Deltager og producent

 

At lægge en sjov video på YouTube, like en vens status på Facebook eller sende et billede på Snapchat betyder, at vi både deltager som beskuer og producerer indhold, når vi er online. Det kan dog være svært at få det fulde overblik over, den effekt vores deltagelse har, og hvem der på den anden side af skærmen ser og læser det indhold, vi producerer. Hvilken betydning har det vi afsender for dem, der modtager? Lige så svært er det at gennemskue, hvordan andre producerer indhold og hvilken konsekvens det har. Hvordan bruges og eventuelt misbruges indhold? Hvordan sættes det sammen og hvordan påvirker indholdet os?  I dette tema ser vi nærmere på, hvad det vil sige at producere og deltage ansvarligt online. Hvilke overvejelser, forbehold og hensyn, bør vi tage, når vi er online med omtanke?

 

 

Introduktion

Deltager og producent

Introduktion Deltager og producent

Det brummer i tasken. Mobilen tages op. En snapchat er modtaget og der sendes straks et billede retur. På Facebook likes og kommenteres en andens statusopdatering. 

 

IMG 2273

Foto: Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Ved et enkelt klik kan man komme på opdagelse i hele verden og se hvad andre mennesker har produceret af tekst, billeder og video. I dag siger man, at vi lever i et digitaliseret samfund, hvor stort set alle potentielt har mulighed for at komme i kontakt med hinanden. Vi er online næsten hele tiden. Der bruges digitale redskaber i skolen og i fritiden og helt frem til sengetid. Her handler det om at deltage med samme sæt af værdier, som i den fysiske verden. Udover deltager er vi typisk også medskaber, når vi producerer tekst, video og billeder, der uploades, tweetes, snappes etc. Det er vigtigt her, hvis vi skal være online med omtanke, at vi reflekterer over, hvad vi kan påvirke gennem vores digitale produktioner, og hvor svært det er at slette indhold, når først det er ude.

Indhold

 

Dette tema behandler emner som SELVFREMSTILLING, VIDEO- og BILLEDDELING og WEBETIK på de sociale medier:

- Hvilke selvbilleder og idealer fremmes på de sociale medier, og kan det være med til at påvirke vores billede af hinanden og verden?

- Hvilken betydning har video- og billedmediet for vores sociale liv, og hvilken påvirkning kan billeddeling have for vores grænser mellem privat og offentlig? Er der overhovedet nogen grænse mere?

- Hvad er online etik?

Diskussion

 

Drøft spørgsmålene nedenfor to og to, i små grupper eller på klassen

- Hvorfor bruger vi sociale medier? Hvad bruger vi dem til?

- Hvad er den sjoveste video, I har set?

- Har I selv været med til at producere videoer i så fald, hvad handlede de om?

- Hvordan ønsker I at fremstille jer selv på de sociale medier?

- Hvordan skal vi opføre os overfor andre, når vi er online?

- Hvor går grænsen efter jeres vurdering mellem humor og mobning?

- Har I selv lagt billeder eller videoer op og hvilke? Med hvilket formål?

 

Opgave til introduktion

 

Arbejd sammen to og to eller i små grupper

1) Lav først en liste over hvilke sociale medier I  hver især er på

 

2) Svar herefter på følgende:

 

- Hvor mange opslag har I?

- Hvad er det I liker (bestemte interesser)?

- Hvem ser og deler jeres opslag?

- Hvilke grupper er I medlemmer af?

- Hvem følger I af eksempelvis youtubere, instagrammere, vloggere eller bloggere?

 

 

  

Af Tina Hejsel, Nadine Malich-Bohlig og Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

Diskussion

Snap du er på! - et øjeblik eller for evigt?
- Om hacking og billeddeling

Diskussion Snap du er på! - et øjeblik eller for evigt? - Om hacking og billeddeling

 

Fag: Dansk/kristendomskundskab

I dette tema skal I diskutere temaer som billeddeling og hacking. I skal desuden forholde jer til fordele og ulemper ved det populære sociale medie; Snapchat.

 

Snapchat er populært blandt børn og unge. Omkring halvdelen af Snapchats brugere er mellem 13 og 17 år. Der tages en masse snaps i alle mulige øjeblikssituationer - både sjove, alvorlige, hemmelige og intime billeder. Heldigvis fordufter snaps kort efter de er sendt, eller gør de?

 

IMG 1922

Diskussion

 

Step 1: Læs om Snapchat, hacking og billeddeling

  

Inden I går i gang med diskussionsspørgsmålene nedenunder, er der en fagtekst, der skal læses. I skal bruge læsevejledningen, som hjælp til at forstå teksten og bruge fagteksten i diskussionen. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten. Læs eventuelt teksten højt på skift to og to, eller i små grupper og diskuter den herefter med hinanden. 

 

Inden I læser       

Skal I to og to eller i gruppen overveje, hvad I kender til Snapchat.

Mens I læser

Stop op! – og læs i dybden

- Del teksten ind i afsnit og giv dem en overskrift

-  Skriv de svære ord op. Skriv først, hvad I tror de betyder og slå herefter ordene op i en ordbog eller i et leksikon

-  Skriv de ting ned, der undrer jer i teksten  

Efter I har læst

Skal I to og to eller i grupper overveje:

- Hvad teksten handler om

-  Hvad der sker og kan ske, når en snapchat sendes

-  Hvad The Snappening er

 

Skriv 3 nøgleord op fra teksten, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Slå eventuelt ordene op, hvis I ikke kender deres betydning. Begrund hvorfor de er vigtige nøgleord. 

 

Gå til fagteksten:

 

 Tryk her  

Step 2: Diskuter nøgleord fra teksten

 

I forbindelse med læsning af fagteksten har I skrevet 3 nøgleord ned, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Diskuter nøgleordene i klassen, og begrund overfor klassen, hvorfor I har valgt disse nøgleord.

Step 3: Diskuter spørgsmålene nedenfor

 

Overvej nu, hvad det betyder, når et medie som Snapchats popularitet er voksende, men også har en række uheldige sager bag sig. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvad snapchatter I typisk om og hvor mange sender I om dagen?

- Hvorfor synes I det er anderledes at snappe fremfor at poste noget på eksempelvis Facebook?

- Hvorfor tror I, at der er nogen, der har en interesse i at hacke systemer for at få fingrene i private billeder?

- Hvornår og hvordan er man privat på sociale medier? Kan man være det? Skal man holde det private væk fra sociale medier? 


 
 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Opgave

Filmet og delt
- Om billeddeling uden samtykke

Opgave Filmet og delt - Om billeddeling uden samtykke

Fag: Kristendomskundskab

Tværfagligt kan opgaven benyttes sammen med dansk og/eller samfundsfag

 

I denne opgave skal I arbejde med billeddeling uden tilladelse og hvilke menneskelige og lovmæssige konsekvenser, der kan være forbundet med dette.


Et hurtigt klik og billedet er delt. I har måske modtaget et billede eller en video af en ven eller af en helt anden person, der optræder på en uheldig eller pinlig måde. Deling af billeder bl.a. med et intimt indhold kan skyldes mange ting. Der kan være tale om mobning, hævn eller blot manglende omtanke.

I denne opgave skal I arbejde med, hvorfor og hvordan billeddeling uden samtykke sker og hvilke konsekvenser, der kan være tale om for offeret og for krænkerne.

hej2

Foto: Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Læringsmål

 

Når I har arbejdet med opgaven Filmet og delt skal I kunne

 

 

Gøre rede for

 - hvad deling af billeder uden samtykke er

 

Give grunde til og eksempler på

 - hævnporno og billeddeling uden samtykke

 

Forklare og diskutere

 - Konsekvenser af hævnporno og deling af billeder uden samtykke


Opgaven

 

Step 1: Læs om at blive filmet i det skjulte, hævnporno og billeddeling

 

I skal arbejde sammen to og to eller i grupper. Inden I går i gang med opgaven, er der en fagtekst, der skal læses. I skal bruge læsevejledningen som hjælp til at forstå teksten og bruge fagteksten i arbejdet med opgaven. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten. Læs eventuelt teksten højt på skift to og to, eller i små grupper og diskuter den herefter med hinanden. 

 

Inden I læser

 skal I to og to eller i små grupper overveje, hvad I ved om hævnporno og deling af billeder uden samtykke. Lav gerne noter

Mens I læser

Stop op! – og læs i dybde

- Del teksten ind i afsnit og giv dem en overskrift.

