, der giver kommentarer m.m. på blogindlæggene. Det er vigtig for en blog, at den bliver læst og kommenteret på. 
  Den er oftest ucensureret, dvs. den er et udtryk for skribentens subjektive holdninger og oplevelser, og har som kronikken ikke undergået en censurering ved en redaktør

 

Det kan være en god idé at stille kritiske spørgsmål, når man analyserer en blog af hensyn til ophav og motiver bag bloggen. Da bloggen som genre er ucensureret kan der selvfølgelig være nogle slagsider, dvs. bloggen bruges som organ til at diskutere eksempelvis ekstremistiske holdninger, som etablerede aviser og mediehuse ikke ønsker at bringe. Debattrådene kan dermed også opleves at blive hårdere i sproget end tilfældet ville have været, hvis de var censureret. Nedenfor ses der forslag til kritiske spørgsmål til bloggen. 

 

Kritiske spørgsmål til bloggen

- Hvad handler bloggen om? Hvilke emner behandles?

 

 

- Hvem er bloggeren og hvilket indtryk får man af bloggeren?
    - Hvad er bloggerens hensigt med at blogge? 
  - Hvordan er sproget og stilen på bloggen? Hvilke udtryksmidler gør bloggeren brug af? (Humør, alvor, ironi etc.)
  - Hvordan vil I karakterisere debatten på bloggen?
  - Er bloggen væsentlig?
  - Fremstår bloggen saglig?
  - Hvordan er det etiske niveau i blogindlæggene og debatten?
  - Kommunikerer bloggeren ud fra det, bloggeren selv har formuleret ønsker eller mål om i bloggerens profil o.l.?

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

 

Redskaber

Appelformer

Redskaber Appelformer

Argumenter er en del af det at kommunikere både ansigt til ansigt, men også skriftligt. Argumentation handler om at blive hørt og overbevise andre ved at knytte forskellige påstande og meninger sammen. Argumentation kan appellere til forskellige "stemninger" hos modparten. Den kan eksempelvis spille på tilhørerens uvidenhed om et emne eller på tilhørernes følelser og fordomme i stedet for tilhørerens logik og fornuft. Dette kaldes for logos, patos og etos. I argumentationen vil disse tre appelformer sjældent optræde alene, men oftest være indflettet i hinanden.

 

Logos

Argumenter, der appellerer til logikken

Her bruges fornuften som redskab i argumentationen. Hvad er den logiske årsag til at "købe" argumentet?

Det logiske argument kan med fordel bakkes op af statistikker, fakta, ekspertudtalelser o.l. og skal være bygget konkret og faktuelt op. Start sætninger med:

- "Det vil sige...."

- "Med andre ord..."

-" På den måde..."

- "Det betyder..."

Patos

Argumenter, der appellerer til følelserne

Her bruges følelser som redskab i argumentationen. Det handler om at skabe medfølelse og empati ved brug af levende og overbevisende budskaber ved eksempelvis at bruge metaforer og fortællinger. Argumenterne skal tale til folks følelser og vække glæde, frygt, vrede, sympati osv. Start sætninger med:

-"ligesom...."

-" forestil dig..."

-"Hvad nu hvis..."

Etos

Argumenter, der appellerer på baggrund af afsenderes autoritet

Etos appellerer til tillid og troværdighed hos afsenderen. Det er her, du kan hævde at være ekspert på området eller have den rigtige uddannelse, erfaring eller baggrund i forhold til at udtale dig.

Start sætninger med:

-"Jeg har erfaring i..."

-"siden...."

-"som ekspert på området"

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen  

Redskaber

Billedanalyse af portræt

Redskaber Billedanalyse af portræt

Gennem historien har billeder altid spillet en afgørende rolle som påvirker af mennesker og kulturer. I perioder har portrætbilledet været forbundet med magt og rigdom mens bestemte former for kunst har været censureret og bandlyst, hvis det har været med til at ryste en bestemt magtstruktur. Når vi i dag færdes i byrummet, i skolen eller online har billedet langt fra mistet betydning, tværtimod. Vi er omgivet af billedemediet konstant i vores dagligdag eksempelvis i form af reklamer, plakater, skilte og kunstmalerier på væggen men også elektronisk, når vi tager billeder, sender billeder videre og ser andres opdateringer på sociale medier. Billeder er derfor en markant og afgørende måde at forholde sig til verden og skabe fortællinger på.

