Utopia

Både historisk og i samtiden eksisterer drømmen om det perfekte samfund. Denne drøm handler ofte om mere eller mindre bevidst selektion, dvs. valg og fravalg af bestemte menneskelige og samfundsmæssige forudsætninger. Ofte gøres regnskabet op i forhold til dem, der er med og dem, der er udenfor. Drømmen om det perfekte samfund, Utopia stiller os desuden overfor et væsentligt etisk spørgsmål om forholdet mellem midler og mål. Hvordan vil man opnå det uopnåelige? Hvad kan man tillade sig, når man vil nå sit mål og må det være på bekostning af andre? 

Introduktion

Utopia

Introduktion Utopia

Det er forholdsvis nyt, at vi kommunikerer og former holdninger til verden på nettet via de sociale medier. Hændelser, opdateringer eller videoer er det, som danner kulturelle og sociale netværk og danner opfattelser af verden og forandrer holdninger.

 

IMG 2239 4

 

Drømmen om det perfekte samfund er ikke noget nyt. Det findes både i litteraturen og i historien. Det nye er, at disse drømme formidles ud og opstiller nye muligheder og håb for folk, der ønsker ændringer i deres liv, via internettet og de sociale medier. Det vil sige, at drømmen kan spredes hurtigt og nå ud til millioner og på den måde potentielt påvirke rigtig mange mennesker til måske at synes og tro på noget bestemt.

Utopia, som dette tema handler om, handler om idealsamfundet, dvs. en drøm om et samfund med harmoni, lighed, frihed og overflod. Altså et slags glansbillede, som ikke kan lade sig gøre at skabe i virkeligheden. 

Ofte fører drømmen om et utopia til, at der opbygges parallelsamfund, fordi man ønsker et alternativ til det samfund, man ellers er en del af. På den måde kan det blive en kamp mellem os og dem, dvs. os med de rigtige opfattelser og dem med de forkerte. Filosoffen Vincent F. Hendricks taler her om, at vi på de sociale medier befinder os i virkelighedsbobler, fordi vi hele tiden frasorterer og vælger til i forhold til egne holdninger og meninger. Derfor ser vi ikke altid det, der findes udenfor boblen. Målet kan dermed ende med at blive så vigtigt, at det er på bekostning af andre. Dette så man under Hitler Tyskland, hvor drømmen om et samfund bygget op omkring den "rene" race førte til, at jøderne blev udnævnt til den "urene" race og sendt i koncentrationslejre og udryddet i milliontal. 

Indhold

 

Dette tema behandler emner som PROPAGANDA, UTOPIER OG DYSTOPIER, FJENDEBILLEDER og GRUPPEDYNAMIKKER på de sociale medier:

 

- Hvilke drømmebilleder om det ideelle samfund fremstilles på de sociale medier og kan det være med til at påvirke vores billede af hinanden og verden?

- Hvilke fjendebilleder fremstilles på de sociale medier og kan det være med til at påvirke vores billede af hinanden og verden?

 

Diskussion

 

Diskutér følgende spørgsmål: 

 

- Hvordan ville jeres Utopia se ud?  Er det en realistisk drøm?

- Hvorfor bliver disse drømme om det perfekte samfund ofte urealistiske, og hvorfor bliver kampen herom ofte på bekostning af andre?

- Har I oplevet at nogle beskriver deres liv som et glansbillede på de sociale medier?

- Hvordan vil dit liv se ud, hvis det var ligesom et glansbillede uden problemer? 

 

 

 

Af Kirsten Margrethe Andersen og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Diskussion

Skiftende trusler og fjendebilleder

Diskussion Skiftende trusler og fjendebilleder

 

Fag: Samfundsfag/ historie

I dette tema skal I diskutere hvorfor og hvordan fjendebilleder opstår og hvordan de ændres over tid.


På internettet og de sociale medier er der en overflod af historier, videoer, billeder og holdninger der brydes, som kan være med til at forstærke vores opfattelse af “fjenden”. Vi har hele tiden mulighed for at følge med i alt hvad der sker, af gode som forfærdelige ting.

 

 

stockvault after dark142872

Englen og dæmonen er billedsymboler på det gode og det onde. Foto: Stockvault.net

 

Diskussion

 

Step 1: Læs om trussels- og fjendebilleder

 

Inden I går i gang med diskussionsspørgsmålene nedenunder, er der en fagtekst, der skal læses. I skal bruge læsevejledningen, som hjælp til at forstå teksten og bruge fagteksten i diskussionen. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten. Læs eventuelt teksten højt på skift to og to, eller i små grupper og diskuter den herefter med hinanden. 

 

Inden I læser

I skal to og to eller i grupper overveje, hvad I ved om skiftende fjendebilleder i historien.

Mens I læser

Stop op! – og læs i dybde

- Del teksten ind i afsnit og giv dem en overskrift

-  Skriv de svære ord op. Skriv først, hvad du tror de betyder og slå herefter ordene op i en ordbog eller i et l leksikon

-  Skriv de ting ned, der undrer dig i teksten  

Efter I har læst

Skal I to og to eller i grupper overveje:

- Hvad teksten handler om

-  Hvad fjendebilleder er og hvorfor de opstår 

-  Hvad frygt betyder for vores opfattelse af, hvem fjenden er og hvorfor de udgør en trussel 

 

Skriv 3 nøgleord op fra teksten, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Slå eventuelt ordene op, hvis I ikke kender deres betydning. Begrund hvorfor de er vigtige nøgleord. 

 

 Gå til fagteksten:

 

Tryk her

stockvault armed man with background explosion182762

Fjenden, som vi ikke helt kender. Stockvault.net

Step 2: Diskuter nøgleord fra teksten

 


I forbindelse med læsning af fagteksten har I skrevet 3 nøgleord ned,
 som I mener er vigtige for tekstens budskab. Diskuter nøgleordene i klassen, og begrund overfor klassen, hvorfor I har valgt disse nøgleord.

 

Step 3: Diskuter spørgsmålene nedenfor

 

Overvej nu, hvad de skiftende fjendebilleder betyder for jer. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvad er I bange for og hvad føler I er den største trussel i verden i dag? 

- Hvorfor tror I fjendebilleder opstår?

- Hvad kan konsekvensen være ved at skabe fjendebilleder?

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Opgave

Når fjenden er ansigtsløs
- Om othering og hadefulde ytringer

Opgave Når fjenden er ansigtsløs - Om othering og hadefulde ytringer

Samfundsfag/ historie

I denne opgave skal I arbejde med temaer om fællesskaber og dem, der falder udenfor. Herunder begreberne Hatespeech og Othering. 

 

Da 1. verdenskrig brød ud i sensommeren 1914 troede alle, at krigen ville være slut til jul. Men i julen 1914 var der stadig krig og den kom faktisk til at vare helt frem til 1918. I julen 1914, indtraf en besynderlig begivenhed, der stadig fascinerer. Soldaterne lagde våbnene ned, myldrede op af skyttegravene og fejrede jul sammen både venner og fjender. Flere steder spillede man fodbold sammen, som det ses på billedet. Fjenden havde pludselig fået et "ansigt" og var derfor meget sværere at slå ihjel. 

 

Christmas Truce WWISoldater, der spiller fodbold ved skyttegravene i julen 1914. Photograph unknown, Public domain. [CC0], via Wikimedia Commons

Læringsmål

 

Når I har arbejdet med opgaven, når fjenden er "ansigtsløs" , skal I kunne 

 

 

Gøre rede for

 - Hvordan man som menneske indgår i fællesskaber og hvordan fællesskaber afgrænser sig fra andre fællesskaber

 

Give grunde til og eksempler på

 - Hvorfor fællesskaber er med til at holde andre udenfor

 

Forklare og diskutere

 - Hvilken betydning fænomenet Othering kan have for, hvordan vi opfatter andre grupper i samfundet 

- hvilken betydning det har, at Hatespeech eller Hadtale er et udbredt fænomen på internettet og de sociale medier.