-  Skriv de svære ord op. Skriv først, hvad I tror de betyder og slå herefter ordene op i en ordbog eller i et leksikon

-  Skriv de ting ned, der undrer jer i teksten  

Efter I har læst

Skal I sammen to og to eller i grupper overveje:

- Hvad teksten handler om

- Hvad hævnporno kan have af betydning for ens hverdag

-  Hvorfor vi deler billeder uden samtykke

 

Skriv herefter 3 nøgleord op fra teksten, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Slå eventuelt ordene op, hvis I ikke kender deres betydning. Begrund hvorfor de er vigtige nøgleord. 

 

Gå til fagteksten:

 

Tryk her 

Step 2: Lav et mindmap

 

Efter I har læst fagteksten skal i to og to eller i grupper udarbejde et mindmap med følgende 4 kategorier.

 

Opførsel - digital krænkelse - Skyld og skam- fremtid

 

Step 3: Hvad er god opførsel?

Lav en brainstorm under jeres overskrift opførsel i jeres mindmaps, hvor I skal liste alt det op, som I ikke synes man kan tillade sig på sociale medier. I skal herefter vælge 5 ting, som I synes er værst at gøre mod andre på de sociale medier. Skriv punkterne ned i jeres mindmaps.

 

Step 4: Hvad er digitalt krænkende?

 

At blive krænket digitalt kan bredt set handle om, at nogle støder ens følelser og mangler respekt for ens private grænser. Diskuter i gruppen, hvad der er digitalt krænkende, både i forhold til det I selv har oplevet og i forhold til det, I har læst. Skriv punkter ned under overskriften i jeres mindmap Digital krænkelse

Step 5: Skyld og skam?

 

Læs disse udsagn nedenfor fra henholdsvis ofre for hævnporno, og dem som har sendt billeder af nøgne piger og kvinder. Diskuter hvem, og hvor mange der er skyldige, og hvem der ikke er. Hvad er skamfuldt og hvad er udtryk for dårlig opførsel?

 

Citaterne er hentet fra en artikel i ALT: 


- "Jeg har svært ved at forklare, hvorfor vi gjorde det. Men det blev en konkurrence imellem os drenge. Vi ville vise os over for hinanden. Billederne blev beviset på, at du var god til at score..."

- "Drengene kom altid med en fed respons, når man havde delt billederne: “Wow, det er godt scoret” eller lignende..." 

- "Jeg tænker, at hvis de sender det, må de også kende konsekvenserne. Jeg synes, det er fint nok (at videresende dem, red.). De må lade være med at sende nøgenbilleder, hvis de ikke vil have, at de skal spredes..." 

 

Kilde: Alt: "20-årige William: "Vi bytter nøgenbilleder, som var det Pokémonkort", 31. januar 2017

Citaterne er hentet fra en artikel BT og Århus Stiftstidende: 

 

 "Jeg kan ikke holde ud at møde andre. Jeg har ikke lyst til at blive kigget og stirret på af andre. Jeg synes, det er vildt, at det bliver ved. Jeg har det ikke godt. Det er forfærdeligt, at mit sociale liv bliver taget fra mig...." 

- Det endte med, at jeg blev liggende hjemme i sengen. Jeg blev væk fra universitetet, hvor jeg lige var begyndt en måned forinden. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig, samtidig med at jeg var et offer. Hvordan skal jeg nogensinde kunne få et job, hvis de googler mit navn og ser mig nøgen? Hvem vil date mig, når jeg har det her rygte hængende over hovedet? Alt virkede håbløst 

 

Kilde: BT: Hævnporno hjemsøger Cecilie: Mine sex-videoer deles på gymnasier i hele landet, 27. sep. 2017

Kilde: Århus Stiftstidende: Offer for hævnporno gav Horsens' unge en øjenåbner, 11. december 2017

 

Find selv flere artikler på nettet med udsagn fra henholdsvis, dem der har oplevet at blive krænket og dem, der har delt billeder og krænket andre.

 

Step 6: Præsenter jeres mindmaps for klassen

 

Vis jeres mindmaps for resten af klassen og fortæl, hvilke overvejelser I gjorde undervejs. 

 

Diskussion

 

Overvej nu, hvilken etik og moral, der er vigtig, når man arbejder med temaet billeddeling uden samtykke. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen

 

  • Hvilke retningslinjer skal man som klasse have for at undgå eksempler på hævnporno?
  • Hvilken pligt har vi hver især for at slette og begrænse delingen af intime billeder uden samtykke?
  • Hvad er god opførsel, når vi uploader billeder til de sociale medier?

 

  

af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Video

Selfies

Video Selfies

Her diskuterer to klassekammerater en anden klassekammerats selfie. - Hvad er en god selfie? - Hvordan må den ikke være? - Hvad kan man tillade sig, når man laver en selfie og poster den? Omtankeonline.dk er udviklet af University College Syd, UC SYD efter opdrag fra Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme. Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme er en del af Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge og Integrationsministeriet.

Opgave

At være mig selfie
- Om identitet og selviscenesættelse

Opgave At være mig selfie - Om identitet og selviscenesættelse

 

Fag: Dansk/ Samfundsfag

Tværfagligt kan opgaven benyttes sammen med historie og/eller kristendomskundskab 

I denne opgave skal I arbejde med selfies, identitet og selviscenesættelseI skal lave en billedanalyse og en udstilling.

IMG 2391

  

 

Kig op og lidt til siden, så billedet ikke tages lige op i næsen, og der skal heller ikke for meget dobbelthage på. I 2014 blev ordet selfie tilføjet til den danske retskrivningsordbog.

Men hvad er det, der får folk til at stille op i alle mulige og umulige stillinger og nogle gange får personer til at gå for tæt på vandkanten eller vejkanten? Hvad er det, der har ført til udviklingen af en selfiestang? Hvorfor er det vigtigt at skabe opmærksomhed om os selv og skabe billeder af os selv på en bestemt måde?

 

 

 

Læringsmål

 

Når I har arbejdet med opgaven At være mig selfie skal I kunne

 

 

 

Gøre rede for

  •  hvad begreberne selfie og selviscenesættelse betyder 

 

Give grunde til og eksempler på

  •   hvilken betydning selfiekulturen kan have for vores selvværd og identitet

 

Forklare og diskutere

 

  • hvilken betydning selfie og selviscenesættelser har for vores tolkning af os selv og opfattelser og fordomme om andre mennesker

 

Opgaven

 

Opgaven handler om, hvordan iscenesættelse sker gennem portrættet i dette tilfælde selvportrættet eller selfien. Et portræt kan være mange ting, både et maleri, et fotografi, en statue eller skulptur. Selvportrættet er som navnet antyder skabt af hovedpersonen selv, mens et almindeligt portræt ofte vil være produceret af en anden med hovedpersonen på billedet som bestillingsmand- eller kvinde. 

Iscenesættelse handler om at sætte noget i gang, iværksætte eller skabe noget, der ofte har til hensigt at præsentere noget på en bestemt måde. Iscenesættelsen kan have et  dramatisk indhold, med det formål at påvirke og imponere et publikum.

 

Step 1: Læs om selfies, identitet og selviscenesættelse

 

I skal arbejde sammen to og to eller i grupper. Inden I går i gang med opgaven, er der en fagtekst, der skal læses. I skal bruge læsevejledningen, som hjælp til at forstå teksten og bruge fagteksten for at kunne arbejde med opgaven. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten. Læs eventuelt teksten højt på skift to og to, eller i små grupper og diskuter den herefter med hinanden. 

 

Inden I læser

  •  Skal Ito og to overveje hvad I ved om selfies. Lav gerne noter

Mens I læser

Stop op! – og læs i dybden

- Del teksten ind i afsnit og giv dem en overskrift.

-  Skriv de svære ord op. Skriv først, hvad I tror de betyder og slå herefter ordene op i en ordbog eller i et l leksikon

-  Skriv de ting ned, der undrer jer i teksten  

Efter I har læst

Skal I to og to overveje:

-  Hvad handler teksten om

- Hvad begrebet "selfies" betyder og hvorfor det findes

- Hvad selfies betyder for vores opfattelse af os selv og andre

 

 Skriv herefter 3 nøgleord op fra teksten, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Slå eventuelt ordene op, hvis I ikke kender deres betydning. Begrund hvorfor de er vigtige nøgleord. 