Nedenfor ses et analyseredskab, som har vægt på portrætbilleder og betydningen af iscenesættelsen af personer gennem portrættet. 

Indledende spørgsmål

Inden I går igang med den egentlige analyse, kan det være en god idé i stikordsform at nedfælde de første indtryk billedet giver. Dette kan være givtigt som refleksion i forhold til den videre analyse.

 

- Hvad er jeres første oplevelse i mødet med billedet?

- Hvad fortæller portrættet ved første indskydelse?

- Hvordan tror I personen på billedet vil se sig selv og ses af andre?

 

Portrætbilledanalyse

 

Nedenfor ses et analyseskema til portrætbilleder. Spørgsmålene er tænkt som en slags tjekliste til at komme hele vejen rundt om portrættet. I en præsentation for klassen skal I derfor ikke nødvendigvis besvares slavisk men spørgsmålene kan fungere som et slags stillads til en samlet analyse.

 

Redegørelse

Præsentation

 

- Har billedet en titel?

- Hvilket årsstal er portrættet fra?

- Hvem har malet eller taget portrættet? Hvem er kunstneren, og hvad er kunstnerens baggrundshistorie?

- Hvem forestiller portrættet? Hvem var/ er personen på billedet, og hvad er personens baggrundshistorie?

- Hvad ser I på billedet? Hvilke genstande, rum, symboler, tøjstil ses på billedet?

- Hvilke situationer og handlinger ses på billedet?

 

Form

- Komposition: Hvad er i forgrunden/bagrunden, Hvad er til højre og til venstre etc i billedet? Hvordan er billedet beskåret? Hvorfor er det efter din vurdering beskåret således og hvad udelades?

- Teknik: Er det et maleri, akvarel, foto, skulptur. redigeret digitalt billede, selfie o.l.? Hvorfor har kunstneren brugt denne teknik?

 - Stil: Er det virkelighedstro eller abstrakt? (eksempelvis er penselstrøgene faste eller løse? Er billedet skarpt eller sløret)

 

- Hvilket betydning har valget af komposition, stil og teknik efter jeres vurdering for billedet?

 

Analyse

Indhold

 

- Hvad forestiller billedet?

- Hvorfor blev billedet lavet? (bestilling, propaganda, feriefoto o.l.)

- Hvad er handlingen i billedet? Er nogen ved at gøre noget, der har betydning for billedets budskab?

- Hvordan er stemningen i billedet? Hvilke følelser sættes i gang? 

- Optræder der særlige genstande eller dyr i billedet – i så fald hvilke? Hvilken funktion har de i billedet? Spiller de efter jeres vurdering en symbolsk betydning og hvilket formål kunne dette have? Hvordan er forholdet mellem personer og ting i billedet? Begrund

 
 

Virkemidler

- Synvinkel: Hvad er i fokus i billedet? Hvilket perspektiv anvendes?Er det normalperspektiv frøperspektiv eller fugleperspektiv? Hvilken afstand er der i billedet: Total - halvtotal -nærbillede

- Fremhævninger: Er der nogle komponenter der er større end andre eller træder mere frem i billedet eksempelvis pga af farverne? Optræder der noget uventede i billedet?

- Farve: Hvilke farver er dominerende i billedet? Har det efter jeres vurdering en betydning? Anvendes der varme og kolde farver og er der efter jeres vurdering et sigte med farvevalget eksempelvis en form for farvesymbolik (rød farve = kærlighed eller fare). Begrund

- Lys: Hvordan er lyset i billedet? Er der glidende overgange eller kontraster mellem lys og mørke, og hvordan er forholdet mellem lys og mørke en del af billedets udsagn? Begrund

- Hvordan virker synsvinkel, fremhævninger, farver og lys på modtageren?Hvordan understreger brugen af lys/mørke efter din vurdering billedets udsagn og sigte? Begrund

 

Refleksion

Budskab

- Hvad er det overordnede budskab/tema efter jeres vurdering? Lykkedes det kunstneren at få budskabet frem efter jeres vurdering?

- Hvorfor er billedet blevet til, og hvad vil kunstner og bestiller af portrættet gerne fortælle? 

- Er der nogen modsætninger på spil i billedet?Er der to tematikker, der eksempelvis kæmper i billedet? (krig/fred, liv/ død etc.)

