Lærervejledning for

Grundskolen

Omtanke Online er et digitalt læremiddel, der har til hensigt at skabe dialog og refleksion i klasserummet og gennem undervisningen at give eleverne redskaber til at begå sig online med omtanke med vægt på

    • at skærpe elevers kommunikations- og kildekritiske sans 
    • udvikle elevers etiske forståelse.
    • styrke elevers digitale dannelse og robusthed 
    • styrke den enkelte elevs og klassens digitale trivsel 

Hvad er omtanke online?

Hvad er omtanke online?

 

Omtankeonline.dk er et digitalt læremiddel med 4 temaer, der som titlen indikerer handler om, som elev at blive bedre til at begå sig online med omtanke.

Omtanke handler om, at tænke sig om eller gøre sig overvejelser eventuelt på forhånd (ordbog). Omtanke kan forstås som det:

- at tænke på andre, at tage hensyn, være omsorgsfuld el. udvise ansvarlighed.  

Eller omtanke kan være:

- betragtning, betænkning, betænksomhed, eftertanke, eftertænkning, overlæg, 

overvejelse, sindighed, refleksion

På den måde har omtanke en dobbeltbetydning ved både at indeholde et etisk og et rationelt ærinde og det er netop denne dobbeltbetydning, der er vigtig at sætte på spil, når vi færdes online.

Digital dannelse

 

stockvault hand on computer mouse147460

Digital dannelse kommer i stigende grad på dagsordenen i samfundsdebatten. Men hvad er forskellen på digital dannelse, almen dannelse og demokratisk dannelse? Det er ofte svært at sætte skarpe skel. I dette læremiddel handler digital dannelse om at kunne begå sig med omtanke online. Med dette menes der, det at kunne begå sig socialt og etisk ansvarligt online såvel som offline. På den ene side handler det om at være  kritisk bevidst og have en sund skepsis i forhold til de informationer, budskaber og virkeligheder man møder online. På den anden side handler det om at kunne tænke og praktisere indlevelse og empati overfor de mennesker, man møder både i den online- og offlineverden. Desværre ser vi i disse år en del uheldige vaner og adfærd på de sociale medier både blandt, børn, unge og voksne med tilsværtning og hårdt sprog mod andre, online mobning og deling af billeder uden samtykke. Ikke sjældent sker det, at denne adfærd får konsekvenser og slår rod hos den enkelte, det går udover, som en negativ følgesygdom. Derfor er (digital) dannelse en væsentlig opgave i børn og unges opdragelse og læring i og udenfor skolen og kan henledes til Folkeskolens formålsparagraf §1, stk 

"Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati." (uvm.dk, Folkeskolens formål)

 

Skaermbillede 2017 04 24 kl2. 09.47.14

 

4 overordnede temaer er valgt til at danne ramme om den indholdsmæssige del af Omtankeonline.dk. Disse forholder sig til kompetencemålene indenfor de udvalgte fag som ses i vejledningen. 

 

 

Sociale medier, sociale virkeligheder

Indhold

Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras. De danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds- og informationsflow fra customized nyhedsfeeds og reklamer samt oplever onlinedebatter ud fra egne og venners likes og delinger. Dette kan bevirke at virkelighedsopfattelser udvikles, forhandles og forstærkes via sociale medier uden dybereliggende teknologisk forståelse for sociale mediers funktionsmåder, uden større opmærksomhed på ophav, tendens og interesser og eventuelt “farvet” af diverse debattråde og personalized links.

Tema

Temaet arbejder især ud fra en kritisk dimension i forhold til

  • de sociale mediers funktionsmåde - hvilke konsekvenser eksempelvis likes  og delinger har
  • mere eller mindre synlige teknologiske eller menneskelige mekanismer bag budskaber og påvirkninger online
  • Forholdet mellem budskaber og virkemidler på de sociale medier
  • værktøjer til at analysere, fortolke og gennemskue påvirkninger, effekter og budskaber på sociale medier

 

 

Kommunikation og kildekritik

 

Indhold

Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men også som tiltrækkende virkemidler i forhold til at fremme budskaber af mere radikal og ekstremistisk karakter. Børn og unge eksponeres dagligt via deres færden på internettet og de sociale medier, for påvirkninger ud fra forskellige interesser. Dette kræver en evne til at kunne forholde sig distanceret og kritisk til det man hører og ser. At inddrage forskellige kommunikations- og kildekritiske værktøjer i den forbindelse kan være vigtige midler til at komme bag om budskaber.

Tema

Temaet arbejder især ud fra en kritisk dimension i forhold til

  • at genkende, analysere og forholde sig kildekritisk og få forståelse for mekanismerne bag propaganda, konspirationer og mere generelle manipulationer online
  • At arbejde med kommunikationsredskaber med henblik på at kunne analysere og fortolke intentioner og ophavssituationer bag online budskaber

 

Deltager og producent

 

Indhold

Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning for dem eller får betydning for dem. Her er de både med til at producere indhold i form af tekster, video og billeder m.m. og på den måde tager de del i det digitaliserede samfund. At deltage ansvarligt hænger derfor både sammen med en etisk og demokratisk fordring i forhold til menneskelige relationer men også viden og færdigheder i online produktion, hvilke formidlingsteknikker og virkemidler gøres der brug af og kan der gøres brug af og hvordan bruges det og hvordan misbruges data i den forbindelse. 

Tema

Temaet arbejder især ud fra en etisk dimension i forhold til

  • den ansvarlige deltagere og kritiske producent
  • at skabe dialog og refleksion over, hvordan elever deltager i online fællesskaber ud fra en etisk og demokratisk fordring
  • at skabe dialog og refleksion over, hvordanelever aktivt forholder sig til online produktion og delinger

Utopia

 

Indhold

Både historisk og i samtiden eksisterer der i forskellige samfundsgrupperinger drømmen om det perfekte samfund. Denne drøm handler ofte om mere eller mindre bevidst selektion dvs. valg og fravalg af bestemte menneskelige og samfundsmæssige forudsætninger. Ofte gøres regnskabet op i forhold til dem, der er med og dem der er udenfor. Drømmen om det perfekte samfund, Utopia stiller os overfor  et væsentligt etisk spørgsmål om forholdet mellem midler og mål 

Tema

Temaet arbejder især ud fra en etisk (filosofisk) dimension i forhold tit

  •  Virkelighedsopfattelser og fjendebilleder
  • Dilemmaer forbundet med forholdet mellem midler og mål
  • Etiske overvejelser forbundet med det “gode” samfund

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Dansk

Dansk

Kommunikation, it- og mediekompetence i dansk

 

Børn og unge i dag konsumerer ikke bare medierne, men benytter dem aktivt på mange forskellige måder. Vi befinder os i en tid hvor internettet præsenterer mange nye kommunikationsplatforme, hvilket giver nye måder og muligheder til at kommunikere online med hele verden. Det bliver derfor mere end nogensinde nødvendigt at kunne begå sig med omtanke på nettet, og være i stand til at forholde sig kritisk til den store mængde af input man støder på, når man færdes på nettet.