 

Gå til fagteksten:

Tryk her

IMG 92821 kopi

Step 2: Søgning og billedanalyse

 

I skal arbejde sammen to og to eller i grupper. Find et billede på nettet af en kendt skuespiller, politiker, forretningsmand, musiker, YouTubere eller lignende og prøv at se nærmere på tøj, måden at stå på og ansigtsmimikken. Lav  følgende billedanalyse:

 

 

 

 

 

Jeres umiddelbare reaktion

-       Hvad synes I on billedet?

-       Hvad siger billedet jer?

Beskriv billedet

-       Hvem har taget eller lavet billedet? Hvor og hvornår?

-       Hvad ser i på billedet?

Teknik

-       Hvordan er farverne og lyset i billedet?

-       Er billedet beskåret?

-       Er billedet manipuleret? Eksempelvis om der er fjernet noget eller tilføjet noget? Er der brugt fotoshop efter jeres vurdering?

Udformning

-       Hvordan er billedet bygget op? Hvad er i forgrunden, hvad er bagved?

-       Hvordan er billedet taget? Normal,-frø,- eller fugleperspektiv

Fortolkning

-       Hvad er billedets formål? Hvorfor er det blevet taget? (propaganda, bestillingsarbejde, ferie eller fritidsfoto)

-       Hvad vil billedet gerne fortælle og hvad appellere det til hos os? (Hvilke følelser vækker det?)

 

Step 3: Tag en selfie 

 

I skal to og to eller i små grupper fremstille jer som nørd, superhelt, cheerleader, blondine, rocker, kendt fodboldspiller eller noget helt andet. I skal herefter lave et mindmap over de karakterer, I har valgt. I skal finde frem til de træk, som I synes jeres figur har hver især. I finder måske frem til særlige fordomme om jeres karakter om tøj, væremåde og udseende ligesom i filmen herunder, hvor Mia og Anton diskuterer en anden persons selfie? Til sidst skal i alle i gruppen tage en selfie. Det vigtige er her, at I finder en rolle og forsøger at tage en selfie, der passer til den rolle, I har valgt. I kan bruge ting, der er i klassen eller låne tøj af hinanden. 

 

Step 4: Lav en udstilling

 

Når selfien er taget, kan de printes ud eller I kan sende dem til jeres lærer. På den måde kan klassen lave en slags udstilling af selfies. Diskuter herefter på klassen, hvad I hver især har lagt vægt på, ved jeres selfies og hvorfor I mener, at den passer ind med jeres rolle.

Ekstraopgave: Challenge - den mest uperfekte selfie

 

Skab den mest uperfekte selfie af jer selv. Lav en afstemning i klassen om, hvem der har skabt den mest uperfekte selfie. Lav en fælles begrundelse for valget af den mest uperfekte selfie i klassen. Diskuter herefter om I vil bruge billedet som profilbillede?

Diskussion

 

Overvej nu, hvilken betydning, selfies har for vores iscenesættelse af os selv. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvad betyder selfie og helfie-kulturen for vores identitet og selvværd?

- Tror I "selfiekulturen" er med til at skabe fordomme om andre?

- Hvorfor tror I det er vigtigt at iscenesætte sig selv som individ og som medlem af en gruppe?

- Hvilken betydning tror I iscenesættelse har for vores opfattelser af magtfulde personer - præsidenter, skuespillere. politikere, finansmænd m.m. ? 

 

 

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

 

Iscenesættelse

Iscenesættelse handler om at sætte noget i gang, iværksætte eller skabe noget, der ofte har til hensigt at præsentere noget på en bestemt måde. Iscenesættelsen kan have et "teatralsk" indhold, som har til hensigt at blive præsenteret for et offentligt publikum. 

Redskaber

Samtalekort

Redskaber Samtalekort

 

Kortene du finder her er en slag dialogkort om vigtige begreber, der knytter sig til at være online med omtanke. De handler om at anerkende og respektere andre, når man deltager i et digitaliseret samfund. Kortene kan bruges som en slags optakt til gruppe eller klassediskussioner eller som opstart til projektarbejde om sociale medier. 

 

Identitet

I dag har vi stor fokus på "hvem vi er", altså på vores identitet. Synet på identiteten har udviklet sig kraftigt gennem tiderne –fra, at man i gamle dage vidste, at man blev født ind i samfundet og bestemt til at få en bestemt plads til, at man i dag synes det er den enkelte, der bestemmer og der er frit valg på alle hylderne.

Også når vi bevæger os online er skaber vi vores identitet. Når vi skriver om en sjov oplevelse eller ens sidste ferierejse på Facebook, er vi bevidste  om, at vi kun sender det ud, vi gerne vil have, at venner og bekendte læser. Det kan være, når vi er sjove eller glade eller triste og sure, men sjældent når vi ikke har noget særligt at fortælle. Det samme gælder profilbilleder, der også har et bestemt formål. Det skal fortælle noget om os selv i forhold til, hvordan vi gerne vil have venner og omverdenen ser på en. Det er sjældent, at profilbilleder er taget, når folk eksempelvis har morgenhår. Man kan kalde det en redigering af virkeligheden. Der findes dog personer, der går til endnu længere og laver falske profiler, lyver om sig selv eller pynter på sandheden for at være mere interessant og vække opmærksomhed, f.eks. på datingsider, hvor der sagtens kan pyntes lidt på alder og vægt.

  • Hvad ville der ske, hvis alle løj over for hinanden og ingen fortalte om det, der virkelig var og skete? 
  • Hvordan fremstiller I jer selv? 

Kommunikation

Når man er glad og har oplevet noget godt, så fortæller man det tit til vennerne. Man deler sin glæde med andre online gennem skrivning eller fysisk når man fortæller. Eller det kan være man deler en idé, så der er  flere, der tænker idéen videre og oplever noget godt sammen. Også når man er vred, sur eller ked af noget eller nogen, er det godt at dele og komme ud med sine tanker til andre selvom, man måske tit vælger at være lidt alene med sine sorger og bekymringer. At kommunikere, dvs. at dele glæde og sure følelser, tanker og idéer med andre hjælper til at tænke, se verden med andre øje, forstå andres tænkemåder og opnå en forståelse for verden og andre mennesker. Kommunikation foregår på flere planer. I dag spiller kommunikation en stor rolle såvel privat, når vi aftaler noget med venner eller familie, og som offentlig, når der debatteres et nyt lovforslag blandt borgere, partimedlemmerne eller i Folketinget. 

  • Forestil jer, at al offentlig debat bliver forbudt.
  • Hvad ville det betyde for jer selv? For jeres by? For samfundet? 

Deltagelse

Hvis vi tænker nærmere over det, så deltager vi dagligt i et demokrati som demokratiske borgere. Her bliver vi gennem demokratiet opfordret aktivt til at tage del i samfundet gennem det at stemme til Folkestingsvalg eller kommunalvalg. Men også i vores dagligdag i vores forståelse af at være sammen med andre mennesker i et samfund opfordres vi til aktiv deltagelse i samfundet eksempelvis gennem skolen og vores fritidsliv.  Der findes derfor forskellige former og begrundelser for at være en del af et samfund. Former kan handle om, hvordan man engagerer sig i samfundslivet - er man aktiv i politik, stemmer man, deltager i underskriftsindsamlinger eller er man overhovedet ikke interesseret i, hvad der foregår politisk i samfundet. Begrundelser kan hænge sammen med, hvorfor man deltager i samfundslivet bl.a. ved at deltage i debatter. Det kan være ren lyst, der er styrende - man har lyst til at deltage i diskussioner om samfundet online. Eller man er måske kritisk overfor det man læser og ser og føler sig opildnet til at give sin meninger og holdninger  til kende overfor andre online. 

  • Hvordan deltager I på sociale medier? Er det glæden, der styrer jeres handlinger og adfærd? Kritisk tænkning?
  • Hvad tror I styrer andre, når de er online?  Politikere, kendte eller almindelige mennesker?

Tolerance

 

Alle mennesker er forskellige og det betyder, at de hver dag mødes med forskellige holdninger, idéer, værdier og traditioner. Her er det tolerancen, der tillader at vi kan leve fredeligt ved siden af hinanden. Tolerancen er evnen og viljen til at acceptere andre, der er forskellige fra en selv. Tolerance handler derfor om at have forståelse for og acceptere andre menneskers meninger, væremåde, kultur, politiske ståsted eller religion. Det betyder en værdsættelse af det, der gør andre anderledes og dermed alle mennesker forskellige. 

