Kommunikation og kildekritik

Internettet har gjort det meget nemmere at kommunikere med folk over hele verden og at få adgang til viden, som det ofte tog lang tid og krævede hårdt arbejde at skaffe sig. Internettet rummer dog ikke kun troværdige informationer, men også manipulerede budskaber, propaganda og konspirationsteorier. Det er ikke altid helt let at finde ud af, om de oplysninger, man finder på nettet, er troværdige eller ej, men der er forskellige redskaber, der kan hjælpe en på vej med at gennemskue og analysere intentionen bag informationer og budskaber online

Introduktion

Kommunikation og kildekritik

Introduktion Kommunikation og kildekritik

Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer. Det kan være i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber, men også som tiltrækkende virkemidler i forhold til at fremme budskaber og synspunkter i en politisk debat. I dag udsættes vi dagligt for påvirkninger ud fra forskellige interesser. 

 

IMG 2599

Foto: Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Hjemmesider, SMS, Blogs, YouTube, Google, Snapchat, Facebook og andre sociale medier. I dag foregår rigtig meget af vores kommunikation online. Når vi færdes i skolen, i hjemmet eller i fritiden kommunikerer vi ansigt til ansigt med venner, familie, lærere og klassekammerater. Vi kan se, hvordan den anden reagerer, når vi fortæller noget. Når kommunikationen foregår online forsvinder denne mulighed, og vi kommunikerer uden vi kan se hinandens ansigter. Det bliver derfor svært at læse modtagerens reaktioner. Budskaber og påvirkninger på nettet, er på samme vis svære at afkode. Dette kræver en evne til at kunne forholde sig kritisk til det, man hører og ser. At inddrage forskellige kommunikations- og kildekritiske værktøjer i den forbindelse kan være vigtige midler til at komme bag om budskaber.

Indhold

 

Dette tema behandler emner som KOMMUNIKATION, KILDEKRITIK, PROPAGANDA, FAKE NEWS og KONSPIRATIONSTEORIER online: 

 

- Hvordan kan vi genkende, analysere og forholde os kildekritisk til og få forståelse for mekanismerne bag propaganda, konspirationer og mere generelle manipulationer online?

- Hvilke kommunikationsredskaber kan vi benytte for  at analysere og fortolke intentioner og ophavssituationer bag online budskaber?

 

Diskussion

 

Drøft spørgsmålene nedenfor to og to, i små grupper eller på klassen 

 

- Hvornår har I prøvet at skrive en besked, der er blevet totalt misforstået af den person, der har modtaget beskeden?

- Hvornår har I modtaget en besked eller set en statusopdatering, hvor I har haft svært ved at afkode, hvad afsenderen mente?

- Hvornår har I oplevet at tro på en historie på internettet, som viste sig at være falsk eller som viste sig at der var delte meninger om, hvorvidt historien var sand eller falsk?

 

 Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Diskussion

Konspirationsteorier og alternative forklaringer

Diskussion Konspirationsteorier og alternative forklaringer

 

Fag: Samfundsfag og historie

I dette tema skal I diskutere konspirationsteoriers betydning og konsekvenser for holdninger og virkelighedsbilleder, hvorfor de er fængende og hvorfor nogle mennesker mener der findes andre forklaringer end dem, vi kender på historiske begivenheder.

 

Blev prinsesse Diana myrdet af den britiske efterretningstjeneste? Stod den amerikanske regering bag angrebet på World Trade Center d. 11. september 2011 i New York? Var Lee Harvey Osvald i virkeligheden ikke ene om at dræbe Præsident Kennedy, men i ledtog med kommunister, mafiaen eller den amerikanske regering? Har amerikanerne faktisk aldrig været på månen, men blot givet os falske beviser for at få det til at se sådan ud? 

Kun et klik væk og man kan møde en konspirationsteori. Tilhængere af konspirationsteorier som tilbageviser eksempelvis menneskeskabte klimaforandringer, at vacciner fører til autisme og dem, der mener, at 11. september var USA's eget værk, gør alle flittigt brug af internettet. 

 

Aldrin Apollo 11 original

Er månelandingen fake og optaget i et Hollywood-studie? En af de mere sejlivede konspirationsteorier om månelandingen i 1969. Af NASA [Public domain], via Wikimedia Commons

 

Diskussion

 

Step 1: Læs om konspirationsteorier og alternative forklaringer

 

Inden I går i gang med diskussionsspørgsmålene nedenunder, er der en fagtekst, der skal læses. I skal bruge læsevejledningen, som hjælp til at forstå teksten og bruge fagteksten i diskussionen. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten. Læs eventuelt teksten højt på skift to og to, eller i små grupper og diskuter den herefter med hinanden. 

 

Inden I læser

- skal I to og to eller i gruppen overveje, hvad I ved om konspirationsteorier.

Mens I læser

Stop op! – og læs i dybde

- Del teksten ind i afsnit og giv dem en overskrift

-  Skriv de svære ord op. Skriv først, hvad du tror de betyder og slå herefter ordene op i en ordbog eller i et l leksikon

-  Skriv de ting ned, der undrer dig i teksten  

Efter I har læst

Skal I to og to eller i gruppen overveje:

- Hvad teksten handler om

- Hvad konspirationsteorier er 

- Hvorvidt konspirationsteorier har betydning for vores holdninger og opfattelser

 

Skriv herefter 3 nøgleord op fra teksten, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Slå eventuelt ordene op, hvis I ikke kender deres betydning. Begrund hvorfor de er vigtige nøgleord. 

 

Gå til fagteksten:

 

Tryk her

Step 2: Diskuter nøgleord fra teksten

 

I forbindelse med læsning af fagteksten har I skrevet 3 nøgleord ned, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Diskuter nøgleordene i klassen, og begrund overfor klassen, hvorfor I har valgt disse nøgleord.

Step 3: Diskuter spørgsmålene nedenfor

 

Overvej nu, hvorfor konspirationsteorier opstår. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen: 

 

    • Kendte I nogle af de nævnte konspirationsteorier på forhånd og kan fortælle mere om dem?
    • Kan I nævne andre eksempler på konspirationsteorier end dem, der er nævnt i teksten? 
    • Synes I, at det er et problem, at den slags forestillinger, der almindeligvis opfattes som konspirationsteorier, tilsyneladende er meget udbredte? Hvorfor/ hvorfor ikke?

 

 

Af Nikolaj Petersen og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Video

Udpegning af fjenden

Video Udpegning af fjenden

Denne video beskriver i korte træk, hvordan propagandateknikken "Udpegning af fjenden" er opbygget. Omtankeonline.dk er udviklet af University College Syd, UC SYD efter opdrag fra Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme. Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme er en del af Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge og Integrationsministeriet.

Opgave

Debat på sociale medier
- Om argumentation online

Opgave Debat på sociale medier - Om argumentation online

Fag: Dansk

I denne opgave skal I arbejde med argumentation, herunder Toulmins argumentationsmodel 

 

I dagligdagen støder vi hele tiden på situationer, hvor vi har brug for at kunne gennemskue forskellige former for tilrettelagte tekster: I anmeldelser og reklamer, kommentarer i avisen, kronikker, politiske debatter, læserbreve etc. Hensigten med de forskellige tekster er, at få læseren til at tænke eller handle på en bestemt måde, men ofte vil det være mere eller mindre skjult, hvad hensigten er. Vi har som læsere altså brug for at kunne gennemskue tekstens argumentation.  