Eleverne skal i dansk opnå mediekompetence, der gør dem i stand til at søge, analysere, producere og deltage i ved hjælp af digitale medier. Dette uddybes i det tværgående tema It og Medier (Fælles Mål) gennem fire elevpositioner:

 

      1. Eleven som kritisk undersøger
      2. Eleven som analyserende modtager
      3. Eleven som målrettet og kreativ producent
      4. Eleven som ansvarlig deltager

 

Kommunikativ kompetence

 

Eleven skal i dansk udvikle sociale, fortolkningsmæssige og kommunikative kompetencer.

Alle tre kompetencer er vigtige at beherske, når man færdes på nettet. Under kommunikativ kompetence hører det, som Jeppe Bundsgaard (Kommunikationskritiske kompetencer) kalder kommunikationskritisk kompetence, hvilket vil sige, at man er i stand til at tage stilling til de mange forskellige teksttyper, man møder på nettet.

Kommunikationskritisk kompetence er en kritisk indstilling til sprog og handlinger, der er udgangspunkt for og skabes igennem systematisk opmærksomhed på eget og andres sprog og handlinger med henblik på at blive bevidste om, hvordan vi selv og andre 

 

- skaber verdensopfattelser

- handler gennem sprog

- forsøger at få hinanden til at handle

- subjektpositionerer og skaber relationer

 

For på den måde at kunne deltage engageret, selvstændigt, velovervejet og demokratisk i udviklingen af lokale, regionale, nationale og globale fællesskaber gennem en indlevelsesfuld villighed og åbenhed til at give og selv modtage kritik konstruktivt. (Bundsgaard, 2009, p.18)

  

Kompetenceområde

Kompetencemål

Kommunikation  - Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer

 

Kommunikation - IT og kommunikation i 7.-9. klasse

 

Eleverne skal gennem undervisningen opnå forståelse for og indsigt i, hvilken betydning teknologiens udvikling og brug har for vores liv og fællesskaber. Her skal der jf. målbeskrivelsen gives mulighed for, at eleverne inddrager deres egne erfaringer med sociale medier og digital kommunikation, for herefter at tage bestik af etiske problemstillinger og foretage velovervejede vurderinger og valg/ fravalg, når det kommer til de teknologiske muligheder.

Kilde: emu.dk

Omsatte læringsmål

 

- Eleven kan analysere teksters argumentationsmønster og kan selv producere argumenterende tekster på fx en blog

- Eleven har viden om omgangsformer på nettet og kan diskutere uhensigtsmæssig sprogbrug

- Eleven kan analysere tekster, der bygger på fortællingen som strategisk kommunikation, og kan diskutere sprogets virkning i forhold til manipulation

 

 Danskfaglige spor i læremidlet

 

Bag om budskaber

Kommunikation

Fortællinger

Argumentation

Produktion

Kommunikationsformer

Produktion

Narrative strukturer

Virkemidler og manipulationer

Undervisningens indhold og progression

 

Undervisningen med omtankeonline.dk som omdrejningspunkt anbefales bygget op af tre faser: En introduktionsfaseen undersøgelsesfase og en konsolideringsfase. Formålet er at skabe en progression ud fra elevernes egne oplevelse og erfaringer med at kommunikere på nettet til en mere nuanceret og faglig vurdering af kritisk og etisk forsvarlig kommunikation på de sociale medier.  Afslutningsvis skal eleverne selvstændigt arbejde med det faglige stof med henblik på konsolidering.  

 

Lærervejledninger til opgaver 

 

Sociale medier, sociale virkeligheder Tryk her
Kommunikation og kildekritik Tryk her
Deltager og producent Tryk her
Utopia Tryk her

 

Forslag til forløb om digitale spor og delinger

 

Varighed: 

4-6 lektioner

Nøgleord: 

Digitale fodspor, deling af billeder uden samtykke

 

Et forløb om, hvilke spor der sættes online, hvordan historier går viralt og hvilke konsekvenser deling af kompromitterende indhold kan få af betydning for den enkelte. En ekstra anledning til at vælge temaet kunne være oplevelser hos elever, hvor intimbilleder er blevet delt eller elever, der har været udsat for Grooming eller har andre oplevelser på forsøg på at stjæle fortrolige oplysninger med sig.

 

Tryk her

 

 

 

 Af Lene Illum Skov og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Samfundsfag

Samfundsfag

Kommunikation, it- og mediekompetence i samfundsfag

 

Børn og unge i dag konsumerer ikke bare medierne, men benytter dem aktivt på mange forskellige måder. Vi befinder os i en tid hvor internettet præsenterer mange nye kommunikationsplatforme, hvilket giver nye måder og muligheder til at kommunikere online med hele verden. Det bliver derfor mere end nogensinde nødvendigt at kunne begå sig med omtanke på nettet, og være i stand til at forholde sig kritisk til den store mængde af input man støder på, når man færdes på nettet.

Eleverne skal i samfundsfag opnå mediekompetence, der gør dem i stand til at søge, analysere, producere og deltage i ved hjælp af digitale medier. Dette uddybes i det tværgående tema It og Medier (Fælles Mål) gennem fire elevpositioner:

    1. Eleven som kritisk undersøger
    2. Eleven som analyserende modtager
    3. Eleven som målrettet og kreativ producent
    4. Eleven som ansvarlig deltager

Kritisk tænkning

 

I vejledningen til faget samfundsfag fremhæves det, at målet med faget blandt andet er at udvikle forudsætningerne for elevernes kritiske tænkning. Kritisk tænkning handler i denne optik om reflekteret at kunne tage stilling på baggrund af viden om samfundet og om samfundsmæssige sammenhænge. Kritisk tænkning handler derfor om at undersøge informationer grundigt, inden vi fælder en dom, for på den måde at træffe reflekteret og velovervejet slutninger. Kildekritik, problembaseret og undersøgende tilgange er her en væsentlig dimension i opbygning af elevers kritiske tænkning, ræsonnering og refleksion i samfundsfag. 

Som kritisk undersøger af medier, handler det om, at eleverne tilegner sig kompetencer i kritisk informationssøgning på baggrund af en problemstilling. Dernæst, at eleven som analyserende modtager skal kunne analysere forskellige digitale udtryksformer. Eleven skal endvidere, som kreativ producent, kunne bruge nogle af de digitale redskaber i præsentationer og i forhold til samfundsfagets metoder. Sidst men ikke mindst vil eleverne opleve, at være ansvarlig deltager i mødet med det omkringliggende samfund eksempelvis på de sociale medier. Det betyder, at der i samfundsfag lægges vægt på kommunikation-, samarbejds- og videndelingskompetencer samt etiske overvejelser i forbindelse med elevernes digitale handlinger og adfærdsmønstre.