Opgaven

 

Opgaven handler om fællesskaber og dem, der falder udenfor. 

 

Step 1: Læs om den "ansigtsløse" fjende.

 

I skal arbejde sammen to og to eller i grupper. Inden I går i gang med opgaven, er der en fagtekst, der skal læses. I skal bruge læsevejledningen som hjælp til at forstå teksten og bruge fagteksten i arbejdet med opgaven. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten. Læs eventuelt teksten højt på skift to og to, eller i små grupper og diskuter den herefter med hinanden. 

 

Inden I læser

I skal to og to overveje eller i grupper overveje

- hvad I ved om det at holde nogen udenfor fællesskaber.

- Hvad I ved om Hatespeech eller hadtale på de sociale medier

Mens I læser

Stop op! – og læs i dybde

- Del teksten ind i afsnit og giv dem en overskrift.

-  Skriv de svære ord op. Skriv først, hvad du tror de betyder og slå herefter ordene op i en ordbog eller i et l leksikon

-  Skriv de ting ned, der undrer dig i teksten  

Efter I har læst

Skal I to og to eller i gruppe overveje:

-  Hvad teksten handler om?

- Hvad fællesskaber betyder for os?

-  Hvad  "Othering" er for et fænomen og hvorfor det findes

- Hvad det vil sige, at "fjenden er ansigtsløs"

-  Hvad frygt betyder for vores opfattelse af andre mennesker, som ikke ligner os

 

Gå til fagteksten:

Tryk her

Step 2: Lav et mindmap

 

I skal i grupper lave et mindmap over de fællesskaber I mener, I indgår i indenfor følgende kategorier

  • Skole
  • Fritid
  • Nationalt
  • Politisk og religiøs

Step 3: Kategoriser jeres fællesskaber

 

Herefter skal I prøve at kategorisere disse. Er der nogen, der minder om hinanden? Er der nogle fællesskaber, som er tæt på jer og er der nogen, der er mere overordnet? Hvad kendetegner jeres fællesskaber? 

Step 4: Indenfor og udenfor fællesskaber i Danmark

 

Næste del bliver at finde frem til grupper, I mener falder udenfor fællesskabet eller samfundet i Danmark. Find nogle eksempler på grupper og subkulturer ved at søge på internettet og finde artikler fra aviserne (Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet, B.T., Information, Kristligt Dagblad osv.). Det kan være sociale, religiøse, politiske grupper, ungdomssubkulturer eller bestemte kriminelle miljøer. Udvælg 1 gruppe I vil gå i dybden med.

- Hvad bliver der skrevet om disse grupper? Hvilken omtale får de?

Step 5: Præsenter

 

I skal til sidst præsentere jeres arbejde for resten af klassen. Gør jer nogle overvejelser om, hvordan I vil formidle jeres præsentation. Skal det være gennem digital produktion som en film eller tegnefilm eller skal det være mundtligt gennem en tale o.l.?

 

Ekstraopgave

 

Find ud af, hvad hatespeech eller hadefulde ytringer er og lav ligesom Anton og Mie jeres video om, hvad Hatespeech er, og hvordan det forekommer på de sociale medier. Se videoen nedenfor: 

 

Diskussion

 

Overvej nu, hvad det betyder, når nogen er udenfor fællesskabet. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvilke fordomme kan I have om andre og finder I på navne eller udtryk for dem, der er udenfor jeres fællesskab?

- Kan I finde eksempler på fordomme, der har bragt bestemte befolkningsgrupper udenfor samfundet, hvis I ser på det historisk set?

- Hvorfor er det efter jeres vurdering lettere at sidde bag skærmen og skrive hadefulde kommentarer end ansigt til ansigt? Burde der være en forskel?

- Har I oplevet at være en del af hatespeech online?

- Hvad vil det sige, at fjenden ingen ansigt har?

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Video

Udpegning af fjenden

Video Udpegning af fjenden

Denne video beskriver i korte træk, hvordan propagandateknikken "Udpegning af fjenden" er opbygget.

Vally

Så uperfekt og så alligevel så perfekt

Vally Så uperfekt og så alligevel så perfekt

 

Dansk/Opstart til et tværfagligt forløb om digital etik

 

IMG 7767

 

 

Vally er en pige på 14 år. Hun er som de fleste piger på samme alder. Måske med undtagelse af en ting: 

Hun har det med at gøre usmarte ting og i det hele taget bare at dumme sig. Det er dog sjældent med vilje.

 

 

 

 

 

 

Så uperfekt og så alligevel så perfekt!

 

Vallys højre tommelfinger var på arbejde. Hun sad foroverbøjet i sofaen med blikket stift rettet mod mobilens skærm. Fjernsynet kørte i baggrunden og stuen var oplyst af de blå skærme, som hun, hendes søster og mor sad med hver især. Ingen så egentlig op på fjernsynet, men var begravet i hver sin mobil. Vallys mor stønnede opgivende, mens hun sad helt tilbagelænet på sofaen i et par slidte joggingbukser og t-shirt.

- "Ih, nu har Lisbeth været på kærestetur igen! Det er da også utroligt, men han må have mange penge, ham den nye kæreste. I sidste uge lagde hun et billede op af ti langstilkede roser, som hun også havde fået af ham".

Vally mumlede uinteresseret og fraværende, men hun vidste inderst inde godt, at hendes mor ønskede et mere perfekt liv. Hun havde altid travlt med at tjekke venindernes Facebookprofiler. Vally løftede blikket fra mobilen og kiggede på sin mor. Gik deres liv hende så meget på? Deres hverdag, som indimellem var fyldt med kaos og langt fra var organiseret og perfekt. Som for eksempel så sent som i går, da Vallys søster ikke blev hentet efter svømning, fordi Vally havde glemt det. Eller da Vally glemte at slukke for glatjernet og jernet stadig lå og dampede, da røgalarmen gik i gang. Der var brændt et hul i bordpladen. Gik det hende på? Sådan rigtig på? Vally rejste sig eftertænksomt fra sofaen og sagde godnat til sin mor og søster. 

Næste eftermiddag efter skole gik Vally og Elif småfnisende på fortovet og snakkede. Elif grinte, fordi Vally var kommet i skole om morgenen med trøjen på vrangen og uglet hår. Endnu en morgen, hvor tingene skulle gå stærkt og Vally igen havde sovet over sig. Vallys mor havde bandet og svovlet og beklaget sig.

- "Nu sker det igen, Vally!"

Da de gik på fortovet og snakkede, svingede en bil ind til siden lige ved siden af fortovskanten. Ud af bilen steg en mand, som Vally kunne genkende fra billeder på Facebook. Det var Vallys mors veninde, Lisbeths nye kæreste. Men det var ikke ham, der kørte den skinnende blankpolerede Audi, som billeder ellers antydede på Facebook. Det var en ældre dame, som måtte være hans mor. Manden sagde i hvert fald:

- "Ja, mor, det skal jeg nok huske. Jeg køber det til dig med det samme mor. Det skal du ikke tænke på mor. Må jeg låne bilen i morgen, mor? Ja, jeg skal i byen med hende fugleskræmslet, som du kalder hende"

Vally kiggede forbavsede på manden. På billederne var han rank, flot og selvsikker. Men når han stod der og bukkede for sin mor, så han næsten ynkelig ud. Vally så sin mor for sig, siddende i sofaen, i slidt joggingtøj og t-shirt, hvor hun beklagede sig og sukkede over alle de perfekte liv, hun fulgte på Facebook. Vally grinte ved sig selv:

Så uperfekt deres liv var og alligvel så perfekt! 

Opgave

 

Lav en voxpop med din familie eller venner om, hvordan det perfekte liv skal se ud. Du skal interviewe minimum 3 personer og stille dem minimum 3 spørgsmål. Det er en god idé at filme det og klippe det sammen til en lille film, som kan vises på klassen. 

 

Hvad er en voxpop?