 

Læringsmål 

 

Når I har arbejdet med opgaven Debat på sociale medier skal I kunne 

 

Gøre rede for

 - hvordan argumentation er opbygget og kende begreberne påstand, belæg og hjemmel.

Give grunde til og eksempler på

 - Hvordan påstand, belæg og hjemmel anvendes i argumentation og i konspirationsteorier

Forklare og diskutere

 - hvordan opinions- og ekspressive tekster skrives og læses med henblik på at overbevise andre

stockvault speech bubbles over smartphone177007

Step 1: Læs om kommunikation og argumentation

 

I skal arbejde sammen to og to eller i grupper. Inden I går i gang med opgaven, er der en fagtekst, der skal læses. I skal bruge læsevejledningen, som hjælp til at forstå teksten og bruge fagteksten for at kunne arbejde med opgaven. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten. Læs eventuelt teksten højt på skift to og to, eller i små grupper og diskuter den herefter med hinanden. 

 

Inden I læser

  • skal I to og to i små grupper overveje, hvad I ved om argumentation og kommunikation. Lav gerne noter.

Mens I læser

Stop op! – og læs i dybde

- Del teksten ind i afsnit og giv dem en overskrift.

-  Skriv de svære ord op. Skriv først, hvad du tror de betyder og slå herefter ordene op i en ordbog eller i et leksikon

-  Skriv de ting ned, der undrer dig i teksten  

Efter I har læst

Skal I to og to eller i små grupper overveje:

- Hvad teksten handler om

- Hvordan der kommunikeres online og hvorfor

- Hvad online kommunikation betyder for den offentlige debat

 

Skriv herefter 3 nøgleord op fra teksten, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Slå eventuelt ordene op, hvis I ikke kender deres betydning. Begrund hvorfor de er vigtige nøgleord. 

 

Gå til fagteksten

 

Tryk her

Step 2: Arbejd med Toulmins argumentationsmodel

 

I skal arbejde i grupper. Dette er et udpluk af nogle nyhedsartikler om de sociale medier. Prøv at se om I kan finde påstand, belæg og hjemmel. Brug redskabet Argumentation. Diskuter også om der i tekstuddragene gøres brug af bestemte strategier i forhold til argumentationen. Dette kan I også finde under redskabet Argumentation.

 

stockvault facebook logo on laptop keyboard183704

Foto: Stockvault.net

Tekst 1: Når Facebook gør os dummere

...Når vi går på de sociale medier, opsøger vi hovedsagelig information og holdninger, vi i forvejen er enige i. Og vi boltrer os gerne i falsk information, hvis det understøtter vores holdning. Polariseringen er et enormt demokratisk problem i en tid, hvor de sociale medier er blevet vores primære nyhedskanal...

Kilde: Berlingske Tidende, d. 12. januar 2016

 

Tekst 2:  Sådan fucker vores praleri på Facebook med kærligheden

...I en ny artikel fortæller britiske The Telegraph om skilsmisseadvokater, der oplever klienter, som klager over deres uperfekte ægteskaber. De bliver skilt, fordi deres ægteskab ikke lever op til deres forestilling om et perfekt ægteskab. Blandt andet fordi de bliver bombarderet med glansbilleder på de sociale medier.

Først tænkte jeg, at det måtte være en joke. Måske briterne er sådan lidt smådumme. Men så ringede jeg til et par danske psykologer, der begge rådgiver par, som er ved at gå fra hinanden – og deres svar var nedslående.

Kilde: Eurowoman, d. 26. august 2016

 

Tekst 3: Ingen panik – unge har fint styr på sociale medier

Online drukspil fører til dødsulykker, unge anorektiske piger deler sulteråd på Instagram og unge er bare generelt afhængige af sociale medier. Dette er overskrifter, der har præget mediernes billede af de unge, men pas på med at drage forhastede konklusioner om de unges brug af sociale medier. Det resulterer blot i misforståelser og overdramatisering, mener den amerikanske forsker Danah Boyd fra New York University.  

Folkeskolelærer Kristian Nøhr Jensen fra Korsager Skole i Brønshøj kan godt genkende gymnasieelevernes reaktion fra sin egen skole. I et indlæg på folkeskolen.dk forsvarer han de unges evner til at navigere på de sociale medier. De unge er langt mere kildekritiske, end skeptikere gerne vil tro, fortæller han videre til Information. 

Kilde: Information, d. 25. april 2014 

 

Step 3: Arbejd med argumentation

 

Lav en brainstorm i gruppen og find et emne i gruppen, der optager jer, fx et politisk emne, fritidsinteresser eller noget helt andet. Find en påstand og se om I kan komme op med et belæg og en hjemmel for jeres påstand. Når I har været runden rundt (se modellen nedenunder), skal I vende jeres påstand på hovedet, og se om I kan finde belæg og hjemmel på ny. Fortsæt herefter med et nyt emne.

 

Eksempel: 

 

Runde 1

Runde 2

 

Påstand: Det er sundt at løbe

Belæg: Ens kondition bliver bedre

Hjemmel: At leve sundt er med til at øge levealderen

 

Påstand: Det kan være usundt at løbe

Belæg: For meget løb kan være skadeligt for hjertet

Hjemmel: Det er en udbredt misforståelse, at ekstremsport skulle gavne helbredet.

 

Diskussion

 

Overvej nu, hvordan debatter online egentlig foregår og hvorfor det kan være nemmere eller sværere at debattere online modsat ’ude i virkeligheden’ eller ansigt til ansigt med en anden. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

  • Har I deltaget i debatter på sociale medier og hvilke?
  • Kender I til debatter, der er startet på de sociale medier og siden er kommet i nyhederne på tv eller i avisen?
  • Hvad er god tone efter jeres mening, når vi debatterer på de sociale medier?
  • Er det lettere eller sværere at debattere med en god tone online modsat offline? Hvorfor?

 

 

Af Lene Illum Skov og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

 

Opgave

Skab jeres egen konspirationsteori

Opgave Skab jeres egen konspirationsteori

Fag: Samfundsfag/historie

I denne opgave skal I arbejde med konspirationsteorier. I skal analysere en konspirationsteori og I skal selv prøve at skabe en. Herefter skal I drøfte, hvordan man kan nedbryde jeres konspirationsteorier. 

 

Konspirationsteorier stiller ofte en masse spørgsmål og forsøger at finde flere beviser for sin teori. Faktisk kan næsten alt være beviser også det, der måske kan modbevise teorien. Men man kan prøve at vende konspirationsteorierne på hovedet og vende argumenterne om. Her vil man i nogle tilfælde kunne opdage det mere usandsynlige eller ligefrem absurde i konspirationsteorien. I det næste skal I arbejde med at analysere en konspirationsteori ved at diskutere beviser, motiver og modbeviser. Herefter skal I selv prøve at skabe en konspirationsteori, men også selv være med til at pille den fra hinanden igen. 