 

Kompetenceområde

Kompetencemål

Politik 

Sociale og kulturelle forhold 

Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger

- Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger

Politik - Medier og politik i 8.- 9. klasse

 

Eleverne skal gennem undervisningen opnå forståelse for og indsigt i, hvilken betydning medier kan spille som redskab hos forskellige aktører til at påvirke den politiske dagsorden og de politiske beslutninger. Samtidig skal eleverne også opnå forståelse for og indsigt i, hvordan eleverne selv bliver påvirket af medierne og mediebrug, herunder hvordan de kan bruge medier som informationsredskab og hvordan eleverne selv kan påvirke den politiske proces. 

Kilde: emu.dk

 

Omsatte læringsmål

 

- Eleven kan analysere teksters politiske argumentationsmønster og ophavssituation og kan herudfra skabe egne argumenterende tekster og budskaber

- Eleven har viden om gruppedynamikker og fællesskaber på nettet og kan diskutere uhensigtsmæssige socialiseringsprocesser og hensigtsmæssige demokratiseringsprocesser

- Eleven kan analysere kilder, der bygger på propaganda, og manipulation og kan ved hjælp af redskaber gå kritisk til værk i analysearbejdet 

 

 Samfundsfaglige spor i læremidlet

 

Bag om politiske budskaber

Kommunikation

Socialisering og identitetsdannelse

Ideologier

Propaganda

Konspirationsteorier

Budskaber

Ophav

Kildekritik

Gruppedynamikker

Fællesskaber

Demokratisk dannelse

Undervisningens indhold

 

Undervisningen med omtankeonline.dk som omdrejningspunkt anbefales bygget op af tre faser: En introduktionsfaseen undersøgelsesfase og en konsolideringsfase. Formålet er at skabe en progression ud fra elevernes egne oplevelse og erfaringer med at kommunikere på nettet til en mere nuanceret og faglig vurdering af kritisk og etisk forsvarlig kommunikation på de sociale medier. Afslutningsvis skal eleverne selvstændigt arbejde med det faglige stof med henblik på konsolidering.  

Lærervejledninger til opgaver på de 4 temaer

 

Sociale medier, sociale virkeligheder Tryk her
Kommunikation og kildekritik Tryk her
Deltager og producent Tryk her
Utopia Tryk her

 

Forslag til forløb om konspirationsteorier og alternative forklaringer

 

Titel:  konspirationsteorier og alternative forklaringer 5-6 lektioner

 

Manchet: Et forløb, der fokuserer på at arbejde med elevernes kritiske analyse af forskellige former for fordrejninger og verdensbilleder de uvægerligt vil møde på de sociale medier. At eleverne bliver i stand til at kunne gennemskue forskellige argumentationer på de sociale medier. 

 

Gå til forslag til forløbet

 

Tryk her

  

 Af Lene Illum Skov og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Blog og Padlet i undervisningen

Blog og Padlet i undervisningen

Bloggen som genre - Lav en blog

 

Blog stammer fra ordet weblog. En blog er et forum på nettet, hvor man kan dele sine tanker og holdninger om et givent emne med andre interesserede, og for det meste er det muligt for de, der følger bloggen, at kommentere på indlæggene.

Når eleverne skal dele deres meninger og diskutere forskellige holdninger til materialet på Omtanke online kan det være en god ide at lave klassens blog. Ved at lave en fælles blog i undervisningen får eleverne mulighed for at lære at agere med omtanke på nettet, så de udvikler sig til ansvarsfulde og kritiske brugere af nettet – samtidigt med at de arbejder med det faglige stof. Eleverne får i samarbejde bearbejdet deres faglige læring, og de kommunikerer i en meningsfuld sammenhæng.

Langt de fleste elever vil allerede kende til genren, mange følger forskellige blogs, og nogle har måske prøvet at blogge. Der findes mange muligheder på nettet, når klassen skal lave sin egen blog. Se fx:

http://www.webdesigner.dk/wordpress-blog

Det er også muligt at arbejde på Skoletube. 

 

Padlet til dialog og samarbejde

 

Padlet er en hjemmeside, der fungerer som en fælles interaktiv opslagstavle, hvor klassen kan dele informationer, med inddragelse af flere modaliteter - tekst, billede, lyd, video. Padlet gør det desuden muligt via et fælles link, at alle i klassen kan skrive og dermed kollaborere med indholdet på padletten uanset om de sidder med en computer, tablet eller smartphone. Samtidig med kan alle elevernes processer følges på den samlede tavle.

I praksis fungerer det således, at du på Padlet opretter og forbereder en  væg og der generes et link. Linket  til den væg, du har oprettet på padlet udleveres efterfølgende til eleverne. Eleverne kan undervejs i dit oplæg eller som en del af opgaveløsningen skrive direkte ind på væggen med deres tanker og ideer. Diskussionen kan derfor kører på Smartboarded undervejs via din computer. På den måde kan hele klassen følge med i inputs undervejs i forløbet. 

Værktøjet er derfor særlig egnet til fælles dialog og samarbejde og kan bruges på tværs af hele omtankeonline.dk's indhold - diskussioner, opgaver, redskaber, video etc. Værktøjet vil kunne vise sig at få inddraget elever i diskussionen, som måske er mere forbeholdne ved at deltage i diskussioner mundtligt på klassen. 

Padlet er gratis at benytte. 

https://padlet.com/  (Paldet findes også på Skoletube).

 

Blogs og Padlet i undervisningen

 

Ved at arbejde med blogs og padlet i undervisningen tilgodeses samtidigt det tværgående tema ”IT og medier”, og de fire elevpositioner sættes i spil:

 

1. Eleven som kritisk undersøger       

2. Eleven som analyserende modtager

3. Eleven som målrettet og kreativ producent

4. Eleven som ansvarlig deltager.


I Forenklede Fælles Mål for dansk, samfundsfag, historie og kristendom er følgende mål nævnt, som omhandler It og medier, multimodalitet samt teksttyper og sproglige virkemidler. Arbejdet med blogs giver mulighed for at tage udgangspunkt her:

Dansk

 

- Kommunikation - Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer

Kilde: Dansk, emu.dk

 

Herunder det obligatoriske område:

 

IT og Kommunikation

Eleverne skal gennem undervisningen opnå forståelse for og indsigt i, hvilken betydning teknologiens udvikling og brug har for vores liv og fællesskaber. Her skal der jf. målbeskrivelsen gives mulighed for, at eleverne inddrager deres egne erfaringer med sociale medier og digital kommunikation, for herefter at tage bestik af etiske problemstillinger og foretage velovervejede vurderinger og valg/ fravalg, når det kommer til de teknologiske muligheder.