- Hvad er formålet med billedet, og hvad skal det bruges til? (politisk, religiøst, socialt etc.)

- Hvordan forsøger billedet efter jeres vurdering at fange modtagerens interesse? Hvordan påvirkes modtageren af billedet?

 

Iscenesættelse

 

- Hvordan vil personen på billedet gerne fremstå (mimik, gestik, kropssprog etc.), og hvordan er dette iscenesat på billedet? (tøjstil, fremtoning, symboler, lys/mørke etc)

- Hvordan vil afsender efter jeres vurdering gerne have os til at forstå hovedpersonen? Hvordan er hovedpersonens ansigtsudtryk?

- Er billedet efter jeres vurdering skabt for at fremme et bestemt budskab?

Perspektivering

Aktualitet

- Hvad siger billedet om den tid, det er blevet til i?

- Har I læst, set eller hørt noget om billedet som giver supplerende oplysninger til billedet f.eks. en udvikling i samfundet, en historisk begivenhed eller en tendens i perioden? 

 

 

 

 Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Begrebsoversigt

Begrebsoversigt

 

De er opstået mange nye ord, begreber og betegnelser i forbindelse med udviklingen af nettet og de sociale medier, og den måde nettet bliver brugt af os selv og med forskellige formål. Men også gamle fænomener har fået fornyet liv. Se oversigten nedenfor for nogle af de mest gængse, som også anvendes og kan findes rundt omkring på siden; oversigten er ikke udtømmende.

 

Algoritmer

 

Algoritmer er matematiske formler. På internettet og på de sociale medier bruges algoritmer til at filtrere indholdet man ser, gennem nogle bestemte faktorer som alder, geografi, interesser og uddannelse, som vi måske har angivet, da vi oprettede en profil på et socialt medie. Men også vores søgehistorik, og det vi har liket og delt, kan “fodre” algoritmerne, så de i højere grad kan målrette det indhold, vi ser. Internettet består af et virvar af algoritmer, og matematiske formler, som ingen ud over producenten af formlen ved, hvad indeholder. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Ansigtsløs kommunikation

 

Vi kommunikerer ikke kun gennem det talte og skrevne sprog, når vi står ansigt til ansigt med hinanden. I lige så høj grad er det kroppen og mimikken samt stemningen og den fysiske nærhed, der har betydning. Når vi kommunikerer over nettet ser vi ind i en skærm i stedet for ind i et ansigt, og når vi mangler de andre signaler, så kan tonen blive hård og vi kan risikere at misforstå hinanden. Dette forhold kaldes ansigtsløs kommunikation. uvm.dk, Undervisningsministeriet.

Bobledannelse/filterbobler

 

Termen "filterboble" blev introduceret i 2012, for at beskrive den effekt computeralgoritmer kan have på, hvad vi ser på internettet. Antagelsen er, at søgealgoritmerne udvælger, eller filtrerer, forskelligt indhold tilpasset til den enkelte baseret på personens politiske ståsted, sociale baggrund, nationale identitet, osv. På den måde kan Google og andre internetfirmaer skabe et afgrænset informationsrum, en filterboble, for os alle hver især på internettet. Selv om begrebet filterbobler ofte benyttes, er det fortsat svært for forskere at bevise dets eksistens og dets påståede store effekt. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Clickbait

 

Bait er det engelske ord for lokkemad. Clickbait er derfor lokkemad i form af overskrifter el. lign. der lokker brugeren til at klikke på et bestemt link. Det er en måde, hvor der åbner sig en mulighed for at sende dig reklamer, og clickbaits medvirker derfor til at kunne skabe målbar, økonomisk værdi for afsenderen. dsn.dk.

Digital mobning/Cyberbullying

 

Digital mobning kan være psykisk belastende og have store konsekvenser for offeret; tonen kan blive hård, når dem der mobber ikke ser mobbeofrets ansigt og reaktioner. Mobningen begrænser sig ikke kun til én situation, men kan foregå døgnet rundt, så mobbeofret har aldrig fri. Det kan nemmere foregå i det skjulte online, hvor voksne ikke helt kan følge med. redbarnet.dk.