 

Læringsmål

 

Gøre rede for

 - hvordan konspirationsteorier er opbygget og skabes

Give grunde til og eksempler på

 - Hvordan konspirationsteorier opstår

Forklare og diskutere

- Hvilke faktorer, der gør sig gældende i skabelsen og bibeholdelse af konspirationsteorier

 

Opgaven

 

Step 1:  Påstand på påstand

 

Konspirationsteorier er ofte bygget op omkring nogle bestemte mønstre. Ofte handler det om at finde "beviser" for at noget, som ikke er bevist, findes. Fakta vendes og drejes, så de passer ind i konspirationsteorien. Hvis man ser på en begivenhed, som terrorangrebet mod World Trade Center i New York d. 11. september 2001, findes der lige så mange konspirationsteorier, som der er dage i et år, hvis ikke flere. En af påstandene lyder, at 11. september i virkeligheden var iscenesat af USA selv. Her bruger man forskellige forklaringer  på denne påstand ved at finde en slags "bevisførelse" for påstanden, eksempelvis hvorfor man ikke opfangede de to passagerfly i luftrummet over Manhatten, som havde unormale flybaner.

 

1969 moonlanding commemorative stamp 10c 1 2

Billedkilde: Af Bureau of Engraving and Printing (U.S. Post Office) [Public domain], via Wikimedia Commons

 

Opgaven går nu ud på at undersøge, hvilke påstande nogle af de mest kendte konspirationsteorier benytter sig af. I skal arbejde to og to eller i grupper. Gå ind på redskabet Hvordan er Kendetegn ved konspirationsteorier og læs mere. Herefter skal I undersøge nogle af de mange påstande, der har været om enten mordet på John F. Kennedy i 1963  eller 11. september 2001. I skal kun vælge et af emnerne og medtag kun 2-3 påstande indenfor jeres valgte konspirationsteori. Skriv konspirationsteori + jeres emne og find artikler om jeres emne i søgeordsfeltet på Google eller lignende. Drøft undervejs med jeres lærer om, hvorvidt I er inde på relevante hjemmesider i jeres søgning eller ej.

I teorierne vil I finde mange påstande for, at konspirationsteorien har fundet sted. I nogle af teksterne, I finder på nettet vil I desuden kunne finde forskellige eksperter, som har forsøgt at modbevise teorien. Inddel et skema i 4 kolonner, hvor I som hovedoverskrift skriver:

Påstand, spor, motiv og modbeviser.

Her er der et eksempel på, hvordan skemaet kan se ud, hvis man arbejder med konspirationsteorier om månelandingen i 1969:

 

1. Påstand

Månelandingen i 1969 fandt aldrig sted.

- Den blev optaget i et hollywoodstudie

2. Spor

- Flaget på billederne blafrer, selvom der ingen atmosfære er på månen

- Der er ingen stjerner på himlen

3. Motiv

- Amerikanerne ville være før Sovjet i det såkaldte rumkapløb under den kolde krig. 

- At John F. Kennedys deadline om at nå månen inden 1970 blev overholdt, som den afdøde præsident John F. Kennedy havde spået om. 

4. Modbeviser

- Ifølge undersøgelser kan flaget godt flagre på månen på trods af atmosfæren.

- Hvis man havde fokuseret på at tage billeder af stjernerne i baggrunden kunne man have gjort det. Men på de billeder der er fra månen er eksponeringstiden på kameraet er ikke lang nok til at stjernerne kan ses. 

  

Step 2: Opbygning af konspirationsteorier

 

Denne del af opgaven skal gennemføres to og to eller i en gruppe og har til formål, at I gennem arbejdet med at skabe jeres egen konspirationsteori skal blive bevidste om, hvad der gør disse teorier virkningsfulde. Det skulle gerne gøre jer i stand til bedre at kunne gennemskue konspirationsteorier, når I møder dem i andre sammenhænge.  

Find en virkelig begivenhed, som I gerne vil skabe en konspirationsteori om. Den skal helst være betydningsfuld, men ikke nødvendigvis verdens- eller danmarkshistorisk. Begivenheder fra jeres lokalområde kan også være interessante.

Step 3: Brainstorm

 

 

Video om kendetegn ved konspirationsteorier

 

Se videoen her til inspiration og lav herefter en brainstorm om, hvem der kunne tænkes at stå bag jeres udvalgte begivenhed. Hvem er den onde superfjende, og hvilke tegn kunne tyde på, at det var dem, der var bagmændene?

 

Step 4: Nedfæld jeres konspirationsteori på et papir i noteform

 

Begynd herefter at skabe jeres fortælling og de konkrete argumenter, I vil bruge. Brug redskabet Kendetegn ved konspirationsteorier til inspiration.

Step 5: Lav en film

 

Lav en film, hvor I præsenterer jeres teori. I bestemmer selv, hvilken filmgenre I vil benytte. Filmens længde må max. være 2 min. Overvej undervejs, om I får gjort jeres argumenter så stærke som muligt. Vær opmærksom på, om det lykkes jer at forføre jeres publikum, eller om der er noget, der kan skærpes. Brug redskabet Appelformer som inspiration.

Step 6: Oplæg til debat

 

Under konstruktionen af jeres konspiration var jeres hovedmål at overtale og forføre jeres publikum til at tro på den sandhed, som I præsenterede. Jeres opgave er nu at skabe rammer for en dialog, hvor der er plads til forskellige synsvinkler og at argumentere åbent.

 

Begivenheden, der skal behandles, er det samme, som I behandlede i jeres film, men nu er jeres opgave at skabe en så nuanceret debat som muligt. Alle skal have mulighed for at deltage. Der skal være plads til, at folk har forskellige opfattelser, men der skal være fokus på at vise, bevise og overbevise frem for at overtale og forføre. Hvis deltagerne ikke selv udfordrer hinandens udsagn med modargumenter, er det jeres opgave at gøre det ved at henvise til forhold, der ikke synes at passe med deres opfattelse.

 

Diskussion

 

Overvej nu, hvad det betyder, at konspirationsteorier er udbredte online. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvorfor tror I, at konspirationsteorier opstår?

- Hvornår er I selv blevet grebet af eller overbevist af en konspirationsteori?

- Hvad er den mest "skøre" konspirationsteori, I er stødt på?

- Kan sammensværgelser holdes hemmelige over længere tid? Hvorfor? Hvorfor ikke? Begrund jeres svar

 

Af Nikolaj Petersen og Hildegunn Juulsgaard Johannesen.

Uløste gåder

Når der er uløste spørgsmål og uklarheder i en sag, har konspirationsteorier det med at blomstre. En nordisk parallel til mordet på præsident John F. Kennedy, som har fået konspirationsteorier til at blomstre er mordet på den svenske statsminister Oluf Palme i 1986. Selvom efterforskningen har været massiv, har man aldrig kunnet finde Olof Palmes morder og dermed motivet bag. Derfor har spekulationerne været mange. Lige fra en simpel mordsag begået af en forstyrret mand til en indviklet sag med involvering af mange milliarder kroner, våbenindustrien, CIA, mafiaen og et korrupt svensk politi. 

 

Online kommunikation

 Online kommunikation kan både være direkte og indirekte, men foregår digitalt og ikke fysisk. Den foregår dermed skriftligt uden vi kan afkode mimik, kropssprog og tonefald hos modtageren. Når personen på den måde afkobles fra det sproglige indhold gøres kommunikationen simpel og bliver til skriftlige koder.

VALLY

Unfriender du mig?!

VALLY Unfriender du mig?!

 

Dansk/Opstart til et tværfagligt forløb om kommunikation på sociale medier

IMG 7767

 

Vally er en pige på 14 år. Hun er som de fleste piger på samme alder. Måske med undtagelse af en ting: 

Hun har det med at gøre usmarte ting og i det hele taget bare at dumme sig. Det er dog sjældent med vilje.

Unfriender du mig?