Kilde: emu.dk

 

Samfundsfag

- Politik - Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger

Kilde: Samfundsfag, emu.dk

 

Herunder det obligatoriske område:

 

Medier og politik

Eleverne skal gennem undervisningen opnå forståelse for og indsigt i, hvilken betydning medier kan spille som redskab hos forskellige aktører til at påvirke den politiske dagsorden og de politiske beslutninger. Samtidig skal eleverne også opnå forståelse for og indsigt i, hvordan eleverne selv bliver påvirket af medierne og mediebrug, herunder hvordan de kan bruge medier som informationsredskab og hvordan eleverne selv kan påvirke den politiske proces. 

Kilde: emu.dk

 

Historie

 

- Kildearbejde - Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger

Kilde: Historie, emu.dk

 

Herunder det obligatoriske område:

 

Kildeanalyse

Eleverne skal gennem undervisningen opnå kompetencer til at udvælge gode fremgangsmåder ved at benytte kildekritiske begreber i arbejdet og systematisk at kunne anvende kilder i arbejdet med emner og temaer. Undervisningen i kildearbejde handler om at opøve og udvikle elevernes evne til at bruge deres kritiske sans og deres faglige og metodiske forudsætninger til at vælge, bruge og vurdere forskellige informationskilder. 

Kilde: emu.dk

 

Kristendomskundskab

 

- Livsfilosofi og etik - Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Kilde: Kristendomskundskab, emu.dk

  

Herunder det obligatoriske område: 

 

Etik

Eleverne skal gennem undervisningen opnå forståelse for og indsigt i, hvilken betydning etik og moral praksis har for spørgsmål som hvad et godt liv indebærer, hvilke værdier og hvordan vi lever dette liv bedst muligt af hensyn til os selv og andre. 

Kilde: emu.dk

  

 

 

Af Lene Illum Skov og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 


 

Historie

Historie

Kommunikation, it- og mediekompetence i historie

 

Børn og unge i dag konsumerer ikke bare medierne, men benytter dem aktivt på mange forskellige måder. Vi befinder os i en tid hvor internettet præsenterer mange nye kommunikationsplatforme, hvilket giver nye måder og muligheder til at kommunikere online med hele verden. Det bliver derfor mere end nogensinde nødvendigt at kunne begå sig med omtanke på nettet, og være i stand til at forholde sig kritisk til den store mængde af input man støder på, når man færdes på nettet.

Eleverne skal i samfundsfag opnå mediekompetence, der gør dem i stand til at søge, analysere, producere og deltage i ved hjælp af digitale medier. Dette uddybes i det tværgående tema It og Medier (Fælles Mål) gennem fire elevpositioner:

  1. Eleven som kritisk undersøger
  2. Eleven som analyserende modtager
  3. Eleven som målrettet og kreativ producent
  4. Eleven som ansvarlig deltager

Kritisk tænkning

 

Kritisk tænkning handler om reflekteret at kunne tage stilling til og undersøge informationer grundigt - før der fældes dom - for på den måde at træffe velovervejet slutninger. Kildekritik, problembaseret og undersøgende tilgange er her en væsentlig dimension i opbygning af elevers kritiske tænkning, ræsonnering og refleksion i historie. Eleverne skal derfor være i stand til kvalificeret at undersøge og reflektere over flere typer af kilder og problemstillinger, og ikke kun ureflekteret optage informationer online. I et digitalt landskab kendetegnet af mange informationer, ophav og hensigter, hvor fake news, konspirationsteorier, propaganda og forskellige politiske holdninger brydes, bliver elevers kildekritiske kompetencer helt centrale. 

Ophav, tendens og intentioner i det store kildemateriale internettet indeholder, kan være svært at komme bag om. Her er ikke bare kildekritikken væsentlig som redskab til at underbygge elevernes kritiske tænkning. Også viden om og forståelse for historiebrug, dvs. den måde ophavsmanden iscenesætter den fortalte historie på, er et godt analyseredskab til at understøtte den kritiske tænkning og refleksion. Her handler det om valg, fravalg, fremhævelse og forglemmelse. Historiebrug handler om at undersøge og analysere forskellige centrale aktørers produktion og anvendelse af historie. Viden om og forståelse for brugen af historie kan være med til at give en forståelse for intentioner og ophav bag propaganda, konspirationsteorier, fake news og manipulation online. I forhold til politisk-ideologisk historiebrug søges det ofte at legitimere handlinger og krav på baggrund af en bestemt udlægning af historien. Her er det væsentligt, at eleverne styrker deres bevidsthed og kritiske sans i forhold til brug af historie i forskellige sammenhænge. 

 

Kompetenceområde

Kompetencemål

Kildearbejde - Efter 9. kl.

Historiebrug - Efter 9. kl.

Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger

- Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid

 

Kildearbejde - Kildeanalyse i 7. - 9. klasse

 

Eleverne skal gennem undervisningen opnå kompetencer til at udvælge gode fremgangsmåder ved at benytte kildekritiske begreber i arbejdet og systematisk at kunne anvende kilder i arbejdet med emner og temaer. Undervisningen i kildearbejde handler om at opøve og udvikle elevernes evne til at bruge deres kritiske sans og deres faglige og metodiske forudsætninger til at vælge, bruge og vurdere forskellige informationskilder. 

Kilde: emu.dk

Omsatte læringsmål

 

Kildearbejde

- Eleverne kan gøre rede for kildekritiske begreber, der er relevante i analysen af online kilder

- Eleverne kan analysere og tolke kilder med henblik på at nå frem til svar på en problemstilling eller et dilemma

- Eleverne kan vurdere kilders ophavsintention

 

Historiebrug

- Eleverne kan analysere andres historiske fortællinger

- Eleverne kan give eksempler på, hvordan historie anvendes som argumentet i propaganda og konspirationsteorier

 

 Historiefaglige spor i læremidlet

 

Bag om budskaber

Kilder

historiebrug

Ideologier

Propaganda

Konspirationsteorier

Intentioner

Ophav

Kildekritik

Gruppedynamikker

Fjendebilleder

politik  

Undervisningens indhold

 

Undervisningen med omtankeonline.dk som omdrejningspunkt anbefales bygget op af tre faser: En introduktionsfaseen undersøgelsesfase og en konsolideringsfase. Formålet er at skabe en progression ud fra elevernes egne oplevelse og erfaringer med at kommunikere på nettet til en mere nuanceret og faglig vurdering af kritisk og etisk forsvarlig kommunikation på de sociale medier. Afslutningsvis skal eleverne selvstændigt arbejde med det faglige stof med henblik på konsolidering. Opgaverne vil kunne bruges som supplement i historiefaglige temaer. Dvs. der vil være fokus på den tematiske vinkel samt at styrke elevernes historiske bevidsthed gennem at opbygge elevernes forståelse funktion af historie i fortid og nutid.

 

Lærervejledninger til de to af temaerne

 

Kommunikation og kildekritik

Tryk her

Utopia

Tryk her


Forslag til forløb om fjendebilleder og historiebrug i propaganda

 

Titel:  Fjendebilleder og historiebrug i propaganda 5-6 lektioner

Manchet: Et forløb, der fokuserer på at arbejde med elevernes kritiske analyse af forskellige former for fremstillinger af "de andre", de sandsynligvis vil møde på de sociale medier. At eleverne bliver i stand til at kunne gennemskue forskellige fremstillinger og argumentationer på de sociale medier. 