En voxpop er et slags miniinterview med spørgsmål og svar i kort form. Ordet stammer fra latin og betyder "folkets stemme" og det er lige netop det, som en voxpop handler om, nemlig at spørge forskellige tilfældige og almindelige mennesker, hvad de synes om en bestemt sag.  Det er interviewerens opgave, at stille de samme spørgsmål til flere adspurgte og redigere det ned, så svarene er korte og lette at forstå. 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Diskussion

Ismernes utopier
- Drømmen om det perfekte samfund

Diskussion Ismernes utopier - Drømmen om det perfekte samfund

 

Fag: Samfundsfag/ historie

I dette tema skal I diskutere fænomenet Utopia, dvs. drømmen om det perfekte samfund eller sted på jord og I skal se nærmere på, hvad de grundlæggende ideologiske retninger går ud på. 

 

Gennem historien har mennesker drømt om et andet og bedre sted at bo. Paradis, himmerige på jord eller Slaraffenland. I reklamebranchen appelleres der ofte til drømmen om paradis på jord, når rejsebureauer lokker med hvide strande og kolde drinks eller når spilfirmaer lokker med den store gevinst, der vil kunne give dig den økonomiske mulighed for at rejse væk. Forfatteren Thomas More kaldte i sin fortælling fra 1516 dette land for Utopia.

 

stockvault on the shore207461

Foto: Stockvault.net

 

Diskussion

 

Step 1: Læs om ismer og utopier

 

Inden I går i gang med diskussionsspørgsmålene nedenunder, er der en fagtekst, der skal læses. I skal bruge læsevejledningen, som hjælp til at forstå teksten og bruge fagteksten i diskussionen. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten. Læs eventuelt teksten højt på skift to og to, eller i små grupper og diskuter den herefter med hinanden. 

 

Inden I læser

I skal to og to eller i grupper overveje, hvad I ved om politiske ideologier

Mens I læser

Stop op! – og læs i dybde

- Del teksten ind i afsnit og giv dem en overskrift

-  Skriv de svære ord op. Skriv først, hvad du tror de betyder og slå herefter ordene op i en ordbog eller i et l leksikon

-  Skriv de ting ned, der undrer dig i teksten  

Efter I har læst

Skal I to og to eller i grupper overveje:

- Hvad teksten handler om

-  Hvad ideologier og utopier er, og hvorfor de opstår 

-  Hvad drømmen om det perfekte samfund betyder for vores opfattelse af, hvordan verden skal være på.

 

Skriv 3 nøgleord op fra teksten, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Slå ordene op, hvis I ikke kender deres betydning og begrund hvorfor de er vigtige nøgleord.

 

Gå til fagteksten:

 

Tryk her 

Step 2: Diskuter nøgleord fra teksten

 

I forbindelse med læsning af fagteksten har I skrevet 3 nøgleord ned, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Diskuter nøgleordene i klassen, og begrund overfor klassen, hvorfor I har valgt disse nøgleord.

 

Step 3: Diskuter spørgsmålene nedenfor

 

Overvej nu, hvad ideologier og drømmen om det perfekte samfund betyder for jer. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

    • Hvilke menneskelige omkostninger har nogle ideologier efter din vurdering haft? Begrund hvorfor
    • Hvorfor tror I at politiske ideologier og religioner har en forestilling om det gode samfund eller paradis?
    • Er det ok at kæmpe for et godt samfund og hvor går grænsen for denne kamp?

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Redskaber

Argumentation

Redskaber Argumentation

Argumentation er en del af det at kommunikere både ansigt til ansigt men også skriftligt. Argumentation handler om at blive hørt og om at overbevise andre ved at knytte forskellige påstande og meninger sammen eksempelvis ved at appellere til forskellige "stemninger" hos modparten. 

Toulmins argumentationsmodel

 

Stephen Toulmin (1922-2009) har udarbejdet en model for, hvordan man kan arbejde med og analysere argumentationer. Toulmins model består af belæg, påstand og hjemmel. Hjemlen er det, der skaber sammenhæng mellem påstand og belæg. Modellen ser således ud:

 

toulmins model3

Påstand

Påstanden er det vigtigste i argumentationen og indeholder afsenderens synspunkt og holdning til en sag. Man kan finde påstanden ved at spørge, hvad det er som afsenderen vil have modtageren til at fx at mene, acceptere eller gøre. Man kan begynde en påstand med derfor eller altså. Det kan her være en god huskeregel at spørge til, hvad det er for et synspunkt, som afsenderen gerne vil have modtageren til at slutte op omkring.

En påstand kan lyde:

Derfor er unge mennesker afhængige af sociale medier” 

Belæg

Belægget er forklaringen på, hvorfor man fremsiger påstanden. Hvad bygger afsenderen sin påstand på? Her kan man sætte ordet fordi foran. En god huskeregel er at spørge til, hvad det er afsenderen bygger sin påstand på.

Et belæg kan lyde: 

”Fordi de unge skriver statusopdateringer, deler billeder og holder sig konstant opdateret i forhold til deres venner”

Hjemmel 

Hjemlen er den uddybende begrundelse, der betyder, at man kan godtage argumentet. Den bygger på mere generelle antagelser. Hjemlen er ikke altid direkte til stede i argumentet. Her kan man uddybe belægget med et eftersom eller et da. En god huskeregel er her at afsøge argumentet for grundlæggende uddybelser og spørge til, hvad det er for begrundelser, der underbygges for, at belægget virker som en fornuftig begrundelse for påstanden.

En hjemmel kan lyde: 

"Eftersom danskerne har taget Facebook til sig som sit vigtigste sociale medie "

 

 

 

Af Lene Illum Skov og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Utopia

Utopia stammer fra Thomas Moores fiktive rejseberetning fra 1516 og betyder stedet, som "ikke er". Utopia handler om det ideelle samfund præget af harmoni, frihed, lighed og overflod, dvs. et samfundsideal, som ikke er realistisk eller virkeligt. Forestillinger af den slags har eksisteret siden antikken og kristendommens indførelse, blandt andet som et ønske i antikken om at vende tilbage til det perfekte Atlantis eller kristendommens forestilling om Paradiset.

 

 

 

Opgave

Hvor går grænsen? Eller er det bedre, der ingen er?

Opgave Hvor går grænsen? Eller er det bedre, der ingen er?

Fag: Dansk/kristendomskundskab

I denne opgave skal I arbejde med et fremtidsscenarie og diskutere de mulige konsekvenser et sådan fremtidsscenarie har, hvor alt er åbent for alle og grænsen mellem privat og offentlig ikke er til stede. Måske er billedet af fremtiden ikke så langt væk alligevel?


I dag synes mange, at det er sjovt at bruge de sociale medier. Der kan deles oplevelser, man kan hurtigt kommunikere med hinanden, man kan komme i kontakt med mange, lige meget hvor man bor i verden. Der er så mange gode ting ved facebook, YouTube, Twitter, Snapchat osv. 
Men hvor går vores grænser egentligt? Kan det være negativt at dele? Kan det blive for meget?

 

stockvault internet of things concept globalized interconnected world181047

Foto: Stockvault.net

Læringsmål

 

Når I har arbejdet med opgaven Hvor går grænsen? Eller er det bedre der ingen er? skal I kunne 

 

 

Gøre rede for

 - hvad begrebet overvågning betyder

 

Giver grunde til og eksempler på

 - Hvordan overvågning rykker ved grænsen mellem det private og offentlige

 

Forklare og diskutere

 - Hvilken konsekvens det kan få, hvis alt deles med alle 

 

Fremtiden?

 

 "Privacy is theft, sharing is caring, secrecy is lies."