 

"Unfriender du mig?"“Unfriender du mig”! En stor skygge dækkede for solen. Vally vendte sig om mod den mørke skygge. “Unfriender du mig”? lød det igen. Det rungede i Vallys ører. Hun følte sig forvirret og helt rundt på gulvet. Hvem var hun, denne person, som skyggede for solen? Vally tænkte, så hun næsten kunne fornemme det knagede. “Nej.... eller det tror jeg da ikke” fremstammede Vally med en halvkvalt stemme. Skyggen vendte sig og gik. Vally kunne høre skyggen snakke højlydt med sig selv. Ordene gik ikke igennem tydeligt, men en ting var sikkert. Det var ikke pæne ting, der blev sagt! Vally satte sig ned på bænken i skolegården. Hun følte sig helt mat i knæene. Hun løftede sin højre hånd. Da hun kiggede på den, rystede den. Hun kiggede op på solen og missede med øjnene. Hun spekulerede og spekulerede.

Pludselig kom hun i tanker om, hvem skyggen tilhørte. Det var hende fra den anden skole, hun havde mødt til svømmeundervisning. Hun havde bedt om venskab på Facebook efter de havde snakket kort sammen. Vally havde accepteret, men fortrudt. At dømme ud fra pigens profil synes Vally, hun virkede lidt sær og hendes opdateringer var virkelig underlige. Nogle af de andre piger fra Vallys klasse havde "Facerapet" Vallys profil og skrevet nogle skøre ting på pigens væg. Ikke grimme ting, bare skøre ting. Ikke noget man kunne blive så sur over.... og så alligevel? Måske kunne det misforstås?

Opgave

Skriv et essay eller blogindlæg på 3 sider om kommunikation på sociale medier

 

HVAD ER ET ESSAY?
Et essay er en kort tekst om et emne skrevet i en let og personlig stil. Du kan nøjes med at gå i dybden med dele af emnet, som du finder interessant. Et Essay skal rumme egne oplevelse, undren og overvejelser. Dine tanker og overvejelser er her vigtige at få skrevet frem. Du skal ikke være ekspert på området men forholde dig til emnet på en åben måde. Sproget skal skrives til nogen, som ikke kender dig ligesom et blogindlæg. Derfor er det vigtigt at gøre teksten spændende for læseren at læse gerne i litterær stil med brug af billedsprog.

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Redskaber

Appelformer

Redskaber Appelformer

Argumenter er en del af det at kommunikere både ansigt til ansigt, men også skriftligt. Argumentation handler om at blive hørt og overbevise andre ved at knytte forskellige påstande og meninger sammen. Argumentation kan appellere til forskellige "stemninger" hos modparten. Den kan eksempelvis spille på tilhørerens uvidenhed om et emne eller på tilhørernes følelser og fordomme i stedet for tilhørerens logik og fornuft. Dette kaldes for logos, patos og etos. I argumentationen vil disse tre appelformer sjældent optræde alene, men oftest være indflettet i hinanden.

 

Logos

Argumenter, der appellerer til logikken

Her bruges fornuften som redskab i argumentationen. Hvad er den logiske årsag til at "købe" argumentet?

Det logiske argument kan med fordel bakkes op af statistikker, fakta, ekspertudtalelser o.l. og skal være bygget konkret og faktuelt op. Start sætninger med:

- "Det vil sige...."

- "Med andre ord..."

-" På den måde..."

- "Det betyder..."

Patos

Argumenter, der appellerer til følelserne

Her bruges følelser som redskab i argumentationen. Det handler om at skabe medfølelse og empati ved brug af levende og overbevisende budskaber ved eksempelvis at bruge metaforer og fortællinger. Argumenterne skal tale til folks følelser og vække glæde, frygt, vrede, sympati osv. Start sætninger med:

-"ligesom...."

-" forestil dig..."

-"Hvad nu hvis..."

Etos

Argumenter, der appellerer på baggrund af afsenderes autoritet

Etos appellerer til tillid og troværdighed hos afsenderen. Det er her, du kan hævde at være ekspert på området eller have den rigtige uddannelse, erfaring eller baggrund i forhold til at udtale dig.

Start sætninger med:

-"Jeg har erfaring i..."

-"siden...."

-"som ekspert på området"

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen  

Redskaber

Tjek på falske nyheder

Redskaber Tjek på falske nyheder

Nedenfor er en liste, I selv kan holde øje med, hvis I har mistanke om, at der er noget "uldent" ved den nyhed I læser: 

Tjek: 

 

Troværdighed

Er historien fra et nyhedsmedie, der er troværdigt? Er historien fra et nyhedsmedie I kender? (DR, Politiken, Ekstra Bladet, TV-2, Information, BT etc.)

Artiklens URL

Har artiklen eller hjemmesiden en mærkelig eller lang URL (internetadresse)?

Indhold

Passer overskriften og indholdet med hinanden? Er der noget, der tyder på, at artiklen er “klippet” sammen af forskellige tekststykker?

Layout

Hvordan er teksten opbygget med tekstyper, linjeskift m.m.? Nogle gange kan Fake News websites være “løse” i deres layout

Dato

Er der tale om en ny nyhed eller en gammel nyhed, der er genbrugt til lejligheden?

Billeder og video

Er billeder og videoer korrekte eller klippet ind fra andre artikler. Tjek evt. om billedet eller videoen har en selvstændig URL (anden internetadresse)

Kilder

Hvordan kildehenvises der undervejs i artiklen og kan man se, hvor citaterne stammer fra?

Andre nyhedsmedier

Er artiklen at finde i andre nyhedsmedier? Sammenlign historien med andre nyhedsmediers.

Politiske holdninger/ Personlige interesser

Spiller dine egne holdninger ind? Vil du gerne tro på artiklen? 

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Opgave

Ansigtsløs kommunikation

Opgave Ansigtsløs kommunikation

Fag: Dansk/ Kristendom

I denne opgave skal I arbejde med ansigtsløs kommunikation, dvs. når vi kommunikerer online til en digital væg. I skal desuden arbejde med konflikttrappen, som illustrerer, hvordan konflikter optrappes.

 

IMG 2317

Foto: Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Når vi kommunikerer online foregår det på en skærm og ofte på skrift. Vi kan gennem skærmen ikke aflæse reaktionen fra den, der modtager. Ofte taler vi om, at vi online har en tendens til at glemme modtageren og tonen derfor kan blive hård. Vi skriver således ting, vi måske aldrig ville have sagt, hvis vi stod ansigt til ansigt med den person, vi lader de grimme ord hagle ned over. 

I denne opgave skal I arbejde med begrebet ansigtsløs kommunikation. I skal arbejde med skriftssprog og misforståelser. I skal undersøge, hvordan konflikter ofte optrappes på de sociale medier.

 

Læringsmål 

 

Når I har arbejdet med opgaven Ansigtsløs kommunikation skal I kunne 

Gøre rede for

 - hvad begrebet ansigtsløs kommunikation betyder

Give grunde til og eksempler på

 - Hvorfor kommunikationen ændres, når vi kommunikerer "ansigtsløs", og hvilke konsekvenser det kan have for kommunikationsformen

Forklare og diskutere

 - Hvilken betydning ansigtsløs kommunikation har for den offentlige debat generelt

Opgaven

 

Step 1: Se videoen

 

 

 

Se klippet og diskuter følgende to og to eller i grupper:

 

- Er Emma og Mads sure eller ironiske?

- Hvorfor er det svært at gennemskue?

- Hvornår har I prøvet at misfortolke skriftlig kommunikation?