 Gå til forslag til forløbet

Tryk her

  

 Af Lene Illum Skov og Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

Kristendomskundskab

Kristendomskundskab

Kommunikation, it- og mediekompetence i kristendomskundskab

 

Børn og unge i dag konsumerer ikke bare medierne, men benytter dem aktivt på mange forskellige måder. Vi befinder os i en tid hvor internettet præsenterer mange nye kommunikationsplatforme, hvilket giver nye måder og muligheder til at kommunikere online med hele verden. Det bliver derfor mere end nogensinde nødvendigt at kunne begå sig med omtanke på nettet, og være i stand til at forholde sig kritisk til den store mængde af input man støder på, når man færdes på nettet.

I det tværgående tema skal eleverne opnå kompetencer, der gør dem i stand til at søge, analysere, producere og deltage i ved hjælp af digitale medier. Dette uddybes  gennem fire elevpositioner, der er værd at holde for øje i alle fag:

 

    1. Eleven som kritisk undersøger
    2. Eleven som analyserende modtager
    3. Eleven som målrettet og kreativ producent
    4. Eleven som ansvarlig deltager

Livsfilosofi og etik

 

Hvordan skabes der orden og mening i tilværelsen? I forhold til religion, livsfilosofi og etik er menneskers personlige liv og samfundets indretning i den henseende helt centrale og det er her etikken spiller ind som en slags lim til, hvordan mennesket skaber mening med tilværelsen og indgår i samfundet som helhed. I vejledningen til Kristendomskundskab i Folkeskolen er et centralt aspekt, at mennesket opfattes som et væsen, der har behov for at kunne se en mening med tilværelsen. Omend denne søgen med tilværelsen kan være præget af vilkårlighed og skrøbelighed og det kan synes svært for elever at se mening i noget som opfattes meningsløst, så er det primært glæden ved tilværelsen og livet, der bliver styrende for at vi som mennesker står op til en ny dag. Derfor forholder læremidlet sig til værdier og tydninger ved at sætte en række online etiske problemstillinger i spil. Der vil derfor ikke kunne findes direkte svar på spørgsmål vedrørende webetik, men læremidlet fordrer åbenhed i forhold til forskellighed og tolerance i forhold til elevernes forskellige begrundelser og forestillinger om tilværelsesspørgsmål, dannelse og etik online. Læremidlet har derfor fokus på de grundlæggende spørgsmål for kristendomskundskabs kompetenceområde livsfilosofi og etik: 

 

1. Hvad vil det sige at være menneske?

2. Hvordan lever man bedst sit liv?

3. hvordan opfattelsen af verden og mennesket – samt dets muligheder for at få et godt liv – er. (emu.dk)

  

Kompetenceområde

Kompetencemål

Livsfilosofi og etik  Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

 

Livsfilosofi og etik - Etik i 7. - 9. klasse

 

Eleverne skal gennem undervisningen opnå forståelse for og indsigt i, hvilken betydning etik og moral praksis har for spørgsmål som hvad et godt liv indebærer, hvilke værdier og hvordan vi lever dette liv bedst muligt af hensyn til os selv og andre. 

Kilde: emu.dk

Omsatte læringsmål

 

- Eleven kan forholde sig til etiske problemstillinger online 

- Eleven kan forholde sig til tolkninger af det gode liv online ud fra forskellige perspektiver

- Eleven har viden om mellemmenneskelige omgangsformer på nettet og kan diskutere uhensigtsmæssig sprogbrug og adfærd

- Eleven kan se og udtrykke sig om etiske spørgsmål fra forskellige synsvinkler.

 

Kristendomsfaglige spor i læremidlet

 

Livsopfattelser

Etik

Fortællinger

Det gode liv

Godt og ondt

Webetik

sandhed og løgn

Skyld og ansvar

Utopier - dystopier

Ensomhed og fællesskab

Undervisningens indhold og progression

 

Undervisningen med omtankeonline.dk som omdrejningspunkt anbefales bygget op af tre faser: En introduktionsfaseen undersøgelsesfase og en konsolideringsfase. Formålet er at skabe en progression ud fra elevernes egne oplevelse og erfaringer med at kommunikere på nettet til en mere nuanceret og faglig vurdering af kritisk og etisk forsvarlig kommunikation på de sociale medier. Afslutningsvis skal eleverne selvstændigt arbejde med det faglige stof med henblik på konsolidering.  

Lærervejledninger til opgaver på de 4 temaer

 

Sociale medier, sociale virkeligheder Tryk her
Kommunikation og kildekritik Tryk her
Deltager og producent Tryk her
Utopia Tryk her

 

Forslag til forløb

 

Titel: Filmet, fanget og delt - 7-8 lektioner

Manchet: Et forløb, der fokuserer på at arbejde med elevernes etiske forståelse ved at se dilemmaet med "deling af billeder uden samtykke" fra flere vinkler og perspektiver. Diskussioner i den henseende handler om retten til  privatliv og det gode ungdomsliv. Hvad er offentligt og hvad er privat. Hvor går grænsen? Desuden handler forløbet om skyld og ansvar, tillid og mistillid, retfærdighed og uretfærdighed online. 

 Gå til forslag til forløbet

 

Tryk her

 

 Af Lene Illum Skov og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Didaktik og forandringsmodel

Didaktik og forandringsmodel

 

Omtanke online

 

At have omtanke online kræver en særlig evne til at kunne genkende, analysere og forholde sig til de mange måder og virkemidler der tages i brug, når vi bliver forsøgt påvirket online. Men også  at have forståelse for og kunne reflektere over samt handle etisk korrekt i forhold til vores egne handlinger;  hvordan vi skaber fortællinger om os selv og andre på, og hvordan vi herigennem selv er med til at skabe og pådutte bestemte livsopfattelser og verdensbilleder.Online distribution af fortegnede fjendebilleder, propagandistiske budskaber og manipuleret information- og virkeligheder, kræver derfor både en kritisk og etisk fordring af skolen i forhold til at styrke elevernes overordnede kommunikationskritiske kompetencer.

Omtankeonline.dk stræber efter at udvikle og understøtte elevernes kompetencer til kritisk tænkning og etisk handling gennem undervisningen, blandt ved hjælp af dialog at udstyre eleverne med værktøjer til

    • at kunne genkende, analysere og forholde sig kildekritisk til online ophav og ophavssituationer
    • at kunne genkende, analysere og forholde sig til forskellige aktørers brug af online kilder, informationer og situationer med specifikke formål for øje.
    • at kunne genkende, fortolke og forholde sig til de grundlæggende mekanismer og virkemidler bag online propaganda og konspirationsteorier
    • at fortolke, analysere og reflektere over egne og andres online verdensbilleder og versioner af samfundet
    • At arbejde dialogbaseret og produktivt i forhold til at reflektere over egen rolle som online deltager og producent

Med omtankeonline.dk ønsker vi at animere til børn og unges respekt og tolerance for andre samt deres evne til være kritisk tænkende og etisk reflekterende i forhold til online informationer, holdninger og handlinger. Vi ønsker at ramme målgruppen i en indlevende og empatisk tone samtidig med at være oplysende og dialogskabende uden at blive “belærende”. 