Forestil dig en fremtid, hvor der blot var et stort firma, der ejede hele den digitale verden. Firmaet hedder The Circle. Forestil dig nu, at du hedder Mae. Du er 24 år og har lige fået et eftertragtet job i kundeservice i virksomheden. Maden er økologisk og alle farver er afstemte og passende til virksomhedens Vibe. Virksomhedens ansatte, som tæller 12.000 medarbejdere der går under navnet “Circlers” er alle unge begavede og hårdtarbejdende folk i 20 års alderen, som Zinger, Poster, kommenterer og Uploader 24 timer i døgnet. Som ansat i The Circle behøver man ikke engang at tage hjem og være alene. The Circle er et kæmpe sted, hvor alle dine fester og venner er inden for den samme lukkede cirkel. Et lukket kredsløb, en cirkel.

The Circle har udkonkurreret Facebook og alle de andre sociale netværk med et altomfattende socialt medie, som hedder TruYou. De har desuden monopol på hele internettet og al netbetaling i hele verden. TruYou er med andre ord INTERNETTET og med næsten 100 procent af verdens befolkning som brugere, har de nærmest magtmonopol i verden.

Hovedpersonen Mae, som du skal forestille at være, er stræbsom og finder meget hurtigt ud af, at hvis man skal stige i graderne indenfor firmaet, skal man være social, ja nærmest “oversocial”. Hvis du ikke er det, men i stedet lidt sky og gerne vil passe dig selv, ja, så slår firmaet hårdt ned på dette. 

The Circle stræber efter at vide alt og at man skal fortælle alt, til alle. Firmaets ledelse består af tre mænd kaldet “de vise mænd”. De fremstår nærmest helt guddommelige. Efterhånden kræver ledelsen, at deres medarbejdere ikke blot deltager og kommenterer aktivt på TruYou, men de skal også filme sig selv og være konstant online. The Circles magt bliver ved med at vokse. Selv politikere vælger at lægge alt ud og efterhånden ved firmaet alt og de kan overvåge alle. 

The Circle har også et andet produkt på markedet, som hedder SeeChange. Små kameraer er sat op næsten alle steder i hele verden. Der er tale om så små kameraer, at de slet ikke bemærkes. Mottoet for nettjenesten er at “alt hvad der sker, skal frem i lyset”. Maes firmachef Bailey, en af de 3 vise mænd, fortæller her om SeeChange: 

”I stedet for at søge på nettet for så bare at finde en eller anden redigeret video i elendig kvalitet går I nu hen på SeeChange og skriver Burma. Eller også skriver I navnet på jeres high school-kæreste. Efter al sandsynlighed har en eller anden sat et kamera op i nærheden, ikke? Hvorfor skulle jeres nysgerrighed på verden ikke blive belønnet? Hvad hvis I gerne vil se Fidji, men ikke kan komme dertil? SeeChange. Hvad hvis I vil tjekke, hvordan det går med jeres barn i skolen? SeeChange. Det er den ultimative gennemsigtighed, Intet filter. Se alt. Altid."

 Fremtidsscenariet er hentet fra bogen af Dave Eggers: "The Circle" fra 2013

Opgaven

 

Opgaven handler om en ScienceFiction bog kaldet "The Circle" af Dave Eggers fra 2013. I denne bog beskriver han en verden, hvor vi er online hele tiden, og hvor et internetfirma styrer det hele. Bogen indeholder et etisk dilemma om overvågning, som I kommer til at tage stilling til gennem opgaven. 

Step 1: Diskuter, hvordan fremtiden kan se ud

 

Forstil jer, vi havde programmet SeeChange. Vi kunne hurtig klikke os til live-videos fra hele verden – en strand i Californien, Eiffeltårnet i Paris, strøget i København, din dansklærers have eller soveværelset hos dig. Diskutér følgende to og to eller i grupper:

- Hvad er fordelen med sådan et program?

- Hvorfor kunne man være interesseret i at se forskellige steder?

- Hvem kunne være interesseret i at se videoerne?

- Skal nysgerrighed belønnes hele tiden, som firmachefen antyder?

- Hvad er ulemperne med dette program?

- Forestil jer, at I blev filmet døgnet rundt og hvem som helst kunne se det. Hvornår ville det være i orden? Hvornår ville I helst ikke at nogen filmede jer? Hvor går jeres grænser mellem sjov og ikke-sjov?

- Giver The Circle efter jeres mening et "realistisk" bud på fremtiden? Kan vi nikke genkendende til noget af det, der foregår i fortællingen i dag? Prøv at finde nogle eksempler.

 

IMG 9110

Foto: Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Step 2: For eller imod?

 

I skal nu på klassen "male" et stemningsbillede af jeres klasse. Fordel tallene 1-4 i klasseværelsets fire hjørner. Gå til det nummer med det udsagn, I synes bedst om:

 

1. Jeg vil gerne være en del af SeeChange. Jeg er ligeglad med, at fremmede mennesker ser mig i alle mulige situationer og jeg vil gerne se på andre, fordi jeg er nysgerrig.

2. Jeg synes godt om SeeChange, men kun på offentlige steder. 

3. Jeg ved ikke. Det lyder mærkeligt for mig.

4. Jeg vil aldrig gå med til noget som SeeChange. Jeg synes, det er forkert, at mennesker bliver filmet uden de ved det og man kan se alt og alle. .

 

Step 3: Udarbejd en billedetik i klassen

 

Til sidst skal i sammen lave en slags etik om billeder på klassen. Det kan være i form af en planche, en Padlet i programmet padlet.com eller blot på tavlen.

 

- Hvordan vil I gerne have, at billeder og videoer tages og deles af jer i klassen?

- Hvad er rigtigt og hvad er forkert at like og dele i forhold til billeder af jeres klassekammerater?

- Hvor er grænsen mellem det sjove og det ubehagelige?

 

Skriv 10 punkter ned, som I diskuterer jer frem til. Det skal være 10 bud på god billedetik i klassen. Diskuter, hvorfor disse punkter er vigtige for jeres klasse og hvordan I vil sikre, at I bruger disse punkter eller blot har dem i tankerne næste gang, I filmer eller tager et snap af en ven eller veninde.

 

 

Af Nadine Malich-Bohlig og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Video

Hatespeech

Video Hatespeech

I denne video giver to kammerater deres bud på, hvad de mener, hatespeech er. Omtankeonline.dk er udviklet af University College Syd, UC SYD efter opdrag fra Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme. Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme er en del af Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge og Integrationsministeriet

Dystopia

En dystopi er, modsat Utopia, et skræmmebillede. Dystopi er ofte et fremtidsscenarie, der bygger på en forestilling om, at fremtiden går i retning af truende teknologiske, kemiske og biologiske udviklinger og/eller et overvågnings- og kontrolsamfund. Det var især i 1900-tallet, at der opstod en litterær genre indenfor Science Fiction, der beskæftigede sig med disse dystre samfundssyn. To kendte værker er George Orwells roman "1984" fra 1949 og Aldous Huxleys "Fagre nye verden" fra 1932.

Redskaber

Online propagandateknikker

Redskaber Online propagandateknikker

Historier, som deles på nettet og går viralt er ofte historier, der appellerer til følelser. Det kan være vrede, konflikt eller sensationer. Her er sandheden ikke det væsentligste, men manipulationen som kan føre til overtalelsen.

Propaganda handler om at manipulere, dvs. manipulere med budskaber, så de virker tiltrækkende og interessante at tilslutte sig eller "købe". Propaganda handler både om at overtale og forføre men også at opnå så mange tilhængere af ens budskaber, som muligt. Her tilbyder internettet og de sociale medier både muligheden for at bruge billede, lyd og video som virkemidler i propagandaen, men de sociale medier understøtter og forstærker også en række effekter og mekanismer som kan være med til at sprede propagandaen.

Effekter på de sociale medier

 

Online propaganda handler både om at udnytte et marked, dvs. brugerne af de sociale medier og udnytte de effekter, som findes på sociale medier med henblik på at at opnå spredning af ens budskaber og mulighed for større tilslutning. Effekterne nedenfor kan være med til at fremme propagandaen.