 

Step 2: Konflikttrappen

 

I skal nu forestille jer, at I er to kærestepar, der er venner og ofte ses. Mads og Emma er kærester og Oliver og Mille er kærester. Mads har postet følgende:

  

"WUHUU, fed fodboldkamp! Jeg spillede pissegodt!"

 

Mille har lagt denne status op:

 

"Weee, jeg har købt lækkert tøj for 1000 kr! Ha, ha...."

 

I skal arbejde med, hvordan konflikter optrappes og bruge konflikttrappen som redskab. Konflikter opstår mellem mennesker som en sag, der er delte meninger om, og hvor der er noget på spil følelsesmæssigt. Der er derfor mulighed for at energier udløses, og spændingen kan blive så intens at konflikten optrappes for til sidst at udvikle sig til “åben” krig på ord eller direkte fjendskab. Konflikttrappen er en simpel model til at forstå, hvordan uoverensstemmelser kan gå fra sagen (det grønne område) over til at blive personlig (det gule område) og til sidst at udvikle sig til fjendskab (det røde felt).

 Skaermbillede 2018 12 04 kl. 23.53.32

 

1. I skal først dele gruppen op i to lejre. Dem, der er på Mads og Emmas side og dem, der er på Olivers og Milles side. I skal herefter starte en fiktiv chat eller tråd på et socialt medie.

2. I skal herefter reagere negativt på en af opdateringerne og prøve at se, om I kan optrappe en konflikt i sprogbrugen med inspiration fra konflikttrappen. Det er "hold" Oliver/Mille, der starter. Kan I komme helt op ad trappen?

Step 3: Nedtrapning af konflikten

 

I skal til sidst forsøge at nedtrappe konflikten igen og skabe forsoning mellem de to lejre, så vennerne kan blive venner igen.

 

 

IMG 2339

Foto: Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Diskussion

 

Overvej nu, hvilken betydning online kommunikation har for vores relation til hinanden. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvorfor var det nemt eller svært at optrappe konflikten?

- Hvorfor var det nemt eller svært at nedtrappe konflikten igen?

- Hvornår tænkte I på modpartens følelser undervejs, og hvordan var det?

- Tænk på digital mobning og prøv at beskrive med egne ord, hvor ondt det kan gøre, når "ord" rammer en.

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Video

Fake news - hvad er det?

Video Fake news - hvad er det?

Videoen handler om fake news - Hvilke mønstre består de af? - Hvad indeholder fake news? - Hvem har interesse i at skabe fake news?

Opgave

Fake news og misinformation

Opgave Fake news og misinformation

Fag: Dansk/samfundsfag/historie

I denne opgave skal I arbejde med begrebet fake news og misinformation. I kan desuden som ekstraopgave "Faktatjekke" en nyhed på et socialt medie eller på nettet ved at bruge redskabet Tjek på falske nyheder og se videoerne Fake News - Hvad er det og Fake News - tjekliste

 

Google Trends, der giver et overblik over, hvordan hele verden bruger søgemaskinen, kunne konstatere at "fake news" kun blev anvendt meget lidt før præsidentvalget i november 2016, mens søgningen på fake news steg stødt herefter. Begrebet blev et væsentlig tema under og efter den amerikanske valgkamp ligesom diskussionen om, hvorvidt russiske hackere var indblandet i valgkampens udfald. 

 

IMG 2599

Læringsmål 

 

Når du har arbejdet med opgaven Fake news, skal I kunne 

 

Gøre rede for

 - hvad begrebet fake news betyder

Give grunde til og eksempler på

 - hvordan fake news bliver skabt med et bestemt politisk eller økonomisk formål

Forklare og diskutere

- Hvorfor fake news eksisterer

- Hvad man selv kan gøre for at undersøge nyhedshistorier og nyhedskilder på de sociale medier 

Step 1: Læs om fake news

 

I skal arbejde sammen to og to eller i grupper. Inden I går i gang med opgaven, er der en fagtekst, der skal læses. I skal bruge læsevejledningen, som hjælp til at forstå teksten og bruge fagteksten for at kunne arbejde med opgaven. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten. Læs eventuelt teksten højt på skift to og to, eller i små grupper og diskuter den herefter med hinanden. 

 

Inden I læser

  • skal I to og to i små grupper overveje, hvad I ved om fake news. Lav gerne noter.

Mens I læser

Stop op! – og læs i dybde

- Del teksten ind i afsnit og giv dem en overskrift.

-  Skriv de svære ord op. Skriv først, hvad du tror de betyder og slå herefter ordene op i en ordbog eller i et leksikon

-  Skriv de ting ned, der undrer dig i teksten  

Efter I har læst

Skal I to og to eller i små grupper overveje:

-  Hvad handler teksten om

- Hvad begrebet "fake news" betyder og hvorfor findes det

- Hvad fake news betyder for den offentlige debat

-  Hvilke konsekvenser fake news kan få, hvis vi ikke bliver bedre til i fællesskab at kunne gennemskue dem

 

Skriv herefter 3 nøgleord op fra teksten, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Slå eventuelt ordene op, hvis I ikke kender deres betydning. Begrund hvorfor de er vigtige nøgleord. 

 

Gå til fagteksten

Tryk her

Step 2: Lav selv en falsk nyhed
Comet Ping Pong Pizzagate 2016 05

Fra Pizzagate-affæren. By Farragutful (Own work) [CC BY-SA 4.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0)], via Wikimedia Commons

 

Som nævnt i fagteksten ligger der ofte et politisk formål bag det at skabe fake newsI skal nu to og to eller i grupper skabe en falsk nyhed, ud fra et tema I kender fra den offentlige debat - det kan handle om sundhedsvæsenet, skolen, klima, flygtninge eller noget helt andet. 

I skal tænke på, hvordan I bedst muligt fremmer jeres falske nyhed og overveje:

 

    • Hvad er det for et budskab, vi gerne vil have ud?
    • Hvordan sørger vi for, at nyheden bliver et viralt hit? - Brug redskabet STEPPS
    • Hvordan appellerer vi til følelser og / eller fornuft? - Brug redskabet Appelformer

 

Step 3: Layout

 

I skal nu få det til at ligne en rigtig nyhed eksempelvis ved at bruge wordskabelonen Publisher eller dele word op i to kolonner ligesom en avis. I kan også “Klippe/klistre” og tage billeder, så jeres nyhed ligner rigtige nyheder. I kan eventuelt hente inspiration hos Ekstra Bladet, B.T., Politiken, Jyllands Posten m.fl.

Step 4: Præsentation

 

På klassen præsenterer I jeres falske nyhed og forklarer hvad jeres “politiske” formål har været med at skabe den falske nyhed.

Diskussion

 

Overvej nu, hvorfor fake news findes. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

    • Hvilke grunde kan personer have til at sprede fake news?
    • Kender I danske eksempler på brug af fake news?
    • Hvad betyder det efter jeres vurdering at fake news spredt på sociale medier kan blive temaet i en politisk debat?

 

Se filmen nedenfor og brug redskabet "Tjek på falske nyheder" og diskuter nedenstående

 

Diskuter to og to eller i små grupper, hvad I mener

- man selv kan gøre for at undgå at "hoppe med på vognen" og stole på de nyheder eller historier, man læser.