Valg af indhold

 

Valg af indhold og stof i undervisningen tager afsæt i

    • metaforer/symbolik/ allegorier i forhold til at appellere til elevernes scenariekompetencer (empati, fortællinger og scenarier) som en del af en narrativ og etisk dimension
    •  autentiske spørgsmål ved at forholde sig kommunikationskritisk til historiske og samfundsmæssige trends og tendenser (Problemorientering, problemløsning og ræsonnement).

 

Didaktisk løsning

 

Den didaktiske løsning til at udvikle og understøtte elevernes etiske - kommunikationskritiske - dialogiske handlekompetencer udmøntes både i omtankeonline.dks faglige indhold men også i den didaktiske tilgang (didaktiske principper) og strategi (didaktiske metoder), som vi ønsker at den enkelte lærer tager med i sine didaktisk overvejelser. Nedenfor er disse principper og metoder nævnt:

Didaktiske principper

Det flerstemmige klasseværelse

  • Bringe elever i dialog med hinanden og stoffet 
  • Dele “kontrollen” i klassen ved at arbejde aktivt med dialog 
  • Stille autentiske spørgsmål og udnytte elevsvar konstruktivt i undervisningen 

Den aktive elev

  • Give plads til eksperimentel og undersøgende praksis 
  • Lade eleverne lære “med egen krop” gennem produktion og argumentation
  • Lade eleverne arbejde med problemløsning med afsæt i egne erfaringer og refleksion

Den etiske fordring

“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” (Løgstrup, 1962) 

  • At elever interagerer med hinanden og med stoffet ud fra principper bag den etiske fordring 
  • At arbejde med empati og scenarier ved at lade elever leve sig ind i andres situationer 
  • At arbejde med dilemmaer og det at træffe valg 

Kritisk tænkning

 - At præsentere elever for forskellige redskaber, begreber og modeller, der kan styrke deres fortolknings- og vurderingsevner 

- At præsentere eleverne for flere vinkler og synspunkter for en sag gennem fælles forhandling og flere perspektiver 

  • At illustrere pointer som rummer flere fortolkningsmuligheder 

Didaktiske metoder

 

Flerperspektivistisk

- At behandle et tema i undervisningen ved at benytte sig af flere vinkler og synspunkter både fagligt, teoretisk og i praksis 

 

Problembased

- At forholde sig kritisk i undervisningen og finde mulige fortolkninger og løsningsforslag til faglige og hverdagslige online udfordringer sammen med eleverne

 

Scenariebaseret

- Gennem undervisningen at få elever til at kunne leve sig ind i andres sted ved at “gennemspille” forskellige perspektiver, valgmuligheder og handlingsforløb  


Forandringsmodel

 

Læremidlet peger på 4 overordnede kompetenceområder, som dermed sigter mod et langsigtet resultat, nemlig at styrke elevernes modstandskraft mod negative påvirkninger online og dermed kunne begå sig online med Omtanke. Kompetence forstås i nærværende sammenhæng, som definitionen i Jeppe Bundsgaard (2009), som har hentet deres inspiration fra den internationale forskningsgruppe DeSeCo (Definition and Selection of Competencies) under OECD:

“Kompetence er at vide hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringer i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt - og at ville håndtere disse udfordringer (dvs. at have kræfterne til det (energi), synes det er væsentligt (motivation) og godt (etik)).

Kilde: Bundsgaard, Jeppe m.fl.  (2009): Kompetencer i dansk, Hans Reitzels Forlag

Kommunikationskritiske kompetencer

Eleven skal kunne

  •  vurdere, fortolke og forstå bagvedliggendede sammenhænge i kommunikation samt vurdere disse sammenhænges betydning for konteksten og på baggrund heraf undersøge og begrunde, hvorfor noget ser ud som det gør.    

 

Dialogiske kompetencer

Eleven skal kunne

- argumentere indsigtsfuldt og i dialog med andre og kunne sætte sin argumentation og forståelse i relation til egne og andres ophav og ophavssituation 

 

Etiske kompetencer

Eleven skal kunne


-  vurdere, fortolke og forstå en situation hvori mennesker står i relation til hinanden og herudfra tage stilling og handle på vegne af andre og til det fælles gode 

 

Handlekompetencer

Eleven skal kunne

 

-  handle med afsæt i refleksiv stillingtagen og på 

den baggrund at kunne deltage i kontruktive handlinger, der har til formål at forandre mod et fælles gode 

 

En samlet forandringsmodel for omtankeonline.dk indeholder de mekanismer og didaktiske strategier, der peger henimod de 4 overordnede kompetencemål, som ifølge modellen udstyrer eleverne med de fornødne kompetencer til at kunne begå sig Online med Omtanke.

laerervejledning forandringsmodel

Se den samlede model 

Tryk her

Litteratur til opgaverne

Centrale værker og undersøgelser

Litteratur til opgaverne Centrale værker og undersøgelser

Til sociale medier, sociale virkeligheder 

 

Diskussion: Spøgelset i maskinen

Undersøgelser, der refereres til i opgaven

- Vicario, M. D. et. al. (4. December 2015): The spreading of misinformation online. I PNAS, s. 1-6.

- Eytan Bakshy et. al (juni 2015): Exposure to ideologically diverse news and opinion on Facebook. I Science, Vol. 348, Issue 6239, s. 1130-1132

Undersøgelser af relevans

- Alessandro Bessi et. al. (august 2016): Users Polarization on Facebook and Youtube. I PLOS s. 1-24

- Levi Boxell et. al. (Marts 2017): Is the internet causing political polarization? Evidence from demographics. I NBER Working Papers 23258, National Bureau of Economic Research, Inc.

En undersøgelse om danskernes vaner foretaget af ITU-universitetet: https://www.itu.dk/om-itu/presse/nyheder/2017/forestillingen-om-facebooks-ekkokamre-er-overdrevet 

Litteratur

 - Vincent F. Hendricks (2016): Spræng boblen. Gyldendal. København

 Claus Petersen, Anders Skov, Jacob Brøndum (red.) (2015): Sociale medier, sociale dilemmaer, Frydenlund

 

Opgave: Fanget i en boble

 

Undersøgelser, der refereres til i opgaven

- Vicario, M. D. et. al. (4. December 2015): The spreading of misinformation online. I PNAS, s. 1-6.