Når tolerancen sættes på en prøve handler der ofte om, at andre mennesker med deres handlinger og adfærd kan ende med at skubbe til vores egne holdninger og værdier og det er her, det kan være svært at bevare et åbent sind. Men at bevare tolerancen i disse sammenhænge handler om at bevare troen på en fælles menneskelighed. Det er også her, man kan hævde at tolerancen har sine grænser, nemlig ved at bevare selvsamme værdier, som har ført os til tolerancen. Det betyder, at vi ikke behøver at tolerere noget, som er i modstrid med troen på en fælles menneskelighed, selv hvis den er ført frem af en bestemt kultur, politik eller religion.

- Hvornår og hvordan er I tolerante i jeres hverdag ? Hvem er tolerant overfor jer?

- I hvilke situationer føler I, at tolerancen sættes på en prøve? Hvordan håndterer I disse situationer?

Etik

Mennesker er sociale væsner, der fødes ind i et socialt fællesskab i familien, senere i forhold til skole, venner og fritidsinteresser. Derfor må vi altid se os i forhold til andre mennesker. Enhver form for kommunikation mellem mennesker, betyder, at vi udleverer en del af os selv til en anden. I et fysisk møde med et andet menneske vil der  for begge parters side være en tro på en grundlæggende tillid til hinanden - at man ikke er ude på at gøre hinanden noget ondt. Men da der er en chance for at denne tillid kan blive brudt, er der behov for nogle retningslinjer overfor hinanden, som bygger på mellemmenneskelige regler, der skal overholdes for, at vi kan leve side om side med hinanden i et samfund. Etik og moral handler derfor om, hvordan man bør opfører sig, dvs. nogle grundregler for, hvordan man ønsker at menneskelig adfærd skal være. Det er derfor vigtigt at påpege, at man altid har et medansvar for et andet menneskes liv. Også når man kommunikerer online med hinanden.

K.E. Løgstrup (1905-1081) var en kendt dansk filosof og teolog. Han beskrev etikken, som han kalder den etiske fordring således

- "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej"

K.E. Løgstrup, Den etiske fordring, Gyldendal 1956.

- Hvornår er etik vigtig? Hvilke situationer føler I, kræver et ekstra ansvar? 

- Hvordan tager I ansvar for andre, når I er online?

Fællesskab

 

Ofte forbindes begrebet fællesskab med et fælles ståsted eller sammenhold blandt deltagerne i fælleskabet. Barnets første fællesskab er familien, hvor barnet finder sin første kontakt med andre mennesker gennem tryghed og kærlighed. Men allerede fra en tidlig alder indgår barnet i nye fællesskaber - i vuggestuen, i børnehaven og i skolen. Nogle børn er dog i den uheldige situation at føle sig udenfor eller holdt udenfor eksempelvis i skolen. Det betyder, at de ikke føler sig som en del af et fællesskab i skolen. Nogle gange tilbyder fritidsinteresser andre fællesskaber end skolens og dermed kan ensomheden afhjælpes. Men dette er desværre ikke altid tilfældet. Derfor føler mange sig stadig alene og udenfor. Andre gange kan fællesskaber - som venskaber - være livslange, mens andre er flygtige. I voksenalderen kommer flere fællesskaber til såsom arbejde, uddannelse og foreningsliv. Også de sociale medier udgør et fællesskab. 

- Hvor mange fællesskaber er I en del af?

- Har I prøvet at være med til at opbygge et fælleskab? 

 

Ekstraopgave

 

Find selv på flere samtalekort ved at undersøge flere begreber. Mulige begreber kunne være:

- Lighed 

- Sikkerhed 

- Fred 

- Frygt 

- Mangfoldighed 

- Medbestemmelse

- Demokrati 

- Solidaritet 

- Ideologi 

- Respekt 

- Dialog

 

Mulige begreber, der knytter sig til de sociale medier kunne være:

 

- Ansigtsløs kommunikation

- Hadefulde ytringer

- Hævnporno

- Youtubere

- Pranks

 

 

Af Nadine Malich-Bohlig og Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Vally

Ferie for sjov!

Vally Ferie for sjov!

 

Dansk/Opstart til et tværfagligt forløb om digital etik

IMG 7767

 

 

 

Vally er en pige på 14 år. Hun er som de fleste piger på samme alder. Måske med undtagelse af en ting: 

 

 

Hun har det med at gøre usmarte ting og i det hele taget bare at dumme sig. Det er dog sjældent med vilje.

 

 

 

Ferie for sjov

 

Pranks er sjove! Især når de går udover ens mor! Vally og hendes søster sidder foroverbøjet og stirrer ind i skærmen. De sidder i Vallys seng og burde egentlig sove, men de kan ikke lade være med at fnise. Bare tanken om deres mors fjæs, når hun finder ud af det! Det er den mest geniale 1. aprilsnar, de endnu har fundet på. Det er Vally, der har fået ideen. Den mest geniale idé. De faker en mail fra Star Tours og sender den til hende i morgen, når det er 1. april. Vally og søsteren fniser, så de er ved at tisse i bukserne. "Du har vundet en uge med All Inclusive til Mallorca".

Næste morgen hører de et kæmpe skrig inde fra køkkenet. Døren brager i med et kæmpe smæk. Vally går helt fortumlet ind i køkkenet, men hendes mor er væk. Det er lørdag, så måske er hun gået til bageren efter brød? Timerne går og Vally sidder og tygger nervøst i blyanten, der efterhånden ligner mere et månekrater end en blyant. Måske var det ikke den bedste idé alligevel? Hun kan ikke rigtig samle sig om matematikafleveringen, der SKAL være færdig til på mandag. Vally finder sin telefon, sætter sig i stuen ved siden af sin søster, der ligger henslængt på sofaen og ser fjernsyn. Vally tager et hurtigt glimt på telefonen. Hun kan se, at der er 14 beskeder på messenger. "Hvor fedt, I skal til Mallorca", "Jeg er slet ikke misundelig", #solcreme#ferie#drinks#Mallorca   

Vally får en klump i halsen, da hun ser sin mors statusopdatering: "Endelig skete det. Endelig vandt jeg noget! Nu kan pigerne og jeg tage på ferie med All Inclusive". 

I det samme går døren op. Mor kommer ind med hænderne fulde af poser. "Så er der nye bikinier, håndklæder, solcreme, kjoler, sandaler og solbriller til alle!. Vi rejser i næste uge!"

Opgave

 

Digt videre på historien.... Hvad ender den med?

 

 Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Digital dannelse

Digital dannelse handler om at kunne begå sig med omtanke socialt og etisk på digitale medier. Digital dannelse opnås gennem positive, men også kritiske samspil med andre brugere. Her er omdrejningspunktet for digital dannelse at forholde sig kritisk og kunne handle på baggrund af nøje overvejelser om egne og andres intentioner og handlinger. På den måde kan man på sigt indgå i trygge  fællesskaber i den digitale verden.

 

Opgave

Et kig på etik
- Om at være online med omtanke

Opgave Et kig på etik - Om at være online med omtanke

 

Fag: Dansk/samfundsfag

Kan benyttes tværfagligt med kristendomskundskab

I opgaven skal I udarbejde egne gode huskeregler for, hvordan man er online med omtanke på de sociale medier. I skal herunder arbejde med det at være kritiske overfor det I ser og læser, samt at forholde jer  til fremmede, der vil have jer til noget bestemt. I skal også arbejde med at opnå en god omgangstone online.

 

Hvad har I af gode og dårlige oplevelser på de sociale medier? Hvordan kan I i klassen i fællesskab undgå for mange dårlige online oplevelser og være kritiske og opmærksomme overfor det I hører og læser? Det kan være en god ide i fællesskab at udarbejde nogle gode huskeregler for, hvordan man sammen begår sig online med omtanke.

stockvault touchscreen smartphone with social media icons177153

Kilde: Stockvault.net

 

Læringsmål 

 

Når du har arbejdet med opgaven Et kig på etik skal I kunne

 

 

Gøre rede for

  • hvad gode handlestrategier på de sociale medier indebærer

 

Give grunde til og eksempler på

  •   hvilken betydning god webetik har for samværet på de sociale medier

 

Forklare og diskutere

  • Hvad webetik og dannelse betyder for dig og dine omgivelser 

Opgaven

 

Opgaven handler om at være online med omtanke. I skal i opgaven arbejde to og to eller i grupper om bestemte temaer. Herefter skal I sammensætte og udarbejde klassens huskeregler for at være online med omtanke.  