- hvordan man kan hjælpe andre til ikke at hoppe på de falske historier

 

Ekstraopgave 

 

- Faktatjek en nyhed, som I selv finder på Facebook eller et andet sted på nettet. Det kan være i den aktuelle debat eller I kan bruge rokokoposten.dk., som er et satireblad, der udelukkende producerer falske nyheder for sjov.  Brug redskabet “Tjek på falske nyheder” og se videoerne "Fake News" og "Fake News - faktatjek".

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

  

Ansigtsløs kommunikation

 

Vi kommunikerer ikke kun gennem det talte og skrevne sprog, når vi står ansigt til ansigt med hinanden. I lige så høj grad er det kroppen og mimikken samt stemningen og den fysiske nærhed, der har betydning. Når vi kommunikerer over nettet ser vi ind i en skærm i stedet for ind i et ansigt, og når vi mangler de andre signaler, så kan tonen blive hård og vi kan risikere at misforstå hinanden. Dette forhold kaldes ansigtsløs kommunikation.

 

Video

Fake news - tjekliste

Video Fake news - tjekliste

Videoen handler om fake news. Hvordan fake news er opbygget og hvad man skal være opmærksom på

Redskaber

Argumentation

Redskaber Argumentation

Argumentation er en del af det at kommunikere både ansigt til ansigt men også skriftligt. Argumentation handler om at blive hørt og om at overbevise andre ved at knytte forskellige påstande og meninger sammen eksempelvis ved at appellere til forskellige "stemninger" hos modparten. 

Toulmins argumentationsmodel

 

Stephen Toulmin (1922-2009) har udarbejdet en model for, hvordan man kan arbejde med og analysere argumentationer. Toulmins model består af belæg, påstand og hjemmel. Hjemlen er det, der skaber sammenhæng mellem påstand og belæg. Modellen ser således ud:

 

toulmins model3

Påstand

Påstanden er det vigtigste i argumentationen og indeholder afsenderens synspunkt og holdning til en sag. Man kan finde påstanden ved at spørge, hvad det er som afsenderen vil have modtageren til at fx at mene, acceptere eller gøre. Man kan begynde en påstand med derfor eller altså. Det kan her være en god huskeregel at spørge til, hvad det er for et synspunkt, som afsenderen gerne vil have modtageren til at slutte op omkring.

En påstand kan lyde:

Derfor er unge mennesker afhængige af sociale medier” 

Belæg

Belægget er forklaringen på, hvorfor man fremsiger påstanden. Hvad bygger afsenderen sin påstand på? Her kan man sætte ordet fordi foran. En god huskeregel er at spørge til, hvad det er afsenderen bygger sin påstand på.

Et belæg kan lyde: 

”Fordi de unge skriver statusopdateringer, deler billeder og holder sig konstant opdateret i forhold til deres venner”

Hjemmel 

Hjemlen er den uddybende begrundelse, der betyder, at man kan godtage argumentet. Den bygger på mere generelle antagelser. Hjemlen er ikke altid direkte til stede i argumentet. Her kan man uddybe belægget med et eftersom eller et da. En god huskeregel er her at afsøge argumentet for grundlæggende uddybelser og spørge til, hvad det er for begrundelser, der underbygges for, at belægget virker som en fornuftig begrundelse for påstanden.

En hjemmel kan lyde: 

"Eftersom danskerne har taget Facebook til sig som sit vigtigste sociale medie "

 

 

 

Af Lene Illum Skov og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Trolling

Trolls er personer eller robotter med kendte eller anonyme onlineprofiler, der deltager i debatter på sociale medier og internettet for at provokere og piske en stemning op. Det kan være hadske kommentarer i debattråde, usande historier eller falske profiler. Et middel er at skrive historier, som er grove men ikke utroværdige, for at få folk til at hoppe i fælden. Andre spreder had og ukorrekte budskaber med vilje for at forstyrre en debat baseret på fakta eller prøve at få nogen til at ændre holdning.

Redskaber

Kendetegn ved konspirationsteorier

Redskaber Kendetegn ved konspirationsteorier

Hvad er forskellen på en konspiration og en konspirationsteori?

 

Konspiration

betyder en sammensværgelse - nogle planlægger i hemmelighed - et plot eller et forsøg på at ramme bestemte folk eller organisationer eksempelvis regeringsledere eller regeringer. 

Der findes eksempler på, at konspirationer har fundet sted i historien. En af de mest kendte poltiske sammensværgelser - Watergateskandalen 1974 - førte efter afsløringen frem til, at den daværende præsident Richard Nixon måtte gå af som præsident før tid. Sammensværgelsen kom frem i lyset, da to journalister fandt ud af, at et indbrud i modkandidaternes hovedbygning, Watergate, havde forbindelse til Nixons valgkamp. Indbrudstyvenes opgave var, at plante aflytningsudstyr og stjæle dokumenter, der kunne øge chancerne for Nixons genvalg som præsident. 

Konspirationsteori

er en teori om, at en konspiration har fundet sted. Her forsøger man at finde beviser og motiver bag sin teori. Teorierne opstår, fordi nogen stiller spørgsmålstegn til de officielle udmeldinger eller ønsker at finde en anden forklaring end den officielle. De kan have et politisk afsæt, som en kritik eller mistro mod eksempelvis en præsident eller regering. Nogle af de mest kendte begivenheder i historien, der findes en række konspirationsteorier omkring, er terrorangrebet d. 11. september 2001, månelandingen i 1969 og mordet på John F. Kennedy i 1963. 


Påstand på påstand

 

Ofte bygger konspirationsteorier på bestemte tankemønstre og måder at argumentere på, som adskiller teorierne fra videnskabelige forklaringer. Tre typiske kendetegn ved konspirationsteorier er, at:

 

    • De accepterer påstande for teorien, som de aldrig ville acceptere, hvis sagen gik den anden vej.
    • Der bruges ofte åbenlyst usandsynlige "hjælpe-påstande", fordi de støtter konspirationsteorier. 
    • Selvmodsigelser er ofte en del af konspirationsteorierne.

 

Konspirationsteoriers kendetegn

 

Magtens løgn

Teorierne indeholder en forestilling om, at myndighederne eller andre med stor magt har fabrikeret en officiel, falsk forklaring på begivenheder. De overser således, at tolkningen af en historisk hændelse i et demokratisk samfund sjældent dikteres ovenfra, men at den snarere er en forståelse, som samfundets forskellige parter når frem til gennem dialog. 

En ond superfjende

Teorierne påstår, at der er en magtfuld organisation med onde hensigter bag konspirationen. Organisationen er så mægtig og kompetent, at den ikke begår fejl og kan skjule næsten alle beviser. Meget tyder dog på, at jo større en organisation er, desto sværere vil den have ved at skjule sine aktiviteter, og interessant i forhold til denne forestilling er det, at de historiske konspirationer, som men kender til, ofte har begået stribevis af fejl, selvom disse sammensværgelser kun har bestået af ganske få personer. 

Alt betyder noget

Grundlæggende går ophavsmændene til teorierne ud fra, at alt har betydning, og at intet sker tilfældigt. Fordi sammensværgelsen er så omsiggribende, kan man hvor som helst finde tegn på, at sammensværgelsen eksisterer, og derfor giver selv de mindste detaljer meningsfulde hint. 

Bevise "huller"

Fokus i teoriernes argumentation rettes typisk mod at vise, at der er huller i den almen anderkendte tolkning af begivenhederne frem for at underbygge egne påstande.