- Eytan Bakshy et. al (juni 2015): Exposure to ideologically diverse news and opinion on Facebook. I Science, Vol. 348, Issue 6239, s. 1130-1132

Undersøgelser af relevans

- Alessandro Bessi et. al. (august 2016): Users Polarization on Facebook and Youtube. I PLOS s. 1-24

- Levi Boxell et. al. (Marts 2017): Is the internet causing political polarization? Evidence from demographics. I NBER Working Papers 23258, National Bureau of Economic Research, Inc.

En undersøgelse om danskernes vaner foretaget af ITU-universitetet: https://www.itu.dk/om-itu/presse/nyheder/2017/forestillingen-om-facebooks-ekkokamre-er-overdrevet 

Litteratur

 - Vincent F. Hendricks (2016): Spræng boblen. Gyldendal. København

- Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard (2017): Fake News - Når virkeligheden taber. Gyldendal

Claus Petersen, Anders Skov, Jacob Brøndum (red.) (2015): Sociale medier, sociale dilemmaer, Frydenlund

Diskussion: Sneboldeffekten

  

Litteratur

- Scott Stratten og Alison Kramer (2012): The Book of Business Awesome/The Book of Business Unawesome. John Wiley & Sons, New Jersey 

Til Kommunikation og kildekritik

 Diskussion: Konspirationsteorier og alternative forklaringer

 

Undersøgelser af relevans

- Chapman University: What aren't they telling us: https://blogs.chapman.edu/wilkinson/2016/10/11/what-arent-they-telling-us/

Wikipedia om forskellige Opinion Polls om 9/11 Conspiracy Theory: https://en.wikipedia.org/wiki/Opinion_polls_about_9/11_conspiracy_theories

Litteratur

- Peters, Rikke Louise Alberg : Konspirationsteorier og alternative forklaringer i historieundervisningen, i Historie – didaktik, dannelse og bevidsthed Rapporter til det 29. Nordiske Historikermøde, Bind 1 

- Thorup, Mikkel, Maria Brockhoff, Rikke Alberg Peters (2018): Den skjulte sandhed, Forlaget Klim, Aarhus

- Vicario, M. D. et. al. (4. December 2015): The spreading of misinformation online. I PNAS, s. 1-6.

- Brotherton, Bob (2015): Suspicious minds: Why we believe conspiracy theories, Bloomsbury Publishing

Wikforss, Åsa (2017): Alternativa fakta: Om kunskapen och dess fiender, Fri Tanke Förlag,   

- Vollmond, Christian og Mads Aamand Hansen (2014): Hvem stod bag - Konspirationsteorier, skjulte magter og alternative forklaringer, Forlaget Frydenlund

Podcast med Bob Brotherton og Chris French om konspirationsteorier: The Gurdian: https://www.theguardian.com/science/audio/2015/nov/13/conspiracy-theories-david-icke

Video med Bob Brotherton og Chris French om konspirationsteorier fra CFI UK Conspiracy Theories Conference i 2011. https://www.youtube.com/watch?v=V6s_Jw3RU9g&t=2976s

Tema på Videnskab.dk om konspirationsteorier

Se også følgende på tidsskiftet Turbulens: http://turbulens.net/temaer/viden-og-fakta-i-en-offentlighed-under-forandring

 

Opgave: Fake News og misinformation

 

Undersøgelser, der refereres til i opgaven

- Andrew Guess et.al (2018): Selective Exposure to Misinformation: Evidence from the consumption of fake news during the 2016 U.S. presidential campaign, i European Research Council, 9. januar

Undersøgelser af relevans

 En undersøgelse om danskernes vaner foretaget af ITU-universitetet: https://www.itu.dk/om-itu/presse/nyheder/2017/forestillingen-om-facebooks-ekkokamre-er-overdrevet 

Litteratur

- Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard (2017): Fake News - Når virkeligheden taber. Gyldendal 

- Michael Brask (2015): Ondskabens film - Nazisternes antisemistiske propaganda, SPITZEN Publish

- Bjerre-Poulsen, Niels (2018): Løgnens strategi I: Raeson, Vol. 33, No. 1/2018, 2018, p. 24-32. 

- Vidya Narayanan et. al (2018): Polarization, Partisanship and Junk News Consumption over Social Media in the US i Data Memo no. 1/2018

- Phil Howard, Sam Woolley, and Ryan Calo (2017): Algorithms, bots, and political communication in the US 2016 election i the Journal of Information Technology and Politics

- Samantha Bradshaw and Phil Howard (2018): Why Does Junk News Spread So Quickly Across Social Media? i Knight Foundation

 

- Pangrazio, L. (2018).What’s New about ‘Fake News’? Critical Digital Literacies in an Era of Fake News. Páginas de Educación 11 (1), 6-22.

 

 

Se også følgende på tidsskiftet Turbulens: http://turbulens.net/temaer/viden-og-fakta-i-en-offentlighed-under-forandring/

 

 

Til Deltager og producent

Diskussion: Snap, du er på! - et øjeblik eller for evigt? 

Undersøgelser, der refereres til i opgaven

Undersøgelse foretaget af Danmarks Radio i 2017 blandt skoleledere vedr. online mobning: https://www.dr.dk/nyheder/indland/skoleledere-oplever-mange-tilfaelde-af-digital-mobning

Norsk undersøgelse foretaget i forbindelse med Bruk Hue- kampagnen i 2016: https://www.vg.no/nyheter/innenriks/i/42Gzg/mobbeundersoekelse-snapchat-er-den-nye-mobbekanalen

Undersøgelse foretaget af WHO om den globale selvmordsrate på DR nyheder i 2014: https://www.dr.dk/nyheder/udland/en-person-begaar-selvmord-hvert-40-sekund

Undersøgelse om sammenhæng mellem digital mobning og selvmordstanker i Dagens.dk, 2015: http://www.dagens.dk/nyheder/hver-femte-teenager-bliver-mobbet-paa-sociale-medier

Litteratur

Apps som man skal være opmærksomme på i forhold til mobning iflg. artikel på Danmarks Radio: https://www.dr.dk/levnu/boern/digital-mobning-de-her-seks-apps-skal-du-kende-som-foraelder

Børns Vilkår og Trygfonden (2017): Temarapport 2017: Mobning - Svigt af børn i Danmark

Opgave: Fanget på kamera

 

Undersøgelser, der refereres til i opgaven

- Sikkerhedsbranchens bud på hvor mange overvågningskameraer der er i Danmark: Security world Market (2016):  https://www.securityworldmarket.com/dk/Nyheder/Erhvervsnyheder/15-millioner-tv-overvagningskameraer-i-danmark#.WuGFrtNubxU

 

Opgave: At være mig selfie - iscenesættelse og persondyrkelse

 

Litteratur

- Bent Fausing (2015): Self-mediaThe self, the face, the media and the selfies Triade. Communicao, cultura e media, vol 3, no. 1 2015