 

Ekkokammereffekt

Undersøgelser viser, at vi opsøger, liker og deler information, vi er enige i. Det betyder, at vi forskanser os i fløje, hvor vi får det svar tilbage, som svarer til vores eget - som i et ekko. Det giver et bestemt verdensbillede, hvor vi sorterer det fra, der er i modstrid med det, vi mener. Det, at man er enig gør ikke debatten mere nuanceret, tværtimod kan det ende med at gruppens standpunkter bliver mere hårde. Dette ses ofte i online debattråde om poltiske emner.

  • For propaganda er ekkokamre nyttige, da det gennem propagandaen bliver lettere at opretholde synspunkter, som er i tråd med ens budskaber. På den måde kan man fastholde sine tilhører. 

Polariseringseffekt

Polariseringseffekten opstår fordi vi undgår informationer og holdninger, der udfordrer vores verdensbilleder, også selv om de måske bygger på veldokumenterede kilder. Dette kan føre til verdensbilleder, der bygger på udokumenterede rygter, mistillid og paranoia overfor dem, der ikke deler samme verdensbillede. I stedet ses en tendens til, at vi samler os i grupper (modpoler) og det bliver ofte, et "os mod dem". Her er det nemt at skabe rygter og fordomme om andre, der ikke deler vores verdensbillede.

  • Dette er også nogle tendenser man kan bruge i sin propaganda, hvor verden ofte fremstilles sort og hvid, og hvor det handler om at udpege fjenden, altså skabe "et os og dem" som propagandamiddel.

Lemmingeffekt

Undersøgelser viser, at venner er det væsentligste filter i forhold til det, vi får vist på de sociale medier. Vi liker og deler hyppigst det, som vores venner synes og som vi er enige i. Vi er ikke så kritiske overfor informationer så længe, de understøtter vores eksisterende livsopfattelse. Et forskerhold fra Italien mener, at det er den primære årsag til, at falsk information har så gode vilkår på de sociale medier. Det er let at "hoppe med på vognen", følge strømmen (lemmingeffekt) og synes det samme som andre, også selvom historiernes sandhedsværdi kan være til debat.

  • I propaganda kan man bruge dette til at manipulere folk til at synes noget bestemt blandt andet ved, at falske informationer har så gode kår på de sociale medier.

Sneboldeffekt

Når en video eller historie går viralt på nettet er det betegnelsen for, at en historie eller video spredes til rigtig mange lidt ligesom en kædereaktion eller en rullende snebold, der bliver større og større. Viralitet stammer fra begrebet virus og refererer til den samme hurtige spredning, hvor eksempelvis YouTube og Facebooks maskiner viser det flere og flere steder på folks nyhedsfeed. En viral nyhed kan være præget af det uventede, spille på følelser eller skabe gys og afsky. Hvis den vækker folks interesser ud over nærmeste venner har den potentiale til at gå viral.

  • For propaganda er spredning af budskaber vigtig og på den måde er viralitet en meget vigtig mekanisme i propagandaen online, fordi effekten kan medvirke til at propagandaens budskaber spredes hurtigt og til mange.

  

Virkemidler

 

Virkemidler af forskellig karakter bruges til at fremme propagandaen. Dels bliver propagandaen genkendelig gennem genre, sprog og symboler, vi kender og dels appellerer den til vores følelser. 

 

Skabelse af personbilleder

  • Helte fortællinger bruger heltefigurer, populære ledelsesskikkelser eller portrættere medlemmer af gruppen på en heroisk måde. Formålet er, at man skal se op til helteskikkelserne og ønske at være ligesom dem. På den måde kan man blive draget af gruppens budskaber hvis man får en følelse af, at man vil blive populær og succesrig, hvis man "køber" det verdensbillede, der "sælges". 

  • Fortælling om de andre handler om at skabe en fortælling om en eller andre grupper, som fremstilles fundamentalt anderledes end "os". Faktisk så forskellig, at andre fremstilles som ikke menneskelige eller inhumane. Fortællingen om de andre har til formål at skabe stærke negative følelser mod medlemmer fra en anden gruppe og bruges også for at overbevise om, at det er helt acceptabelt at chikanere eller i værste fald skade dem.

  •  At nedgøre andre kan gøres gennem sprog, billeder eller symboler som midler til at skabe negative forestillinger om andre mennesker. Dette kan være at bruge bestemte stereotyper om grupper eller bruge følelsesmæssige billeder. Det kan være at sammenligne andre mennesker med dyr eller blot at beskrive folk med andre synspunkter i meget negative vendinger.

Skræmmebilleder

Skræmmebilleder eller skræmmekampagner går ud på at skabe en fortælling, der har til formål at skræmme folk til at erklære sig enig i et budskab. Reklamer bruger eksempelvis ofte "det pinlige" som trussel - eksempelvis for at sælge en kur for dårlig ånde eller en deodorant, der modvirker lugtgener og skjolder under armene. Politisk og religiøs propaganda derimod spiller ofte på menneskers frygt for, at noget meget slemt vil ske, hvis man ikke slutter op om en bestemt sag eller budskab. Det kunne være ved at true med, at nogle vil overtage magten, eller som miljøaktivist, at dyreracer uddør. Det kunne være fortællingen om, at jorden går under.

Fortællingens genre og opbygning

Propaganda kan bygge på velkendte genrer og fortællerstrukturer. Det kan være opstillet som en dokumentar for at spille på det faktaprægede, dvs. der er "videnskabelig dokumentation" for at sige det, vi gør. Det kan også være, at man spiller på de dramatiske virkemidler, der findes indenfor fiktionsverdenen for at vække sympati for budskabet og afsky mod dem og det, som går mod propagandaens synspunkt. Det kan være man bygger sin propaganda op som et drama, en reklame eller en musikvideo ved at bygge på velkendte temaer og opbygninger, som findes i litteratur og film:

    • kampen mellem det gode og det onde, hvor der både optræder en helt og en antihelt.
    • Hjem ude hjem er en velkendt måde at bygge fortællinger op på, hvor helten i historien starter hjemme. Der sker nogle afgørende ting i fortællingen, der gør at helten må drage ud og efter en masse prøvelser på sin rejse, finder ud af, at det bedste findes hjemme, hvorefter helten vender retur.
    • Mod et klimaks. Her handler det om at bygge fortællingen op mod et afgørende klimaks eksempelvis i kampen mod fjenden og det onde.
    • Cliffhanger er en teknik, hvor man slutter sin fortælling af med en åben slutning. Her ved vi ikke hvad der sker med helten, men fortællingen sluttes af et sted, hvor spændingsniveauet er højt og hvor seeren eller læseren ønsker at vide mere. Teknikken bruges ofte i serier. Så bliver man nød til at se næste afsnit for at se, hvad der sker. I propaganda kan det være med til at pirre nysgerrigheden. 

Filmiske virkemidler

Filmiske virkemidler handler om filmens udtryk, dvs måden, billederne og lyden bruges på. Filmiske virkemidler er med til at opbygge historien ved at skabe en stemning, eksempelvis spændingen mod et klimaks eller bestemte scenarier. Instruktøren og filmholdets arbejdsmanuskrift indeholder overvejelser om næsten hver detalje, som kan have indflydelse på filmens udtryk. Om helten skal filmes nedefra i frøperspektiv eller oppefra i fugleperspektiv? Hvilket farvetema filmen skal have. Lys eller mørke? Skal billeder stå skarpe eller være mere aktionpræget og sløret? Skal klip være korte og skabe højt tempo eller være længere for et roligere udtryk? Skal der være underlægningsmusik eller voiceover?

Alt i alt er filmiske virkemidler med til at fortælle historien og bygger på bestemte genremønstre. Hvis en film er en gyser vil musikken og billederne virke mørke, dystre og uhyggelige, mens varme billeder og glad musik kan være med til at skabe en komedie eller et romantisk drama. 

Historiebrug

Her bliver historien brugt til at fortælle eller tolke noget bestemt i historien. Historien gør, at man har en retfærdig sag.