Immune overfor kritik

Konspirationsteoretikere bruger ofte argumentation, som gør deres teori umulig at modbevise. Hvis en modstander spørger til, hvorfor der ikke findes dokumenter med planer for, hvordan World Trade Center skulle sprænges d. 11/9 2001, kan det affejes med en hypotese om, at de sammensvorne er så magtfulde, at de har været i stand til at fjerne alle spor. 

Årsag-virkning

Konspirationsteoretikere tager det som en selvfølge, at der er passende proportioner mellem årsag og virkning. De kan ikke acceptere tilfældigheder og utilsigtede konsekvenser, og derfor må en stor begivenhed have en stor årsag. Et uheld eller en sindsforvirret gerningsmand kan således ikke være en tilstrækkelig forklaring på kendte og indflydelsesrige personers død. Tænk bare på prinsesse Diana og John F. Kennedy – ifølge konspirationsteoretikere må deres dødsfald ganske enkelt have en større årsag i form af en sammensværgelse. 

Til bagmændenes fordel

Endelig er et udbredt træk ved konspirationsteorier, at de så at sige vender forholdet mellem årsag og virkning på hovedet. De ser først og fremmest på, hvem der drager fordel af en begivenhed, og slutter derudfra, at de samme personer også må være bagmændene bag den. Teorierne overser således, at der handlinger ofte har utilsigtede konsekvenser og kan komme til at gavne helt andre personer. 

 

 

 

Af Nikolaj Petersen og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Redskaber

STEPPS

Redskaber STEPPS

Historier, der går viralt følger ofte et mønster, der på engelsk kaldes STEPPS. Men alle delelementerne behøves dog ikke at være til stede før en historie spredes og ender med at gå viralt. Sprogbrug og bestemte ord, der vækker interesse eller forargelse, som eksempelvis ordet sex, kan være med til at forstærke historiers muligheder for at blive spredt. Trinnene i STEPPS ser således ud: 

STEPPS

 

(S) Social anseelse

Historien skal få folk, der deler og liker til at virke vigtige og "med på vognen". Den skal give social status og anseelse.

(T)Triggere eller udløsere

Historien skal forstærke vores forestillinger om noget, eksempelvis når vi ser ordet Cola tænker vi på USA eller måske et slogan fra en cola-reklame. Der skal altså være noget genkendeligt, der udløser historien.

(E) Emotion eller følelser

Historien skal spille på følelserne, uanset om de er positive eller negative. En god historie på de sociale medier har ofte et konfliktpotentiale i sig selv eller omhandler en sød eller rørende historie.

(P) Public eller bred interesse

Historien skal have bred interesse i den offentlige debat. Det kan være temaer, der ellers fylder i dagspressen eksempelvis flygtninge, terror, folkeskolen, fodbold, de ældre osv.

(P) Praktisk værdi

Historien skal have en værdi, man kan bruge i forhold til egne interesser eller hverdagsliv.

(S) Stories eller fortællinger

Historien skal være en god fortælling og godt opbygget gerne med en simpel dramatisk udvikling.

 

 

 

 Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Begrebsoversigt

Begrebsoversigt

 

De er opstået mange nye ord, begreber og betegnelser i forbindelse med udviklingen af nettet og de sociale medier, og den måde nettet bliver brugt af os selv og med forskellige formål. Men også gamle fænomener har fået fornyet liv. Se oversigten nedenfor for nogle af de mest gængse, som også anvendes og kan findes rundt omkring på siden; oversigten er ikke udtømmende.

 

Algoritmer

 

Algoritmer er matematiske formler. På internettet og på de sociale medier bruges algoritmer til at filtrere indholdet man ser, gennem nogle bestemte faktorer som alder, geografi, interesser og uddannelse, som vi måske har angivet, da vi oprettede en profil på et socialt medie. Men også vores søgehistorik, og det vi har liket og delt, kan “fodre” algoritmerne, så de i højere grad kan målrette det indhold, vi ser. Internettet består af et virvar af algoritmer, og matematiske formler, som ingen ud over producenten af formlen ved, hvad indeholder. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Ansigtsløs kommunikation

 

Vi kommunikerer ikke kun gennem det talte og skrevne sprog, når vi står ansigt til ansigt med hinanden. I lige så høj grad er det kroppen og mimikken samt stemningen og den fysiske nærhed, der har betydning. Når vi kommunikerer over nettet ser vi ind i en skærm i stedet for ind i et ansigt, og når vi mangler de andre signaler, så kan tonen blive hård og vi kan risikere at misforstå hinanden. Dette forhold kaldes ansigtsløs kommunikation. uvm.dk, Undervisningsministeriet.

Bobledannelse/filterbobler

 

Termen "filterboble" blev introduceret i 2012, for at beskrive den effekt computeralgoritmer kan have på, hvad vi ser på internettet. Antagelsen er, at søgealgoritmerne udvælger, eller filtrerer, forskelligt indhold tilpasset til den enkelte baseret på personens politiske ståsted, sociale baggrund, nationale identitet, osv. På den måde kan Google og andre internetfirmaer skabe et afgrænset informationsrum, en filterboble, for os alle hver især på internettet. Selv om begrebet filterbobler ofte benyttes, er det fortsat svært for forskere at bevise dets eksistens og dets påståede store effekt. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Clickbait

 

Bait er det engelske ord for lokkemad. Clickbait er derfor lokkemad i form af overskrifter el. lign. der lokker brugeren til at klikke på et bestemt link. Det er en måde, hvor der åbner sig en mulighed for at sende dig reklamer, og clickbaits medvirker derfor til at kunne skabe målbar, økonomisk værdi for afsenderen. dsn.dk.

Digital mobning/Cyberbullying

 

Digital mobning kan være psykisk belastende og have store konsekvenser for offeret; tonen kan blive hård, når dem der mobber ikke ser mobbeofrets ansigt og reaktioner. Mobningen begrænser sig ikke kun til én situation, men kan foregå døgnet rundt, så mobbeofret har aldrig fri. Det kan nemmere foregå i det skjulte online, hvor voksne ikke helt kan følge med. redbarnet.dk.

Digitale fodspor

 

Vores adfærd online registreres hver gang vi søger og klikker. Vi sætter altså digitale fodspor, når vi færdes på nettet og laver en søgning på eksempelvis Google, når vi liker et opslag på Facebook eller uploader en tekst, en video eller et billede. Det kan være alt fra ip-adresse, ens fysiske tilstedeværelse på et givent tidspunkt, til de resultater man har klikket på i en Google søgning. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Dystopi 

 

En dystopi er, modsat en utopi, et skræmmebillede. Dystopi er ofte et fremtidsscenarie, der bygger på en forestilling om, at fremtiden går i retning af truende teknologiske, kemiske og biologiske udviklinger og/eller et overvågnings- og kontrolsamfund. Det var især i 1900-tallet, at der opstod en litterær genre indenfor Science Fiction, der beskæftigede sig med disse dystre samfundssyn. To kendte værker er George Orwells roman "1984" fra 1949 og Aldous Huxleys "Fagre nye verden" fra 1932.