Interview med Bent Fausing i Kommunikationsforum: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/selfies-og-jagten-paa-anerkendelse

Interview med Bent Fausing i Costume: http://costume.dk/kultur/derfor-elsker-alle-selfies

Om undersøgelser foretaget af You Gov: https://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/selfiekulturen-truer-unges-selv

 

Opgave: Et kig på etik

 

Undersøgelser, der refereres til i opgaven

Adam D. I. KramerJamie E. Guillory & Jeffrey T. Hancock (2014): Experimental evidence of massive-scale emotional contagion through social networks 

Litteratur

- Lumi Zuleta & Rasmus Burkal (2017): Hadefulde ytringer i den offentlige debat i Rapport fra Institut for menneskerettigheder Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

 - Vincent F. Hendricks (2016): Spræng boblen. Gyldendal. København

Diskussion: Pranks og Jokes på Youtube

 

Undersøgelser, der refereres til i opgaven

Undersøgelse fra verdensorganisationen WHO, der peger på, at danske børn er blandt dem, der bruger mindst tid med venner. Statens folkesundhedsinstitut: http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/11_2016.aspx

 

Til Utopia

Diskussion: Skiftende trusler og fjendebilleder

 

Litteratur

Kai Otto von Barner (2011) : Den kolde krig, Systime

Erik Kulavi (2007): KGB, Aschehoug

Erik Kulavi (2015): Det Røde Tyranni. Stalin, Magten Og Folket 1879-1953, Lindhardt og Ringhof, Egmont 

Morten Brask (2015): Ondskabens film - Nazisternes antisemitiske filmpropaganda, SPITZEN Publish

Jonas R. Kunst m.fl. (2018) : Living Under Threat: Mutual Threat Perception Drives Anti-Muslim and Anti-Western Hostility in the Age of Terrorism, i European Journal of Social Psychology

doi: 10.1002/ejsp.2362 

SFI (2014): Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer. En kortlægning. SFI - Det Nationale Forskningcenter for Velfærd, København

Social- og integrationsministeriet (2012): Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer. Forebyggelse af ekstremisme. En håndbogsserie

 

 

Opgave: Den ansigtsløse fjende

 

Litteratur

Jensen, S.Q. (2011). Othering, identity formation and agency. Qualitative Studies, 2(2): 63-78. 

Thuge, S., & Brøndum, T. (2014). Forskellighed og fordomme - en lærebog til grundskolen om intolerance. København: DIIS.

Anna Eriksson ed. (2016) Punishing the Other: The social production of immorality revisitedRoutledge 

Weintraub, S. (2001). Silent Night: The Story of the World War I Christmas Truce. New York: The Free Press.

Institut for Menneskerettigheder (2017): Hadefulde ytringer, Menneskeret.dk, København

Opgave: Hvem vil mig noget? Online propaganda

 

Undersøgelser, der refereres til i opgaven

- Vicarioa, M. D. (4. December 2015). The spreading of misinformation online. PNAS, s. 1-6.

Litteratur

 Awan, I. (april 2017). Cite as Cyber-Extremism: Isis and the Power of Social Media. Society , 54(2), s. 138–149 .

 Berger, J., & Morgan, J. (2015). The ISIS Twitter census: Defining and describing the population of ISIS supporters on Twitter . Brookings.

Conoscenti, M. (2017). ISIS Dabiq communicative strategies, Nato and Europe: Who is learning from whom? I M. C. e.d., Discourses and Counter-discourses on Europe: From the enlightement to the EU (s. 215-243). New York: Routledge.

 Conserva, H. T. (2003). Propaganda Techniques. Bloomington: Authorhouse.

DR2 (Instruktør). (2016). Dokumania - Islamisk Stats propagandacentral. [Film].

Gemmerli, T. (2015). Online radikalisering - forebyggelse på internettet. København: DIIS.

Hansen, F. S. (2017). Russian hybrid warfare - A study of disinformation. København: DIIS.

Hendricks, V. F. (2016). Spræng boblen - sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden. København: Gyldendal.

Historie. (06. august 2014 ). Propaganda var et mægtigt våben. historienet.dk.

Kristiansen, O. L. (18.. August 2017). Skinny jeans og nationalisme: Højrefløjens svar på Greenpeace er på vej til Danmark. Information.

Nissen, M. (25. marts 2017 (1)). Fra utopi til hellig krig: Sådan har Islamisk Stat ændret sin propaganda. DR Nyheder.

Orwell, G. (1973 (1949)). 1984. (P. Monrad, Ovs.) København: Gyldendals Tranebøger.

Rambøll. (2016). Litteraturstudie om forebyggelse af radikalisering i skoleregi. København : Rambøll.

Stanley, J. (2015). How propaganda works. Princeton & Oxford: Princeton University Press.

Stern, J., & Berger, J. (2015). ISIS the state of terror. New York: HarperCollins Books.

Tofte, L. K. (10. maj 2015). Putins internetkriger: Sådan spredte jeg løgn på nettet. TV2 Nyhederne.

Weis, M., & Hassan, H. (2016). ISIS - ISIS: Inside the Army of Terror . New York: Regan arts. 

Winter, C. (2017). ICSR Insight: The ISIS Propaganda Decline . London: ICSR.

 

Opgave: Ismernes utopier 

 

Undersøgelser, der refereres til i opgaven

- Young Health Movement (2017): #StatusOfMind Social media and young people's mental health and wellbeing, Royal Society for Public Health rapport

- http://www.tyskforlaget.dk/DieWelle/DieWelleINTERVIEWRONJONES.html

Litteratur

Ole Schultz Larsen (2015): Psykologiens veje, Systime

https://videnskab.dk/kultur-samfund/psykologiforsoget-der-lob-lobsk

Gregg Lee Carter (2010): Empirical approaches to sociology : A collection of classic and contemporary readings, 
Allyn & Bacon

Randal W. Summers ed. (2017): Social psychology : how other people influence our thoughts and actions, 
Greenwood, an imprint ABC-CLIO, LLC

 

 

 

Nettets vildveje

Medierådet

Nettets vildveje Medierådet

Onlinemagasinet ”Nettets Vildveje – om løgn, manipulation og propaganda online” 

 

… belyser begreber, processer og virkemidler, der kan understøtte og opildne til ekstremistiske eller kriminelle ytringer og adfærd, der undergraver demokratiet. Magasinet søger at skabe forståelse for internettets maskinrum og de psykosociale mekanismer der kan ligge til grund for at særligt unge mennesker kan blive draget mod ekstreme grupper og miljøer.

 

Formålet med magasinet er at gøre forældre, lærere, pædagoger og andre med kontakt til unge opmærksomme på risici og faldgruber i forbindelse med unges færden online og at støtte de unge i tryg og kritisk adfærd på nettet.

 

Nettets Vildveje er udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

På "Omtanke Online" bruger vi cookies for at give dig en bedre oplevelse.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og bruges primært til trafikmåling.