Step 1: Indledende "opvarmning"

 

I skal to og to eller i mindre grupper diskutere nogle af de store spørgsmål, der findes i livet. I skal bruge redskabet samtalekort og på skift læse dem højt for hinanden og derefter diskutere spørgsmålene. Overvej også, hvorvidt disse spørgsmål har en sammenhæng med jeres egen netadfærd. 

Step 2: Diskussion i grupper

 

Jeres lærer inddeler klassen i 4 grupper. Der er 4 hovedtemaer klassen skal arbejde med og hver gruppe får et tema, de skal dykke ned i. De 4 temaer omhandler:

 

1. Vær kritisk overfor budskaber og informationer. Hvad er hensigten?
2. Vær kritisk overfor afsender. Hvem vil mig noget?
3. Vis respekt. Hop af vognen
4. Vis respekt. Personlige grænser og god tone.

 

Når I har modtaget jeres tema, skal I starte med at udarbejde et mindmap. Her kan I skrive alt I ved om emnet, og hvad der kunne være en god idé at gøre, hvis man skal have omtanke online.

Step 3: Læs om jeres tema

 

I skal nu læse den fagtekst, der passer til jeres tema og overveje følgende undervejs. I skal bruge læsevejledningen, som hjælp til at forstå teksten og bruge fagteksten for at kunne arbejde med opgaven. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten. Læs eventuelt teksten højt på skift to og to, eller i små grupper og diskuter den herefter med hinanden. 

 

Inden I læser

  •  skal I overveje, hvad I ved om etik og god adfærd online

Mens I læser

Stop op! – og læs i dybde

- Del teksten ind i afsnit og giv dem en overskrift.

-  Skriv de svære ord op. Skriv først, hvad I tror de betyder og slå herefter ordene op i en ordbog eller i et l leksikon

-  Skriv de ting ned, der undrer jer i teksten  

Efter I har læst

Skal I to og to eller i grupper overveje:

-  Hvad teksten handler om

- Hvad begrebet etik betyder og hvorfor det er vigtigt med etiske retningslinjer

- Hvilke konsekvenser "dårlig" etik online kan have i forhold til vores egen adfærd, men også andres

 

Skriv herefter 3 nøgleord op fra teksten, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Slå eventuelt ordene op, hvis I ikke kender deres betydning. Begrund hvorfor de er vigtige nøgleord. 

 

Gå til fagteksten:

 

1. Vær kritisk overfor budskaber og informationer. Hvad er hensigten? Tryk her
2. Vær kritisk overfor afsender. Hvem vil mig noget? Tryk her
3. Vis respekt. Hop af vognen Tryk her
4. Vis respekt. Personlige grænser og god tone. Tryk her

 

stockvault discussing matters business meeting colorized faded looks221062 1

Stockvault.net, Jack Moreh

Step 4: Udvikling af regler i grupper

 

I skal i jeres gruppe bruge 10 minutter på at skrive så mange regler ned til jeres punkt som muligt. Jeres regler skal starte med

 

Vi har ansvaret for....

 

Gruppe 1: Vær kritisk - overfor budskaber og informationer. Hvad er hensigten?

1. Stil spørgsmål før du liker og deler

2. Tjek kilderne - se argumenterne fra flere sider

3. Billedet snyder

Gruppe 2: Vær kritisk- overfor afsender. Hvem vil mig noget?

4. Del med omtanke

Gruppe 3: Vis respekt- hop af vognen

5. Giv dig god tid før du kommenterer 

6. Find dit eget argument 

Gruppe 4: Vis respekt- personlige grænser og god tone

7. Tænk, før du liker


Step 5: Giv jeres regler videre

 

Når de 10 minutter er gået skal I aflevere reglerne til en anden gruppe. I modtager på samme måde en anden gruppes regler. Her skal I udvælge 3 regler, som I synes er bedst. Nogle af reglerne minder måske om hinanden og kan omskrives til en regel? Prøv at se om, I kan sortere reglerne i kategorier med en overskrift.

 

Step 6: Fælles regler i klassen 

 

Til sidst har I 3 regler, der hører til hvert af de 4 hovedpunkter. Dem samler I og får diskuteret på klassen

 

- om det er de endelige

- om der er nogle, der minder for meget om hinanden

- om der er nogle, der i fællesskab i klassen skal omformuleres. 

 

Step 7: Præsentation og formidling

 

I klassen skal I blive enige om, hvordan I vil præsentere jeres regler og til hvem. Skal det være en plakat, der kan hænges op i klassen, en blog, en hjemmeside eller en film og hvem skal se produktet? Jeres forældre eller andre elever på skolen, eksempelvis parallelklassen? Når klassen er blevet enige arbejder I videre med at udvikle det produkt, I er blevet enige om. I præsenterer til sidst jeres regler for det publikum I har valgt skal se det. Herefter kan I selv kigge og bruge reglerne aktivt i klassen.

 

Diskussion

 

Overvej nu, hvorfor etiske reningslinjer for at være online er vigtigt. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

  • Er der noget I har lagt op på de sociale medier, I måske fortryder og helst ville slette? Eller er det ok?
  • Har I ud fra egen vurdering en god adfærd online?
  • Hvorfor er det vigtigt at have nogle fælles online huskeregler i klassen?
  • Hvad kan vi bruge dem til i hverdagen, også når vi ikke er i skole ?

 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 

 

Diskussion

Vi gider dig ikke mere!
- Om digital mobning

Diskussion Vi gider dig ikke mere! - Om digital mobning

Fag: Dansk/kristendomskundskab

I dette tema skal I diskutere temaet digital mobning. I skal desuden diskutere hvad der kendetegner digital mobning og hvilke konsekvenser, der kan være forbundet med digital mobning.

 

Tilråb, hårdt sprog eller bare det at udelukke andre fra fællesskabet foregår ikke kun i skoletiden. Digital mobning er et stigende problem og svær at komme til livs, fordi den både kan foregå anonymt, gentage sig og blive spredt til mange, der har mulighed for at deltage. For offeret for mobning kan det betyde mange timers mobning, mange stikpiller og mange deltagere og tilskuere til mobningen.

 

IMG 2346

Foto: Hildegunn Juulsgaard Johannesen

Step 1: Læs om digital mobning

 

Inden I går i gang med diskussionsspørgsmålene nedenunder, er der en fagtekst, der skal læses. I skal bruge læsevejledningen, som hjælp til at forstå teksten og bruge fagteksten i diskussionen. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten. Læs eventuelt teksten højt på skift to og to, eller i små grupper og diskuter den herefter med hinanden. 

 

Inden I læser       

Skal I to og to eller i gruppen overveje, hvad I kender til digital mobning.

Mens I læser

Stop op! – og læs i dybden

 

- Del teksten ind i afsnit og giv dem en overskrift

-  Skriv de svære ord op. Skriv først, hvad I tror de betyder og slå herefter ordene op i en ordbog eller i et leksikon

-  Skriv de ting ned, der undrer jer i teksten  

Efter I har læst

Skal I to og to eller i grupper overveje:

 

- Hvad teksten handler om

-  Hvad der sker og kan ske, når en snapchat sendes

-  Hvad der kendetegner digital mobning 

 

Skriv 3 nøgleord op fra teksten, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Slå eventuelt ordene op, hvis I ikke kender deres betydning. Begrund hvorfor de er vigtige nøgleord. 

 

Gå til fagteksten:

 

 Tryk her  

Step 2: Diskuter nøgleord fra teksten

 

I forbindelse med læsning af fagteksten har I skrevet 3 nøgleord ned, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Diskuter nøgleordene i klassen, og begrund overfor klassen, hvorfor I har valgt disse nøgleord.

Step 3: Diskuter spørgsmålene nedenfor

 

Overvej nu, hvilke konsekvenser digital mobning kan have. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvor ligger grænsen mellem drillerier og mobning?

- Hvorfor kan det være svært for voksne at følge med i digital mobning? Find flere begrundelser

- Er digital mobning efter jeres vurdering værre end almindelig mobning? Hvorfor? Giv gerne flere begrundelser og eksempler

- Hvorfor kan det være svært at stoppe online mobning? Har man selv et ansvar og hvordan skulle man gøre?