Ekkokammer

 

Et ekko gentager som bekendt de ord, man siger. Ekkokammer eller ekkokammereffekt er ikke et fænomen, som er specifikt relateret til internettet, men hypotesen er her, at folk i stigende grad kun møder holdninger og synspunkter, som understøtter i stedet for at modsige hinanden. Ekkokamre kan være et resultat af den filtrering, algoritmer er sat til at lave, men kan også opstå på grund af social omgangskreds eller individuelle præferencer. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Ekstremisme

 

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legiti­mere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. Der findes mange former for ekstremistiske ideologier og miljøer og mange måder at benævne dem. I en række sammenhænge taler man om voldelige eller militante former for ekstremisme. Ovenstående definition er en samlebetegnelse for både miljøer, hvortil der er knyttet personer og grupper, som begår terror eller andre voldshandlinger, og miljøer, hvorfra der udgår andre ulovlige handlinger, for eksempel chikane, trusler, forherligelse af terror. stopekstremisme.dk, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Fake news

 

Kort sagt er fake news falske nyheder. Det er som sådan ikke noget nyt fænomen, men med internettet har det fået nye og gunstige vilkår. I folkemunde bliver det med jævne mellemrum brugt om alt, som defineres som værende en løgn. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Grooming

 

Begrebet "grooming" omhandler processen, hvor en person opbygger et tillidsfuldt forhold til en, typisk sårbar, ung. Det foregår ofte online. Groomeren vil forsøge at knytte dets offer til sig ved at være en fortrolig, omsorgsfuld og hjælpende "ven", med henblik på at opnå et givent mål. Det kan fx være med henblik på at få den unge til at sende intime billeder og videoer til senere afpresningsmuligheder; eller for at få den unge til at tilslutte sig ekstremistiske fællesskaber eller at påtage sig ekstreme ståsteder og holdninger. Det er en kompliceret proces, som kan strække sig over uger og måneder. Nettets Vildveje, Medierådet.dk; Børns Vilkår.

Hacking

 

Hacking betyder uautoriseret adgang til en computer og kan ske på mange måder og på forskellige niveauer. Det kan derfor være både private og statslige aktørers forsøg på at tiltvinge sig adgang til, eller manipulere med, borgeres eller institutioners digitale identitet.
faktalink.dk; dsn.dk.

Hadefulde ytringer

 

Hadefulde ytringer er tale, der angriber en person eller gruppe på baggrund af race, religion, etnisk oprindelse, seksuel orientering, handicap eller køn. Et menneskeretligt dilemma opstår, når vi online oplever hadefulde ytringer. På den ene side skal der være vide rammer for ytringsfriheden. På den anden side er der regler for at udtale sig hadefuldt. Institut for Menneskerettigheders definition lyder således: "Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status". Institut for Menneskerettigheder.

Hævnporno

 

Hævnporno er et begreb der bliver brugt om deling af seksuelle billeder, nøgenbilleder eller videoer af en person, uden personens samtykke. Dette er ulovligt. Undersøgelser viser, at især kvinder er ofre for denne type handlinger. redbarnet.dk; danskstalkingcenter.dk.

Ideologier/ismer

 

En ideologi er en helhed af idéer, begreber og synspunkter, der afspejler en bestemt politisk eller social holdning. En ideologi beskriver, hvordan et samfund er indrettet, og hvordan det bør se ud i fremtiden. En ideologi har ofte et matchende program for, hvordan mennesker kan tilpasse sig samfundet. Ideologier kaldes altid noget med ”isme” eksempelvis socialisme, liberalisme, nationalisme og konservatisme. ordnet.dk

Konspirationsteori

 

En konspirationsteori kan beskrives som ”antagelsen om, at der bag en bestemt hændelse kan findes en skjult plan eller årsag, som ikke er umiddelbart tilgængelig for alle. Konspirationsteorier problematiserer og undersøger disse sammenhænge og tilbyder et alternativ til de officielle forklaringer. De udpeger samtidig de “rette skyldige” og beretter om det “sande” hændelsesforløb.” Ph.d.Rikke Alberg Peters, turbulens.net.

Lemmingeffekt

 

Lemmingeffekten handler om det fænomen, at alle i en gruppe automatisk følger strømmen og gør det samme som de andre. ordnet.dk

Othering/andetgørelse

 

Othering/andetgørelse er en proces, der kan opstå, i relationen mellem mennesker - både i grupperinger og i individuelle interaktioner. Det betyder, at nogle ses som genkendelige og som nogen, der hører til, mens andre ses som fremmede og noget andet.

Phishing

 

Forsøg via en hjemmeside eller e-mail på at franarre brugere personlige oplysninger (at »fiske«) med henblik på misbrug ved at se ud, som om spørgeren repræsenterer en legitim kilde, fx fra en bank eller en offentlig myndighed. Kan også foregå via telefonopkald eller sms. informationsordbogen.dk.Øverst på formularen

 

Polariseringseffekt

 

I en samfundskontekst kan polarisering opstilles som markante modsætningsforhold eller modsatrettede holdninger. Der er således tale om poler, som er langt fra hinanden. Polariseringseffekt betyder, at man grupperer sig i forhold til dem, man er enig med. På den måde forstærkes egne og gruppens synspunkter. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Pranks

 

En Prank er det man kan kalde en “practical joke”. En prank defineres ved at være et nummer, hvor man har til hensigt at gøre grin med nogen ved at sætte dem i en pinlig situation. ordnet.dk

Propaganda

 

Propaganda kommer af det latinske ord propagare, som betyder at udbrede. Ifølge den Den store Danske ordbog (Gyldendal), er propaganda: "systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagernes holdninger og adfærd". Propaganda handler altså om at overtale og forføre i modsætning til saglig argumentation, der forsøger at vise, bevise og overbevise gennem samtale og debat. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Selfie

 

En selfie er et selvportræt ofte taget med den omvendte kamerafunktion, der findes på en smartphone. Siden 00’erne er fænomenet eksploderet og er især blevet et stort fænomen på sociale medier. ordnet.dk.

Shitstorm

 

En Shitstorm er en situation, der karakteriseres ved, at nogen eller noget bliver mødt med voldsom kritik og usædvanlig mange negative reaktioner og udtalelser - især på de sociale medier. ordnet.dk.

Sneboldeffekt

 

En sneboldeffekt er en udvikling der, når den først er sat i gang, er svær at stoppe og fører mere og mere med sig. ordnet.dk.

Tilskuereffekt/Bystander-effekten

 

Tilskuereffekten, også kaldet bystander-effekten, er et psykologisk fænomen, som beskriver, hvorfor mennesker forholder sig passive i katastrofesituationer. Herunder hvordan mennesker har tendens til at aflæse andres reaktion, for derigennem at vurdere situationen.

Trolls

 

Trolls er personer eller robotter med kendte eller anonyme onlineprofiler, der deltager i debatter på sociale medier og internettet for at provokere og piske en stemning op. Det kan være hadske kommentarer i debattråde, usande historier eller falske profiler. Et middel er at skrive historier, som er grove men ikke utroværdige, for at få folk til at hoppe i fælden. Andre spreder had og ukorrekte budskaber med vilje for at forstyrre en debat baseret på fakta eller prøve at få nogen til at ændre holdning. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Utopia

 

Utopia stammer fra Thomas Moores fiktive rejseberetning fra 1516 og betyder stedet, som "ikke er". Utopia handler om det ideelle samfund præget af harmoni, frihed, lighed og overflod, dvs. et samfundsideal, som ikke er realistisk eller virkeligt. Forestillinger af den slags har eksisteret siden antikken og kristendommens indførelse, blandt andet som et ønske i antikken om at vende tilbage til det perfekte Atlantis eller kristendommens forestilling om Paradiset.

 

 

 

På "Omtanke Online" bruger vi cookies for at give dig en bedre oplevelse.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og bruges primært til trafikmåling.