Eksempelvis er vikinger, nordisk mytologi og Danmarks oldtid blevet brugt som symboler indenfor højreekstremistiske grupper og indenfor nazistiske og nynazistiske bevægelser i Danmark, som dels identificerer sig med de "tapre " vikinger og dels bruger vikingerne i deres propaganda om det oprindelige nordiske folk uden fremmed indflydelse. Hvis man kender lidt til tiden og de mange folkevandringer, der har fundet sted i Europa er det svært at opretholde denne forestilling. Dels var der ikke et samlet nordisk folk, dels levede de fleste i det danske område af jorden helt fredeligt og var for det meste ikke krigeriske og på togt. Når vikingerne rejste ud mødte de mange forskellige befolkningsgrupper. 

Religiøse og nationale symboler i sprog og billeder

  • "Ladet" sprog. Nogle ord har stor følelsesmæssig magt og bruges ofte i propaganda til at manipulere. Ofte er ordene forbundet med nationalisme eller religion. "Ladet" sprog kan være med til at påvirke den måde, vi ser på andre grupper på. 
  • Symboler og billeder kan bruges i propaganda  ved at bruge velkendte symboler/billeder for at appellere eksempelvis til nationalisme eller for at få et budskab til at virke mere almindeligt end det i virkeligheden er

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Opgave

Hvem vil mig noget?
- Om propaganda

Opgave Hvem vil mig noget? - Om propaganda

 

Fag: Dansk/samfundsfag/historie

I denne opgave skal I arbejde med online propaganda. I skal arbejde med virkemidler i propaganda og I skal undersøge og anvende propagandaens virkemidler.

 

Hvordan kan det være, at propaganda er fascinerende og forførende, selvom det bygger på mere eller mindre åbenlyse fordrejninger og forfalskninger? Hvilke argumenter, forklaringer og fortællinger er grundstenene bag propaganda, hvorfor opstår de og hvordan bruges de i propaganda online?

 

Jack Moreh consulting devices on the couch faded look222249

Stockvault.net. Jack Moreh

Læringsmål

 

Når I har arbejdet med opgaven Hvem vil mig noget? - Online propaganda skal I kunne 

 

 

Gøre rede for

 - hvad begrebet online propaganda betyder

 

Give grunde til og eksempler på

 - Hvordan virkemidler bruges i propaganda

 - Hvordan online medier er med til at sprede og underbygge propaganda

 

Forklare og diskutere

 - Hvilken betydning propaganda har for vores forståelse af og påvirkning af forskellige holdninger og synspunkter

Opgaven

 

Opgaven handler om, hvordan propaganda produceres og spredes. I skal arbejde med analyse, produktion og præsentation.

Step 1: Læs om propaganda 

 

I skal arbejde sammen to og to eller i grupper. Inden I går i gang med opgaven, er der en fagtekst, der skal læses. I skal bruge læsevejledningen som hjælp til at forstå teksten og bruge fagteksten i arbejdet med opgaven. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten. Læs eventuelt teksten højt på skift to og to, eller i små grupper og diskuter den herefter med hinanden. 

 

Inden I læser

I skal to og to eller i grupper overveje

- hvad I ved om propaganda. 

Mens I læser

Stop op! – og læs i dybde

- Del teksten ind i afsnit og giv dem en overskrift.

-  Skriv de svære ord op. Skriv først, hvad du tror de betyder og slå herefter ordene op i en ordbog eller i et l leksikon

-  Skriv de ting ned, der undrer dig i teksten  

Efter I har læst

Skal du overveje og tale med din makker om:

-  Hvad teksten handler om?

- Hvad begrebet propaganda betyder og hvilke virkemidler benyttes i forbindelse med propaganda?

- Hvad propaganda betyder for den offentlige debat?

-  Hvilke konsekvenser online propaganda kan få?

 

Gå til fagteksten:

 

Tryk her

 IMG 2394

Step 2: Vælg et emne fra den offentlige debat

 

Vælg et emne, der rører sig i den offentlige debat. Det kan være indenfor skole, klima, sundhed eller politik. I skal vælge at være enten for eller imod i debatten. I skal altså vælge et ståsted, en politisk position eller holdning, som jeres budskab skal bygge på. Når I har valgt et ståsted ud fra en bestemt politisk position, skal I udvælge et mål for jeres budskab. Hvad er det I gerne vil fortælle? Men I skal også overtale andre til at synes om jeres sag og til dette skal I finde frem til, hvad der gør jeres budskab unikt og følelsesbetonet. I skal bruge redskaberne USP/ESP og Appelformer og finde frem til jeres unikke produkt.

Step 3: Udarbejd et Tweet

 

Når I har fundet jeres USP og ESP skal I udforme et fængende Tweet på 280 tegn. Dette skal efterfølgende vises for resten af klassen eventuelt på en fælles Padlet, hvor hele klassen kan poste deres "Tweets".

- Som huskeregel skal I tænke på, at I skal overbevise så mange af jeres klassekammerater om værdien af jeres budskab på så få ord som muligt.

Step 4: Producer en "reklamefilm" ved brug af virkemidler

 

 

Se filmen ovenfor. Herefter skal I producere en kort "reklamevideo" på  2-3 minutter, hvor I bruger en eller to af de virkemidler, som I kan finde mere om under redskabet Online propagandateknikker. I kan vælge at bruge iMovies eller Wevideo på Skoletube. Måske noget helt tredje?

Step 5: Præsenter

 

I skal herefter vise filmen for klassen og lade resten af klassen gætte, hvilke virkemidler I har bygget jeres reklamefilm op omkring. 

Hvis tiden ikke er til at lave en film kan I udvælge en reklame, hvor I mener nogle af virkemidlerne fra redskabet Online propagandateknikker optræder. Begrund.

Diskussion

 

 Overvej nu, hvorfor propaganda påvirker os. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvordan tror I, at spredning af propagandabudskaber i dag adskiller sig fra den propaganda, der foregik før internettet og de sociale medier kom?

- Hvilken form for propaganda kan være forførende, appellerende og dragende og få en til at tilslutte sig en politisk eller religiøsgruppe, organisation eller bevægelse efter din vurdering? Hvorfor? Begrund.

- Hvilke virkemidler synes I er vigtige for, at eksempelvis en reklamefilm virker og forbrugeren får lyst til at købe produktet? Brug gerne eksempler fra gruppernes videoer.

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Retorik i fjendebilleder

Retorik betyder "veltalenhed" og "talekunst" og handler om, hvad god tale og skrift er, og hvordan man taler og skriver godt. Retorik spiller en stor rolle i at opbygge fjendebilleder. Det er her italesættelsen af det eller de onde, der truer os, der er omdrejningspunktet. Historisk set fra nazisternes propaganda til de allieredes under 2. verdenskrig, er der brugt velkendte retoriske greb til at skabe fjendebilleder; et "os mod dem". Fjenden umenneskeliggøres og repræsenterer "ondskaben" i egen person. 

 

Redskaber

USP/ESP

Redskaber USP/ESP

I reklameverdenen handler det om at nå ud til forbrugerne med sine produkter ved at appellere til forbrugerens hjerne og hjerte. Der er stor konkurrence om forbrugerne, og det er derfor vigtigt, at man som virksomhed og producent adskiller sig fra andre. Her handler det om at få en særlig position blandt forbrugerne - gerne førstepladsen - hos den målgruppe, der passer til det produkt, man vil sælge. Det samme kan siges om online budskaber, hvor det også kan være en konkurrence om at opnå opmærksomhed hos modtagerne. Det er derfor vigtigt at have nogle særlige strategier, når man skal kommunikere sit produkt eller sit budskab ud.