 
 

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Video

Fake news og pranks

Video Fake news og pranks

I denne video diskuteres det, hvor svært det kan være at gennemskue, hvor grænsen mellem en prank og en virkelig hændelse går. Den omhandler Casen om YouTuberen, Adam Saleh - Se Diskussion: Pranks og jokes på YouTube Omtankeonline.dk er udviklet af University College Syd, UC SYD efter opdrag fra Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme. Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme er en del af Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge og Integrationsministeriet.

Diskussion

Pranks og jokes på YouTube
- Om grænser mellem sjov og alvor online

Diskussion Pranks og jokes på YouTube - Om grænser mellem sjov og alvor online

Fag: Dansk/samfundsfag

I dette tema skal I diskutere grænser mellem humor og alvor på de sociale medier bl.a. ved at arbejde med begreberne Pranks og Shitstorm. Desuden skal I diskutere hvorvidt youtubere har et ansvar.

 

I en rapport fra verdensorganisationen WHO fra 2016 viser, at Danmark er blandt de lande i Europa, hvor skolebørn tilbringer mindst tid sammen med venner efter skoletid. Samtidig er de blandt de børn, der sidder mest foran en skærm. Undersøgelser viser, at ca. 97% af børn på 13 år er meldt ind i et socialt medie. Især YouTube vælges som alternativ til fjernsynstid, hvor hverdagen er præget af youtube-stjernernes sprogbrug. Humoren og jargonen, smitter af på grænserne for, hvor grov humor må være. 

 

stockvault joker card235845

Stockvault.net

 

Step 1: Læs om pranks og shitstorms og grænser mellem sjov og alvor

 

Inden I går i gang med diskussionsspørgsmålene nedenunder, er der en fagtekst, der skal læses. I skal bruge læsevejledningen, som hjælp til at forstå teksten og bruge fagteksten i diskussionen. I skal trykke på knappen nedenfor for at komme til teksten. Læs eventuelt teksten højt på skift to og to, eller i små grupper og diskuter den herefter med hinanden. 

 

Inden I læser

I skal sammen to og to eller i gruppen overveje, hvad I kender til begreberne pranks og shitstorm

Mens I læser

Stop op! – og læs i dybde

- Del teksten ind i afsnit og giv dem en overskrift

-  Skriv de svære ord op. Skriv først, hvad I tror de betyder og slå herefter ordene op i en ordbog eller i et leksikon

-  Skriv de ting ned, der undrer jer i teksten  

Efter I har læst

Skal I to og to eller i grupper overveje:

- Hvad teksten handler om

- Hvilke udfordringer og konsekvenser pranks og jokes på nettet kan have

- Hvordan man skelner mellem pranks og virkelighed

 

Skriv herefter 3 nøgleord op fra teksten, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Slå eventuelt ordene op, hvis I ikke kender deres betydning. Begrund hvorfor de er vigtige nøgleord. 

 

Gå til fagteksten:

 

Tryk her 

preview17

Stockvault.net

Step 2: Diskuter nøgleord fra teksten

 

I forbindelse med læsning af fagteksten har I skrevet 3 nøgleord ned, som I mener er vigtige for tekstens budskab. Diskuter nøgleordene i klassen, og begrund overfor klassen, hvorfor I har valgt disse nøgleord.

Step 3: Diskuter udtalelserne

 

En mor udtaler sig således til Information, d. 25. februar 2017 om PewDiePie og hans videoer, hvor han gør grin med Hitler og jøder: 

  • "Jeg kan jo ikke være sikker på, at det, han siger, er for sjov. Nu har PewDiePie bygget et image op, hvor der er mange, der har tillid til ham. Så begynder han pludselig at sende meddelelser ud, som påvirker millioner af unge og skaber en politisk legitimering af at tale grimt om jøder, men også mange andre grupper" 

En dreng på 13 år udtaler i samme artikel i Information: 

  • "Ja, når de gamle aviser skriver, at han er nazisympatisør og tager det ud af kontekst, så gør de det jo bare for at få kliks og visninger" , "Det er forståeligt nok, at medierne er bange for, at det, han siger, kan være skadeligt for yngre børn, og at børn begynder at hade medierne og jøder og sådan noget. Men så burde medierne nok bare sætte sig lidt mere ind i det. Så ville de kunne se, at han laver sjov."

Kilde: Information, d. 25. februar 2017: "For de unge er nazijokes LOL"

 

Step 4: Se videoen fake eller virkelighed?

 

 


 

Step 5: Diskuter spørgsmålene nedenfor

 

Overvej nu, hvad det betyder, at det kan være svært at skelne mellem pranks og alvor. Diskuter følgende spørgsmål to og to, i grupper eller på klassen:

 

- Hvor går grænsen efter jeres vurdering på pranks og alvor?

- Hvordan har youtubere et etisk ansvar, når de som PewDiePie laver jokes om Hitler og jøderne?

- Hvorfor kan det være svært at gennemskue, hvad der er for sjov og hvad der er holdninger, som eksemplet med PewDiePie i fagteksten, hvor unge fra den ydre højrefløj tager hans videoer alvorlige?

- Hvornår har youtubere et ansvar overfor deres følgere? 

  

Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Opgave

Online med omtanke
- Samtalen som værktøj

Opgave Online med omtanke - Samtalen som værktøj

Fag: Dansk/ samfundsfag/ kristendomskundskab

I denne opgave skal I arbejde med samtalen som en måde at belyse, hvad der sker på de sociale medier og skærpe den viden og de holdninger vi har.

Sokrates levede for mange år siden mellem 470f. Kr.-399 f. Kr., og er sammen med sin elev Platon den første af de græske filosoffer, der stadig har stor indflydelse på vores demokrati og politiske tænkning. Meget af den måde, vi lærer på og kommunikerer på i dag foregår gennem samtalen. Sokrates ønskede gennem sin samtaleform at få så mange lag af viden frem som muligt. Vores måde at samtale på gennem regler fra metoden til den sokratiske samtale, kan være med til at gøre os mere undersøgende og kritiske overfor det, vi hører og ser eksempelvis også på de sociale medier. Samtalen kan desuden være med til at styrke vores evner til omtanke online, både når det gælder det at være kildekritisk, men også når det handler om at være ansvarlig deltager på de sociale medier overfor andre.

Jack Moreh2

Kilde: Stockvault.net. Jack Moreh

 

Læringsmål

 

Når I har arbejdet med opgaven Online med omtanke skal I kunne 

Gøre rede for

 - hvordan sokratiske samtaler kan bruges som redskab til at opnå mere viden

Give grunde til og eksempler på

 - Hvordan onlinedebatter foregår

Forklare og diskutere

 - hvordan sokratiske samtaler er med til at give os mere viden om noget

Opgaven

Step 1: Sokratiske samtalekort

 

I skal i grupper arbejde med redskabet Samtalekort og besvare spørgsmålene til hvert kort. Lav også 1-2 kort mere selv i gruppen. Vælg en i gruppen som er samtaleleder og en som skriver noter. 

Step 2:  Lav en hitliste

 

Herefter skal I i gruppen blive enige om at rangordne begreberne alt efter hvad I i gruppen finder frem til er vigtigt, når man er online med omtanke, dvs. man eksempelvis er opmærksom på sig selv og andre, når man poster en kommentar, video eller billede. Find gerne på flere begreber I finder vigtige, men ikke findes på kortene. På klassen skal I vise jeres hitliste og begrunde hvorfor, den ser ud som den gør. 

 

stockvault speech bubbles over smartphone177008

Kilde: Stockvault.net. 

Step 3: Skab selv en samtale

 

Nu er det jer, der skal skabe en samtale. I skal derfor selv lave/ finde på et emne I gerne vil drøfte. Den eneste betingelse er dog, at I skal forholde jer til emner, der foregår online og indeholde et tema, der har været til debat i medierne. Det kan være politiske, religiøse, samfundsmæssige eller have med online ungdom at gøre. Nedenfor er der en tjekliste I skal gennemgå for at have fuldført en sokratisk samtale. Se i øvrigt også redskabet Online med omtanke - den sokratiske samtale.

 

Tjekliste

1. Først skal I finde frem til et fælles spørgsmål I gerne vil drøfte og finde en fælles løsning på eksempelvis temaer om deling af billeder, Youtubere, spindoctors eller kontanthjælp. I skal derfor formulere det som et spørgsmål, som eksempel: "Hvilke konsekvenser kan Hacking have, og hvad kan de bruge dine oplysninger på nettet til?"