Digitale fodspor

 

Vores adfærd online registreres hver gang vi søger og klikker. Vi sætter altså digitale fodspor, når vi færdes på nettet og laver en søgning på eksempelvis Google, når vi liker et opslag på Facebook eller uploader en tekst, en video eller et billede. Det kan være alt fra ip-adresse, ens fysiske tilstedeværelse på et givent tidspunkt, til de resultater man har klikket på i en Google søgning. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Dystopi 

 

En dystopi er, modsat en utopi, et skræmmebillede. Dystopi er ofte et fremtidsscenarie, der bygger på en forestilling om, at fremtiden går i retning af truende teknologiske, kemiske og biologiske udviklinger og/eller et overvågnings- og kontrolsamfund. Det var især i 1900-tallet, at der opstod en litterær genre indenfor Science Fiction, der beskæftigede sig med disse dystre samfundssyn. To kendte værker er George Orwells roman "1984" fra 1949 og Aldous Huxleys "Fagre nye verden" fra 1932.

Ekkokammer

 

Et ekko gentager som bekendt de ord, man siger. Ekkokammer eller ekkokammereffekt er ikke et fænomen, som er specifikt relateret til internettet, men hypotesen er her, at folk i stigende grad kun møder holdninger og synspunkter, som understøtter i stedet for at modsige hinanden. Ekkokamre kan være et resultat af den filtrering, algoritmer er sat til at lave, men kan også opstå på grund af social omgangskreds eller individuelle præferencer. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Ekstremisme

 

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legiti­mere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. Der findes mange former for ekstremistiske ideologier og miljøer og mange måder at benævne dem. I en række sammenhænge taler man om voldelige eller militante former for ekstremisme. Ovenstående definition er en samlebetegnelse for både miljøer, hvortil der er knyttet personer og grupper, som begår terror eller andre voldshandlinger, og miljøer, hvorfra der udgår andre ulovlige handlinger, for eksempel chikane, trusler, forherligelse af terror. stopekstremisme.dk, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Fake news

 

Kort sagt er fake news falske nyheder. Det er som sådan ikke noget nyt fænomen, men med internettet har det fået nye og gunstige vilkår. I folkemunde bliver det med jævne mellemrum brugt om alt, som defineres som værende en løgn. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Grooming

 

Begrebet "grooming" omhandler processen, hvor en person opbygger et tillidsfuldt forhold til en, typisk sårbar, ung. Det foregår ofte online. Groomeren vil forsøge at knytte dets offer til sig ved at være en fortrolig, omsorgsfuld og hjælpende "ven", med henblik på at opnå et givent mål. Det kan fx være med henblik på at få den unge til at sende intime billeder og videoer til senere afpresningsmuligheder; eller for at få den unge til at tilslutte sig ekstremistiske fællesskaber eller at påtage sig ekstreme ståsteder og holdninger. Det er en kompliceret proces, som kan strække sig over uger og måneder. Nettets Vildveje, Medierådet.dk; Børns Vilkår.

Hacking

 

Hacking betyder uautoriseret adgang til en computer og kan ske på mange måder og på forskellige niveauer. Det kan derfor være både private og statslige aktørers forsøg på at tiltvinge sig adgang til, eller manipulere med, borgeres eller institutioners digitale identitet.
faktalink.dk; dsn.dk.

Hadefulde ytringer

 

Hadefulde ytringer er tale, der angriber en person eller gruppe på baggrund af race, religion, etnisk oprindelse, seksuel orientering, handicap eller køn. Et menneskeretligt dilemma opstår, når vi online oplever hadefulde ytringer. På den ene side skal der være vide rammer for ytringsfriheden. På den anden side er der regler for at udtale sig hadefuldt. Institut for Menneskerettigheders definition lyder således: "Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status". Institut for Menneskerettigheder.

Hævnporno

 

Hævnporno er et begreb der bliver brugt om deling af seksuelle billeder, nøgenbilleder eller videoer af en person, uden personens samtykke. Dette er ulovligt. Undersøgelser viser, at især kvinder er ofre for denne type handlinger. redbarnet.dk; danskstalkingcenter.dk.

Ideologier/ismer

 

En ideologi er en helhed af idéer, begreber og synspunkter, der afspejler en bestemt politisk eller social holdning. En ideologi beskriver, hvordan et samfund er indrettet, og hvordan det bør se ud i fremtiden. En ideologi har ofte et matchende program for, hvordan mennesker kan tilpasse sig samfundet. Ideologier kaldes altid noget med ”isme” eksempelvis socialisme, liberalisme, nationalisme og konservatisme. ordnet.dk

Konspirationsteori

 

En konspirationsteori kan beskrives som ”antagelsen om, at der bag en bestemt hændelse kan findes en skjult plan eller årsag, som ikke er umiddelbart tilgængelig for alle. Konspirationsteorier problematiserer og undersøger disse sammenhænge og tilbyder et alternativ til de officielle forklaringer. De udpeger samtidig de “rette skyldige” og beretter om det “sande” hændelsesforløb.” Ph.d.Rikke Alberg Peters, turbulens.net.