 

USP - Unique Selling Proposition

Begrebet USP eller lidt fordansket unikke salgsbudskaber betyder at ens produkt skal være unikt og enestående. Det skal gøres klart, hvad der adskiller lige netop dette produkt eller dette budskab fra andres. Det er derfor vigtigt, at produktet rammer målgruppen meget præcist, så målgruppen føler sig helt skarpe på, hvad de får ud af at købe produktet eller følge budskabet. Det unikke og betydningsfulde skal derfor betones kraftigt. Et USP skal fremstå klart og tydeligt. Der skal kun findes et USP, altså en unik salgspointe for produktet. På den måde fremhæves det helt enestående og unikke. Det skal være svært for konkurrenterne at efterligne eller gøre det bedre.

ESP - Emotional Selling Proposition

Ofte er det ikke nok blot at fokusere på det unikke, når man skal ramme forbrugeren eller modtageren. Det er blevet langt sværere at adskille sig fra andre med sit produkt og dermed også at kunne pege på det unikke. Ofte forsøger man derfor at ramme målgruppen på en anden måde, nemlig ved at appellere til målgruppens følelser. Dette kaldes for ESP og handler om at ens salgsbudskab skal appellere til folks følelser eller holdninger, der rækker udover det faktuelle omkring produktet eller budskabet. Når Nike eksempelvis bygger deres budskab op om en vindermentalitet, er det ikke sikkert man vinder alt med et par Nikesko på, men man får følelsen af at være en vinder. 

En ny tendens, der er vundet frem i reklameverdenen de sidste år er at spille på ironi og humor, dvs. at appellere til de følelser, der har med glæde og grin at gøre. Selvironi og parodier er med til at gøre ens produkt interessant. Dette kaldes ISP - Ironic Selling Points

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Video

Utopier

Video Utopier

Denne video handler om utopier i et historisk perspektiv - Hvad er drømmen om det gode liv? - Hvad er historien bag utopia? - Hvilke konsekvenser har denne drøm haft?

Hadefulde ytringer

Hadefulde ytringer er tale, der angriber en person eller gruppe på baggrund af race, religion, etnisk oprindelse, seksuel orientering, handicap eller køn. Et menneskeretligt dilemma opstår, når vi online oplever hadefulde ytringer. På den ene side skal der være vide rammer for ytringsfriheden. På den anden side er der regler for at udtale sig hadefuldt. Institut for Menneskerettigheders definition lyder således: "Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status"

Redskaber

Appelformer

Redskaber Appelformer

Argumenter er en del af det at kommunikere både ansigt til ansigt, men også skriftligt. Argumentation handler om at blive hørt og overbevise andre ved at knytte forskellige påstande og meninger sammen. Argumentation kan appellere til forskellige "stemninger" hos modparten. Den kan eksempelvis spille på tilhørerens uvidenhed om et emne eller på tilhørernes følelser og fordomme i stedet for tilhørerens logik og fornuft. Dette kaldes for logos, patos og etos. I argumentationen vil disse tre appelformer sjældent optræde alene, men oftest være indflettet i hinanden.

 

Logos

Argumenter, der appellerer til logikken

Her bruges fornuften som redskab i argumentationen. Hvad er den logiske årsag til at "købe" argumentet?

Det logiske argument kan med fordel bakkes op af statistikker, fakta, ekspertudtalelser o.l. og skal være bygget konkret og faktuelt op. Start sætninger med:

- "Det vil sige...."

- "Med andre ord..."

-" På den måde..."

- "Det betyder..."

Patos

Argumenter, der appellerer til følelserne

Her bruges følelser som redskab i argumentationen. Det handler om at skabe medfølelse og empati ved brug af levende og overbevisende budskaber ved eksempelvis at bruge metaforer og fortællinger. Argumenterne skal tale til folks følelser og vække glæde, frygt, vrede, sympati osv. Start sætninger med:

-"ligesom...."

-" forestil dig..."

-"Hvad nu hvis..."

Etos

Argumenter, der appellerer på baggrund af afsenderes autoritet

Etos appellerer til tillid og troværdighed hos afsenderen. Det er her, du kan hævde at være ekspert på området eller have den rigtige uddannelse, erfaring eller baggrund i forhold til at udtale dig.

Start sætninger med:

-"Jeg har erfaring i..."

-"siden...."

-"som ekspert på området"

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen  

Begrebsoversigt

Begrebsoversigt

 

De er opstået mange nye ord, begreber og betegnelser i forbindelse med udviklingen af nettet og de sociale medier, og den måde nettet bliver brugt af os selv og med forskellige formål. Men også gamle fænomener har fået fornyet liv. Se oversigten nedenfor for nogle af de mest gængse, som også anvendes og kan findes rundt omkring på siden; oversigten er ikke udtømmende.

 

Algoritmer

 

Algoritmer er matematiske formler. På internettet og på de sociale medier bruges algoritmer til at filtrere indholdet man ser, gennem nogle bestemte faktorer som alder, geografi, interesser og uddannelse, som vi måske har angivet, da vi oprettede en profil på et socialt medie. Men også vores søgehistorik, og det vi har liket og delt, kan “fodre” algoritmerne, så de i højere grad kan målrette det indhold, vi ser. Internettet består af et virvar af algoritmer, og matematiske formler, som ingen ud over producenten af formlen ved, hvad indeholder. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Ansigtsløs kommunikation

 

Vi kommunikerer ikke kun gennem det talte og skrevne sprog, når vi står ansigt til ansigt med hinanden. I lige så høj grad er det kroppen og mimikken samt stemningen og den fysiske nærhed, der har betydning. Når vi kommunikerer over nettet ser vi ind i en skærm i stedet for ind i et ansigt, og når vi mangler de andre signaler, så kan tonen blive hård og vi kan risikere at misforstå hinanden. Dette forhold kaldes ansigtsløs kommunikation. uvm.dk, Undervisningsministeriet.

Bobledannelse/filterbobler

 

Termen "filterboble" blev introduceret i 2012, for at beskrive den effekt computeralgoritmer kan have på, hvad vi ser på internettet. Antagelsen er, at søgealgoritmerne udvælger, eller filtrerer, forskelligt indhold tilpasset til den enkelte baseret på personens politiske ståsted, sociale baggrund, nationale identitet, osv. På den måde kan Google og andre internetfirmaer skabe et afgrænset informationsrum, en filterboble, for os alle hver især på internettet. Selv om begrebet filterbobler ofte benyttes, er det fortsat svært for forskere at bevise dets eksistens og dets påståede store effekt. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Clickbait

 

Bait er det engelske ord for lokkemad. Clickbait er derfor lokkemad i form af overskrifter el. lign. der lokker brugeren til at klikke på et bestemt link. Det er en måde, hvor der åbner sig en mulighed for at sende dig reklamer, og clickbaits medvirker derfor til at kunne skabe målbar, økonomisk værdi for afsenderen. dsn.dk.

Digital mobning/Cyberbullying

 

Digital mobning kan være psykisk belastende og have store konsekvenser for offeret; tonen kan blive hård, når dem der mobber ikke ser mobbeofrets ansigt og reaktioner. Mobningen begrænser sig ikke kun til én situation, men kan foregå døgnet rundt, så mobbeofret har aldrig fri. Det kan nemmere foregå i det skjulte online, hvor voksne ikke helt kan følge med. redbarnet.dk.

Digitale fodspor

 

Vores adfærd online registreres hver gang vi søger og klikker. Vi sætter altså digitale fodspor, når vi færdes på nettet og laver en søgning på eksempelvis Google, når vi liker et opslag på Facebook eller uploader en tekst, en video eller et billede. Det kan være alt fra ip-adresse, ens fysiske tilstedeværelse på et givent tidspunkt, til de resultater man har klikket på i en Google søgning. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Dystopi 

 

En dystopi er, modsat en utopi, et skræmmebillede. Dystopi er ofte et fremtidsscenarie, der bygger på en forestilling om, at fremtiden går i retning af truende teknologiske, kemiske og biologiske udviklinger og/eller et overvågnings- og kontrolsamfund. Det var især i 1900-tallet, at der opstod en litterær genre indenfor Science Fiction, der beskæftigede sig med disse dystre samfundssyn. To kendte værker er George Orwells roman "1984" fra 1949 og Aldous Huxleys "Fagre nye verden" fra 1932.