2. Herefter skal I finde eksempler på jeres tema. Er det noget I selv har erfaret eller har I hørt om nogen, der har haft problematikken tæt inde på livet. Eksempelvis, når I vælger digital mobning som tema, kender I så nogen, der har været udsat for det, har I selv været udsat for det eller har I hørt om det i medierne?

3. I skal sammen finde frem til et godt fælles eksempel, som illustrerer jeres tema. Eksemplet kan være i form af egen oplevelse, en video eller et billede I har fundet på nettet eller en artikel I har læst.

4. I skal herefter drøfte, hvad der kan være af fordomme i forbindelse med det tema, I gerne vil undersøge

5.  I skal dernæst formulere et fælles udsagn for jeres spørgsmål og tema. Udsagnet skal fylde ca. 5-8 linjer. I kan indlede med:

I Danmark er det et problem at....

det er det fordi....

6. Kan I i fællesskab pege på nogle faktorer, der kunne være med til at løse de problematikker, der er forbundet med det tema I har valgt? Skriv minimum 2 løsningsforslag ned.

 

Step 4: Præsenter

 

Når I, I gruppen, har vendt jeres tema både i forhold til det I har set og hørt, men også det I måske selv har opdaget, skal I på en powerpoint præsentere jeres spørgsmål, jeres fælles eksempel, jeres fælles udsagn og jeres to løsningsforslag for klassen.

 

 

Af Nadine Mahlich-Bohlig og red. Hildegunn Juulsgaard Johannesen

 

Cyberbullying

Digital mobning kan være psykisk belastende og have store konsekvenser for offeret; tonen kan blive hård, når dem der mobber ikke ser mobbeofrets ansigt og reaktioner. Mobningen begrænser sig ikke kun til én situation, men kan foregå døgnet rundt, så mobbeofret har aldrig fri. Det kan nemmere foregå i det skjulte online, hvor voksne ikke helt kan følge med.

Redskaber

Online med omtanke - den sokratiske samtale

Redskaber Online med omtanke - den sokratiske samtale

Målet med den sokratiske samtale er, at udvikle evnen til dialog og det at udtrykke sine overvejelser gennem sproget. 

Gennemførelse af en sokratisk samtale

- Alle deltagere har en kopi af teksten, billedet, filmen el. lign. der skal diskuteres.

- Gruppen skal ikke være for stor og alle skal sidde sådan, at de kan se hinanden.

- Der er en samtaleleder. Samtalelederen er såvel samtaledeltager som den der styrer samtalen, så den ledes fremad. Samtalelederen må ikke kontrollere eller vurdere samtalens indhold, men må gerne stille spørgsmål, påvise svagheder i samtalen eller pege på vigtige ideer, der evt. ellers ville blive glemt.

- Husk, at en samtale ikke er en debat, dvs. her søges ingen vindere og her skal ingen overbevises.

- En god sokratisk samtale er en samtale, hvor deltagerne har flere spørgsmål end de kom med. 

 

Jo oftere, der holdes sokratiske samtaler, jo nemmere vil det blive at gennemføre dem. Der bør overholdes nogle samtaleregler for at den sokratiske samtale kan blive vellykket. Se boksen nedenfor.

Samtaleregler

- Vær åben overfor andres meninger og vis respekt overfor de andre deltagere. Dermed kan I hjælpe hinanden til at komme videre i tænkningen.- Lyt intenst til, hvad de andre siger og prøv sammen at belyse de enkelte udtalelser så grundigt som muligt.

- I en sokratisk samtale handler det ikke at svare rigtigt. Der kan være flere en et svar på det samme spørgsmål.

- Vær parat til at ændre mening, hvis du kommer i tanke om noget nyt eller hvis en anden deltagers udsagn fører til en anden holdning hos dig.

- Vær forberedt til samtalen dvs. studér grundigt materialet der skal tales om, ellers bliver samtalen bare til en overfladisk snak. 

Af Nadine Malich-Bohlig

 

Ophavs- og brugsret på de sociale medier

Når I tager et billede eller laver en video og uploader det på sociale meder, er I ejer af billedet eller videoen. Det vil sige, I har ophavsretten. Men på de sociale medier accepterer I, hvis I ikke selv ændrer det i indstillingerne, at nettjenesten får brugsretten over de billeder, I har på jeres profiler. Det sociale medie må bruge billederne og jeres oplysninger, fordi I giver dem retten til at videregive jeres billeder uden, at I bliver krediteret eller informeret om det først. Sociale medier er afhængige af brugsretten for at billeder og videoer på jeres profil kan vises på andres nyhedsfeeds. 

 

Video

Snapchat

Video Snapchat

- Er det ok at sende intimbilleder? - Hvem må gøre det? - Hvad kan konsekvenserne være? Omtankeonline.dk er udviklet af University College Syd, UC SYD efter opdrag fra Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme. Nationalt Center for forebyggelse af Ekstremisme er en del af Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge og Integrationsministeriet.

Begrebsoversigt

Begrebsoversigt

 

De er opstået mange nye ord, begreber og betegnelser i forbindelse med udviklingen af nettet og de sociale medier, og den måde nettet bliver brugt af os selv og med forskellige formål. Men også gamle fænomener har fået fornyet liv. Se oversigten nedenfor for nogle af de mest gængse, som også anvendes og kan findes rundt omkring på siden; oversigten er ikke udtømmende.

 

Algoritmer

 

Algoritmer er matematiske formler. På internettet og på de sociale medier bruges algoritmer til at filtrere indholdet man ser, gennem nogle bestemte faktorer som alder, geografi, interesser og uddannelse, som vi måske har angivet, da vi oprettede en profil på et socialt medie. Men også vores søgehistorik, og det vi har liket og delt, kan “fodre” algoritmerne, så de i højere grad kan målrette det indhold, vi ser. Internettet består af et virvar af algoritmer, og matematiske formler, som ingen ud over producenten af formlen ved, hvad indeholder. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Ansigtsløs kommunikation

 

Vi kommunikerer ikke kun gennem det talte og skrevne sprog, når vi står ansigt til ansigt med hinanden. I lige så høj grad er det kroppen og mimikken samt stemningen og den fysiske nærhed, der har betydning. Når vi kommunikerer over nettet ser vi ind i en skærm i stedet for ind i et ansigt, og når vi mangler de andre signaler, så kan tonen blive hård og vi kan risikere at misforstå hinanden. Dette forhold kaldes ansigtsløs kommunikation. uvm.dk, Undervisningsministeriet.

Bobledannelse/filterbobler

 

Termen "filterboble" blev introduceret i 2012, for at beskrive den effekt computeralgoritmer kan have på, hvad vi ser på internettet. Antagelsen er, at søgealgoritmerne udvælger, eller filtrerer, forskelligt indhold tilpasset til den enkelte baseret på personens politiske ståsted, sociale baggrund, nationale identitet, osv. På den måde kan Google og andre internetfirmaer skabe et afgrænset informationsrum, en filterboble, for os alle hver især på internettet. Selv om begrebet filterbobler ofte benyttes, er det fortsat svært for forskere at bevise dets eksistens og dets påståede store effekt. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Clickbait

 

Bait er det engelske ord for lokkemad. Clickbait er derfor lokkemad i form af overskrifter el. lign. der lokker brugeren til at klikke på et bestemt link. Det er en måde, hvor der åbner sig en mulighed for at sende dig reklamer, og clickbaits medvirker derfor til at kunne skabe målbar, økonomisk værdi for afsenderen. dsn.dk.

Digital mobning/Cyberbullying

 

Digital mobning kan være psykisk belastende og have store konsekvenser for offeret; tonen kan blive hård, når dem der mobber ikke ser mobbeofrets ansigt og reaktioner. Mobningen begrænser sig ikke kun til én situation, men kan foregå døgnet rundt, så mobbeofret har aldrig fri. Det kan nemmere foregå i det skjulte online, hvor voksne ikke helt kan følge med. redbarnet.dk.

Digitale fodspor

 

Vores adfærd online registreres hver gang vi søger og klikker. Vi sætter altså digitale fodspor, når vi færdes på nettet og laver en søgning på eksempelvis Google, når vi liker et opslag på Facebook eller uploader en tekst, en video eller et billede. Det kan være alt fra ip-adresse, ens fysiske tilstedeværelse på et givent tidspunkt, til de resultater man har klikket på i en Google søgning. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Dystopi 

 

En dystopi er, modsat en utopi, et skræmmebillede. Dystopi er ofte et fremtidsscenarie, der bygger på en forestilling om, at fremtiden går i retning af truende teknologiske, kemiske og biologiske udviklinger og/eller et overvågnings- og kontrolsamfund. Det var især i 1900-tallet, at der opstod en litterær genre indenfor Science Fiction, der beskæftigede sig med disse dystre samfundssyn. To kendte værker er George Orwells roman "1984" fra 1949 og Aldous Huxleys "Fagre nye verden" fra 1932.