Lemmingeffekt

 

Lemmingeffekten handler om det fænomen, at alle i en gruppe automatisk følger strømmen og gør det samme som de andre. ordnet.dk

Othering/andetgørelse

 

Othering/andetgørelse er en proces, der kan opstå, i relationen mellem mennesker - både i grupperinger og i individuelle interaktioner. Det betyder, at nogle ses som genkendelige og som nogen, der hører til, mens andre ses som fremmede og noget andet.

Phishing

 

Forsøg via en hjemmeside eller e-mail på at franarre brugere personlige oplysninger (at »fiske«) med henblik på misbrug ved at se ud, som om spørgeren repræsenterer en legitim kilde, fx fra en bank eller en offentlig myndighed. Kan også foregå via telefonopkald eller sms. informationsordbogen.dk.Øverst på formularen

 

Polariseringseffekt

 

I en samfundskontekst kan polarisering opstilles som markante modsætningsforhold eller modsatrettede holdninger. Der er således tale om poler, som er langt fra hinanden. Polariseringseffekt betyder, at man grupperer sig i forhold til dem, man er enig med. På den måde forstærkes egne og gruppens synspunkter. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Pranks

 

En Prank er det man kan kalde en “practical joke”. En prank defineres ved at være et nummer, hvor man har til hensigt at gøre grin med nogen ved at sætte dem i en pinlig situation. ordnet.dk

Propaganda

 

Propaganda kommer af det latinske ord propagare, som betyder at udbrede. Ifølge den Den store Danske ordbog (Gyldendal), er propaganda: "systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagernes holdninger og adfærd". Propaganda handler altså om at overtale og forføre i modsætning til saglig argumentation, der forsøger at vise, bevise og overbevise gennem samtale og debat. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Selfie

 

En selfie er et selvportræt ofte taget med den omvendte kamerafunktion, der findes på en smartphone. Siden 00’erne er fænomenet eksploderet og er især blevet et stort fænomen på sociale medier. ordnet.dk.

Shitstorm

 

En Shitstorm er en situation, der karakteriseres ved, at nogen eller noget bliver mødt med voldsom kritik og usædvanlig mange negative reaktioner og udtalelser - især på de sociale medier. ordnet.dk.

Sneboldeffekt

 

En sneboldeffekt er en udvikling der, når den først er sat i gang, er svær at stoppe og fører mere og mere med sig. ordnet.dk.

Tilskuereffekt/Bystander-effekten

 

Tilskuereffekten, også kaldet bystander-effekten, er et psykologisk fænomen, som beskriver, hvorfor mennesker forholder sig passive i katastrofesituationer. Herunder hvordan mennesker har tendens til at aflæse andres reaktion, for derigennem at vurdere situationen.

Trolls

 

Trolls er personer eller robotter med kendte eller anonyme onlineprofiler, der deltager i debatter på sociale medier og internettet for at provokere og piske en stemning op. Det kan være hadske kommentarer i debattråde, usande historier eller falske profiler. Et middel er at skrive historier, som er grove men ikke utroværdige, for at få folk til at hoppe i fælden. Andre spreder had og ukorrekte budskaber med vilje for at forstyrre en debat baseret på fakta eller prøve at få nogen til at ændre holdning. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Utopia

 

Utopia stammer fra Thomas Moores fiktive rejseberetning fra 1516 og betyder stedet, som "ikke er". Utopia handler om det ideelle samfund præget af harmoni, frihed, lighed og overflod, dvs. et samfundsideal, som ikke er realistisk eller virkeligt. Forestillinger af den slags har eksisteret siden antikken og kristendommens indførelse, blandt andet som et ønske i antikken om at vende tilbage til det perfekte Atlantis eller kristendommens forestilling om Paradiset.

 

 

 

På "Omtanke Online" bruger vi cookies for at give dig en bedre oplevelse.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og bruges primært til trafikmåling.