Ekkokammer

 

Et ekko gentager som bekendt de ord, man siger. Ekkokammer eller ekkokammereffekt er ikke et fænomen, som er specifikt relateret til internettet, men hypotesen er her, at folk i stigende grad kun møder holdninger og synspunkter, som understøtter i stedet for at modsige hinanden. Ekkokamre kan være et resultat af den filtrering, algoritmer er sat til at lave, men kan også opstå på grund af social omgangskreds eller individuelle præferencer. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Ekstremisme

 

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legiti­mere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. Der findes mange former for ekstremistiske ideologier og miljøer og mange måder at benævne dem. I en række sammenhænge taler man om voldelige eller militante former for ekstremisme. Ovenstående definition er en samlebetegnelse for både miljøer, hvortil der er knyttet personer og grupper, som begår terror eller andre voldshandlinger, og miljøer, hvorfra der udgår andre ulovlige handlinger, for eksempel chikane, trusler, forherligelse af terror. stopekstremisme.dk, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Fake news

 

Kort sagt er fake news falske nyheder. Det er som sådan ikke noget nyt fænomen, men med internettet har det fået nye og gunstige vilkår. I folkemunde bliver det med jævne mellemrum brugt om alt, som defineres som værende en løgn. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Grooming

 

Begrebet "grooming" omhandler processen, hvor en person opbygger et tillidsfuldt forhold til en, typisk sårbar, ung. Det foregår ofte online. Groomeren vil forsøge at knytte dets offer til sig ved at være en fortrolig, omsorgsfuld og hjælpende "ven", med henblik på at opnå et givent mål. Det kan fx være med henblik på at få den unge til at sende intime billeder og videoer til senere afpresningsmuligheder; eller for at få den unge til at tilslutte sig ekstremistiske fællesskaber eller at påtage sig ekstreme ståsteder og holdninger. Det er en kompliceret proces, som kan strække sig over uger og måneder. Nettets Vildveje, Medierådet.dk; Børns Vilkår.

Hacking

 

Hacking betyder uautoriseret adgang til en computer og kan ske på mange måder og på forskellige niveauer. Det kan derfor være både private og statslige aktørers forsøg på at tiltvinge sig adgang til, eller manipulere med, borgeres eller institutioners digitale identitet.
faktalink.dk; dsn.dk.

Hadefulde ytringer

 

Hadefulde ytringer er tale, der angriber en person eller gruppe på baggrund af race, religion, etnisk oprindelse, seksuel orientering, handicap eller køn. Et menneskeretligt dilemma opstår, når vi online oplever hadefulde ytringer. På den ene side skal der være vide rammer for ytringsfriheden. På den anden side er der regler for at udtale sig hadefuldt. Institut for Menneskerettigheders definition lyder således: "Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status". Institut for Menneskerettigheder.

Hævnporno

 

Hævnporno er et begreb der bliver brugt om deling af seksuelle billeder, nøgenbilleder eller videoer af en person, uden personens samtykke. Dette er ulovligt. Undersøgelser viser, at især kvinder er ofre for denne type handlinger. redbarnet.dk; danskstalkingcenter.dk.

Ideologier/ismer

 

En ideologi er en helhed af idéer, begreber og synspunkter, der afspejler en bestemt politisk eller social holdning. En ideologi beskriver, hvordan et samfund er indrettet, og hvordan det bør se ud i fremtiden. En ideologi har ofte et matchende program for, hvordan mennesker kan tilpasse sig samfundet. Ideologier kaldes altid noget med ”isme” eksempelvis socialisme, liberalisme, nationalisme og konservatisme. ordnet.dk

Konspirationsteori

 

En konspirationsteori kan beskrives som ”antagelsen om, at der bag en bestemt hændelse kan findes en skjult plan eller årsag, som ikke er umiddelbart tilgængelig for alle. Konspirationsteorier problematiserer og undersøger disse sammenhænge og tilbyder et alternativ til de officielle forklaringer. De udpeger samtidig de “rette skyldige” og beretter om det “sande” hændelsesforløb.” Ph.d.Rikke Alberg Peters, turbulens.net.

Lemmingeffekt

 

Lemmingeffekten handler om det fænomen, at alle i en gruppe automatisk følger strømmen og gør det samme som de andre. ordnet.dk

Othering/andetgørelse

 

Othering/andetgørelse er en proces, der kan opstå, i relationen mellem mennesker - både i grupperinger og i individuelle interaktioner. Det betyder, at nogle ses som genkendelige og som nogen, der hører til, mens andre ses som fremmede og noget andet.

Phishing

 

Forsøg via en hjemmeside eller e-mail på at franarre brugere personlige oplysninger (at »fiske«) med henblik på misbrug ved at se ud, som om spørgeren repræsenterer en legitim kilde, fx fra en bank eller en offentlig myndighed. Kan også foregå via telefonopkald eller sms. informationsordbogen.dk.Øverst på formularen

 

Polariseringseffekt

 

I en samfundskontekst kan polarisering opstilles som markante modsætningsforhold eller modsatrettede holdninger. Der er således tale om poler, som er langt fra hinanden. Polariseringseffekt betyder, at man grupperer sig i forhold til dem, man er enig med. På den måde forstærkes egne og gruppens synspunkter. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Pranks

 

En Prank er det man kan kalde en “practical joke”. En prank defineres ved at være et nummer, hvor man har til hensigt at gøre grin med nogen ved at sætte dem i en pinlig situation. ordnet.dk

Propaganda

 

Propaganda kommer af det latinske ord propagare, som betyder at udbrede. Ifølge den Den store Danske ordbog (Gyldendal), er propaganda: "systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagernes holdninger og adfærd". Propaganda handler altså om at overtale og forføre i modsætning til saglig argumentation, der forsøger at vise, bevise og overbevise gennem samtale og debat. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Selfie

 

En selfie er et selvportræt ofte taget med den omvendte kamerafunktion, der findes på en smartphone. Siden 00’erne er fænomenet eksploderet og er især blevet et stort fænomen på sociale medier. ordnet.dk.

Shitstorm

 

En Shitstorm er en situation, der karakteriseres ved, at nogen eller noget bliver mødt med voldsom kritik og usædvanlig mange negative reaktioner og udtalelser - især på de sociale medier. ordnet.dk.

Sneboldeffekt

 

En sneboldeffekt er en udvikling der, når den først er sat i gang, er svær at stoppe og fører mere og mere med sig. ordnet.dk.

Tilskuereffekt/Bystander-effekten

 

Tilskuereffekten, også kaldet bystander-effekten, er et psykologisk fænomen, som beskriver, hvorfor mennesker forholder sig passive i katastrofesituationer. Herunder hvordan mennesker har tendens til at aflæse andres reaktion, for derigennem at vurdere situationen.

Trolls

 

Trolls er personer eller robotter med kendte eller anonyme onlineprofiler, der deltager i debatter på sociale medier og internettet for at provokere og piske en stemning op. Det kan være hadske kommentarer i debattråde, usande historier eller falske profiler. Et middel er at skrive historier, som er grove men ikke utroværdige, for at få folk til at hoppe i fælden. Andre spreder had og ukorrekte budskaber med vilje for at forstyrre en debat baseret på fakta eller prøve at få nogen til at ændre holdning. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Utopia

 

Utopia stammer fra Thomas Moores fiktive rejseberetning fra 1516 og betyder stedet, som "ikke er". Utopia handler om det ideelle samfund præget af harmoni, frihed, lighed og overflod, dvs. et samfundsideal, som ikke er realistisk eller virkeligt. Forestillinger af den slags har eksisteret siden antikken og kristendommens indførelse, blandt andet som et ønske i antikken om at vende tilbage til det perfekte Atlantis eller kristendommens forestilling om Paradiset.

 

 

 

På "Omtanke Online" bruger vi cookies for at give dig en bedre oplevelse.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og bruges primært til trafikmåling.