Ekkokammer

 

Et ekko gentager som bekendt de ord, man siger. Ekkokammer eller ekkokammereffekt er ikke et fænomen, som er specifikt relateret til internettet, men hypotesen er her, at folk i stigende grad kun møder holdninger og synspunkter, som understøtter i stedet for at modsige hinanden. Ekkokamre kan være et resultat af den filtrering, algoritmer er sat til at lave, men kan også opstå på grund af social omgangskreds eller individuelle præferencer. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Ekstremisme

 

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legiti­mere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. Der findes mange former for ekstremistiske ideologier og miljøer og mange måder at benævne dem. I en række sammenhænge taler man om voldelige eller militante former for ekstremisme. Ovenstående definition er en samlebetegnelse for både miljøer, hvortil der er knyttet personer og grupper, som begår terror eller andre voldshandlinger, og miljøer, hvorfra der udgår andre ulovlige handlinger, for eksempel chikane, trusler, forherligelse af terror. stopekstremisme.dk, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Fake news

 

Kort sagt er fake news falske nyheder. Det er som sådan ikke noget nyt fænomen, men med internettet har det fået nye og gunstige vilkår. I folkemunde bliver det med jævne mellemrum brugt om alt, som defineres som værende en løgn. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Grooming

 

Begrebet "grooming" omhandler processen, hvor en person opbygger et tillidsfuldt forhold til en, typisk sårbar, ung. Det foregår ofte online. Groomeren vil forsøge at knytte dets offer til sig ved at være en fortrolig, omsorgsfuld og hjælpende "ven", med henblik på at opnå et givent mål. Det kan fx være med henblik på at få den unge til at sende intime billeder og videoer til senere afpresningsmuligheder; eller for at få den unge til at tilslutte sig ekstremistiske fællesskaber eller at påtage sig ekstreme ståsteder og holdninger. Det er en kompliceret proces, som kan strække sig over uger og måneder. Nettets Vildveje, Medierådet.dk; Børns Vilkår.

Hacking

 

Hacking betyder uautoriseret adgang til en computer og kan ske på mange måder og på forskellige niveauer. Det kan derfor være både private og statslige aktørers forsøg på at tiltvinge sig adgang til, eller manipulere med, borgeres eller institutioners digitale identitet.
faktalink.dk; dsn.dk.

Hadefulde ytringer

 

Hadefulde ytringer er tale, der angriber en person eller gruppe på baggrund af race, religion, etnisk oprindelse, seksuel orientering, handicap eller køn. Et menneskeretligt dilemma opstår, når vi online oplever hadefulde ytringer. På den ene side skal der være vide rammer for ytringsfriheden. På den anden side er der regler for at udtale sig hadefuldt. Institut for Menneskerettigheders definition lyder således: "Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status". Institut for Menneskerettigheder.

Hævnporno

 

Hævnporno er et begreb der bliver brugt om deling af seksuelle billeder, nøgenbilleder eller videoer af en person, uden personens samtykke. Dette er ulovligt. Undersøgelser viser, at især kvinder er ofre for denne type handlinger. redbarnet.dk; danskstalkingcenter.dk.

Ideologier/ismer

 

En ideologi er en helhed af idéer, begreber og synspunkter, der afspejler en bestemt politisk eller social holdning. En ideologi beskriver, hvordan et samfund er indrettet, og hvordan det bør se ud i fremtiden. En ideologi har ofte et matchende program for, hvordan mennesker kan tilpasse sig samfundet. Ideologier kaldes altid noget med ”isme” eksempelvis socialisme, liberalisme, nationalisme og konservatisme. ordnet.dk

Konspirationsteori

 

En konspirationsteori kan beskrives som ”antagelsen om, at der bag en bestemt hændelse kan findes en skjult plan eller årsag, som ikke er umiddelbart tilgængelig for alle. Konspirationsteorier problematiserer og undersøger disse sammenhænge og tilbyder et alternativ til de officielle forklaringer. De udpeger samtidig de “rette skyldige” og beretter om det “sande” hændelsesforløb.” Ph.d.Rikke Alberg Peters, turbulens.net.

Lemmingeffekt

 

Lemmingeffekten handler om det fænomen, at alle i en gruppe automatisk følger strømmen og gør det samme som de andre. ordnet.dk

Othering/andetgørelse

 

Othering/andetgørelse er en proces, der kan opstå, i relationen mellem mennesker - både i grupperinger og i individuelle interaktioner. Det betyder, at nogle ses som genkendelige og som nogen, der hører til, mens andre ses som fremmede og noget andet.

Phishing

 

Forsøg via en hjemmeside eller e-mail på at franarre brugere personlige oplysninger (at »fiske«) med henblik på misbrug ved at se ud, som om spørgeren repræsenterer en legitim kilde, fx fra en bank eller en offentlig myndighed. Kan også foregå via telefonopkald eller sms. informationsordbogen.dk.Øverst på formularen

 

Polariseringseffekt

 

I en samfundskontekst kan polarisering opstilles som markante modsætningsforhold eller modsatrettede holdninger. Der er således tale om poler, som er langt fra hinanden. Polariseringseffekt betyder, at man grupperer sig i forhold til dem, man er enig med. På den måde forstærkes egne og gruppens synspunkter. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Pranks

 

En Prank er det man kan kalde en “practical joke”. En prank defineres ved at være et nummer, hvor man har til hensigt at gøre grin med nogen ved at sætte dem i en pinlig situation. ordnet.dk

Propaganda

 

Propaganda kommer af det latinske ord propagare, som betyder at udbrede. Ifølge den Den store Danske ordbog (Gyldendal), er propaganda: "systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagernes holdninger og adfærd". Propaganda handler altså om at overtale og forføre i modsætning til saglig argumentation, der forsøger at vise, bevise og overbevise gennem samtale og debat. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Selfie

 

En selfie er et selvportræt ofte taget med den omvendte kamerafunktion, der findes på en smartphone. Siden 00’erne er fænomenet eksploderet og er især blevet et stort fænomen på sociale medier. ordnet.dk.

Shitstorm

 

En Shitstorm er en situation, der karakteriseres ved, at nogen eller noget bliver mødt med voldsom kritik og usædvanlig mange negative reaktioner og udtalelser - især på de sociale medier. ordnet.dk.

Sneboldeffekt

 

En sneboldeffekt er en udvikling der, når den først er sat i gang, er svær at stoppe og fører mere og mere med sig. ordnet.dk.

Tilskuereffekt/Bystander-effekten

 

Tilskuereffekten, også kaldet bystander-effekten, er et psykologisk fænomen, som beskriver, hvorfor mennesker forholder sig passive i katastrofesituationer. Herunder hvordan mennesker har tendens til at aflæse andres reaktion, for derigennem at vurdere situationen.

Trolls

 

Trolls er personer eller robotter med kendte eller anonyme onlineprofiler, der deltager i debatter på sociale medier og internettet for at provokere og piske en stemning op. Det kan være hadske kommentarer i debattråde, usande historier eller falske profiler. Et middel er at skrive historier, som er grove men ikke utroværdige, for at få folk til at hoppe i fælden. Andre spreder had og ukorrekte budskaber med vilje for at forstyrre en debat baseret på fakta eller prøve at få nogen til at ændre holdning. Nettets Vildveje, Medierådet.dk.

Utopia

 

Utopia stammer fra Thomas Moores fiktive rejseberetning fra 1516 og betyder stedet, som "ikke er". Utopia handler om det ideelle samfund præget af harmoni, frihed, lighed og overflod, dvs. et samfundsideal, som ikke er realistisk eller virkeligt. Forestillinger af den slags har eksisteret siden antikken og kristendommens indførelse, blandt andet som et ønske i antikken om at vende tilbage til det perfekte Atlantis eller kristendommens forestilling om Paradiset.

 

 

 

På "Omtanke Online" bruger vi cookies for at give dig en bedre oplevelse.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt, og bruges primært til trafikmåling.